Elizeph træder ind i det kolosale rum..
Han bærer krystallen som Nearyn gav ham. Han har forberedt det hele med de nødvendige magier, og placere nu krystallen i den plads. Han overdrager stedet til sin herre senere.
Han mumler en lav besværgelse, som beskytter ham selv mod udefrakommende magier.
Han har billede af slottet i sit hoved i forevejen, hvordan det skal se ud..
På den besyndelige måde det nu er bygget til, begynder stedet at tage form. Enorme gange, store sale. Det mest prægtige og prangende, man kunne forestille sig. Udefra ser det meget mindre ud end inden i, hvor det har godt omkring de 10 etager, enormt areal og ufatteligt højt til loftet. Noget hen af den dur, med de smukkeste sale, vinduer, hvor ruderne er af æte bjergkrystal. Alt i topkvalitet så det tilslut er endny skønnere et syn end selv krystalpaladset.
Da stedet omsider er færdigt, forlader Elizeph rummet med et lysglimt-

(Det her indlæg var lisom skabelsen >_< derfor kun et enkelt)

( OG HER KAN MAN ALTSÅ IKKE KOMME IND SØDE VENNER O_O;; )