Den tynde krop kom hurtigt gående hen til kanten af klippen. Hun havde en eller anden ligegyldighed, der fyldte hendes indre. Hun forstod ikke rigtig, hvad der havde fået den frem, hvorfor den overhoved var der og hvad hun nu skulle gøre. Hun var lidt ligeglad, men ikke med livet. Lilge nu bare med hendes helbred, på den anden side.. Hun var jo blevet magtfuld nu. Hun havde fået disse helt nye kræfter hun aldrig havde drømt om at kunne eje. Hun smilede lidt over det. Vinden rev i hendes nu lange sorte hår. Det havde vokset ret meget og gik hende nu til under hendes skuldre. Det blev kastet tilbage og fløj op, da vinden fra havet kom susende ind til kysten. Græsset under hende blafrede også en lille smule og duften af hav og tang fyldte hendes næsebor. Hun lukkede øjnene, nød stille og roligt omgivelserne, der var så dejlige og rolige, og åbnede så sine øjne igen. Først da så hun bruset i havet og satte sig ned på kanten. Hun lod sine ben hænge slapt ud over kanten. Jorden kradsede lidt mod hendes legge, da hendes shorts kun gik til under knæene. Smielt forsvandt da hun tænkte på sidste gang hun havde været der. Hun havde drukket sig utroligt fuld, at hun næsten lavede selvmord. Men der var hun heller ikke så stærk som nu. Da havde hun kun sine små evner, sin lille lyst til livet og kærligheden var heller ej til stede i hendes lille verden. Den verden, der nu var samlet næsten helt og som hun havde begyndt at få kontrol over.
Hun smilede endnu engang, denne gang gladere end hun havde gjort i lang tid.
"Mmm," mumlede hun for sig selv. Hun skulle ikke komme ind på selvmordstanker nu, og heller ej langt frem i hendes liv i fremtiden. Det skulle bare ikke ske igen. Hun skulle ikke ryge direkte ind i en til depression.

En anden sygelig tynd krop sad et langt stykke væk fra kiqann, sad og stirrede op i skyerne, det blege, kantede ansigt lyste nærmest op i mørket på grund af lyset fra månen.
Kyo kedede sig dybt. Han havde lige spist en smule og følte sig allerede fyldt til renden, hvilket fik ham til at blive små søvning.
Han vågnede dog op da han hørte skrit og så hurtigt hen på Kiqann der kom gående, hoppede automatisk op i luften og bredte de store vinger fra hinanden.
Han stod så lidt op i luften med de store vinger baskende inden han fløj han over hende, betragtede hende lydløst i nogle sekunder, inden han landede bag hende.
Hendes duft overvældede ham og han rynkede på næsen, der var overraskende nok mindst to mænd hvis duft han kunne genkende.
Vladimir og den latterlige, homorøv af en vampyr han havde glemt navnet på.

"Hey tøsebarn, hvad laver du et sted som her?"

Spurgte han lavt hvislende, pludselig utrolig interesseret i hende selvom interessen mest var ondskabsfulgt.

Hun vendte sig om, da hun hørte lyden af fødder, der ramte jorden. Hun tog sig ikke så meget af ham, vendte sig bare med fronten mod havet igen og sukkede. Mænd, de skal altid tale ned til kvinder, tænkte hun arrigt. Sådan burde man ikke behandle kvinder. På den anden side, hun var jo egentlig bare et 18'årigt tøsebarn, så han løj jo ikke ligefrem. Det var bare så pokkers nedladende at høre på.
"Det kan vel være ligegyldigt," svarede hun med en ligeså ligegyldig tone som udtrykket i ansigtet, "En fremmed mand som Dem er ikke interesseret i mig. Det ved jeg". Hendes stemme var hverken sikker eller usikker, men mænd plejede ikke at være interesserede i hende, når hun nu havde stoppet sin faktisk ret fremragende karriere som prostitueret. Kun dengang, ikke mere. Hun udstrålede ikke ligefrem den venlige, imødekommende kvinde som hun engang var, men sexappealet var der stadig. Det ville hun nok aldrig komme af med, end ikke hvis hun prøvede at hviske arene væk fra fortidens grimme historie. Hun lukkede øjnene, men åbnede dem dog hurtigt igen. Hun rejste sig langsomt og elegant op og vendte sig mod den nyankomne.
"Hvad laver De selv her?" spurgte hun, "Hvis det ikke er for meget at svare på for Dem". Sætningen kunne let forstås som nedladende og ligeglad, og det var skam også meningen. Hun vidste virkelig ikke hvorfor, men hun havde bare på fornemmelsen at denne mand var ond og for at sige det mildt ikke særlig kærlig. Bare hans udstråling, den måde han tiltalte hende på. Dumme dyr. Ja, hun var vel lidt irriteret lige nu.
Hun samlede sine hænder bag på sin ryg og kiggede betragtende på ham. Gad vide, om han var for stotl til at svare? Det kunne han jo sagtens være, det var der jo så mange der var nu. Alle var begyndt at tage spørgsmål som angreb, ja selv hende.

