Samira halvt om halvt kæmper sig igennem folkemængden.
Om Zardon er bag hende eller foran hende, er hun ikke helt sikker på, men hun er ret sikker på han er bag ved.
Men i hvert fald gjorde hun det bedste for at komme væk fra alle de mange folk, uden at røre nogen.
Hun hadede al den kontakt med fremmede folk, og var snart på nippet til at skubbe alle hun kom i nærheden af væk, dog gjorde hun det ikke.. dårlig idé når der render byvagter rundt overalt.
Endelig!
En bænk, og så enda under skygge.
Det her var præcis hvorfor hun foretrak nat, der var alt for mange mennesker ude om dagen!..og børn..
Hun satte sig med et suk på bænken, og så sig om efter Zardon. Hun kunne ikke umiddelbart se ham, og det gjorde hende lidt nervøs.

( En fryd ligefrem. Hoho. Skal lige hurtigt ud med hunden)

Da Zardon var kommet ned i folkemængden, havde han stoppet op og betragtet menneskerne. Han havde sukket, og begivet sig videre. Eftersom der var et hav af menensker, greb han fat i nogle af dem, og skubbede dem til alle sider. "Smut... Af vejen.." mumlede han og trampede videre. Der var for mange mennesker, ifølge ham. Han spottede kort Samira på en bænk, og masede sig over til hende. "Måske var dette ikke sådan en god ide.." brummede han, og satte sig med et bump ved siden af hende.

(Yup, en fryd xD)

Samira sukkede bare som svar, og lænede sig tilbage på bænken.
Idet mindste sad de nu for sig selv, og i skygge.
Hun havde det varmt.. hun havde det ulideligt varmt.. og derfor svedte hun også, ikke sindsyg meget men dog stadig nok til at hun var nødt til at tørre sit ansigt ef med armen.
,,Nej det var nok ikke den bedste idé.." hun sukkede igen, og snuppede en vifte ud af hånden på en lille pige der ikke lagde mærke til noget, da hun havde travlt med at se på alle de finurlige ting der skete rundt omkring.
Ivrigt viftede Samira rundt med viften, og det hjalp.
En gang imellem viftede hun også på Zardon, men vente den så mod sig selv igen.

Han smilede for sig selv af hende. "Du... Hvis der er noget du mangler, ønsker dig, eller lignende, så sig frem. Jeg har masser af penge.." mumlede han. Det var ikke helt sandt, men ej heller helt løgn.
Han havde lyst til at sætte sig tættere på hende. Dels pga. den dejlige brise viften gav, dels bare for at være tæt på hende.
Han rykkede nakken fra den ene side til den anden, og der kom nogle højlyde knæklyde derfra.

Samira så frem for sig, tænkte over hans ord.
En børste ville jo være oplagt.. men hun ville ikke ha' han skulle bruge sine penge på hende..på den anden side, han tilbød det selv.
,,Hvis du gir mig lidt, så finder jeg en børste.. " hun smilede skævt, uden at se på ham, og viftede ellers bare videre med viften.
En let brise kom, og fik bladende til at rasle over dem, og hun kom med et lettet suk. Hendes arm var ved at være træt efter at skulle lave den samme bevægelse hele tiden.

Han rodede lidt i en inderlomme, og tog en lille læddertaske frem. Han kastede den lille taske over til hende. Der var alle hans betalingsmidler i. Han Sahde ikke noget imens han gjorde det, først nu brød han tavsheden. "Vær så artig." mumlede han og betragtede hende igen.

Hun vendte hovedet, og fik øje på den lille lædertaske, som hun roligt samlede op. Hun åbnede den, kiggede kort, og tog den smule hun havde brug for.
Derfeter fik han tasken tilbage, og hun smilede lidt til ham.
Endnu et vindpust kom, og det sorte lange hår blæste elegant bagud.
Derefter rejste hun sig, stadig med viften i hånden som hun skævede lidt til, for så at række den mod Zardon.
Et smil voksede frem, og hun kyssede ham hurtigt, inden hun skyndte sig ind i folkemængden igen.

