Brûstrithon var kommet tilbage til Dianthos for nogen dage side, han havde hjulpet en ven med en opgave, der havde givet godt, så nu havde han enlig råd til en dag med Rosa, men han havde ikke lige haft tid til at opsøger hende, da der var sket en masser efter de var kommet tilbage, selvom både Erik hans ven og ham selv havde tjenes godt på opgave, var Erik røge i arresten, lige for hvad vidste han ikke andet at han havde hørt at han var blevet tage af vagte dage var gået med at finder ude af vagtplan og hvor i arresten, så han havde en mulighed for at få ham ud derfra.

Vejret havde været godt hele dag og folk havde travle for at gør klar til balle, så det var nemmer for Brûstrithon at arbejde i fred, samtid var det heller ikke lige så mange vagter tilbage på arresten, så der var en mulighed for at det ikke blev så svært igen at få ham ud, selvom det ikke blev nemmer lige hvor mange gang han prøvet det, da det blev aften og mørke var faldt lette på, sad han på hug på et tag tæt på arresten, han var klædt i kulsort bukser og trøjen med hætte som var trukket op over hoved, han havde en halse disse trukket op over næse som også var kulsort.

Han hopper ned fra taget og fik snige sig indenfor i arresten og bevæger sig mod celler, hvor han fandt celle med sin ven Erik i, hvor han trak ned i sin halse disse ned under hage, og smiler til ham, hvorefter han løfter en pegefinger for at fortælle ham at han skulle være stille, ”ingen undskyld, det kan du altid giv mig på et andet tidspunkt, men jeg kan ikke blive ved med at få dig ud herfra” hviskede han, ”jamen det var ikke min skyld at jeg er her” kom det fra Erik, han ryster opgiver på hovedet af Erik, Brûstrithon fik dirke celle dør op indtil Erik, ”jeg tager mig af papir, ser at kom ud herfra” hviskede han til Erik som nikke og forsvandt kort efter, hvorefter han lukke celle dør og fik dirke den så den var lås igen, han trak halse disse op over næse igen og vende sig om for at kom ud herfra, da han fik øje på en kvinde som virker bekendt i en af de andre celler.

Han gik lydløs over til celle og kiggede ind i den, jo det var sgu Rosa, ”hvad laver de her, nej venter med at fortale det, til vi er ud” hviskede han ind til hende og bukke sig lidt og fandt sine dirke frem og begynde at dirke låse op i celle dør ind til hende, han fik den lås op kort efter, hvor han åbne celle dør, ”kom, vi skal ud nu, inden vagter kommer tilbage, de tage dør til højre og møder mig ude i gyde længe ned ad gade” hviskede han og venter på hun kom ud fra celle, inden han lukke celler dør og fik dirke den så den var lås igen, hvorefter han forsvandt længe inden i arresten.

Der gik ikke længe efter hun var kommet til gyde, før han dukker op fra mørke tæt på hende, hvor han trække halse disse ned under hage og tage hætte ned, så hun bedre kan ser at det var ham, ”nåh hvad laver de i arresten, der havde jeg ikke lige regne med at finde dem” spurgte han og kiggede på hende, han havde noget papir i den en hånd, som han havde revet ud fra en bog.

Rosalind var ikke helt sikker på hvorfor hun, hele dagen havde siddet i en celle og skulle vente til dagen efter? I sandhed havde hun ikke rigtig gjort noget galt? Det var en kunde der mente hun havde taget for mange penge, og beskyldt hende for at stjæle fra ham, endda formået at slæbe hende med til hovedkvarteret, så han der havde stået og råbt op omkring at hun var en skøge, samt tyv...  Hun havde prøvet at snakke ham til fornuft, men det virkede til dette havde været hans plan fra start, by vagten havde endda taget hendes betaling og givet tilbage til manden, så de mange timer med ham havde været spildt arbejde. 