Han ignorerede blot hendes første kommentar, endte dog med at himle med øjnene og sukke.
Meget defensiv dame, overraskende nok. Måske skulle han opføre sig anderledes? Istedet for angribende.. Selvfølgelig hvorfor ikke?

"Jamen dog, overhovedet ikke. Jeg trækker såmen blot noget luft og var faktisk bare interesseret i hvad en ung dame som dig, laver helt ude på en klat klipper, istedet for at være sammen med en anden ung kavaler?"

Sagde han roligt, udstrålede hurtigt mere venlighed og imødekommenhed end før og der var endda et halv dovent smil på hans læber.
En række voldsomme tænder blev dog uden videre blottet i det ellers rolige smil og øddelagde måske lidt af alt venligheden.
Skuespil. Han havde altid været en utrolig god skuespiller da han som helt lille ville havde været blevet slået ihjel hvis han ikke havde øvet sig.
Dog kunne han sige at han allerede nu ikke kunne lide den forbandede horeunge. Bare det at hun stank langt fra af Mithras og Vladimir gav hende en temlig høj placering på hadelisten.

Hun så mærkeligt på ham over hans pludselige venlighed, det var da ikke helt normalt. Hun fik et lovende smil på læben, der afslørede hendes lange, skarpe tænder. Hun gik lidt hen mod ham med svingende hofter. Hendes hår flagrede og ligeså gjorde det lange stof, hun jo havde fået af Vladimir. Hun savnede hans tilstedeværelse, men hun ville ikke opsøge ham. Det ville virke desperat og tøset. Så svagt. Hun var ikke svag. Hun savnede ham ja, men hun havde været så irriteret over hans opførsel sidst. Hun var faktisk ret så sur på ham. Råbt ad hende, som bestemte han over hende. Føj! Aldrig mere skulle hun søge trøst eller råd hos den mand. Hendes blik blev fyldt med en hvis ondskab, da hun tænkte på Vlad, men straks kom det tilbage til det mistænksomme og "venlige" blik. Hun gik helt over til ham og så ham i øjnene.
"Jeg vil skam ikke have nogen kavaler," sagde hun, "Jeg klarer mig fint alene, Jeg behøver ikke nogen andre til at få mig bragt i tvivl". Hendes stemme var bestemt, men ej sur. Håret blæste rundt omkring ved hendes ansigt og hendes røde øjne lyste op.
"Jeg kom jo bare herud for at glemme alt og alle. Venner såvel som fjender. Jeg starter forfra, fuldstændig," sagde hun og smilede stærkt, "Venlige folk kan jeg ikke stole på, end ikke den mand, der gav mig dette". Hun tog fat i stoffet og løftede det svagt. Hun slap det og strøg sit hår om bag ørerne. Denne mand kunne jo være en lovende ny "ven", hvis hun gad gøre sig umage på det. I hvert fald en ny person i hendes liv. Han kunne være hendes startskud.
Alt andet end de dumme og søde mennesker jeg har mødt tænkte hun, Men Mithras... han er og bliver hos mig! Han var hendes sire og var en hun kunne stole på. Han havde enda røbet sin fortid for hende. Stort var det, meget stort.

"Du er sku en stærk lille unge.. Hvor gammel er du?"

Spurgte han smilende, lagde armene over kors og betragtede hende blot fra sin plads nu temlig tæt på hende.
Sikke en højrøvet unge hun var. Man kunne let høre at han så hende som et barn, selvom han blot selv lignede en dreng på højst 17.
Hans spinkle og tynde krop gav ingen mening på hans oprigtige alder og hans underærnerethed gav ham et ret pjevset udseende.

