Ved et par bænke udenfor kroen sidder en lettere beruset Vartan med sit sædvanlige tågede blik og betragter nattehimmelen i den lune nat. Det røde stride hår sidder i fedtede dreadlocks, og tøjet lugter langtvæk som om han ikke har været i bad i flere dage, hvilket han heller ikke har. Mens dødsridderen sådan sidder og betragter himmelen rokker han svagt frem og tilbage og klemmer om en flaske billigt øl; det nærmeste han havde råd til.


(( Folkens: Dette er et forsøg på at live KL op igen, så i er mere end velkomme til at komme og holde ham emd selskab!! ))

Leonardo har vovet sig ind i byen igen. Længe har han baret vadet rundt i skoven uden noget egentligt mål og levet af hvad han nu kunne fange og finde. Det havde været svært da han jo ikke er udrustet til jagt eller lignende. Han har jo kun sit sværd. Dog var det lykkedes ham at fange noget. Man kan godt se at han har været længe ude i skoven. Hans bukser og den hør farvede skjorte at meget medtaget af vind og vejr. Desuden er det alt sammen blevet mere beskidt end ellers. De eneste bade han har fået har været da det regnede, og derfor lugter han heller ikke synderlig godt.
Trods hans udseende og lugt, skal man ikke tage ham som en dum bums der hverken kan angribe eller forsvare. Han er måske ikke en mester, men slås kan han godt. Desuden kan han jo heller ikke komme til skade på længere sigt.
Denne evne var han ikke glad for, selvom den havde været praktisk da han gik sulten rundt i skoven. Han kunne dø af sult.. Men der ville gå meget længere tid før han gjorde det, end med normale mennesker.
Sværdet han ved hans side i bæltet. Det sad så det var nemt og hurtigt at tage op. Sværdet var det eneste fine på ham. Det var tilgengæld også et meget godt sværd. Det var ikke udsmykket, men alle ville kunne se at det var et godt sværd. I hvert fald alle er havde en smule forstand på det.
Da Leo ser Vartan på bænken stopper han op og går lidt ind i skyggen. Han har ikke lyst til at blive opdaget af nogen herinde. Den eneste grund til at han var kommet her, var for at se om han kunne finde noget mad og noget ly.

Leara er langt fra ordentligt vågen endnu. hun er omtumlet og ør i hovedet, fordi hun vågnede brat, og skyndte sig afsted. hun tager sig til hovedet, og sklr ansigt.
en tvær hovedepine er langsomt ved at bane vej op fra hendes nakke, og ind i hendes tindinger. Hun ser dog øjeblikkeligt Vartan og Leonardo, og kan ikke lade være med at stirre lidt på Vartan, pågrund af hans - ifølge hende, i hvert fald - skumle og sjuskede udseende. hun ser op, og opdager, at hun er gået hen til kroen. hun må være gået forkert et eller andet sted. istedet sætter hun sig ned, og håber på, at nogen hun kender måske vil komme forbi, så hun kan følges med dem ind i kroen, selvom det ikke ligfrem er særlig tit at folk hun kender kommer fordi. hun ser ned i jorden, imens hun holder hænderne imod sine tindinger, i et håb om at få den irriterende hovedepine væk.

Ved synet af bevægelse i udkanten af hans øjenkrog, ser hans røde øjne straks hen imod den nytilkomne. Stadig er blikket tåget, men det har det været så godt som altid siden Vladimir valgte ikke at give ham valget mellem at blive vampyr eller dø. Han ville nu til evig tid, eller næsten evig tid, hvertfald indtil den dag Vladimir døde, gå rundt i en evig tilstand af at ligne en zombie, han ville aldrig få sin frihed igen Hvilket i det lange sigt var godt.
Han rystede kort på hovedet og så nysgerrigt på kvinden der var kommet. Blikket listede sig fornemt til at betragte hendes former uden nogen på nogen som helst måde at forsøge at skjule at han synes om det han så. Kvindeglad som han var.
Han brummede noget utydeligt og vinkede let til kvinden. " Halløj..!" Han havde endnu ikke bemærket Leonardo i skyggerne.

