Sommeren var ved at gå hæld, efteråret nærmede sig med hastige skridt og det betød at det snart var tid til at høste - især på diverse vingårde rundt omkring i Medanien. De havde alle forskellige størrelse og det var forskelligt hvordan arbejdsmiljøet var, men siden Valdemar løb hjemmefra havde han forestillet sig han ville forsøge at arbejde for en af adelsfamilierne - bare for at prøve det. Det havde dog taget et par år, før han var nået til at sted i livet, hvor han følte sig nogenlunde sikker i at kunne skaffe sig et arbejde på en af de større vingårde. 
 Først i en alder af 19 år havde han fået modet til at give det et skud, og uden større problemer havde han fået jobbet - måske fordi han i virkeligheden ikke havde været særlig sikker, og det var tydeligt at man kunne få ham til nærmest hvad som helst, hvis man sagde det helt rigtigt. 

 Forberedelserne til høsten var stadig i gang, og Valdemar rendte en kende forvirret rundt mellem laderne. Han havde fået 5 forskellige opgaver at løse, fordi han ikke havde kunnet få sig til at sige at han nok ikke kunne nå det, og derfor var han en smule stresset. Han ønskede jo ikke at få høvl for ikke at gøre sit arbejde. 
 Stressen havde sat gang i hans evne - som han som altid ikke fornemmede - og han lignede derfor mere en pige end en dreng; et par små bryster kunne svagt anes under det slidte og lidt for store tøj, ansigtsformen og kropsbygningen var generelt mere feminint og måden han bar sig selv var mere let. 
 "Av..! " Valdemar der var ved at flytte på en tønde, alt for stor at flytte på i forhold til hans spinkle krop, da den gled fra ham og landede ned oven på hans tå. Stemmen var en tand lysere end normalt, som han hoppede lidt rundt på den ene fod og ømmede sig den anden, men det var ikke noget han selv bed mærke i. 

Høsten var Marius ynglings tid på året, der kom altid et virvar af liv på den store herregård. Han elskede at følge med og da hans far var ivrig for at han skulle lære alt om vin produktionen, resulterede det også i færre timer med hjemmeunderviseren. Hvilket passede Marius perfekt, for han var træt af den kedelige, støvlugtende underviser Hermann. 

Han kunne godt lide at være på udkig efter de nye ansigter, som kom og hjalp til med det hårde arbejde. De havde ofte spændende fortællinger om verden udenfor. Marius som aldrig havde været ude fra gårdens trygge rammer, sugede al ny viden til sig. Han kunne bruge timer om at dagdrømme sig væk og forstille sig hvordan hans liv ville se ud hvis han levede som dem. Hvilket kun irriterede Hermann yderligere, som altid fandt Marius yderst forkælet og umulig. 

På denne solrige dag, gik Marius ranglede skikkelse rundt. Til trods for han var fyldt 16 for en måned siden, var hans krop kun vokset opad og gjort ham tynd, uden mange muskler at ane. Han gjorde nu heller ikke dagens gode gerning på gården, det havde de jo folk til. Hans krøllede hår trængte til en klipning, så de krøllede lokker strittede lidt ud til alle sider. 

Han kunne bedre lide at observere. Så han gik og nynnede lidt for sig selv, da han blev hevet ud af sin dagdrømmeri ved lyden af et højt Av!
Marius fulgte lyden rundt om et hjørne til laden han gik ved og fik øje på en pige der stod og hoppede lidt. Smerte var malet over hendes ansigt. 

Hun var ganske køn, måtte Marius indrømme. Lidt ældre end ham måske. Han undrede sig lidt over hvad en spinkel ung kvinde som hende lavede med en vin tønde. Han rømmede sig lidt “hej, må jeg spørge dem hvad de laver?” 

 Tænderne bed sig sammen som Valdemar bed smerten i sig, med troen om han var alene og ingen så ham. Det så jo ikke godt ud at man dovnede den på arbejdet. Den virkelighed smuldrede dog en smule da en anden stemme blandede sig med Valdemars ømmende ord. Han stoppede med det samme med at hoppe og skar en kort grimasse som der kom lidt vægt på foden. Tæerne gjorde virkelig ondt. 
 " Eeeh.. " Stemmen knækkede kort og Valdemar rømmede sig lidt. Blikket gled over knægten der var dukket op og lagde med det samme mærke til det mere fine tøj. En klump voksede frem i Valdemars hals, og han rettede sig mere op. 
 " J-jeg blev bedt om at flytte tønderne, " Overkroppen vendte sig lidt og han pegede mod de tre tunge tønder der stadig stod og ventede på han kom tilbage til arbejdet. 

 " Den ene gled bare fra mig, men der skete ikke noget med den! " Skyndte han at tilføje. Det var nok mere ham selv der var sket noget med. Han håbede bare at der ikke var sket noget med tæerne. Valdemar var ikke helt sikker på hvem knægten var, men han var sikker på han kunne få ham fyret hvis ikke jobbet blev gjort ordenligt.