Hvis du bevæger dig hen af stien, kommer du på et tidspunkt til en underlig sten. Den er kridhvid, og selvom det er tydeligt at det er naturligt, ser det underligt urealistisk ud. Du skal dreje til venstre, og gå ligeud, forbi to væltede træstammer og en underlig, død plet hvor noget forfærdeligt nok er sket da guderne endnu var unge, og det uhyggelige hænger stadig over stedet. Det eneste man kan høre, er sine egne skridt, og sit eget åndedræt.
Man kommer til en tjørnehæk med utroligt mange torne, mange er over 10 centimeter lange. Først ser det ud som om det er umuligt at komme forbi, men hvis du kigger på træet ved din side, vil du nok bemærke at det er det perfekte klatretræ. Man kan med lethed klatre op og hoppe ned på den anden side. Gør du det, står du nu i en underlig lysning, der ikke er naturlig. Træerne er fjernet, og selvom det skete for flere hundrede år siden, er det stadig tydeligt hvordan træerne brutalt blev hevet op af jorden. Du ved det ikke, men du står ovenpå en lem - og hvis du åbner den, har du endelig fundet vej til Lees huleagtige hus. Det første der vil ramme dig, er lugten; jord, gamle blade, og en metallisk lugt af blod giver genlyd et eller andet sted i din næse. Så ser du trapperne, som mere minder om en stige. Pas på du ikke falder.
Hulen har en masse rum. Der er en stue, et sovekammer, forrådskammer, opbevaringsrum til våben og tøj, et roderum, et biblotek som Lee har fyldt ud, et rum uden noget i og endda et toilet. Vi starter med stuen, da det er det rum man går ned i og det er det rum man først ser. Gulvet er af jord, men loftet er af træ. Ude i hjørnerne står der støttepiller. En trussel om at blive levende begravet hænger over de gamle træstammer, der bøjer og beklager sig under vægten af mange hundrede kilo jord. Men de skal nok holde. Der er en stor kamin oppe ved den modsatte væg - du har lemmen næsten lige over dig, og du er gået om på den anden side af den stigeagtige trappe - og den er cirka 1x1 m. Røgen bliver ført ud i skoven af den lange forlængelse af kaminen. Er der ingen ild i, er det den perfekte flugtvej, da man sagtens kan være derinde. Skorstenens 'ende' og den del der er over jorden, ligger inde i tjørnekrattet. Du undrede dig måske over røgsøjlen du så? Nu ved du hvor den kom fra. Der er sofaer og borde, men ingen pyntegenstande. Rummet virker enormt, og møblerne bidrager nærmest til det indtryk.
Du går ind i sovekammeret, en åbning i væggen lidt ved siden af kaminen. Rummet er mørkt og køligt, varmest ved den venstre væg, hvor skorstenen går igennm. Der er mange sovepladser. Du tæller.
1, 2, 3, 4, 5, 6... 11. 10 af pladserne er nydeligt ret, faktisk er der et fint lag støv på det hvide sengetøj. Men en af sengene - den eneste enmands-seng, da de andre er køjesenge - er tydeligt brugt. Lagnet er krøllet, dynen, som er sort i stedet for hvid, ligger halvt ud på gulvet og hovdepuden er væk. Simpelthen. Lee bruger ikke hovedepude. Hverken forrådskammer, roderum eller bibliotek er noget at råbe hurra for. Du har kun set blodet i dem alle sammen. Du må væk. Du flygter.
Du ser derfor ikke det tomme rum. Der var hellere ikke noget at se, det var jo tomt, men du ville have kunne mærke duften af planter, og du ville kunne mærke hvordan du blev ør i hovedet. Euforisernde stoffer. Urter, rettere sagt. Toilettet ser du heller ikke. Toilettet med både vask og badkar, men ingen af delene bliver brugt fordi vandet skal hentes fra en nærliggende sø. Toilettet fører ned til et hul i jorden, men et avanceret system sørger for, at der ikke lugter.
Lee ved ikke at du har været der. Det er vores lille hemmelighed, ikke?
Lemmen binder, og er godt gemt under en masse blade og jord som Lee omhyggeligt fejer hen over hver gang hun forlader hulen. Man skal VIDE at den er der før man kan åbne den, og hvis man prøver vil man nok først tro at den er låst. Men det er den faktisk ikke.
Der er installeret komplicerede, men primitive iltningsanlæg overalt, så ilten bliver hele tiden skiftet ud, men med luften udenfor. Så er der koldt udenfor, er der også koldt indenfor. Er der varmt udenfor, er der også varmt indenfor, men alligevel er det en smule køligere fordi solens stråler ikke kan nå ned under jorden.
"Ja, jeg BIDER rent faktisk!"
"Lee faldt ikke. Hun angreb gulvet."