Heldigvis skulle hun ikke langt før hun fandt et sted der havde noget hun kunne bruge. I få minutter stod hun og kiggede, og samlede så en simpel børste op. ,,udemærket.." igen talte hun til sig selv, og der var heler ingen andre end hende der opfattede noget.
Med en henkastet bevægelse smed hun betalingen til kvinden der stod bag boden, og så begyndte hun sin gang tilbage mod bænken.
Hun nåede bare ikke langt, for der var en bod der havde nogle store spejle, en oplagt mulighed til lige at få redt håret.
Da det var hjort, vendte hun endnu engang snuden mod den vej hun var kommet fra, og var hurtigt tilbage hos Zardon.

Lettere elegant, satte hun sig ved siden af ham, tættere på end sidste gang. ,,Mange tak" Det var ikke vant for hende at sige tak, så hun nærmest mumlede ordene.
Selvom det var en simpel børste, betød den noget for hende.. For Zardon havde givet hende den.

Han smilede til hende, pakkede resten af pengene væk, og rykkede igen tættere på hende. Han lagde armen om hendes skulder, og knugede hende kort ind til sig. Han smilede varmt. "Det var da ingenting." smålo han kort.
Han holdt hende ind til sig. Hun måtte rykke sig hvis det var for irriterende, for han synes blot det var hyggeligt, at få lov til at sidde sådan med en anden. Det var trodsalt en sjældenhed for ham.

Han betragtede kort børsten. "Var det virkelig alt du skulle have? Du har lige fået alle mine penge til rådighed, og så køber du kun en børste. Hvad er der dog med dig?" Han lo kort og rystede opgivende på hovedet.

Hun lagde hovedet på hans skulder, og kunne ikke lade være med at grine da han grinte, fordi hans skuldre hoppede sådan.
,,Ja jeg ved det heler ikke.. jeg burde have taget dine penge, og være forsvundet.." hun fnyste, og tog så hans hånd i sin.
Den samme tanke han havde haft kom til hende, kunne han ikke lide det, måtte han gøre en del for at komme væk.
,,Jeg vil ikke have du mister alt på grund af mig.." hun så på den blå himmel mens hun talte, og nød vinden der havde været der et stykke tid nu. Nogle enkle blade blev hevet af grenene, og fløj fint gennem luften.
Samira betragtede dme med et koldt blik.

Han slipper kort hendes hånd, og vifter nogle blade ud af hendes bløde hår. Derefter tager han hendes hånd igen.
"Hm.. Du er dejlig." sukkede han og vende sit ansigt ned i hendes hår. Han nød hendes duft og pustede hende drilsk i nakken.
Derefter sukkede han kort. "Duu.. Det er din skyld at dette land ikke er mit på nuværende tidspunkt." mumler han, og puster hende i øret, med et smil.

Det kolde blik blev til et smil da han pustede hende i nakken, det kilede.
,,Nånå, jamen så kan jeg vel også lige så godt tage dine penge.." hun løftede hans hånd op, betragtede den lidt, og kyssede den så.
,,Men må man spørge hvorfor det er min skyld?" hun aede hans hånd med tommelfingeren, og tog den anden hånd op til hans hovede hvor hun kløede ham lidt i nakken.
Folk kiggede lidt på de to der sad/halv lå på bænken, og smilede for sig selv. Sommer kuller, forårs forelskelse blev der sagt diverse steder..
Men der var god grund til at tro, at det var mere end det.

Han nyder hendes kløen og brummer kort. "Jeg kunne have siddet på tronen nu, hvis jeg var stået tidligt op, og smuttet." Han lænede sig ind over hende, og bed hende blidt i øret. "Du skal ikke æde min hånd." mumlede han i pustede til hendes hår. "Så skal jeg nok lade være med at bide dit øre. Aftale?" smålo han. Han nød stadig hendes blide kløen i nakken, han lukkede øjnene.