OOC: ... nu skifter jeg altså tid at skrive i, for ellers bliver jeg vildt forvirret >w<

IC:
hun så forskrækket på Vartan, og rynkede kort, og ret så stødt på næsen. men så smilede hun en smule venligt, og nikkede kort, men afmålt til ham.
"godmorgen." sagde hun kort og afvigendee, og begyndte at binde lukningen på den store skjorte hun var iført. lukningen gik hende til heelt ned omkring navlen, men indenunder havde hun en T-shirt og en sort korset, så det gjorde ikke noget. hun havde ganske vidst lagt mærke til hans blik, men bestemte sig for at det ikke betød noget.
han var ikke en, man skull blive venner med tænkte hun. hans udseende, og øllen i hans hånd, fortalte hende, at han nok ikke altid var ved sine fulde fem. så hun besluttede sig for at være høflig overfor ham, men at holde sig så langt væk som muligt.

(( muhahaha.. han er faktisk ikke så fuld som han plejer at være x'D ))

Han hævede det ene øjenbryn og klappede ved siden af sig. " Hvorfor kommer du ikke herhen og sætter dig?" Spurgte han med et smil om læberne, inden han tog en kort slurk af øllen i hans hånd. Han måtte være varsom med den da det nok var den sidste øl han ville få i lang tid, medmindre han kunne få snakket med sin herre om det. En gysen løb igennem hans krop og han skuttede sig bare ved tanken om at snakke med den ophøjede snob af en overklassevampyr. Han rystede på hovedet og forsøgte at koncentrere sig o godten foran sig. " Hvad er dit navn?" Spurgte han udn at lyde alt for interesseret.

OOC: det kan Leara højst sdandsynligt ikke se. bare det at han har en øl i hånden gør hende skræmt.. xD

IC:
"jeg sidder fint her, tak." sagde hun, og gjorde ikke min til at flytte sig. det ville hun ikke, og hun havde heller ikke tænkt sig at gå hen til denne fuldstændig fremmede.
"mit navn er Leara DeMint Monya. og De er..?" spurgte hun, og prøvede så vidt som muligt at få stoppet samtalen med denne mand. nu spurgte hun ham jo om nogt, og når han svarede epå det, håbede hun bare, at han ikkee ville fortsætte med at snakke. hun overvejede lidt at gå, men det ville være uhøfligt, på trods af at han ikke evar af den type, som hun plejede at snakke med.

((er det i orden jeg kommer forbi??))

(( Dete r helt iorden.. Frank XD ..Men er nok lige væk en times tid da jeg skal ordne noget ende i byen inden banken lukker ))

" Vartan Gulbahar.." Svarede han og nikkede let.. Ironisk nok betød hans efternavn rosenbringeren, men det behøvede Leara ikke at vide. Det var nok at hun mindede ham om den forlovede som han havde før hun pludselig døde. Han strakte dovent sine arme op imod himmelen. Varmen var efterhånden ved at tage til og han synes om det. Det eneste han ikke synes om someren var de lyse nætter.

OOC: frank, det er helt i orden 8D

IC:
hun nikkede bare, og gabte. gud, hvor var hun træt...
hun støttede hovedet i hænderne, og lukkede øjnene. hun faldt ikke i søvn, men det hjalp hende meget til at slappe af. hun var glad for, at han bare havde sagt sit navn, og ikke snakkede videre. selvom der var ret varmt, var der - i hvert fald der hvor hun sad - en kold, men heldigvis mild brise, der fik hende til at ryste en lille smule.

((oka))

Frank kommer roligt gående, han overvejer om han ska gå ind i kroen og få lidt at drikke, men han vil helst ikke drikke alt for stærke ting for han husker hvad der skete sidste gang han blev fuld.
Han har nogle flade støvler på uden hæl denne gang, en fin brunsort nederdel der gik til knæende og en kortærmet bluse som bar hvid.
Hans lange sorte og bølgede hår sad op i en hæstehale, men der bar lige lidt tåtter hår der ikke kom med fordi de var for korte så de hænger ned langs siden af hans hovede.
Hvis man ikke kender frank, vil man nok tro at han var en kvinde på det tøj han gik i og den meget feminine måde at gå på.
"sikke et dejligt vejer" siger han med sin meget blide og lyse stemme, ja selv hans stemme lød mere som en kvindes en, en mands.