"Det lyder da smart, det er dog svært at slippe gamle tråde selvom det ville være fantastisk blot at kunne det.. Hvad flygter du da fra?"

Sagde han roligt, så kedsomeligt ned på sine lange, sorte negle og ridsede den ene mod den anden så en høj skinger lyd slap fra dem.
Så dog tilbage på Kiqann med et skævt, venligt smil og lagde hovedet på skrå.

Hun så ned på hans negle med en pint grimasse, da den sære skingre lyd kom fra dem. Hun så op på ham og hans udseende. Han mindede hende lidt om en fyr hun havde set før, men hun kunne simpelthen ikke komme på navnet, eller noget andet lige nu.
"Lille unge ville jeg nu nødig kalde mig," sagde hun og smilede drillende, "Jeg er 18 år og flygter fra hele mit liv". Sætningen var kort, lige til at gå til og så sand som noget kunne blive. Hun fjernede noget hår fra sit ansigt og strøg det endnu engang bag sit øre inden hun vendte om og gik hen mod kanten igen, nærmest som et hint til at han skulle gå med. Det kunne jo være en slags hygge at snakke lidt med ham.
"Stærk? Tja, det er der forskellige meninger om," sagde hun og så ud over havet. Vinden legede endnu engang med hendes hår og rev det for en gangs skyld bagud og om på hendes ryg, det havde været lidt irriterende at havde det hele i ansigtet konstant.
"Nogen mere overdrevede end andre," sagde hun og smilede lidt over Mithras' kommentar til hendes standhaftighed og styrke. Hun kom til at tænke på sine kræfter, blodets kræft. Det måtte hun altså øve sig på, selvom det var gået utrolig godt for en første gang. Faktisk uimodståelig godt. Hun smilede lidt større og tænkte videre.
Det havde været en så dejlig følelse. Magt, magt og atter magt, men hun lod sig ikke lokke af den ellers så skønne mulighed. Næ, hun kunne styre sig, ja hun kunne.

Han gik automatisk med hende, så selv ud fra klipperne men kiggede derimod op på den måne der lyste op over dem.
Den samme vind som ramte Kiqann fløj osse ind i hans ansigt og fik hans nu korte, sorte hår til at ule en smule sammen, inden det gled ned på sin plads igen.
Unaturligt. Det tog ikke imod lyset fra månen og havde ingen highlights, desuden kunne det næsten ikke blive.

"Tja det skal du skam ikke pive over, stærk i vilje svag i krop."

Sagde han dog var det nedladende og han virkede ikke til selv at vide det. Det vidste han dog, men sagde det ikke. Han virkede egentlig dybt uskyldig.

"Jeg kan genkende en speciel lugt på dig.. Kunne det tænkes du kender en høj vampyr? Jeg kan ikke lige huske hans navn og hans hår har noget med at ændre sig, dog har han vidst røde øjne"

Begyndte han roligt, så smilende på hende og lagde hovedet let på skrå. Så atter rolig og uskyldig ud.

Hendes øjne hvilede på ham. Hun lod sig ikke narre hvis han prøvede på noget med angreb eller voldtægt eller noget. Hun faldt dog lidt for hans uskyldige ansigt, så nuttet.
"Ja, det gør jeg," sagde hun i tvivl om dette var smart at svare på, "Han hedder Mithras van Dracul". Hvordan kunne han også vide, at hun kendte ham? Siden at han gav en så nøjeagtig beskrivelse af lige præcist ham, så lød det nærmest som om, at han vidste alt om hende. Det skræmte hende. Det kunne ikke ses på hende, men indeni var hun rædselslagen, hvordan kunne han dog vide det? Hun forholdt sig dog rolig.
"Men hvorfor skulle De dog interessere Dem for det? Virkelig, helt hudløst ærligt," startede hun, "Hvorfor spørger de dog så meget ind til mig? Det lyder næsten som om De prøvede på noget". Hendes stemme var lidt overdrevet og mistænksom. Det avr ikke ment som angreb, dog heller ikke som nogen venlig kommentar. Hun var ligegyldig lige nu, sagde bare ting som hun mente dem og prøvede at klare sig uden følelser.
Hun gloede lidt på sine negle, der var stadig lidt tjære på dem, ikke meget, men nok til at det kunne dække halvdelen af neglen. Tjæren omkring hendes øjne sad stadig perfekt. Det havde ikke ændret sig spor siden hun tog det på på Shen Godset. Det havde været sjovt, spændende, men også ret krævende. Hun var ikke så stærk fysisk, også derfor blev hun hverken ophidset eller såret over hans kommentar.
Sikken en løjerlig fyr..