( Skal muligvis snart gå )

(Noooo >..<..du siger til hvis der skal fryses X) )

Samira smålo sammen med ham, og bed så blidt i hans hånd.
,,Jeg bestemmer da selv om jeg vil spise din hånd" hun griner lidt, og kysser så der hvor hun havde bidt.
,,Men jeg vil nu gerne beholde mit øre..så, jeg lader være med at spise din hånd.."
Hun kløede ham fortsat i nakken, han lod til at nyde det, hvilket gjorde hende glad.
,,Jeg ville være blevet skuffet hvis du var gået.." hun sagde det alvorligt, og mente det. Det ville have gjort hende nedtrykt hvis han var taget afsted mens hun sov.

"Jeg var da aldrig gået." mumlede han og slap hendes hånd. Han lagde hånden i hendes nakke og nussede hendes nakke. Han lænede sig ind over hende og kyssede hende på kinden. "Jeg æder ikke dit øre så." hviskede han, og kvalte et gab.

( Frys. Sorry. Er tilbage ca. klokken 18. )

Samira lukkede øjne og nød hans kærtegn.
,,hmmm" svarede hun enkelt til ham, og aede ham så lidt på kinden.
Et perfekt minde.
Et blandt få hun nu ville gemme hos sig for altid, og igen tænkte hun på børsten.
Enkel ved første øjekast, men allerede havde den stor værdig for hende, den mindede hende om Zardon.

FRYS

Han smilede ud i den tomme luft, med lukkede øjne. "Samira. Disse to dage har været de bedste i mit liv..." sukkede han, og kyssede hende på kinden.
"Og det er skam sandt."
Han holdt vejret i nogen tid, og nussede hendes nakke igen.
"Skal vi ikke gå ud og bruge en masse penge på dig?" hviskede han roligt.

Havde hun været en kat, havde hun spundet på livet løs nu.
Mere lykkelig kunne man da ikke blive?
Hun så ned af sin kjole, den hun havde fået af Thade i sin tid..
Jo, noget nyt tøj ville være rart. Den her var også flænset i kanten, og de fleste perler var faldet af.
,,Kun én kjole så.. du må ikke gå falit på grund af mig.."
Hun satte sig op, og lagde den ene hånd på hans kind, og så ham dybt i de røde øjne.
,,Der her to dage.. har også været de bedste for mig.." hun smilede kærligt til ham, og kyssede ham så.
Denne gang i længere tid, og med flere følelser end normalt.
så rejste hun sig op, holdt stadig hans hånd i sin, og hev ham efter sig ind i den store folkemængde.
,,Vi burde også finde en sommerjakke til dig.. jeg betaler" Det var ikke fordi hun selv ligefrem manglede penge, hun levde bare ikke så fint som hun plejede.

"Ikke tale om." Han rejste sig, og knugede hendes hånd. "Jeg betaler for ALT. Færdig." han lænede sig ind over hende, og kysser hende på de bløde læber. "Lov mig, at jeg får lov til at betale." Hvisker han, og tager hendes anden hånd i sin, også. Han ser hende ind i øjnene, og ville bare stå der for evigt.

Samira skulle til at gå i sit stædige hjørne igen, da han ser hende i øjnene.
Det blik..
,,Jamen.. " hun så lidt hjælpeløst på ham, og sukkede så kort, hurtigt efterfulgt af et lille grin. Typisk ham, han ville ikke give sig før han fik sin mening, men hun kunne jo bare lade være med at finde andet end en kjole så.
,,Fint.. du får lov til at være macho man.." hun kyssede ham på næsen, og fortsatte så sin gang mellem boderne.
Der gik lidt tid, før de kom forbi en bod der havde nogle ret pæne kjoler.
Samira stoppede op, og begyndte at kigge lidt rundt, stadig hånd i hånd med Zardon.

Han betragtede de forskellige kjoler, der hang, lå osv. Han tænkte kort over det. "Hør. Jeg har ingen forstand på kjoler. Så du finder noget du kan lide, og det er dit." mumlede han, og knugede hendes hånd. Han nussede kærligt hendes hånd.
"Kan du finde noget interessant?"