☰
Luca

Luca

Afpresser for Det Røde Broderskab

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 184 cm

Helli 18.11.2026 11:54
Solen var allerede gået ned, som Luca var begyndt turen tilbage mod sin lejlighed. Det havde været en hård dag, og måden som den gamle mand var gået på knæ og tiggede ham om ikke at gøre det, havde sat sig ubehageligt i hans krop og prøvede at minde ham det om og om igen hvad det var han lavede.
Han havde forsøgt at minde sig selv om at alt de bad om var nogle penge fra en der havde så mange, men lige lidt hjalp det, når det først havde sat sig fast som det havde gjort nu.
Selv en tur forbi den lokale kro for en øl havde ikke hjulpet, især ikke som nogle af de mere højlydte mænd havde været der, som havde grinet af hvem de havde rullet på vej tli kroen. Det havde været nok til at han færdiggjorde sin øl, og så var begyndt turen hjemad.

Til trods for hans mulighed for at teleportere var der et næsten ritual i at gå hjem. Han havde lært tidligt at det hjalp med at lægge nogle af tingene fra sig, og det føltes som en måde at separere livet bare lidt.

Han boede på 1. sal, og han skulle op af en stejl trappe, men trapperne knirkede ikke rigtigt, og han vidste det var en af de bedre bygninger i området, så han ville ikke ligefrem beklage sig.
Han tog hånden hen til døren, og en af hans ringe forvandlede sig til en nøgle som han satte i, og drejede med et lille klik, inden den fandt tilbage på hans hånd som værende en ring, inden han skubbede døren op til den lille lejlighed. Det var dog hele to værelser. Et lille soveværelse, og et større rum der var hans stue og køkken slået sammen i et. Stort nok til at man godt kunne bo to, selvom det ikke ligefrem var meningen at der skulle være andre, men ikke for første gang kom han hjem, og så var der en næsten lidt for bekendt skikkelse, hans blik med det samme faldt på. Alfie.
Alfie

Alfie

Informant for det Røde Broderskab

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 174 cm

Tatti 18.11.2026 21:39
Med sine tyvagtige, fingernemme hænder havde det været en smal sag at lirke låsen op til Lucas beskedne, men lune hjem. Sammenlignet med de steder, hvor Alfie ellers plejede at lægge sin kattelignende skikkelse til at sove, var lejligheden nærmest et palads. Her var tag over hovedet, mad i køkkenet, en behagelig seng og, ja, så var der selvfølgelig Luca.

Sidstnævnte var nu heller ikke så ringe endda.

Alfie var efterhånden blevet en lige så fast bestanddel af hjemmet som møblerne, og han havde bestemt ingen planer om at ændre på den ordning. Hvorfor skulle han dog også det? Luca havde jo endnu ikke smidt ham ud. Og det måtte vel, med enhver rimelig fortolkning, betyde, at hans selskab var værdsat.

Meeeget værdsat, faktisk.

Med det ene ben trukket op under sig sad han henslængt i en stol, som var den blevet anskaffet udelukkende med hans bekvemmelighed for øje. På bordet foran ham stod en tallerken med krummerne fra et varmt måltid, og selv var Alfie i færd med at rense tænder med spidsen af sin daggert. Den med de smukke, udskårne løvehoveder på skæftet.

Man skulle nu heller ikke tro, at han var nogen almindelig snylter. Han havde skam, i dagens anledning, sørget for aftensmaden. Så kunne Luca også få lidt indenbords, når han engang besluttede sig for at vende hjem til sit eget hjem.

De ravnsorte katteører drejede sig pludselig mod døren. Fodtrin lød ude fra opgangen, efterfulgt af den velkendte raslen fra låsen.

"Du er hjemme, skat!"

Skat var efterhånden blevet et lige så naturligt øgenavn for Luca som hans egentlige navn. Det var begyndt som drillerier, naturligvis. En uskyldig lille fornøjelse ved at tiltale sin rødhårede sambo med en hengivenhed, der ellers hørte ægtefolk til. Men som så mange andre dårlige vaner havde det bidt sig fast. Nu faldt det ham lige så ubesværet fra tungen som et goddag.

Kun når de var alene, selvfølgelig. Og kun herhjemme. Der var trods alt grænser for, hvor meget morskab man skulle forære sine brødre i Broderskabet. Han ville nødig gøre sin kære ven forlegen jo.

De rødfunklende øjne fandt Luca omtrent samtidig med, at Luca fik øje på ham. Alfie sendte ham et skævt smil, der blottede spidsen af den ene hjørnetand.
"Der er kogte æg i gryden," meddelte han, som var det den naturligste ting i verden at komme hjem til en kattemand, der havde brudt ind, tømt spisekammeret og nu sad og pillede madrester ud mellem tænderne med et våben.
Han fortsatte ufortrødent sit foretagende, men lod alligevel blikket glide hen over Luca en gang eller to. Der var et eller andet ved ham. Måske var det måden, han bar sine skuldre på. Eller den manglende lethed i hans bevægelser. Alfie kunne ikke helt sætte fingeren på det, men han havde efterhånden kendt sin ven længe nok... Kald det bare kattesanser.

"Hård dag?" Han tørrede knivspidsen af i en klud og stak daggerten tilbage i sit hylster. Først da vendte han sin fulde opmærksomhed mod Luca, med hovedet lagt en anelse på skrå og det ene øre drejet spørgende fremad. "Nogen, jeg skal stikke ned for dig?" 
1 1


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 0