Hun sad iført sin fine kjole, på den hårde briks stirrende ind i modsatte væg, det var ikke rart at være her og normalt ikke et sted hun kom. Armene var trukket om sig selv som hun frøs en smule, kælderen kølig og let fugtig, som hun sad og tænkte indså hun at den mand hun havde været med, var ven af hendes forældre hvilket gav hende kvalme, så meget at hun havde været nødsaget til at kaste op over i kummen. Nu igen siddende gled en smule hen, som tiden føltes til at stå stille, der var ikke noget for hende at fortage sig og ensomheden var opslugende, cellerne på begge sider af hende tomme så man kunne heller ikke snakke med folk. 

De grønne øjne tvang sig op, ved lyde på gangen var det mon en vagt? men som en skikkelse kom hen til hende, stemmen virkede velkendt og hun rejste sig fra sin plads, strakte kroppen en smule efter at havde siddet der længe. Nikkede som han forklarede sig og sagde ikke et ord, men tøvede heller ikke med at komme ud for hun var sikker på vagterne blot ville glemme hende? 
Rosa fulgte hans anvisning, som luften endelig ramte hende måtte hun sukke en smule, og få så meget ind som muligt. 

Hendes blik gled imod ham, som han kom frem fra mørket og viste sig selv mere, et smil gled over hendes læbe som hun blev mindet om deres stunder sammen. Kort tillod hun sig at træde et skridt tæt på ham, for at stille sig på tær og give hans kæbe et kys, før hun trak sig let " jeg kunne spørge dem om det samme" svarede hun ham drilsk, men sukkede en smule " jeg havde en kunde der mente jeg stjal fra ham, så han slæbte mig til hovedkvarteret og de troede ham, så de tog alt jeg lige havde tjent og gav ham, smed mig i cellen" sagde hun ærligt og rystede lidt på hovedet " nu indså jeg så at han var ven af mine forældre, så det er ret klamt!" tilføj hun og væmmedes ved det. 

Han var glad for at Rosa lyttede til ham, selvom det virker til at hun ikke var sikker på hvem han var, men det vil hun finde ud af, når de var frem i gyde, at hun ikke sagde noget og bare tog dør til hjørne var han endnu mere glad for, for han havde brugt mere tid inden han skulle, nu hvor han også valgt at befri hende også selvom det ikke var en del af plan, men han slap også væk inden nogle opdage ham, også selvom han skulle havde fandt i sider med deres navne på, så de ikke stod nogen stede at de havde været der.

Det må også havde være koldt for hende at sidder der, når hun kun havde en fin kjole på, han smiler svagt af det hun sagde, så han og Erik havde være stille nok, side hun ikke havde hørt dem, men det var kun meget godt, der var ingen grund til at hun skulle lærer ham af kender, medmindre hun gjorte det i forvejen, det kun han ikke sige men det kun også være lige meget om de gjorte eller ej, han ød det kort kys på hans kæbe, og kiggede på hende og smiler svagt, han lyttede til det hun sagde og nikke kort til det, ”det var ikke pænt gjorte og ja det er lidt klamt” svaret han til det.

”Var der ikke bare fordi de var der, det var mere et hel at jeg så dem, mere behøver de ikke at få at vide” sagde han og kiggede på hende, ja nu vidste hun så hvad han laver eller hun kun nok gætte sig til det, at han ikke bare tegne andre som levebrød, han fik et store, smiler på læber og kiggede på hende, ”hvad med vi tager hævn over dine forældre og brude ind hos dem, jeg skal nok hjælp dem” spurgte han og kiggede på hende, ud fra hvad hun har fortalt om dem, kun han nok få sin betalt hos hendes forældre, for at hjælp med at brude ind hos dem, men betalt for at få hende ud fra arresten, måtte de finde ud af.

Han stod og kiggede på hende og afventer et svar fra hende om hun var med på ide eller ej, han havde alligevel ikke nogen andre planer her til aften/natten, nu hvor han havde fået Erik ud fra arresten og ham kun han altid finde på et andet tidspunkt, men ud fra det hun fortalt forklar det hvorfor hun var der, han havde ikke lige regnet med at finde hende der men hun heldig at hun lige skulle være der sammen dag som Erik.

