Sehzade havde en ganske fredsommelig dag. Jovist, sådan var de fleste af satyrens dage, for han holdt nu engang af et mageligt liv. Nogle gange tog han en eftermiddagstur til Dianthos gennem sin belejlige portal, men ikke denne dag. I stedet havde han brugt til på omhyggeligt at knuse og klargøre urter til salg. Adelen havde et vist forbrug af den slags, der kunne ryges, og han havde nogle gode kunder der betalte godt med krystaller..

En let nynnen kunne høres fra satyren, mens han stod bag disken og arbejdede. Han havde ikke nogen aftaler, men man vidste aldrig, om en kunde ville kigge forbi. Der var derfor heller ikke overraskelse, men mild venlighed, da en sortpelset herre hastigt kom gennem døren med en mine som om han ejede det hele.

Kattens blik tydede på, at han havde travlt. Han var ikke velklædt - men det betød ikke nødvendigvis, at han ikke kunne betale. Dog stod han i stærk kontrast til Sehzades farverige silkeklæder og gyldne ringe, der prydede både fingre, horn og skæg. Han rømmede sig let med et smil mod "kunden":

"Kan jeg hjælpe Dem?"

Det var en voldsom oplevelse at blive bombaderet med kendte og fremmede lugte fra alle hjørner af Krystallandet. Nogle af de kraftigere røg igennem systemet og kradsede bagsiden af hjernen, og det tog ham en del selvkontrol ikke at nyse. Hans hjerte galopperede stadig, hvilket ikke gjorde det bedre.
Han tog en dyb indånding og samtidig hjalp hans udmattelse ham med at maskere en del af hans stres med et majeligt gab. "Jeg kender ikke gaderne så godt, så jeg havde planer om at kigge rundt i mit eget tempo." han smilte til satyren. "Det er sådan en turist ting du ved. Pludselig sker der noget uforudset, og så er alle planer pludselig fordampet..." Der var en venlighed i denne satyrs blik. Sikkert bare en professionel høflighed til at få de rige til at komme tilbage. Det måtte kræve en tålmodighed som Kat i hvert fald ikke havde. 
   Denne satyrs væsen kunne mærkes i butikken, indrettet med den selvsamme venlighed Kat kunne mærke i satyrens blik. Det var måske ikke helt skuespil. Noget ved denne rolighed i kontrast med gaden uden for, fik Kat til at slappe så meget af at han ikke fangede sig selv i nervøst at masserer sin overarm. 
    "Tror bare jeg vil kigge lidt, hvem ved jeg finder sikkert et eller andet..." Uden at vente på en respons spankulerede han roligt over mod den nærmeste hylde, med halen elegant svajende fra side til side bag ham, for at kigge på hvad der kunne afgive så stærke lugte.  

Sehzade foldede hænderne bag ryggen, mens hans øjenbryn løftede sig en smule. Der var stadig et venligt smil på hans ansigt. En turist - der kunne man bare se. Travlheden katten var kommet ind i butikken med antydede stadig, at der måske var mere ved det hele, end man blot lige skulle tro.

"Naturligvis, jeg har krydderier fra de fleste egne af Krystallandet, så lad mig endelig høre, hvis De søger noget særligt." Sagde han, for at vende opmærksomheden tilbage mod de urter, han var ved at behandle. Han havde også urter af den slags, der gav nogle lidt mere særlige effekter, men han plejede ikke at nævne det, før han vidste mere om, hvad kunden var på udkig efter.

"Det der er karry fra Sarghos." Bemærkede han, da han så hylden, som katten var spankuleret hen til. Han skulle til at vende opmærksomheden tilbage til sine egne urter, da han kom til at tænke nærmere over kundens bemærkning om noget udforudset.

"Noget nyt ude fra gaden?" Spurgte han derfor med et lille nik mod døren. Det kunne jo godt være, at der havde været et optøj af en art ..og så ville Sehzade naturligvis gerne vide det.