Der havde ikke gået mange dage, hvor ikke Royce tanker havde kredset omkring Lynn. Deres sidste møde, havde været alt for kort, og nu var hun formentligt flådeadmiral for Lyset, ikke den bedste kombination, for en mand hvis skib fragtede alt hvad hjertet begærede. Han havde taget sig i at spejde mod horisonten, og vente på hendes skib ville komme til syne, men han vidste også at det ikke ville ske. Hvor ondt det gjorde at indrømme havde en del af hendes ord været sande, havde hun læst i hans bøger ville han hænge fra galgerne for længst, men han havde formået at krybe under radaren som altid, holdt sin sti ren, eller hvert fald så ren som den havde brug for at se ud, udad til. Hans mandskab han hylet op om at lægge til kaj, at få fast grund under fødderne og varme deres lystpigers senge, og han kunne snart ikke komme på flere undskyldninger til at udskyde det.

Skibet trængte til en kærlig hånd, efter så længe til søs, så det var nødsaget til at lægge til kaj i smuglerhavnen. For i Tusmørkely, ville han kunne finde de fornødenheder han havde brug for, til reparationerne. Medtaget af så længe til søs, trængte det kraftige fuldskæg til en ordentlig vask og grundig gennem redning, og hvis han var virkelig heldig kunne han finde nogle creme til at pleje det, en smule forfængelig kunne man godt være, selv med hans ansigt. Hans ansigt, havde taget en dyb brunlig kulør, af de mange timers sol ude på åbent hav, klappen for hans øje trængte til en fornyelse, det salte havluft var ikke godt for det læder på sidst, og det synlige af hans store ar, stod tydeligt ud fra resten af hans hud med deres lyserøde farve. Kun håret på hovedet, havde han passet nogenlunde, da siderne var trimmet ind og håret ovenpå hovedet lignede mest af alt, at han havde kørt hånden igennem det mindst 30 gange de sidste par minutter, det var rodet helt rundt. 

Han trak den store skind frakke tæt op omkring skuldrene og halsen, vinden var kølig ude havet, mens han med hastige skridt gik fra havnen og mod Tusmørkely. Hans kæber var let sammenbidte, og selv under det kraftige fuldskæg kunne man se hvordan musklerne spændte sig og slappede af igen, tydeligvis ikke helt tilfreds med turen foran sig. Det tog ham lidt tid, inden han kom forbi de høje bjergkæder, der var heldigvis en sti igennem som piraterne kendte til, som ledte ham længere ind i landet. Han kunne turen med lukkede øjne, for han havde gået den så ofte. Solen flyttede sig hen over himlen bag ham, snart ville mørket begynde at sænke sig, og hans mandfolk var ikke langt efter. Han kunne høre deres høje ryster, de glædede sig tydeligvis til damerne forude. Han rystede svagt på hovedet af dem, og glædede sig til byen kom i sigte, for da den endelig gjorde det, sprang de alle afsted og forbi ham, mens de hujede og fejrede byens ankomst. 

Hvordan han havde udholdt dem vidste han ikke, og hans frustration kunne tydelig mærkes, som han kørte den store hånd ned over ansigtet, mens han gik igennem gaderne. 

Evelynn havde hørt rygter om der var en flok mænd på vej til byen, pirater, hvilket betød at det ville ende med at blive en travl aften for pigerne på bordellet, dog var hun nok en af de få der tog det ganske stille og roligt, tog sig tid til at forberede sig på nattens strabadser, for hun vidste hvad der ville ske. Mændene var sultne og krævede en kvindes skød og lystpigerne var de første der stod for skud, om det var dem på bordellet eller dem der holdt til på kroen var ikke relevant, for de skulle nok komme, det tvivlede hun ikke på.

Hun havde iført sig en af sine blå kjoler, en af hendes favoritter. Den fremhævede hendes velformede barm, hvilket ofte var med til at lokke mændene og i nat, skulle hun sno fingrene omkring en af dem, eller flere. Hun sad og redte de lange brune lokker igennem som hun hørte Faith råbe noget ind til hende, hvilket fik hende til at trække på smilebåndet. Mændene var ankommet. Hun flettede håret i én lang fletning og slyngede den over skulderen så den hang fint ned til hendes læn. Hun betragtede sig kort i sit fine spejl, før hun gik ud fra værelset og fulgte de andre tøser ud i gaderne for at udvælge en mand at lokke i fordærv.

Hurtigt faldt Eves blik på en mand der gik lidt bag de andre. Hun gik gennem blokken af ivrige mænd og over mod den høje herre i bagtroppen ”De ser brugt ud… Kunne forestille mig de ikke ser dit mandskab før en gang i dagstimerne… Kom.. Lad mig afstresse dem” svarede hun og tog hans hånd, han var naturligvis velkommen til at takke nej og ønskede han ikke den slags samvær hun normalt gav, så kunne hun også sagtens bruges til at tale med, hun havde prøvet lidt af hvert efterhånden.