Rosa havde ikke set ham længe, faktisk gætte på han ikke havde haft råd? men at se ham nu var ganske fint, dog overrasket over stedet hun så ham. Han havde ikke helt rent mel i posen, men hun dømte ham ikke dog nysgerrig på hvad han ellers havde lavet der, for han kunne ikke vide at hun havde siddet der? Hans ord afslørede ikke meget " min kære du behøver ikke skjule noget for mig, jeg er ikke typen der siger ting videre, dog glad for du fik mig ud derfra" sagde hun ærligt og lod sin krop komme tætter på ham, det gav også lidt varme. Hun havde det ikke rart med tanken om, at have kaldet en ven af hendes far, den mand burde have vidst bedre det var simpelthen for klamt og hun fortrød ikke at have opdaget det før. 

Hendes fingre gled op af hans brystkasse, imens hun lyttede til ham hovedet gled let på skrå ved hans forslag, hun så tænksom ud imens hun igen placerede et kys imod hans hud, det var svært at lade være. Hendes frie hånd gled ned for at tage hans, flettede sine fingre med hans " du er lidt af en lømmel, men det lyder fristende så længe, de ikke ved hvem der var forbi" sagde hun for så ville hun bare ende i cellen igen. Hun ville langsomt begynde at følge med ham, imod der hvor hendes forældre boede, var de heldige kunne det være forældrene var på rejse. 

" det længe siden jeg har set dig, kommet tilbage efter mere?" sagde hun spørgende som de gik, hun havde ikke haft noget imod deres stunder sammen, og fordi han redde hende kunne hun måske betale ham tilbage? Men først måtte de ind hos hendes forældre " vil du stjæle fra dem, eller bare ødelægge et par ting?" hun var nød til at kende hans tanker bag. Blikket gled imod ham og hun sendte ham et let smil. 

Han smiler svagt af hendes ord, han vidste heller ikke alt om hende og det behøver hun heller ikke med ham, selv om hun nok kun gætte sig til hvad han lavet nu udover det han havde fortalt hende, hun havde set ham brude ind i badehuset, hvor hun selv havde været med inden, "det ved jeg godt at de ikke gør men hvis ting er jeg bare ikke stolt over men er glad for at høre at de sidder pris på at jeg fik dem ud" sagde han og kiggede på hende, han lad arm hvor han havde papir i om hende og træk hende ind til sig, hvor han begynder at køre sin hånd op og ned af hendes ryg, for at prøve at varme hende.

Han lod hende flette finger med ham, det var ikke lige noget de havde gjorte før, ikke lige det han huske men det kun også være lige meget, han lo kort af det næste hun sagde, "det tror jeg at de vidste at jeg var, og bare rolig det kommer de ikke til, vagterne i arresten finde heller ikke ud af det, udover at de mangle to men hvem ved de heller ikke" sagde han og tog kort arm til sig for at viser papir i sin hånd.

Han gik med hende da hun begynder at viser vej til hendes forældres hus, han vidste jo ikke hvor de boet, det havde hun ikke fortalt ham, andet at de var rig, han smiler bare af det næste hun sagde, "de har høj tanker om dem selv" svaret han på det bare for at drille hende lidt, "ja det var jeg enlig, har bare ikke haft tid til at opsøge dem" sagde han lidt efter og kiggede på hende.

Han lyttede til det hun sagde mens de gik og smiler svagt, "plane var at sjæle fra dem, som betalt for at hjælp med at brude ind hos dem, har de da andet i tanker og hvad vil de selv gør hos dem" spurgte han og kiggede på hende, mens de gik mod hendes forældres hus, smide han papir fra sig ind i noget ild, så der ikke var nogen beviser på at de havde været i arresten, han gik stadig med en arm om hende for at prøve at varme hende, han vidste godt hvordan han kun varme hende men det var ikke nu, "skal vi holde en pause ved noget ild, så de kan få varm" spurgte han, de havde hele natten til at brude ind, så de kun godt venter lidt ved noget ild så hun kun få varm.

