Krystallandet
Serina 19.03.2026 18:33
Theo havde for gud-ved-hvilken-gang forladt Smarana, for at drage ud. Måske finde et slagsmål eller tre, som han kunne hygge sig med. Det var ingen undtsagelse for denne her tur, han havde taget ud på. Han var omrejsende og kom rundt omkring, undtagelsen var Tusmørkedalen. Han ville ikke møde hans hustru, eller datter for den sags skyld. Nu havde han ikke set dem i flere år efterhånden, og det ville han lige nu gerne holde fast i. Vinden ramte hans hud, og nogle af de ny erhvervede slår, som han jo fik når han ikke kunne lade være med at deltage. Eller bare være så modtagelig for de forkerte blikke. Han havde også fundet sammen med en mand, det havde absolut været turen værd. Selvom han stadig kæmpede med sit inderste omkring det. Det var sgu godt nok ikke nemt eller let. Men hvem sagde også at det skulle være det?
Han fortsatte lidt på sin færd, med et mål forøje, han ville finde ud til Terrak. En han var tryg ved, og en som han følte han kunne tale med, uden at blive dømt. Men nu kendte han jo heller ikke hele sandheden. Theo var ikke fantastisk stolt ved at skulle fortælle om at han var skredet fra sin hustru og sit barn. Den del var ikke noget han ville snakke om. Helst aldrig.
Theo kom ud til gården som han kunne se i det fjerne, og nåede efterhånden døren, hvpr han kunne banke på. Han vidste han var velkommen, men måske han kom ubelejligt. Det håbede han virkelig ikke! Han havde brug for at snakke med Terrak, og brug for måske noget varme og en form for stabilitet, inden han skulle videre. Det sidste ville Theo dog næppe indrømme.