Royce havde ikke bemærket kvinden, der snoede sig igennem hans mandskab med retning imod ham, før hendes stemme lød lige foran ham. Et forvirret hm lød fra han, idet han stoppede op og lod hånden, der før dovent og opgivende havde gnubbet hans ansigt og eneste gode øje, falde ned langs hans side. Det havde snart været to lange år til søs, med kun korte stop i havn, hvor han stadig var blevet på skibet, og første gang tilbage på fast grund og lystpigerne stod allerede klar. 
Han havde næsten lyst til bare at kaste hovedet bagover i opgivelse, og gå videre men hun greb hans hånd hvilket tvang hans blik ordenligt over på hende. Hun var en fryd for øjet, den blå kjole gjorde kun gode ting for hendes figur og farvede stod godt til hende. Håret der var samlet i en lang fletning, hendes grønne øjne. Bestemt en fryd for øjet, men ikke den kvinde han virkelig ønskede det skulle være, ikke den kvinde som blot ved et smil fik det til at værke i hans skridt.
“Beklager lille de, men jeg søger kroen, et varmt måltid og et bad, ikke deres skød..” med hans dybe ru stemme, forsøgte han virkelig at afvise hende på en pæn måde, for mandskabet ville uden tvivl være der hvor hun kunne tjene til dagen og mange af dem. 
Forsigtigt prøvede han at vriste sin hånd fri, så han kunne fortsætte mod kroen. Han trængte til at få et varmt måltid mad, smide sine klæder og lade et varmt bad løsne de spændte og ømme muskler i hans krop.

Evelynns grønne øjne søgte hans ene og hun sendte ham et varmt smil som han også rettede blikket mod hende. Han lignede en der havde set for meget, havde meget med i bagagen og virkede i det hele taget til at have det en lille smule træls. Svagt bed hun sig i underlæben over hans tydelige afvisning ”De behøver ikke føle dem forpligtet til at søge mit skød… De ligner blot en der har brug for en god snak, det kan jeg også være behjælpelig med. Jeg hjælper gerne med at vaske dem” svarede hun og lod ham tage hånden til sig. Hun gik ved hans side som han igen satte kurs mod kroen. Et eller andet sted kunne hun ikke bebrejde ham… Manden havde sikkert rigeligt at se til, var træt og som han sagde, havde brug for mad og et bad. Hun så op på ham igen ”Jeg behøver sågar ikke engang at komme i karet til dem” forsikrede hun, hvis manden ikke ønskede sex var der jo ingen grund til at slå sig til ham i karret. Hun vidste godt hun måske var en smule anmassende, men det var ofte en god taktik, i hvert fald overfor nogle mænd. Han virkede bare en smule mere interessant i forhold til de andre mænd der var kommet i land. Evelynn var ikke en der gav op så let, så hun forsøgte stadig ivrigt at sælge ideen om hendes selskab til ham.

Hans indre var i oprør, for hans store temperament begyndte at ulme under overfladen. Han ønskede sig jo bare et varmt mål, et bad og hvile. Hun må være tungnem. Tanken strøg igennem hans hoved inden han fik tøjlet sit temperament, for han vidste godt det var udmattelsen der talte. En smuk kvinde som hende, det var blot hendes arbejde hun passede, og før i tiden var han bestemt en type der sprang på øjeblikkeligt, men nu. Måske var hun den adspredelse der skulle til, for at han kunne glemme Lynn for en stund. 

Han vendte blikket imod hende, hans temperament hvirvlede stadig i hans blik, men han tog en dyb vejrtrækning og gjorde et nik til hende. "Meget vel.. Er de sulten?" spurgte han en smule knottent, landkrabberne, ak det krævede altid så meget mere af hans tålmodighed, til søs var der ingen som pressede ham, tingene blev gjort præcist som han ønskede det og når. Det var altid en omvæltning at komme i land, og han vidste fejlen lå ved ham selv, men bare tanken om at skulle diskutere noget med nogen som helst, fik hans indre til at ulme og syde. Besætningen havde godt sagt han led lidt af temperamentsproblemer, men så slemt kunne det umuligt være i hans hoved.

Med hastige skridt satte han i gang, med retning imod kroen. Han kunne så tydeligt mærke de spydige kommentarer hvile lige på tungen, og da hun tilbød sin hjælp til badet måtte han bide sig selv i tungen. "Formålet er at blive ren, ikke kun våd..." lød det spydigt fra ham, som en stikpille til hendes lille figur og fine hænder. For hvordan skulle hun dog kunne skrubbe ham ren, sæt hun knækkede en negl. Maven gav sig til at rumle ganske dæmpet, og han vidste det var sulten der talte, men kroen var lige indenfor rækkevidde, og han greb om dørhåndtaget og vendte sig med fronten imod hende, blikket var hverken varmt eller indbydende, men nærmere en test for at se om hun rent faktisk havde ben i næsen, og var mere end blot et charmerende smil. 