Rosa dømte ham ikke spor, det havde hun ikke grund til og han havde hjulpet hende ud, det var rart som han trak hende tættere på sig. Det var godt de kendte hinanden og sagtens kunne røre uden bekymringer, hun smilede til hans ord " det er fint, du deler det du vil" sagde hun blidt, ønskede ikke at tvinge ham men kunne nok heller ikke, dog var hun blevet mere nysgerrig på ham men mon ikke de nok skulle hænge ud et par timer? 

Hun lod sig nyde hans nærvær og varme, fingrene var flettet med hans mest for hyggens skyld, skævede imod papirerne " du er snu min ven" sagde hun og smilede til ham.  Rosa vendte sig imod ham, lod et kys placere sig imod hans mundvig " nogle skal vel have høje tanker om mig" svarede hun ham drilsk og nappe let i hans underlæbe, før hun lod dem gå videre. At han ville stjæle fra hendes forældre var fint, de fortjente det så meget " fint du tager hvad du vil, jeg er nysgerrig på om de har beholdt mit værelse, men jeg tvivler" sagde hun ærligt og trak på skulderen som de fortsatte. 
Hendes krop gik tæt på hans, på afstand kunne de sikkert ligne et par de begyndte at nærme sig beboelseskvarteret, hun rystede lidt på hovedet " jeg får varmen når vi kommer ind, det er okay" sagde hun blidt. 

Som de nåde det lidt store hus, nikkede hun imod det der så ret slukket ud, og listede imod hoveddøren det virkede ret stille " jeg tror ikke de er hjemme" hviskede hun, før hun skævede imod ham, som i at han var den der vidste hvordan man gjorde ting. 

Han var glad for at hun havde forstå for det, og at hun ikke vil, tvinger det ud af hende, selvom han nu heller ikke regne med at hun kun gør det, ”glad for de forstå” svaret han på det, han havde nu heller ikke prøvet at tvinger noget ud af hende, da det ikke kom ham ved, hvis hun ikke mener at han skal hørt om hendes fortid, ligesom med ham selv dele han også kun ud af det han føler for og heller ikke til alle.

Han lod kort af det næste hun sagde, ja det vidste han godt at han være, han var nok bedre tyv inden han var til af tegne og det sagde ikke så lidt, når man havde set ham tegne, han lyttede til det næste, men sagde ikke noget til det, selvtillid gik men normal ikke galt afsted med, han dreje hoved lidt da hun vil kys ham på mundvig så hun kom til at kys ham på mund i sted for, hvor han kyssede hende tilbage, ”det er svært af sige om de har det eller ej, men det finder vi ud af når, vi kommer frem” svaret han på det og kiggede kort på hende, at hun ikke havde noget problem i at han vil sjæle fra hendes forældre var kun godt, ikke fordi han havde tænke sig at sjæle alt hvad han kun men nogen krystaller kun man altid bruge.

Han nikker kort til det hun sagde at hun vil få varmen når de kom frem, det bestem hun selv men nu havde hun fået tilbud om at de kun holder en pause, så hun kun få varm, ja som de gik der tæt og med flette finger kun man godt tror at de var et par men det kun de også nem spiller at de var, da de havde jo set og være sammen at flere omgang, da de ankommet til hendes forældres huset, kiggede han på det, ja det var noget helt andet inden hvad han selv var vokser op i, ”det tror jeg at de har rart i, mødes mig om ved bagdør om lidt” hviskede han tilbage, de flest huse her i område havde bagdør til have, han slap hendes hånd og kyssede hende kort på kind, inden han trak hætte op over hoved og derefter halse disse op over næse.

