Var denne dag meget anderledes end så mange andre? Næppe - men for Izilarna var dagen formidabel. oprøret i norden var noget der kærtegnede hendes ego over al forventning. Det var måske af samme årsag, at hun idag følte sig særligt kry og veltilfreds. Det var nok ingen hemmelighed, at netop hun, var særligt begejstret for helvedsilden der var ved at bræde sig under adlens fødder. Der skulle meget til at opbygge så indestængt et had til de rigeste, men som samfundet havde udviklet sig, og for en som selv var født rig, men valgt livet som fri var dette den bedst tænkelige fremtid der var på vej.

Den seje og senede jæger slog døren op til den lille knejpe, hvordan kunne det være så fandens koldt også i de varme måneder af året heroppe? Hun rynkede brynene som lugten af brændt sterin og øl slog mod hende, hun tog en dyb indånding som hun trak rejsekappen af. en knap sad fast i hendes hvide lokker og hun måtte slås kortvarigt med denne, som tog en tot med sig i kampen. alligevel smilede hun veltilfreds som hun gled ned på en af de hårde skamler foran baren. "Et stort krus mjød, hvis man kan klare sådan en bestilling så langt nordpå, eller flyver bierne ikke hertil?" Hun hævede de mørke bryn i en kæk mine og heldigvis lod kvinden bag baren til at være i lige så godt humnør som den hvidhårede. Der gik kun ganske kort inden et stort trækrus gled over disken og havnede i hånden på Izilarna. Sikke en dag at være i live.