Det havde været godt to uger siden sidst, da Fareed endelig sendte bud efter Ares. Han havde lidt håbet at vilddyrstæmmeren selv ville have mødt op for endnu en tur, og det irriterede ham faktisk en smule at Ares ikke engang kunne være ærlig omkring det.
Men Fareed havde trængt, og da han konkluderede at selv nye slaver ikke fik kløet ham det helt rigtige sted, så sendte han et par vagter afsted for at hente ham, med strenge ordre om at han skulle direkte i badet når han kom her, og iklædes de klæder han havde forberedt. Klæderne var smukke. Tætsiddende nok til at man burde kunne se hans former, men løse nok at arrene ikke burde være synlige. Der var nem adgang til de nedre dele, men de var trods alt skjult, så man kunne gå rundt i dem. Og så selvfølgelig et smukt slør til at skjule alt fra næsen og ned. Fareed var sikker på at det ville være et smukt syn.

Fareed havde sat sig til rette i den selvsamme sal som de havde været i anden gang de havde set, hvor han bare skulle tjekke noget. Den var ikke for langt fra hans gemakker, skulle han ønske at de flyttede sig dertil, og der var ingen grund til at der var for mange øjne på dem. Uheldigvis for Ares, så var Fareed dog ikke ligefrem blufærdig angående øjne på ham, omend det ikke var normen. For der var en håndfuld vagter, bare i tilfælde af at der skete noget, og en god gruppe af både tjenere og især slaver. En af slaverne var i øjeblikket i gang med at massere Fareeds skuldre
Så nu sad han her, i de tidlige aftentimer, og ventede på at der formentlig snart var nogen der ville annoncere at Ares kom ind af døren, og han kunne mærke utålmodigheden bygge langsomt.