I karaten på vej tilbage, kunne hun blot strække benene så meget, at det ingen forskel rigtig gjorde. "Hvad talte I så om? Konflikten i Norden?" spurgte hun snagende, men med en prikkende nysgerrighed, mens blikket lå (endnu) dybt forelsket på Jontar.
Mon spillereglerne er til forhandling?
Charizard 13.10.2026 17:29
Rejsen havde mildt sagt været et Zalans fangehul. Første graviditet havde været som blødt smør på en lun bolle. Denne graviditet var som at gå barfodet på glohedende kul. Eller det ar blevet sådan som det tog mere til. Fire måneder inde, det var end ikke halvvejs. Bulen var kun let at anskue. På størrelse med fugter som avokadoer spåede de kloge hoveder. "Mind mig lige om, hvorfor du tog mig med til ét fyrsteligt møde, hvor kvinder ikke er velkomne?" spurgte hun provokeret sin husbond, arvingen til Kazimi slægten om. Han, og andre mænd af slægten havde haft den fornøjelse. Men der havde hun blot kunne sidde og underholde sig selv med tøvetrillende kvinde aktiviteter som brodering(!). I karaten på vej tilbage, kunne hun blot strække benene så meget, at det ingen forskel rigtig gjorde. "Hvad talte I så om? Konflikten i Norden?" spurgte hun snagende, men med en prikkende nysgerrighed, mens blikket lå (endnu) dybt forelsket på Jontar.
Beanstalk 13.10.2026 17:38
Sylvan var nogle år gamle. Ifølge de gamle skikke var Pompeia langt fra gravid hurtig nok. Jontar havde mærket trykkende øjne fra højre og venstre. Han måtte snart have kommet igang, så da Pompeia for nogle måneder havde udvist de første tegn og nu tydelige tegn på endnu en Kazimi til flokken, var øjnene fjernet fra ham. Men hurtigt havde de fundet ny placering. Mere politiske anliggender."Ville du hellere have kedet dig derhjemme?" svarede Jontar tilbage, lidt for kækt af en mand, hvis kone var gravid og nok ønskede at kunne have en pause. Men en forenet front var vigtigt, især i tider som disse.
"Ikke noget vigtigt," startede Jontar, men han - og Pompeia - vidste dette var løgn. Før i tiden var denne slags møder ikke vigtige. Nærmest bare frokostaftaler blandt højstående mænd med vinflasker åbnet tidligere end normalt. Men ikke længere. Ikke nu. "Jo. Konfliken i Norden, ja."

~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
Charizard 13.10.2026 17:49
Et kort betuttet mine formede sig med læberne presset godt sammen. "Der kunne jeg i det mindste have fået Ares til at svede lidt.." mumlet hun, skønt det nok var et lavt slag at give sin mand. Men sagt var det, og et suk lød, som hun lod minen falde fra hinanden igen. Ikke noget vigtigt, end ikke et barn ville sluge den fordrejning af sandheden. "Aha" lød det fra hende, som hun åbnede munden op i en let o-form for at ånde et suk ud. "Hvad er dit besyv på det?" - det var ingen hemmelighed at Kazimi hældte til Lyset og kongeslægten. Men var det nu også det rigtige i sidste ende?
Beanstalk 13.10.2026 17:55
"Skat, jeg er født i solen. Jeg sveder ikke," Medmindre de talte dengang, Sylveon skulle fødes. Den første fødsel var altid mere nervepirrende for faderen end moderen. Jovist mindre smertefuldt fysisk, men mere smertefyldt psykisk. "Mit besyv? Siden hvornår vil du have mig til at sige frem for at gætte dig frem?" Som fyrstearving skulle Jontar både kunne have en tydelig og vag holdning i én og samme holdning. Intet til at dele vandene for meget, men heller ikke for passiv. En dans sværere en bryllupsvalsen. "Hvad er dine holdninger til hele situation med Norden?"
~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
Charizard 13.10.2026 18:04
Et bryn op, og et vrik med næsen. "Jeg er taknemlig for din diskretion," medgav hun, trods ansigtet pænt sagde at han var en idiot. Jontar slap for at flytte trækasser, metal bure og nærmest lave vægge for Pompeia, det havde Ares gjort med (måske meget?) lidt modvillighed. Men slavehandlen havde haft godt af den omvæltning. Hun lænede hovedet til siden og kneb øjnene let sammen for at studere sin mand. "Nuvel, lad mig selv uden hjælp for dine genfærd" sagde hun frem og lod blikket analysere ham. "Du deler holdningerne med din fader og ser fordelene i at bevare Norden under Lysets kontrol. Ingen grund til at besvære situationen man allerede har med nye situationer der er ude af ens hænder." konstateret hun.
"Mit?" gentog hun og lagde hånden på den bette bule af maven. "Intet storhed kan have vare ved. Blot se på hvordan slægter udformer sig.. Træer hvis rødder er så dybe.. Alt kan få omvæltninger for sin livssituation, og jeg tror denne frigørelse af Norden til sit eget, kan have visse frynsegoder med sig". Intet var tabt eller vundet med hverken eller. Men set på det med stoiske øjne, var det en ændring som nok var kommet før eller siden, det var blot at tage i mod den med åbne arme.
