Alexios havde taget den lange vej fra medanien til Dianthos. Han manglede lidt ting til landstedet. Godt nok producerede han det meste selv, men det havde været et møg år hvor kornet var blevet dårligt i løbet af høst sæsonen. Desuden prøvede han jo at lave et nyt landsted rundt omkring i krystallandet. Han ville gerne udvide sit erhverv så der var større muligheder for kunder. Ikke fordi han manglede dem. Han var yderst populær når det egentlig kom til stykket. Det eneste problem der lå i det var at ingen kunne det samme som ham.

Egentlig var Alexios lidt trist denne dag. Det var tæt på at være døds dagen for hans bedsteforældre og forældre samt sin lillesøster. En svær tid og han hadet sin evne for hvad der var sket med dem. Han savnede dem hver dag, of alligevel følte det nogen gange som om at han kunne høre hans fars stemme i det fjerne.

Hestene der trak ladvognen prustende og stønnede, det havde været et hårdt ridt på nogle dage, og det var tydeligt de trængte til et hvil da han så Terrak's landsted i det fjerne. "Bare det sidste stykke" kom det fra ham i en stille hvisken så hver hest løftede det ene øre og lyttede til ham. 

Selvom det var koldt og solen stod oppe på himlen havde Alexios lidt varmt tøj på. Jo tættere på han kom op imod Terrak jo mere glædet han sig til at mærke lidt varme i sine ellers så kolde fingre og tær. Godt nok havde han læderhandsker på og nogle tykke støvler, men når man bare sad stille og ikke bevægede sig mødte kulden ham hurtigt. 

Da han drejede af på Terrak's gård stoppede han hestevognen og hoppede ned fra vogn siddet og klappede hestene på brystet. "I gjorde det godt. Måske Tarrak  tilbyder jer lidt varme" kom det stadig fra ham i et sagte hvisken.

Terrak var inde i en af staldene, en hoppe var igang med at fole og Terrak måtte berolige hoppen da hun var førstegangs fødene. Terraks gård havde haft en god høst, og han havde mere end nok til sig selv. han strøg hoppen over halsen og hviskede roligt. "så så det skal nok gå søde. det tager bare lidt mere tid end vi regnede med" hoppen vrinskede højt og Terrak måtte holde det ud at hun næsten gjorde det i hans ører.

Terrak hørte pludselig noget ude på gårdspladsen. men han kunne ikke få sig selv til at gå ud og se når hoppen her var i gang med at fole. "HEJ DER UDE! JEG ER HER INDE" råbte han i håb på at den der var der ude ville komme ind og hjælpe lidt til. hoppen prustede og stønnede i smerte og Terrak havde aldrig hjulpet en hest til verden så han var faktisk lidt i vildrede.

hoppen begyndte at blive urolig kunne Terrak mærke. måske han skulle hypnosisere hoppen? men han var ikke sikker på om det var en god ide når hun var i denne tilstand og ville ungen overleve? 

Terrak tog en snor fra hans lomme og bandt det lange sorte smukke hår op i en knold. han så at følet var på vej ud, men kunne han få hende beroliget nok til at den kunne komme ud uden mën?

Alexios strøg stadig sin ene hest ned over næse ryggen og ned imod mulen da han hørte det høje kald ind fra stalden. Han smilte tilfreds og trak frakken lidt mere op om ørerne. Han vandrede ind i stalden og han behøvede ikke at kigge længe før han mærkede på sig selv at en af hestene var urolig. Han vandrede der over for at se Terrak stå med ryggen til ham. "Første gang fødende?" spurgte han og åbnede døren ind til boksen. Straks gik han over til hestens ene side og lagde en hånd på dens bug for at mærke efter føllet. Han havde egentlig ikke brug for så mange informationer fra Terrak. Det hele kunne han næsten mærke på hoppen. Med en rolig bevægelse  lod han hånden køre ned langs maven og ned imod bugen. Føllet ville snart komme vidste han. 

Med rolige skridt stadig en hånd på den urolig hest kiggede han på Terrak. "Må jeg?" han var ikke sikker på om Terrak kendte til hans evne, men hesten behøvede at være rolig hvis den skulle fole, og hvad han lige havde mærket efter ved lå føllet i hvert fald ikke forkert. Dog vidste han at en rolig stemme og en pande imod hestens næseryg ville han kunne berolige den noget mere. Som Terrak allerede vidste arbejde Alexios med heste, men om Terrak vidste hvor meget arbejde der egentlig lå i hans stemme vidste han ikke

Terrak hørte skridt komme mod ham selv om han stod med ryggen til. da stemmen lød genkendte han stemmen med det samme. "ja det er hun. og hun er meget bange" Terrak vendte hovedet mod ham da han kom ind og rørte hesten. den slå med hovedet imens Alexios rørte ved hendes bug. føllet var lidt stort, det sad rigtigt men den kunne ikke komme ud imens hun var så urolig og bange.
da han spurgte om han måtte nikkede Terrak og håbede ikke hoppen gjorde noget uforberedt på Alexios. hesten prustede og stønnede og da han begyndte at tale  kunne man fornemme roligheden komme over hende, men det tog lidt tid. nok fordi at hun havde været urolig i lang tid.

Terrak så hvordan hun begyndte at presse og følet lige så stille begyndte at kunne ses bag ved. Terrak takkede alle de guder han mente havde hjulpet og sendt Alexios ud til ham lige nettop idag og nu.
"tak, det er altid rart med nogle der har forstand på heste adfærd og kan hjælpe med en ny mor" han håbede dog inderligt på at følet ikke var død, for han vidste selv hvor svært han havde det når han så døde børn/unger/dyr,