"Mithras"

Sagde han smilende smagte nærmest på navnet, kørte tungen over en skarp hjørnetand og begyndte at kredse sig selv på halsen.
Det kløede ikke, men det var en vane når han tænkte over ting og holdt sig selv fra enten at angribe eller flygte.
Lige nu var det for begge de første ting. Han holdt sig fra at angribe hende. Han ville så gerne snøre hænderne omkring hendes hals og se livet forsvinde fra hendes pæne øjne.
Se livets glød langsomt æbbe ud og måske rent faktisk hugge øjnene fra hende.. De var faktisk utrolig pæne at se på og hvis han kunne få dem uskadt ud af hendes ansigt kunne han vel proppe dem i en krukke med eddike eller hvad det nu ellers var der holdt på sådanne ting.
Hans smil blev blot bredere og en skarp hjørnetand var derfor blottet, men han havde stadig gang i de store uskyldige øjne, der ligefrem glitrede i månelyset. *ja han smører godt på xD*

"Jeg er skam blot nysgerrig, jeg har mødt manden og ville så gerne vide mere om ham. Han giver et meget Stærkt indtyk på en"

Forklarede han roligt, lagde armene hen bag sig og så atter smilende op på månen som virkede til at interessere ham grueligt.

Hun stod bare og tænkte på Mithras. Den høje, stærke krop. Han havde været så sød mod hende, så åben. Hun var ligeglad om han kunne lide ham eller ej, han avr hendes sire og hans fjender var hendes fjender. Eller i hvert fald til at starte med. Hun så på ham med de nu lysende røde øjne, måneskinnet gjorde farvet endnu stærkere og hun så bare ind i hans nuttede, store hvalpeøjne. Så sødt. Hun havde bare lyst til at kysse de læber, blot for en aften. Intet følelsesmæssigt eller noget, bare kysse ham, få sine lyster og bare gøre det uden nogen hæmninger. Hun gik tættere på ham og så på ham med let sammenklemte øjne.
"Må jeg spørge Dem om noget?" spurgte hun pludseligt, "Er De altid så nuttet eller er det bare noget De lige pludselig fik lyst til?". Hendes stemme var ikke forandret, toneløst som altid. Hun var dog på vagt, han skulle ikke prøve på noget bare sådan lige pludseligt. Hun ville være vel forberedt.
Årh, hvor havde hun dog lyst til de læber! Argh, hvor var det irriterende. Men hun hodlt blikket, hun skulle være observeret på alt han gjorde.

Han så med et falsk overrasket udtryk ned på hende, munden svagt åben som om han skulle til at gispe over hendes pludselige fremtræden.
Han så ned på hende og blinkede overrasket et par gange med øjnene som om han lige skulle kunne fokusere ordenligt på hende.

"Nuttet? Er jeg nuttet?"

Spurgte han undrende, havde problemer med at holde en latter nede, men den forblev skjult i ham.
Ligesom de fleste andre kunne han læse hende som en åben børnebog, som var det med store, røde bogstaver.
Hendes måde hun lænede sig tæt selvom hendes øjne var sammenknebe. Hun lod måske ikke mærke til det, men han kunne se hun fokuserede utrolig meget på hans læber.
Det var morsomt egentlig. Godt nok vidste han vel at han var pæn at se på for mange tøsers øjne *åhhvordetlyderselvgladt<<*, men den reaktion var sjælden, da de fleste ikke stillede sig op til hans ansigt.

"Jamen tak tror jeg.. Er du altid så attraktiv eller er det noget du lige havde lyst til?"

Spurgte han smilende, et skævt smil over hans læber. Han virkede stadig små uskyldig, men nu var han mere flirtende end før.