Beanstalk 13.10.2026 18:11
Selvfølgelig var Pompeias holdning i lettere strid mod den offentlige holdning af Kazimi. Jovist kunne Jontar have sin egen holdning, men siden titlen som 'fyrstearving' var blevet arvet til ham fra sin fader - og forbandelsen fra sin moder - var Jontars holdning blevet tæt på ikke-eksisterende. I hvert fald ligegyldig. "Men hvordan vil Kazimi se ud, hvis vi blot lod en del af vores land lade sig foregå, fordi de ikke længere vil være under os?" Og hvordan ville man stoppe andre dele af landet for ikke at følge trop? Hvis man først åbnede Pandoras æske, ville den aldrig kunne lukkes igen. Dette havde historien set gang på gang. Forfaldet af en storheds første skridt var Pandora.
~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
Charizard 13.10.2026 18:21
"Modsat Norden, ser vi os ikke som et ekslusivt folkefærd. Eller gør vi?" spurgte hun i takt med karatenten tog nogle bump på vejen og fik sat vognen i ryst. "Desuden er det jo ikke vores land," tilføjet hun i takt med at rette sin position til. For nu, der hadede hun at sidde over for Jontar, men det gjorde det hele meget nemmere at se på ham. Hun skævede kort ud af vinduet. "Økonomisk set, tror jeg vi ville kunne få fordele ved at Norden fik lov at få et selvstyre, men underlagt en række fælles love for hvad er tilladt og ikke tilladt". Norden havde alle dage, set fra hendes perspektiv, været som et fremmedland. "Desuden ville din datter få mulighed for at ægte sig ind i konge slægt på den måde". Det var svært at tyde, om det var en humoristisk bemærkning eller et faktum, men hun lod ham tage den som han ville.
Beanstalk 13.10.2026 18:34
Fyrsten kunne nærmest have talt igennem Jontar, for fyrsteprinsen skulle lige til at råbe 'Hele landet er vores land', men Jontar holdte det inde. Han var for dybt integreret i fyrstens anliggender. Ville Sylvan ende i samme båd som ham?"Datter?" Alt hvad Pompeia havde sagt inden dette, havde Jontar smidt ud af hovedet. Norden var sekundært. "Skal vi have en datter?" Ren intuitivt rakte Jontar ud for at røre sin kones mave. Hvor hans datter var i. Et smil kunne ikke skjules på prinsens læber. En datter. Ingen frygt for forbandelse for hende. Ingen frygt for tidlig død. Ingen frygt, kun glæde.

~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
Charizard 13.10.2026 20:38
Stemningen og scenariet endte bræt i dialogen, og hun kendte sin mands interessepunkter. Ikke at nævnelsen havde været en vej ud af dialogen. Hun skænkede blikkede ned og trak let på skulderen; "Det var hvad åndemageren spåede, og hvem er jeg at betvivle Deres kundskaber?" det var retorisk spurgt ud. Ordene hang tydeligt og klart i hukommelsen: Når Sydens blod atter bærer frugt, fødes et liv frit af slyngplantens giftige torne..
Det var kun mændene der stod med døden for døren, hvor døtre stod med livet frit for sig. Men der lå vel altid mere for enden af en spådom, end blot det første vers.
Men det var endnu Pompeia ukendt.
Beanstalk 13.10.2026 20:48
"Og De havde ikke været forkert med Sylvan," sagde Jontar, mere som en konstatering end et spørgsmål, selvom han ikke havde spurgt åndemageren om noget omkring dette. Det havde alt sammen og altid været Pompeias spørgen og Jontar, der fik delt svaret fra hende, når hun ønskede at dele dette. Igen, skønt de var rette ægtefolk, så var de endnu to meget solide individider. Der ville altid være stærk individualitet hos dem i dette ægteskab. Det havde der været fra start og ville være til sidste åndedræt. "Er der blevet spået en form for fødselsdato? Eller blot et estimat? Årstiden kan jo være med til at klargøre navnet for hende." Hende. Det lød helt underligt at sige. Indtil nu havde det altid været den eller vores barn. Nu var det en hende. En klarhed i disse uklare tider.
~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
Charizard 13.10.2026 21:12
"Før podekvistene vågner". Pompeia løftede blikket væk fra hånden og maven: "Men uagtet om Norden får deres vilje eller ej, så står vores børn som modtagerne af den verden vi efterlader dem. Derfor skal vi prøve og bane den mest effektive vej for deres fremtid, Jontar," i forsøget på at vende dialogen rundt. "Jeg vil ikke kun være til pynt når det endelig er," tilføjet hun, og håbede på hans forståelse. Selvom hun nok vidste, at han var så influeret af sin faders tilgang til traditioner.
Beanstalk 13.10.2026 22:01
Hvorfor var det så typisk Pompeia at skifte samtaleemnet tilbage? Jontar kunne ikke lade være med at fnyse med et trukket smilbånd til højre over dette. Hun var ikke typen, der bare gav op uden videre. Men igen, var det ikke derfor, fyrstearvingen havde kunne se sin kone i hende? Ellers kunne han lige så godt have valgt den lydigste af lydige kvinder til denne tjans. "Uden at lyde som min fader, men er det mest lukrative liv for dem ikke et samlet land, der anser dem som toppen af toppen?" Et land, hvor Kazimi ville være den mægtigste slægt, ville være den mest effektive vej for deres afkom, ikke sandt? "Pompom, du er pynt, men du er også en hjerne. Det har du aldrig haft behov for at få at vide."
~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 0
Lige nu: 0 | I dag: 0
Krystallandet
