Det var ved at være noget tid siden at Lilac og Bastian havde været på deres, sådan officielle date, og siden da havde de set hinanden  sporadisk, og følelserne for denne unge kvinde var ikke andet end stadigvæk spirende på alle tænkelige måder - han ville tættere på hende, og mærke hende som den aften hun havde reddet ham.
Den sidste date sad stadigvæk fersk i hans erindringer, og at tage hende med på en ny, som han var på vej til, var noget han havde længtes efter.

Han kendte vejen til hendes hjem, men vidste at han skulle være i vagt for hendes forældre, ligesom havde været på sidste date og ikke mindst den aften hvor hun havde trækket ham med hjem - tanken om den morgen kunne altid trække et smil frem på læberne. 
Spørgsmålet var hvor han skulle tage hende hen i dag, eller om de blot kunne sidde hos hende? Han var åben for det hele. Alt dette her havde egentligt blot været en spontan tanke fra ham, fordi  at hans savn til hende havde været for stort.

Han havde bevæget sig igennem byen og nærmede sig  nu hendes hjem, bevægede sig op til døren og bankede på denne. Et skridt blev taget baglæns som han lod sig vente på den unge kvinde. 
Et smil bredte sig på læberne, som døren blev åbnet og Lilac nu stod i åbningen. "Hej," Lød det blot fra ham, og ventede på hendes reaktion.

Lilac kunne ikke engang huske, hvad hun havde foretaget sig de sidste på måneder. Det var som om alle minder filtrede sig sammen til et og alle dage pludselig blev til en lang og endeløs dag. Måske havde hun været for asocial de sidste par uger, hvor hun i stedet havde låst sig selv lidt inde på sit værelse for at… faktisk ikke rigtig at gøre noget. Det var også derfor at hun endnu engang var alene hjemme, da det bankede på døren. Siden hun ikke forventede gæster regnede hun med, at det måtte være nogen af hendes forældres bekendte som hun venligt måtte sende væk igen. Alligevel sørgede hun for, at hun så acceptabel ud når hun skulle åbne døren. Hvis hendes forældre hørte, at deres datter så uanstændig ud foran en af deres potientielle partnere ville hun aldrig få fred.

Døren blev åbnet og et overrasket smil bredte sig på den unge blondines ansigt. “Bastian. Godt at se dig!” Hilste hun entusiastisk og lænede sig en smule op ad døren. Havde hun glemt en aftale eller var han blot kommet her af egen fri vilje? Det havde været lidt tid siden at de havde set hinanden sidst, og af en eller anden grund havde de kun set hinanden kort efter deres første, fantastiske date. Selvom Lilac havde været skuffet over, at der ikke var sket mere i løbet af dagen, så erindrede hun den dag som den bedste i nyere tid. Hun havde været usikker på om Bastian havde tænkt det samme, men nu stod han her foran hendes fordør. Det måtte da betyde noget?

Bastian fik ikke lov til at stå og vente længe, inden døren blev åbnet og Lilac kom til syne. Temperatuerne var langsomt ved at skifte til et koldere vejr, så han var mere pakket ind denne gang end han havde været sidst de havde været på date sammen. Smilet bredte sig naturlig på hans læber, som han så hende. Hun var lige så smuk som hun altid havde været og som hun var hver gang de så hinanden - også selvom det var i korte øjeblik. Det var længe siden at han havde følt sådan for en kvinde, hvor han før i tiden blot brugte kvinderne til hans egen tilfredsstillelse. Det var noget andet med Lilac. Det var tydeligt.

Bastian havde da været skuffet over at der ikke var sket mere efter deres sidste date, selvom deres første kys havde lagt og ventet på dem - det kom forhåbentligt denne dag. Det var hvert fald hvad han ønskede sig, og helt sikkert også Lilacs ønske. "Det har været alt for længe, kære"  Han tog et par skridt imod hende og lagde armene omkring hende og trak hende indtil sig i et længselsfuldt kram. "Jeg håber ikke at jeg forstyrre? Men må jeg komme inden for eller har du lyst til at gå med ud?" Deres anden date lå for deres fødder, hvis hun ønskede det.

Da Lilac var nået døren forventede hun at se alle andre end Bastian. Pludselig følte hun sig helt flov over, at hun ikke så bedre ud. Mest af alt havde hun lyst til at gemme sig en anelse væk bag døren, sige han skulle vente fem minutter og få ordnet sit ansigt og få iført sig noget pænere tøj. Stadig kiggede han på hende som var hun den smukkeste kvinde på jorden. Lilac vidste ikke rigtig, hvad hun skulle gøre ved det blik. Var hun indbildsk eller var det rigtigt, at hans øjne var så fulde af varme?

“Godt at se dig igen. Kom bare ind. Jeg kan sætte noget frem til dig og lave en kop te eller kaffe?” Foreslog den unge blondine. Hun nød at have Bastians stærke overarme rundt om hendes krop. I hans favn følte hun sig ganske lille, men sikker på, at ingen i verden nogensinde ville kunne komme efter hende. Han var varm i kontrast til efterårskulden og da han endelig trak sig igen følte hun sig en anelse kold. Bastian trådte ind af fordøren og Lilac lukkede døren efter ham, hvorefter hun kom med et nervøst smil kun han kunne frembringe. “Hvis jeg sætter vandet over, så vil jeg lige skifte til noget andet…” sagde hun en anelse undskyldende til sin gæst.

Hans øjne var fulde af varme, som de hvilede imod hende og nød den ydre som hun besad - uanset hvordan hun så ud eller havde på. Hun ville aldrig havde nogen grund til at gemme sig for ham, ikke sådan som hun havde set ham deres første aften, hvor hun havde taget sig af hende. Det føltes behageligt at havde hende i sin favn, mærke og dufte hende. Den duft som allerede var velkendt for ham, efter deres få gange sammen. "Te er fint" Han sendte hende et af de velkendte og varme smil, inden han trådte længere ind I rummet. Hverken te eller kaffe var hans stærke side, men han ville ikke være tarvelig og sige nej til hendes forslag, og i denne kulde ville det nok være forfriskende. 

"Hvis du føler for at skifte til noget andet, så skal jeg nok holde øje med vandet, kære" Han så frem til at kunne få en snak med hende igen, og mærke hendes nærvær. Han havde styr på vandet, som hun forsvandt og skulle blot vente på at det kogte og efterfølgende fjerne kedlen fra ilden. Han fandt selv to kopper frem og fik dem på bordet, inden han søgte efter teenen så han kunne ligge blanding i kedlen. Selvom det var hende der boede her, så var der ingen grund til ikke at hjælpe lidt til, som hun følte at hun havde brug for at finde noget andet tøj. "Du ved godt, at uanset hvad du tager på, så er du altid utrolig køn, ikke?" Hans blik fangede hende igen som hun kom tilbage. Han gik hen til hende, og lod hans hånd hvile på hendes kind