Dagen var knap gået på hæld, og larmen var allerede overvældende i krostuen på Den Dansende Drage - en middelstørrelse kro, der lå ganske tæt ved Hovedgaden. Daraen Sharani havde allerede tilbragt det meste af eftermiddagen her - han kendte mange blandt det faste klientel, da dette var et af de faste hæng-ud-steder for den muskuløse ørkenelver og hans slæng.

"En runde mere - hvem tør udfordre Sydens Flamme - Ørkenelveren fra Dianthos?" 

Lyden af krystaller, der skiftede hænder, kunne høres i rummet, mens Daraen med langsomme, slendrende bevægelser gik hen mod bordet i midten, der havde lagt grundlag for aftenens armlægningskonkurrencer - en aktivitet Daraen hyppigt deltog i, og som det lokale klientel elskede. Selv om Daraen fremviste et imponerende sæt overarme, var der altid nogen, der skulle forsøge at lægge sig ud med ham - de spidse ører måtte jo uanset betyde, at han ikke kunne have helt så meget muskelkraft, som han gik og pralede med.

Nogle gange tabte han. Men oftest ikke. 

Daraen gjorde et kast med håret, inden han tog plads og tog sin nye modstander i øjesyn. Et hurtigt sideblik gled rundt i den fyldte krostue - Daraen foretrak at have et begejstret publikum, og denne eftermiddag var ingen undtagelse. Blikket blev hængende et øjeblik for at se, om der var nogen blandt gæsterne, der skilte sig særligt ud - øjne der kortvarigt fastlåstes og måske kunne blive til et interessant bekendtskab senere. 

"Lad kampen begynde!" 

Daraen vendte opmærksomheden tilbage til sin modstander. Først skulle der lægges arm!