Hun kiggede stadig på hans læber, Gud, hvor var de dog følsomme og smukke på en underlig måde. Hun så ham derefter i øjnene og betragtede så dem. Kun sort og hvid, sjældent og meget betagende. Aldrig nogensinde i sit liv havde hun set sådanne karakteristiske øjne, der ligefrem udstrålede at denne person var noget helt for sig selv. Hendes egne øjne var røde, skinnende (pga. månen) og dybt indeni brændte en lille flamme. Brændende og kunne virke skræmmende på personer, der var vandt til normale øjne, der bare havde pupiler, en farve og det almindelige hvide. Hun stod nu ret så tæt på ham og var helt væk i hans øjne indtil hun fangede sig selv i at stå med åben mund og kiggede så ud over havet. Så smukt, så stille. Nedenunder kunne man stille høre havets brus mod stranden. Hun kiggede på Kyo igen.
"Tja," sagde hun sensuelt, "Det er vel bare noget jeg altid er, men det er ikke hvem som helst jeg selv vælger at være det overfor". Et smirk kom frem på hendes læber og hendes hjørnetænder blev endnu engang blottet. Så fint var de hvide og lyste op med hjælp fra månen, strålede om kap med de så blodrøde øjne.
"Såå," sagde hun, "De finder mig attraktiv?". Hendes tone var lidt spørgende, men dog stadig så ligegyldig som i starten. Hun havde ikke meget lyst til at variere sin stemme, så man kunne høre hvilket humør hun var i. Dog kunne man tydeligt se i hendes øjne at hun lagde op til noget, der var forkert efter Mithras' mening. Han ville nok straffe hende efter at være så latterlig og bare give sig væk, men hun havde jo lyst?

Hans smil voksede sig blot større og større jo længere hun så ham i øjnene og et glimt af morskab sneg sig ind i de sorte brønde der var hans øjne.
Han skulle næsten til at grine igen da hun hurtigt vente sig om og så ud over havet, problemet var så at han skulle bruge mere information fra hende.. Bare én ting.

"Jeg er beæret"

Sagde han smilende, gik hen bag hende og lagde næsten hovedet på hendes ene skulder, ånede hende varmt ned på halsen.
Han kunne vel lige så godt drille hende godt og grundigt nu han allerede var igang. Hun spurgte jo næsten selv om det.

"Om jeg finder dig attraktiv? Meget"

Svarede han roligt, hans læber rørte helt ved hendes hud dog uden at trykke ned, de bevægede sig osse op af hendes hals når han snakkede.
De sorte øjne så op på hendes ansigt med et halv ondskabsfulgt glimt i sig og han hævede et øjenbryn af hende, så halv afventende på hendes næste træk.

Hun mærkede den kildende fornemmelse det gav hende, da hans læber strejfede hendes hud så blidt på halsen, at hun næsten fik kuldegysninger. Hun tog fat i hans håndled og klemte til med sine negle ind i hans hud. Dette skulle ikke ligefrem være morsomt.. for ham, selvom det jo nok var noget af det han fandt mest underholdende. Hun gav slip med den ene hånd for at lægge den blødt på hans kind, lade den stille glide ned langs hans kæbe og længere ned ad hans hår. Hun vendte sig om med et ligegyldigt udtryk i ansigtet, dog med kroppen presset så meget op mod hans, at hun næsten kunne mærke hans hjertebanken. Hun listede sin venstre hånd om på hans nakke, og tog alt håret væk fra højre side. Hun lagde sit hovede stille der og lod sine skarpe tænder ridse hans hud på halsen blidt. Hun trak sit hoved ud fra ham igen og slap så grebet med sin anden hånd, der havde boret sine negle ind i ham. Hun smilede frækt og nu spillede øjnene for en gangs skyld rigtigt med. De udstrålede lyst og hunger efter denne ene aften, men samtidig var der også en slags vrede over dem. Noget der ville virke frastødende på mange folk, vreden over at gøre det. Dog overstrålede smilet det lidt, så vreden bare kunne ses som ondskab.
"Gør De virkelig?" sagde hun lokkende og lod sin ene hånd glide langsomt ned til hans skridt. Hun åbnede skam ikke hans bukser nu eller noget andet, men lod bare sin hånd glide længere ned til lige under, inden på hans inderlår. Stille kildede hun det og lod sin anden hånd ridse hans ene arm. Smerte og kilden på samme tidspunkt ville være en mærkelig følelse, selv for sådan en som hende, der ellers havde prøvet det meste. Næsten alt mellem himmel og jord. Øjnene blev mere intense og lokkende.
"Kan De," sagde hun og holdt kunsterpause, "..bevise det?".
Kom nu, vær et mandfolk..