Han forsvandt kun efter ind i mørke, hvorefter han klatrer op til et vindue på første sal, som han fik dirke op og åbne det derefter stille, hvor han lyttede inden han kravler ind af det og lukke det bag sig, og låser det, så der ikke rigtig var nogen tegn på indbrud, hvorefter han sniger sig gennem huset ned til bagdør, som han låser op inden fra, da nøgle sad i dør, han trække halse disse ned under hage da han åbner dør ud til hende, han gik til side så hun kun kom ind, hvor han lukke dør bag hende og låser den, ”hvor starte vi” spurgte han hviskede og kiggede på hende, de kun ikke rigtig tænder nogen lys, da folk vil kun ser dem udefra.

Rosa nød det korte kys han gav hende, det bragte minder frem dog vidste hun også de ikke havde tid til den slags nu, de måtte fokusere på missionen. Som de nåde det store hus stirrede hun lidt på det, det var en sær følelse men hun var dog også klar, nikkede til at han kunne gå. Hun stod alene tilbage kort gled gamle minder igennem hendes sind, men efter lidt fik hun løsrevet sig og gik til bagdøren, som han åbnede for hende. 

Hun sendte ham et smil, som hun trådte ind i sit barndomshjem, blikket gled rundt det så så uforandret ud, og alligevel var  der kommet flere dyre pynteting frem. Blikket gled imod ham og hun nikkede imod trappen ovenpå " mine forældre plejede at gemme deres penge på deres værelse, du kan starte der så tjekker jeg mit gamle" sagde hun. Hun begyndte at gå ovenpå, åbnede døren til det store værelse så han vidste hvor det var, imens hun selv gik imod en meget velkendt dør, som han forsvandt trak hun i håndtaget og åbnede. 

Der i døråbningen stivnede hun, for alle hendes ting var pakket væk og i stedet lignede det et kontor, som om hun aldrig havde været der. Hun trådte ind for at gå hen til en kasse, da hun åbnede den fandt hun sin gamle yndlingsbamse og tog den op i sin favn, knugede den imod sig. Tårer begyndte at presse sig på, for så at glide  ned ad hendes kinder, havde hun virkelig ikke betydet mere for dem? Kun en genstand der kunne pynte indtil, hendes far mente hun var gået i stykker og bare smed hende væk, det var hårdt men på en måde lukkede det også et kapitel for hende.   

Han nikker kort til det hun sagde og smiler svagt, selvom det ikke var sikkert at hun kun ser det, der kom kun lidt lys ind udefra, men de skulle ikke tænde noget for så vil men kun ser dem udefra, men det var nu heller ikke et problem for ham, da han havde sit nattesyn, så han håber bare at hun klar sig med det lys der nu engang var herinde, han gik med hende, da hun begynder af gå og stoppe kort op ved den dør hun åbne, det var så hendes forældre værelse og skulle være der, de havde deres penge.

Han gik stille rundt selvom at huset var tomt, men det lå nu bare til ham at være stille når han arbejder på den her måde, han brugt ikke langt tid på værelse før han fandt krystaller, han tog nogen diameter og nogen safirer, inden han lad tinge på plads, så men ikke lige kun ser at der havde været indbrud, hvorefter han gik stille ud på gang og lukke dør ind til værelse, han stod stille og lyttede for at finde ud af hvor hun var hen, han synes at kun høre hende længe ned af gang, han gik stille der ned og stoppe op i dør, da han så hende at hun stod med en bamse og tårer glide ned af hendes kinder, ja han kun ikke sidder sig ind i hendes sted at ser sit gammel værelse.

Han gik over til hende og lad forsigtig armene om hende og dreje hende om, så hun kun til at stå ind imod ham, hvor han lad den en hånd på hendes hoved, hvor han begynde rolig at ae hende i håret mens han havde den anden arm om hende, ”det er okay, bare kom ud med det” hviskede han, han vidste ikke rigtig hvad skal eller skulle gøre, andet inden at prøve at trist hende men det plejer ikke lige at være det han skulle gøre, han blev stå så med en arm om hende og fortsatte med at ae hende på hår, hun sagde nok noget når hun var klar til det.