Vartan hævede med en hel neutral mine begge øjenbrynene da en højst besynderlig klædt pige kommer..Eller var det en pgie? Han kneb øjnene let sammen og gav sig til at nærstudere de mindre detaljer. Lys stemme havde personen, mørkt hår der lod til at være ekstremt blødt, og så den feminime måde 'den' gik på. Uden at Vartan selv havde lagt mærke til det sad han og glanede med et dumt udtryk i ansigtet på den anden. Som kunne han ikke bestemme sig for om det var mand eller kvinde.

Da leara hørte skridt, var hendes første tanke, at denne Vartan var gået. men da hun så efter, var han der stadig, og hun vendte istedet opmærksomheden imod det sted, hvor lyden af skridt kom fra. hun så en smule underlig ud i ansigtet da hun fik øje på denne fremmede. så nikkede hun samtyggende.
"ja, vejret er ganske forfriskende." saagde hun så, og stoppede med at nikke. hun syntes der var noget forkert ved denne pige... eller.. det var netop det der var probleemet. det var svært at gennemskue, om vedkommeende faktisk VAR en pige.

han smiler roligt og går over til Kvinden der sad og nejer høfligt.
"goddag, og hvem er så de frøkken?" spørger han så høfligt.
Hvad han havde lært var at være høflige overfor alle og det var han jo også.

Mere og mere forvirret sad Vartan og betragtede de to piger.. Eller den ene var tydeligvis kvinde, mens den anden, var han knap så sikker på.
Først da den nyankomne nejede for Leara blev han klar over at han sad med åben mund og gloede dumt på personen. Med et mindre smæld lukkede han munden i, og slog det ene ben over bænken til at kunne sidde ordentligt og holde nøje øje med de to. "Hmm.." Brummede han lavt.

"Leara DeMint Monya. og Deres navn er?" spurgte hun, og smilede venligt til denne nyankomne.
hun var ret glad for, at der var kommet endnu et mennske. på trods af, at hun virkede som lidt af en særling. Leara prøvede at ignorere Vartan, men syntes stadig at det var ubehageligt, at han hele tiden så i deres retning.

hen retter blikket imod den anden person og sendte ham et smil og et blink med det ene øje, bare for sjov.
Derefter satte han sig ved siden af Leara og smilte roligt..
Lænte så sit hovede ind til hendes for at viske noget i hendes øre.
"mit navn er frank" viskede han meget lavt og trak sig så lidt tilbage med et lille fnis og holdte en finger op ved munden som om hun ikke måtte sige han var en dreng.
han havde nemlig tænkt sig at lave sjov med ham den anden, da han tydeligt ikke kunne se om han var kvinde eller mand.

Leara så på ham med store øjne, og så pludselig utrolig barnlig ud. Med store øjne, halvåben mund hovedet svagt på skrå, lignede ehun en fem-årig, hvorefter hun så ned i jorden.
"jamen.. okay så.." sagde hun så, og trak benene op til brystet, og lagde armene om dem. hun forstod, at hun ikke skulle sige noget, og sagde derfor heller ikke noget, men inderst inde begyndte det at gå op for hende, at det var en mand, med et meget bemærkelsesværdigt udseende.

Vartan løftede flasken og betragtede kort indholdet før han bundede det sidste i et par lange slurk. De røde øjne blinkede kort, et øjeblik vendt mod himmelen det næste mod de to andre. " Hey du der..!" Råbte han pludselig op og rettede en beskidt pegefinger imod den person han endnu ikke havde fundet ud af kønnet på endnu. " Hvor kommer du fra?"

han fniser og rejser sig op..
"mig?... jo jeg kommer da her fra Krystallandet" svare han og kigger nu tilbage på Leara.
Det så ud som om hun ikke brød sig om manden, så han ville lave lidt sjov.
Blinkede kort til hende og kiggede så tilbage på manden
"og hvem er de så min herre?" spørger han høfligt og går over til ham.
Han kiggede ham lidt an og det så ud til at han havde drukket.
hmm.. tænker han og smiler venlig til ham.