Efter "Fra havet til overflade"

Der var ikke andet at gøre end at se tiden an på dette samarbejde med overflade folket, for første gang i deres tid i Aquarin - det var uden tvivl kommet for at blive, når modstanderne var så små som de var. I andres øjne var deres begrundelser og bekymrende mine om dette samarbejde ikke lige så valide og en æra hvor de havde klaret sig selv tilfredsstillende, kun med deres egne små interne problemer nu forbi.

Som festlighederne og den store begivenhed var overstået vendte de, af de fleste som tilhørte vandet, tilbage dertil og i dette øjeblik fangede Aerwynas blik prinsessen. Hun havde stået sammen med hendes fader, som han havde talt til både hav- og overflade folk. Hun var ikke et spor i tvivl om hvor hendes hvor hendes loyalitet lå i det her, selvom de begge havde hver deres forståelse for hvad der var bedste for Aquarin.

Det var ved at være mange år siden at hun havde set eller talt med prinsessen. Aerwyna havde alligevel ikke været hjemme i lang tid, og den tid hun havde været hjemme var tiden gået med rådsmøder og ikke mindst kampen mellem distrikterne, og ikke mindst de beskyldninger som lå imod hendes eget distrikt.
På trods af at Aerwyna nu var blevet omvendt til Mørket og agerede som spion i dette området, var det vigtigt at hun holdt dette hemmeligt og fungerede som hun havde gjort inden hun forsvandt. Især som medlem af rådet.

Som Aerwyna var på vej tilbage mod Aquarin, var det lige i hælene på hendes prinsesse og hun lod sig stoppe op ved indgangen til rådsbygningen. "Prinsesse" Lød det roligt fra hende, som hun bevægede sig imod hende, "Det er længe siden. Sikken en fremtid vi nu ser ind i" 

Efter en svømmetur i bølgerne omkring Aquarin, tillod Nithya sig at vende tilbage mod havfolkets strålende hovedstad. Hendes hjem. Tankerne i hendes hoved var ét stort tumult - hun om nogen anden var klar over de trusler, der plagede havene, men hun kunne ikke forene sig med tanken om en alliance med overfladen. Deres skibe ville invadere krystalhavet og kaste anker så tæt på havfolkenes allerhelligste…

Og samtidig var der hele bevidstheden om, at hun selv risikerede at bringe fare til Aquarin for hvert øjeblik, hun tilbragte her. Havde hun i virkeligheden selv været med til at bringe landfolket hertil?

Kraftige slag af hendes hale bragte hende mod rådsbygningen. Der måtte være nogen hun kunne tale med. Alligevel gav det et lille gip i hende, da Aerwyna havde indhentet hende, og hun stoppede, vendende sig mod rådsmedlemmet: “Gojira. Vær hilset!” Svarede hun. Hun var selv blandt dem, der havde svoret, at Aerwyna måtte være død, da hun havde været forsvundet fra Aquarin så mange år, men her var hun blandt dem - i live og vel. 
“Det er så sandelig lidt af en fremtid .. landfolk her! I Aquarin!” Hun kunne ikke helt holde en fnysen borte, og hendes tonefald sagt mangt og meget om, hvad hun mente om landfolkenes tilstedeværelse. 

Aerwyna var ikke sikker på hvordan holdningen om mennekser i Aquarin var blandt de adelige og blandt kongefamilien. Kongen og rådet havde budt dem velkommen, og prinsesse Nithya havde stået ved hans side - nok mest fordi at det var hendes pligt, at deltage i den slags begivenheder, fordi hun var adelig. 
Aerwyna nejede for prinsessen som hendes efternavn blev sagt og den formelle hilsen var overstået, selvom hun selvfølgelig måtte blive i det mere venlige toneleje indtil andet bød sig på. 

Hendes ord overraskede hende måske, og dermed så hun ikke nogen grund til at holde sig tilbage med sin ærlige mening, eftersom at det tydede på at prinsessen og Aerwyna delte den samme mening og holdning - ikke den samme som kongen. "De overrasker mig alligevel Prinsesse.." Startede hun roligt ud, "Dog positivt, her troede jeg at De havde samme holdning som Deres fader, men det glæder mig" Selvfølgelig hørte mennesket eller de andre landboracer sig ikke til her i Aquarin, og selvfølgelig skulle der meget til for at de kunne komme herned, men blot det at de skulle til at tale sammen og dele deres viden. 

"Jeg håber selvfølgelig at Aquarin vil forblive neutral i forhold til vores holdning til deres verden ovenpå" Det var på ingen måder op til Prinsessen, men igen var det en beslutning af rådet. Aquarin havde igennem tiden været neutral og hold dem til dem selv, og det så Aerwyna som vejen frem - især nu hvor nyheden om mørkets nedbrud også var nået havets dyb.