Rosa mærkede et stik i hjertet, det gjorde ondt at se de bare havde pakket hende væk, som om hun aldrig havde haft en chance for at komme tilbage? Hun snøftede en smule som bamsen blev knuget mere ind til sig, kunne hører han kom men rykkede ikke på sig før han gjorde. Hendes krop fulgte ham og hovedet gled imod hans brystkasse, knugede sig ind til ham og hulkede en smule imod ham. Lige nu var dette rart det gav hende en smule ro, der gik dog lidt tid før hun kunne tale normalt igen. 

Hovedet løftede sig for at se op på ham, et svagt suk forlod hendes læbe " de har bare afskåret mig for evigt, aldrig tænkt på at give mig en chance, jeg var blot en pynteting for dem" forklarede hun stille. Hendes ene hånd gled op for at lægge sig imod hans nakke, løftede hovedet op for at give ham et kys på mundvigen " fik du hvad du skulle? jeg vil gerne væk herfra" sagde hun ærligt. Der var ikke mere grund til at græde, det var dem der havde begået en fejl ikke hende og dette var måske hvad der skulle til for at få hende videre. 

Der havde altid været et lille håb dybt inde, om at blive accepteret igen men nej, det ville ikke ske. Hun var bedre stillet uden dem, blidt begyndte hun at trække ham med ud af rummet, bamsen beholdte hun for det var det eneste barndom hun havde tilbage. 
Han måtte gerne tage mere hvis han ville, hun lukkede døren efter dem og søgte imod trappen. 

Han havde ikke noget imod at hun grædt ind imod han brystkassen, da man alligevel ikke vil kun se og man så kun ser det vil han stadig være ligeglad med det, han sagde ikke noget da han vil giv hende tid til at sunde sig lidt, han lyttede på det hun sagde, ”så må de ikke tænke om dem selv, de er ikke nogen pynteting, de skulle bare se hvad de er blevet til og opnået ude dem” sagde han i håbet om at opmuntre hende lidt, den her gang lod han hende kyssede ham på mundvig, ”ja, jeg har alt hvad jeg vil have og lad os kom ud herfra” svaret han på det og lukke kasse inden hun fik trukket ham hele ud af værelse.

Han gik med hende ned af trappe og videre ud til køkken, hvor han låser bagdør op og åbne den, så hun kun kom ud af den, ”kommer om lidt” sagde han og smiler rolig til hende, inden han lukker dør og låser den, det var nu så dejlig nemt når nøgle sad i, hvor han gik tilbage til første sal, hvor han var kommet ind ad vindue, hvor han kravle ud ad vinduet, hvorefter han kort efter kom om til hende, ”lad os kom væk” sagde han og smiler til hende inden han kyssede hende kort på pande.

Efter han havde kyssede hende, lad han en arm om hende og begynde svagt at ae hende på ryggen, hvor han begynde at gå, de havde ikke aftale hvor de skulle hen andet inden væk fra hendes forældres hus, han gik mod den fattig del af byen og stoppe op efter noget tid, længe frem lå byens børnehjem, ”nu hvor jeg har set hvor de kommer fra, synes jeg at de skulle se min barndoms hjem, eller hvad jeg kan kalde det for” sagde han og stille sig bag hende og pege kort på børnehjemmet, inden han lad armene om hende, han viser det ikke for at skulle slå hendes barndom, men at man godt kun fået et godt liv, selvom hvor god eller dårlig grundlag man kommer fra.

”Skal vi finde hjem til dem eller vil de heller noget andet” spurgte han efter lidt tid, der var ikke så meget af se på børnehjemmet, andet det var en faldefærdig bygning og der sikker ikke var mange børn at finde derinde, da de må overlever på andre måder, som han selv måtte det, hvis hun sagde ja til at de skulle tage hjem til hende, vil han lig sig arm om hende igen og begynde at gå mod hendes lejlighed.