Han bed automatisk tænderne sammen da hun borede neglende ned i hans håndled og blod begyndte hurtigt at pible ud fra de stingende sår.
Det var næsten ikke til at se, men hans smertetærskel var osse blevet utrolig da han var blevet så ufattelig vant til så mange forskellige former for smerte.
Desuden var den svage smerte for negle ret ynkelig, når han ugeligt skar lange dæmoniske tegn ned i sine arme.
Selvom han var en mand var bredten på deres kroppe næsten ens, han var nok rent faktisk en smule mindre end hende, men sygelig tynd var osse hvad han var alligevel.
I forhold til hvordan de fleste reagerede når skarpe tænder blev ridset op af deres følsomme halse, så gjorde han det modsatte. Han strejkede faktisk halsen en smule så det var nemmere for hende.

"Som sagt, meget"

Svarede han smilende, han kunne let læse hendes vrede og lyst selvom hendes smil var ved at overdøve det.
Han vendte ansigtet ind mod hendes, men lod alligevel tungen glide over hendes tining som svag dril.
Hendes hånds færden fik blot hans smil til at blive større og en sjov lidt malplaceret spinden slap faktisk fra ham. Den var meget lav og utrolig kattet, men den var der og hans hals rystede ligefrem lidt af det.

"Hvis du gerne vil have det"

Drillede han og kunne ikke lade være med at lade tungen glide over hendes tining igen, nappede hende derefter øverst i øret.

OOC: Liek frysøh xD

Hendes øjne blev lidt større og mere sultne, da hun lagde mærke til hans udstrakte hals, hun ridsede dybere i hans arm og små steder begyndte blod at vise sig. Hans ellers så ligeblege arm blev hurtigt lyserød og ramt af hendes ridsende negle igen. Hun strøg den ned langs armen og kildede derefter sine fingre op ad den, helt op til hans skulder. Hun holdte den lidt der, inden hun flyttede den op til halsen, hun kildede den blidt og holdt til sidst sin hånd stille. Hun placerede let sin mund på hans hals, hun kyssede den blidt, som var han lavet af det fineste støv, og ike måtte falde sammen. Det var nærmest bare en strejfen, men man kunne vist godt gennemskue at det var kys, da hendes læber ramte og slap, og ramte og slap. Til sidst skar hun lidt ad halsen op med sin ene tand, blodet blottedes og hun slikkede det roligt af. Slikkede derefter såret, der hurtigt lukkedes.
"Uh ja," sagde hun halvt stønnende og lokkende, "Jeg vil vældig gerne have det!". Det var en hviskende stemme, der sensuelt sagde de gyldne ord. Forsigtigt åbnede hun sin mund og bed ham. Hun sugede lidt blod, bare lidt. Hun var ikke så sulten, skulle bare lige smage på ham. Hun skulle bare lige vide hvordan hun ville få det. Råt, men dejligt, tænkte hun, indtil videre! Hun sank det sidste blod, slap og slikkede såret. Da såret var forsvundet kyssede hun blidt stedet, hvor hun havde bidt. Hendes hånd bevægede sig tættere, men kildede stadig bareblødt, dog lidt mere masserende nu. Hun smilede frækt op til ham og vinden legede vildt med hendes hår, så de røde øjnes udstråling så psykopatisk ud.