Der var gode grunde til, at Nithya aldrig var gået diplomatiens vej. Hun havde det med at tale, før hun tænkte - ofte med stor passion, når det kom til emner, der betød meget for hende. Hun vidste, at under ceremonien måtte hun forholde sig tavs og respektfuld, for hun var trods alt en prinsesse af Aquarin, men hun havde svært ved at holde sin modvillighed tilbage.

Som hendes blik søgte det andet rådsmedlems, kunne hun mærke en lettelse brede sig i kroppen. Hun kendte ikke Aerwynas generelle holdninger til overfladen, men hun fornemmede, at de var enige, og det gav hende alt, hvad hun havde brug for i dette øjeblik - en person at dele sine frustrationer med.

"Min fader kender godt min holdning, men han har trods alt det afgørende ord." Svarede hun. Og min moder.. det har været hendes idé til at begynde med. At mænge sig med landboerne.. 
"Jeg håber, at vi kommer til at have så lidt med dem at gøre som muligt!" Udbrød hun, måske en anelse for direkte. Hun slog frustreret med halen, inden hun svømmede tilbage til Aerwyna. "Har du haft meget med dem at gøre.. overfladefolket?" 

Aerwynas kendskab til prinsessen havde i de sidste mange år været begrænset, og der var uden tvivl meget som stod uvis for Aerwyna, men de lignede måske hinanden på flere måder. Nithya besad måske ikke de samme diplomatiske evner som hendes fader besad, men det var måske også kun for det gode - efter Aerwynas billede på tingene. Hun nød når folk havde deres egne holdninger, især når de gik samme vej som Aerwynas. Især efter hendes egen forsvinding fra Aquarin og hendes ophold Mørket var hendes følelser og holdninger omkring Aquarin blevet stærkere på flere måder.  

Lige nu var hun indblandet i en længere konflikt med nogle af de andre distrikter, hvilket havde ført til interne krigshandlinger og at hun nu skulle bruge tanker på en indblanding fra overfladen, havde måske ikke lagt i kortene. Hun havde fået stillet flere mål fra Mørket, og ikke mindst Nael, og lige nu stod den infliteringen af Rådet som størst prioritet for hende, uden at afsløre for meget.

"Det er typisk sådan magten ligger, ja" Det havde sikkert set anderledes ud hvis Nithya havde siddet ved tronen, men der var samtidig heller ingen tvivl om at hendes kære fader ønskede det bedste for Aqaurin, bare på en hel anden måde en de to havfolk som nu stod overfor hinanden. "De vil måske have mere med dem at gøre end jeg" Hun var trodsalt prinsesse og det var hendes forældre som havde sat dette til værks, så mon hun ville få en rolle i at rådgive eller hjælpe overfladen? 
Aerwyna lod blikket falde mod Nithyas med en ro, som spørgsmålet blev stillet. Det var ikke mange gange hun havde været på landjorden, ikke før at hun blev taget til fange. "Jeg har haft nogle enkelte episoder, hvor jeg er rendt ind i nogle af dem. Men mit kendskab er begrænset" Det var selvfølgelig ikke helt sandheden, men hun havde heller ikke stiftet bekendtskab med mange af dem. Lige nu var det kun Mørkets spionmester, som havde en forbindelse til hende.

Nithya ville aldrig blive en god hersker af Aquarin. Det lå ikke i kortene - og hun var heller ikke interesseret. Alligvel var der en del af hende, der var overbevist om, at hun trods alt ville klare det bedre, end hendes storebror med sit menneskenavn og sine menneskemanerer. 

Hvad var deres rige ikke ved at blive til? Hvad med deres traditioner? Deres folk?

Nok havde Zan'jatar-slægten og det centrale distrikt stået stærkt så længe, men hvis de andre distrikter bestemte sig for at de var for svage.. hvad ville der så ikke ske?

Lidt trodsigt lagde hun armene over kors. Det måtte være hendes faders lod, nu hvor han havde inviteret dem. "Jeg tvivler. Jeg hører til under overfladen." Bekendtgjorde hun. Aerwynas rolige holdning fik hende dog til at falde lidt ned igen, som hun med en anelse nysgerrighed så på det andet havfolk. "Og hvad var dit indtryk? Med de episoder.."

Aerwynas kendskab til kongefamilien var muligvis begrænset i et hvis omfang, omend at hun havde siddet i råd med både Nithya og hendes fader. Hun vidste at prinsen, William, bevægede sig mere rundt på landjorden, hvilket man kunne have sine egne tanker omkring - selv hans navn bar præg af et mere, menneske navn. Mon ikke over prinsessen som stod overfor hende lige nu, havde sine egne tanker om sin broder og ikke mindst det at han muligvis skulle tage over på et tidspunkt? Der var Nithya måske et bedre valg, men lige på det punkt kendte hun ikke prinsessen, men Aerwyna ville kimse med øjnene hvis William blev konge.