Rosa lod ham give hende denne omsorg for en stund, det var rart at mærke at han var der " tak jeg ved det godt, det bare måske havde jeg altid bare haft et lille håb" sagde hun ærligt. Men nu ville hun ikke se sig tilbage, måske endda prøve at se mere af landet, havde ikke rejst meget før fordi der var det der lille håb om at blive lukket ind igen. Hun lod ham følge hende som han viste hende ud, vente hun udenfor på ham fra nu at kunne de rende hende en hø blomst! 

Hun lod sig glide ind til hans side, sukkede svagt ved kysset og hans berøring det var rart, for en stund følte hun sig faktisk elsket hvilket var behageligt. Fulgte med ham selvom hun ikke var sikker på hvorhen indtil han stoppede op og stillede sig bag hende, blikket rette sig imod børnehjemmet, det var ikke et rart sted så meget vidste hun, hendes far havde truet med at sende hende dertil hvis hun som lille ikke opførte sig ordenligt " tak fordi du ville dele det" sagde hun blidt til ham, forstod godt hvorfor han gjorde det og tanken var sød. 
Rosalind smilede til ham " lad os det" sagde hun blidt, sammen gik de til hendes hjem. 

Inden længe låste hun døren op, satte sine sko i døren, før hun lagde bamsen på det lille bord i gangen og trådte ind i stuen. Hun vendte sig imod ham og sendte et smil " skal jeg finde noget vin til os?" spurgte hun, nu ville hun blot nyde at han var her og kunne skubbe alt andet lidt på afstand, tøvede ikke med at komme tæt på ham, for at lade en hånd glide op af hans brystkasse, kyssede ham på kinden og sendte et smil. Det virkede til de begge nød hinandens selskab, han var i sandhed en anderledes kunde, men dette aften var han ikke kunde, hun ville blod nyde ham. 

Han lyttede til det hun sagde og smiler svagt, ”det kan jeg godt forstået, jeg vil nok håbet det sammen, hvis det var mig” sagde han og smiler rolig til hende, der blevet ikke sagt så meget mere, andet at de kom ud af huset, det hele lås af på nær vindue på første sal, som det eneste tegn på at der havde være indbrud, men det var ikke deres problem og samtid vil de heller aldrig finde ud af, at det var dem som har været der.

Om hun havde hørt om børnehjemmet vidste han ikke men det kun også være lige meget, nu havde han vidste det til hende, så hun havde en ide om hvor han kom fra, ”det var så lidt” svaret han til det og kiggede ned på hende, han nikke kort til det næste hun sagde, hvor han gik om på side af hende igen og lad en arm om hende, inden han rolig begynde at gå mod hendes lejlighed, hvad de skulle laver vidste han ikke men han havde en ide om at hun nok godt kun bruge et glas vin eller to.

Da de kom hjem til hende og hun fik lås dem inden, stille han sine sko ved side af hendes, han gik med inden i stue og kiggede kort rundt, alt lige selv sig, han kun ikke lige ser hans tegning, var sidste men det kun også godt være at hun ikke havde fået den op i nu eller at den var ind i hendes soveværelse, han vendt sin opmærksomhed tilbage på hende da hun snakker til ham, ”ja det må de godt, tænke godt at de kun bruge et glas” svaret han på det og smiler til hende, ikke fordi han ikke selv kun bruge et men tænker nu mere at hun havde bruge for det efter syne hjem hos hendes forældre.