Evelynn bed sig i underlæben som han igen rettede blikket imod hende. Det var tydeligt at der var et temperament der skinnede igennem. Hun vidste godt hun måske var en smule ivrig for at tjene nogle krystaller, som ikke var hvor hun nødvendigvis skulle ligge på ryggen og modtage, det var der jo intet sjovt i. Hun smilede dog varmt til ham som han alligevel gav sig, men rystede da på hovedet ”Jeg skal nok selv købe den, hvis det er” svarede hun stille og skævede op til ham. Han tårnede over hende og med det temperament der lige nu skinnede i hans blik, ville han nemt kunne tage hende over skulderen og smide hende tilbage på bordellet hun kom fra. Det kunne jo være maden kunne bløde ham lidt op?

Hun nikkede ”Javel, Kaptajn” svarede hun og så på ham. Hun vidste godt det var at lege med ilden, men det var sjovest, for hvad var livet uden en smule fare? Nok havde hun en lille figur, lignede en der var fin på den, men sandheden var anderledes, for med det hun havde været igennem, så var hun hverken bange for at tage fat, flække en negl og frygtede heller ikke at komme til skade under leg. Hun fulgte ham i hælene og som han vendte for at se på hende, lod hun de grønne øjne se op på ham. Læberne trak sig i et lettere slesk smil. Hun skulle nok vise hun ikke var bange for at tage fat.

Han knugede dørhåndtaget i sin hånd, da hun tillod sig at sige hun nok selv skulle betale for maden. Han knugede øjet i samtidigt med hånden knugede hårdere om håndtaget, mens han forsøgte at dæmpe sit humør. "Hvis jeg ønskede de selv skulle betale, havde jeg ikke tilbudt dem mad!" lød det hårdt fra ham, mens han kastede et blik hen over skulderen på hende, inden han flåede døren op og gik indenfor, med faste hurtige skridt direkte imod kromutteren, inden han ved et uheld kom til at kvæle lystpigen. "Mit værelse for natten tak, og gør karet klar med varmt vand og to tallerkener med stuvning og brød.." Hans stemme var meget mere afdæmpet og rolig, da hans vrede ikke var vendt imod den lille buttede kone foran ham. Hun smilede stort op til ham, inden hun skævede imod Evelynn og kastede et blik op på Royce. Hun kendte ham ganske udmærket, og trods han ikke havde snakket surt til hende, fornemmede hun hans sindelag. "Så gerne Royce, jeg sender Juliane op med det samme med maden og så gør hun karet klar når i har spist.." svarede hun med et stort smil på læberne, der nåede helt op til hendes rynkede øjne. 
Han gjorde et lille afmålt nik, inden han fandt sit lille skind frem med krystaller i, hun behøvede end ikke nævne prisen, for han gav altid mere end hun forlangte, for at sikre han havde fred hele natten fra alle. Han fandt hurtigt 2 jadestykker og lagde dem i hendes lille fremstrakte hånd, et svagt smil tegnede sig om hans læber, da hun strålede op til ham, normalt ville han kun have givet hende et, men chancen for at han ville ødelægge noget, når en kvinde trængte sig på, var altid stor, så han nød at betale forud, for eventuelle skader.

Han vendte sig imod den lille kvinde, og gjorde bare et lille kaste med hovedet, inden han satte i bevægelse imod det værelse, hvor en lille tjenestepige allerede var drønet ind. Tålmodigt ventede han udenfor, til hun kom ud igen, hvorefter han gav hende et par ravstykker, som tak. "Der er mad nu.." brummede han dæmpet, inden han trådte ind på værelset, hvor han blev mødt af den skønne duft af frisklavet varm stuvning med friskbagt brød. Han smed den store frakke fra sig på sengen, inden han tog plads ved det lille bord, hvor maden var blevet serveret.

Evelynn så på ham og nikkede stille til hans ord og forsøgte ikke at sige noget, hun vidste hun allerede legede med ilden, så det var vist bedst hun bare lod ham betale for den mad, for som han sagde… Så havde han nok ikke spurgt om hun var sulten, hvis han ikke ville betale? Hun gik langsomt efter manden som hun tydeligvis havde pisset af, men da kromutter stirrede på hende så hun let ned i gulvet. De kendte godt hinanden, men det var sjældent at hun så englen være sammen med folk der var direkte vrede på hende, men en ting skulle vel være den første, desuden var der ingen der sagde der skulle være den slags samvær? For nu havde de en aftale om mad og hun skulle hjælpe med at vaske ham i badet. Som manden vendte sig imod hende så hun op på ham og bed sig en smule usikkert i underlæben. Et nærmest undskyldende smil blev sendt til kromutter inden han fulgte efter manden op til værelset han havde lejet.

Evelynn stillede sig på den anden side af døren ind til værelset og ventede. Hun tog sig selv i at lade blikket hvile på manden. Han ville være i stand til at knække hende i to hvis han ønskede, så hun havde nok i virkeligheden været heldig over han endnu ikke havde gjort hende noget. Med et lille smil på læberne fulgte hun dog efter manden ind på værelset og duften af nylavet stuvning og brød, fik hende til at sukke. Blikket rettede sig mod ham og hun bed sig let i underlæben ”Tak” svarede hun stille og satte sig over til bordet og med den pli hun nu havde, ventede hun på han havde taget første bid, for mændene først…