Leara kommer forsigtigt gående. Da hun indtil videre ikke er lbevet opsøgt af dæmonen, håber hun på, at hun ikke kunne bruges til noget.
hun sætter sig ned, og begynder at studere folk der går forbi. dér kommer en mand med en sjov, kroget næse.. dér kommer en kvinde med en kurv med æbler på hovedet.. dér kommer et barn løbende efter et par høns..

Chels kom gående. Hun havde sin hætte, i frakken trukket over hovedet, så man ikke kunne se hendes ansigt. Hun så rundt. Rundt mellem alle menneskerne. Stod lidt i mylderet og sundede sig efter den, egentlig lange gåtur, da en flok legende børn løb forbi hende. Chels så lidt nedladende efter dem og så, så rundt igen.

Og dér var der en kutteklædt person..
Leara blev af en eller anden grund ved med at stirre på denne kutteklædte fremmede. hun havde set efter de legende børn, og nu stod hun der bare. folk kunne med nød og næppe komme uden om hende. først nu gik det op for Leara, at hun faktisk sad med halvåben mund og stirrede, og hun skyndte sig at slå blikket ned for ikke at fornærme vedkommene.

Selvfølgelig havde Chels da set, kvinden der sad og stirrede på hende. Hun havde også set, hvordan kvinden havde set ned. Chels stod lidt og vurderede hende, som hun altid gjorde. Vurderede om hun var en bekymring eller bare en kvinde.
Hurtigt fik Chels afgjort med sig selv, at kvinden ikke var nogen bekymring. Overhovedet. Hun så end ikke ud til at være ældre end 16 - 17 år?!

i sine egne tanker begyndte Leara at øve sin evne. det kunne være vildt fantastisk, hvis hun kunne forsvinde ind i ALT - og ikke kun vægge og gulve, som det nogengange lykkedes hende at forsvinde ind i.
pågrund af, at der lige var lbevet lettet en stor byrde fra hendes skuldre, forsvandt hun ind i bænken, og det gav hendes faktisk lidt af et chok, da hun slet ikke havde forventet det. hun måtte hellere skynde sig UD af bænken igen, inden det kom nogen og satte sig oven på hende.
hun koncentrerede sig, og ligeså hurtigt som hun var forsvundet IND i bænken, var hun kommet ud af den igen. dog sad hendes stadig fast.
"årh, altså... fordømt.." mumlede hun, og begyndte at trække lidt i sin hånd. det må egentlig se utrolig underligt ud, at hendes hånd pludselig bare var væk, og det der var tilbage af den, sad fast i bænken.

Chels så lidt over på kvinden og morede sig uhyrligt over hendes lille mislykkede nummer. Hun besluttede sig derfor at drille hende lidt. Chels forsvandt i en røgsky og gik usynligt over til kvinden. Hun stod lidt og ventede og kom så til syne lige foran hende.

Leara lagde først ikke mærke til Chels, men da hun efterhåndsen havde kæmpet lidt med hånden, fik hun øje på Chels, og så op på hende.
"øhm.. Kan jeg hjælpe med noget?" spurgte hun, og trak lidt i sin hånd. de blågrønne øjne, så lidt fra hånden,til Chels, og så til hånde igen, fordi hun ikke rigtigt ville stirre for meget.

"Grr.. Det er jo ikke en sk'd sjovt, når de først ser en, efter man er kommet!" Tænkte Chels irriteret.
"Nej.. Ikke noget!" Sagde Chels bare og gik lidt væk. Hun kiggede lidt rundt i mylderet. Efter lidt tænken øvede hun sig selv på sin evne. Hun leviterede et par cm. op i luften. Hun sank hurtigt ned igen. Ærgede sig over at hun ikke havde en aktiv evne. Eller ihvertfald en evne hun kunne angribe eller forsvare sig med!

Leara så undrene efter hende, men trak så lidt i sin hånd igen, og koncentrerede sig. da hun endelig fik den fri, tumlede hun ned af bænken, og lå lidt på jorden, og så bare dumt på bænken, før hun rejste op, og ømmede sig.

Chels så lidt tilbage på hende, da hun faldt ned på jorden og kunne ikke lade være med at grine lidt.
"Hun er da godt nok underholdene!" Tænkte Chels grinende.
"Det var dog helt utroligt?!"

leara hørte ganske vidst Chels' latter, men hun regnede ikke med, at det var hende selv der blev grint af. en eller anden mand spurgte om hun var okay, bare af ren høflighed, og hun smilede bare, og forsikrede ham om, at hun skam havde det helt fint, og ikke var kommet noget til.
da han gik igen, satte hun sig ned. bare sådan, for at slappe af.

Chels kunne ikke lade være med at grine. Hun skævede om til kvinden.

( Sorry, den major korthed. Skal til fest i min lillebrors børnehave.
Du kan bare gå fra tråden, men ellers kommer jeg først tilbage kl. 18.10 )

OOC: nja, så må jeg nok lukke ned >w< lovede mig selv, at ligeså snart jeg fik mulighed for det, ville jeg lave mine lektier... sååeh.. xD

IC:
Leara begynder efterhånden at kede sig, og beslutter sig for at se, om der msåke er nogen her i miles omkreds, som måske ved hvor hun kan finde denne Maria Daiamond.
hun rejser sig, og strækker sig. hendes haleben gør en smule ondt, men hvad pokker. hun begyndere at gå, og snart forsvinder hun i mængden..

//OUT

Chels så lidt efter hende og gik så selv


//Out