Hans overlæbe trak sig en smule op og blottede en række tænder i svag stingende smerte, da hun begyndte at ridse dybere ned i hans arm. Stingende.
Det var ikke fordi det gjorde desideret ondt eller noget, det var bare som at rive et plaster hurtigt af, så her var det selvfølgelig lidt længere tid end bare et plaster.
Han skubbede dog hovedet let tilbage da hun begyndte at kysse hans hals, virkede egentlig bare som om han undrede sig, som om han ikke vidste hvad hun havde gang i.
Et lavt suk slap fra ham da hun kørte tænderne op af hans hals og fik blod til at pible svagt ud af det lille sår, der hurtigt lukkede, uden at han selv healede det endda. Sej tøs.
Hendes støn fik ham blot til at smile bredere og han lukkede roligt øjnene i da hun bed ham i halsen, rynkede dog svagt på næsen af den svage smerte.
Det var dog som om hun sugede en smule mere kraft ud af ham end hun burde, men det var kun på grund af hans fobi for vampyr bid.
Håndes færden fik dog det skæve smil til at dukke tilbage på hans læber og han skubbede hende pludselig væk fra sig og ned på jorden.
Hans ansigt befandt sig derfor lige over hendes og han lænede sig ind over hendes læber, kyssede hende ikke drillede hende bare ved lige at holde sig væk.
Hans tunge sneg sig ud af hans mund og slikkede de bløde læber der var hendes og en af hans hænder gled sig ned af hendes hals og kørte rundt om en bryst.

Hun havde fået lidt ondt i ryggen, da hun ramte jorden efter det så pludselige skub han havde givet hende. Da han slikkede hendes læber følte hun en hvis lyst pludselig vælde op i sig igen. De havde endnu ikke kysset og det havde irriteret hende lidt egentlig, da det jo var hans så silkebløde læber hun længtes mest efter. Men hun lod sig ikke falde i og blive den svage, der først begyndte et kys, hun lod ham bare slikke sine læber. Det var ikke så meget dril for hende, mest nydelse, og så alligevel. Så kys mig dog, svage mand! Den tanke var den mest brugte lige i det øjeblik. De læber måtte hun bare have.
Hun mumlede små nydelseslyde for sig selv og lagde stille sin hånd på hans, der kørte rundt om hendes bryst. Hun klemte stille hans hånd om brystet og lod den derefter glide op langs hans arm og tog roligt om hans hals med en hånd. Hun havde placeret sin tommelfinger lige ned hans adamsæble. Bare lidt for sjov. I underholdning pressede hun langsomt sin tommelfinger hårdere mod adamsæblet, og slap så lie pludselig. Hun smilede igen, men tabte det dog hurtigt. Hun trak ham lidt længere ned med sin fod, så han lå mellem hendes tynde spredte ben. Hun åbnede munden og lod sin tunge trænge stille ind i hans mund. Hun kyssede ham ikke, men lod bare sin tunge lege. Læberne havde stadig ikke mødtes og det irriterede hende, at hun var så irriteret på sig selv over ikke at have kysset ham endnu. Men hun holdt sig væk og holdt ligeså masken. Hendes mund var bare åben mod hans. Hun kiggede på hans næse, dernæst på hans øjne, der så glitrende havde set uskyldige ud lidt før. Nu var de bare flirtende og lokkende, men hun havde ikke sagt hun ikke nød det?
Hendes ene hånd kørte ned over hans ryg og ned til hans bagdel, hun pressede hans skridt mod hendes, nogle gange hårdt, nogle gange næsten ubemærkelsesværdigt. Hun var lidt ærget over at de stadig havde tøj på, men alting havde jo en start. Hendes læber ville kysse, men hun lod ligeså stille være. Lod dog bare sin tunge lege lidt først.

frys

Han kunne ligefrem mærke på hende at hun virkelig gerne ville have at deres læber skulle mødes, hvilket blot fik de sorte øjne til at himle kort.
Han regnede ikke med at hun kunne forblive i den tro at hun var mere udholden end han var, han ville blot bruge det imod hende.
Hans hånd blev en smule hårdere ved hendes bryst og han lod den efter glide ned af hendes mave hvor den slapt lå et stykke tid.
Hendes pres på hans bag fik ham til at hæve et øjenbryn i forundrelse. Han havde ærlig talt ikke regnet med at hun ville være så.. Hurtig i det, så at sige.
Det fik dog et skævt smil til at spille sig over hans læber og han trak langsomt tungen tilbage i sin egen mund, hans mund var dog stadig åben.
Det var en invitation til at hun endelig skulle kysse tilbage. Dog begyndte hans hånd atter at færde nedaf og han endte med ligegyldigt at hive hendes knæbusker af.
Han smed dem ligegyldigt til siden og pressede ellers sit skridt mod hende igen, selvom han stadig havde tøj på.