Det var bekræftende at høre Nithya påpege at hun hørte til under overfladen, og dermed ikke ville have lige så meget med dem ovenfra at gøre, ligesom resten af familien nok ville, nu hvor det var dem der stod i spidsen for dette nye foretagende, "Det er selvfølgelig glædeligt at høre, prinsesse" Hvor meget skulle, eller kunne Aerwyna, fortælle om sit ophold væk fra Aquarin og det at hun havde været sendt ovenvande, for at blive omvendt til en af mørkets spioner? Mørket som nu lå i ruiner. "Både godt og ondt" Startede hun kryptiske ud med, "Mange forstår stadigvæk ikke at der lever en race som os, nedenunder havets overflade og et få tal gør. Men det er klart at det vil skabe en større ændring for os, at vi skaber dette samarbejde, end for dem. De vil meget gerne have at vi tager en stilling til Lyset eller Mørket, noget som vi aldrig før har gjort." 

Enkelte gange havde Nithyas teleportationsmagi bragt hende til ferskvand. En forfærdelig oplevelse. Vandet føltes forkert og ved bredden af den store sø havde der været menneskelige bebyggelser. Noget, hun ikke havde tænkt sig at stifte nærmere bekendtskab med - heldigvis var hendes magi altid god til at bringe hende hjem til Aquarin.

En rynke bredte sig mellem hendes bryn. Naturligvis ville overfladefolkene omgående have, at de tog stilling til deres stridigheder - som om at de dæmoniske væsner i havene ikke var nok.

"Det ville være uklogt at blande sig i overfladens stridigheder." Bemærkede hun. "Det har vi aldrig gjort før." Nærmere havde de haft stridigheder med overfladen, men primært de mennesker, der vovede sig ind på havfolkenes område. Nithya havde selv deltaget i slag gennem tiden.

Aerwynas tanker var måske en andens, når det kom til at blande sig i overfladens mange konflikter, og alligevel ikke. Aerwyna så helst ikke at der blev skabt denne forbindelse, som der lige nu var etableret, det ville kun gøre det sværere for Mørket at få deres indtog, som hun nu gerne så, nu hvor hun var en af dennes agenter. Hun skulle være med til at skabe plads, forsikre rådet om at det var det rigtige at gøre, selvom det ville blive svært. Men bid efter bid, så kunne det ske.

”Og det skal vi selvfølgelig heller ikke i gang med nu. Ikke mere end Deres fader allerede har tilladt” Aerwyna var ikke imod kongen eller kongeriget, men var af og til modstander af de ting som der blev gjort, hvilket der også skulle være plads til. ”Men fortæl mig prinsesse, hvordan har De det generelt? Det er længe siden at vore veje har krydset”

Aerwynas ord gav Nithya en eller anden form for ro. Ikke, at hun nødvendigvis kunne garantere, at de ikke ville blande sig yderligere i overfladens problemer, men at der var folk, som ville stå imod, skulle det blive tilfældet. Hendes temperament, der havde været i kog ved synet af overfladefolkene, var langsomt ved at stilne af, som det oprørske hav efter en storm.

"Jeg har været .. travl." Svarede hun. Var det en god eller dårlig ting?

"Min tid går meget blandt vores krigere. Der foregår mange ting langs havrigets grænser." Dæmonerne var stadig en trussel. Og så var der skyggen i havet, der altid forfulgte hende, hvor end hun svømmede.

"Hvad med Dem?" Spurgte hun høfligt tilbage.

Det lå allerede i rygterne at forbindelsen til oververden var ved at blive skabt, og det kun handlede om tid før det stod vedskrevet, og de nu skulle til at forholde sig til det. Om det ville betyde noget direkte for Aquarins dagligdag var ikke nogen sikkerhed, men der var ingen grund til at tage den risiko - heldigt at de færreste landracer kunne bevæge sig under havets overflade.

”Det kan man bestemt ikke komme udenom” Nu havde Aerw selv lagt i krig mod Rashez'ar-distriktet, hvilket havde skabt mere ondt med sig end godt. Samtidig var der det ulmende interne oprør i mørket, som hun ikke lige nu kunne tage sig af. Hun hørte til havet og havde ingen intentioner om at vende det ryggen. Hun stolede på Zahinael, hun kunne ikke andet lige nu.

”Det kan næsten ikke have gået deres næse forbi, at vi lige nu har en stridighed mod Rashez'ar-distriktet, og vi i Gojira-distriket er presset på sit yderste”

Nithya havde egentlig bestemt sig for længe siden for, at hun ikke interesserede sig for politik - men når der skete politiske handlinger, der fik konsekvens for hende og hendes rige, kunne hun alligevel ikke blot være ligeglad og stole på sine ældre. Tanken om at skulle sætte ben på landjorden fik det altid til at gyse i hende.

Og så var der de interne konflikter. Distrikterne var langt fra altid venligt stemt over for hinanden, og naturligvis befandt Aerwyna sig mere direkte i det, end Nithya, der som prinsesse ikke kunne tage parti.

"Hvordan tror du alliancen med overfladen vil påvirke dén konflikt?" Spurgte hun i stedet, for hvis det ene distrikt var for og det andet imod, kunne det for alvor puste til ilden..