Han smiler da hun kyssede ham på kind, ”hvad med at jeg finder noget vin og glas til os, kan de hop i noget mere af slappe hvis det er” spurgte han og kiggede på hende inden han kyssede hende kort på pande, hun havde jo stadig pæn kjole på, han venter ikke rigtig på at hun svaret på det, før han skubbet hende rolig mod hendes soveværelse, det var ikke fordi hun skulle kom ud nøgen, det var ikke sikkert at det blev til noget af det i aften men hun kun dog gør det mere behagelig for sig selv, mens hun gjorte det, fandt han en flaske rød vin og to glas, som han tog med ind i stue, hvor han sat det på sofa bordet og sat sig selv på sofa, hvor han åbne for flaske og hælder derefter op i glaser, så kun det når at liter lidt inden hun kom tilbage.

Efter det der var sket denne aften, var vin netop hvad hun havde brug for til at få det lidt på afstand, og at han så var der var vel blot et plus. Hun følte sig alligevel ret tryg i hans selskab efterhånden, han var en af få der kendte til hendes fortid ikke noget, hun normalt delte ud af. Som han tilbød at hente vinen for dem nikkede hun, og sendte ham et taknemligt smil " meget gerne min kærer" svarede hun blidt. 

Hun forlod ham for at gå ind for at kunne skifte tøj, endte med at finde en natkjole af lidt finere stof end normalt, før hun klædte sig af og trak den på, med vilje lod hun dog være med at tage undertøj under. Rosa samlede sit hår i en let hestehale, kunne hører han åbnede skabet og blev stående kort i værelset. Blikket gled kort over sig selv i spejlbilledet, hun så en smule træt ud men tiden i cellen havde heller ikke gjort hende godt. 

Rosa gik ind i stuen for at tage plads ved hans side, hun satte sig tæt på ham og lod ham skænke op, før hun tog det ene glas og slap et let suk " åh sikke en dag, glad for du fik mig ud" sagde hun ærligt, skævede en smule til ham drak lidt mere før hun satte glasset fra sig. Hendes hoved lod sig hvile imod hans skulder, den ene hånd nussede blidt hans ben en smule, det var rart at slappe lidt af her ved hans side. " så du er ikke kun en tegner" sagde hun blidt, der var ikke noget dømmende over hendes ord, hun prøvede blot at forstå ham lidt bedre. 

Han nikker kort til at han godt måtte finde vin og glas frem mens hun gjorte sig det mere behagelig, inden han gik ud i køkkenet for at finde tinge, gik han tilbage til sine sko, hvor han tog halse disse og sin hue af, hvorefter han tømt sine lommer for krystaller som han havde tage fra hendes forældres hus, hvor han lad dem i sin hue og lukke den lidt til, ikke fordi hun vil tage nogen af dem, det var han sikker på at hun ikke vil, efter han havde gjorte det, gik han ud i køkken og fandt en flaske vin og to vin glas.

Hvorefter han gik ind i stue og sat det fra sig på sofabordet, inden han sat sig i sofaen og åbne derefter vin og skulle lige til at hælder op i glas, han kiggede op da hun kom ind i sofa til ham, han smiler rolig til hende inden han vendt sin opmærksomhed tilbage på vin og glas, hvor han hælder op i begge glas og stille flaske fra sig derefter, efter han havde stille den fra sig, læner han sig tilbage i sofa og lad en arm om hende, da hun sat sig tæt op af ham, det gjorte ham ikke noget og samtid var det heller ikke første gang.

Han smiler svagt af det hun sagde, han nippe kort til sit glas inden han svare hende, ”ja det må man sige og det er jeg da glad for at de er”, han nippe kort til sit glas igen inden han stille glas fra sig, han nød hende svagt nus på hans ben, han begyndt selv efter lidt tid at nussede hende svagt på mave, det næste hun sagde overraskede ham enlig ikke at hun spurgte om men altid noget at der ikke var noget dømmende i det, ”nej det kan jeg nok ikke løbe fra, man var nødt til at lærer at overlever, på børnehjemmet og for mange var det at sjæle, og blevet rigtig god til det er noget andet, men håber på at kun kom til at lever af, at tegne” svaret han ærligt og smiler, inden han kort kyssede hende på håret, nej han var ikke lige den mest lovlydig på det område men han havde så heller ikke sagt alt.