Der var blevet sendt bud efter mere vin, til fyrstens private lager og Faizan havde netop set tjenestefolkene bære den sidste kasse ind, han sikrede sig alle stod korrekt samt at rummets temperatur. Der skulle ikke være fejl og han ville gerne vise hvor meget han brændte for sit fag, som vinforhandler men hans forhøjede sanser gjorde klart en stor hjælp da intet skidt slap forbi.
Han forlod de andre for at gå til sit kammer, med hjælp fra Ahsan den unge smukke slave, fik han iført sig nyt tøj bestående af en lilla silkeskjorte og et par pæne hvide bukser, samt de vante brune lædersko og de guldsmykker han bar sig, samt halskæden med den lilla krystal. Håret blev sat pænt af hans anden mest betroet slave, før han inden længe var klar til at møde sin fyrste til en vinsmagning og en snak, havde en lidt bange anelse for at hans mange mandebesøg måske ville komme på tale. 

Inden længe sad han på en sofa, i en af de mange stuer og ventede på hans broder ville komme, han havde klargjort 3 flasker vin med glas, samt en kande kold vand til at skylle efter med også fået skaffet et fad med lidt lækkerier der passede sig til vinen, vindruer, fyldte dadler, ost og nødder. Håbe måske på at jo mere vin der blev drukket, jo større chance var der for at undgå uønsket emner. Som der blev banket på og derefter åbnet rejste han sig og bukkede for sin fyrste, af ren respekt før et smil gled over hans læbe, Faizan bar en hvis ro og varme over sig, han var ikke en hård mand. 

Det var ikke ligefrem en hemmelighed på Kazimi-paladset, at fyrsten havde lidt af et vin-forbrug. Der var gerne en flaske af den fine krystalvin i nærheden af ham fra det øjeblik, han forlod sine private gemakker og gav sig i færd med dagens gerninger. Nogle gange endda før det.

Af samme grund var det enormt vigtigt, at der altid var rigeligt med forsyninger på paladset - og hvem bedre til at skaffe det, end fyrstens egen bror, vinhandleren Faizan. Sephyran havde dog også hørt nogle rygter om broderen for nylig, der ikke just behagede ham - jo, den yngre Kazimi havde vel altid været en anelse mandeglad, men det skulle ikke gå ud over husets ry.

Iført et væld af silkeklæder, duftende af parfume og olien, der omhyggeligt var med til at holde hans mørke lokker og det gyldne skæg på plads, skridtede han ind i stuen, hvor Faizan ventede. "Broder." Hilste han med hjertelighed i stemmen, blikket allerede glidende mod vinflaskerne, der stod klar. Uanset hvilke emner, de ville komme ind på, havde fyrsten ikke tænkt sig at tørste.

Faizan kunne nærmest sin bror før han kom, netop fordi hans sanser var meget større men på samme tid mere sårbar overfor en del ting, måske han burde have dæmpet sin evne før broderens ankomst, men han ønskede også at smage vinen ordenligt. Han kunne ikke helt holde et smil tilbage, som den ældre bror trådte indenfor " jeg har sikret mig dit vinlager af fyldt igen" forsikrede han ham om, med en kort alvor i stemmen altid professionel omkring hans passion for vin og dens kvalitet. 

Han tøvede ikke med at begyndte at åbne en flaske til dem, inden han skænkede et glas til hver, og slog ud med armen imod de forskellige siddepladser, både ved den sofa han stod ved eller de bløde flotte lænestole overfor. Blikket gled kort over kejseren før han selv tillod sig, at tage plads igen og ville række sin bror det ene glas, selv tage det andet og sikre sig at han smagte på den med respekt og først efter en del ting kunne synke og slippe et behageligt suk. " mh dette er en god årgang, det næsten for længe siden vi sidst har drukket sammen broder. Vi må gøre det lidt oftere selvom jeg ved de er en travl mand" sagde han, stemmen stadig var og rolig, han var en charmerende mand uden tvivl.  

"Ah, det var godt at høre." Brummede Sephyran, som han trådte hen mod sin broder. "Sidste gange tjenestefolkene serverde det sprøjt fra Sarghos, havde jeg nær ikke anet, hvordan jeg skulle klare mig.." 

Ganske vel, havde nok egentlig været svaret, men fyrstens gane var vant til de fineste dråber - som han da også drak så ganske rigeligt af. Han arrangerede silkeklæderne omkring sig i en af de behagelige lænestole, inden han tog imod vinglasset, som han duftede omhyggeligt til, inden han løftede det til læberne.
Dranker, som fyrsten var, behandlede han trods alt stadig vinen med den behørige respekt.

"Ak ja, så mange pligter, vi mænd af Kazimi-huset må påtage os." Sukkede fyrsten, men øjenbrynet løftede sig alligevel en smule, som han skævede til sin broder, den charmerende vinhandler. "Men jeg hører også, at du finder tid til fornøjelser for tiden?"

Faizan fulgte sin broder med blikket, et smil gled over læben " det må ikke ske igen, så må i kontakte mig, de fortjener kun det bedste kære broder" indrømmede han, endda uden at det var fedteri. Faizan ville ikke kunne have den plads fyrsten havde, han respekterede sin bror og vidste også det kostede meget på andre fronter, selv levede han en smule mere frit. 
På det punkt var de meget li hinanden, Faizan selv drak en del vin men det var også noget der dulmede de kraftige sanser han havde sig, og når man arbejde med det så skulle det jo testes meget.

Han drak sig lidt mere imens blikket forblev på broren, måtte nikke i den bekendelse dog måtte brynene rykke sig en smule sammen " det skal der da være tid til, selvom jeg selvfølge også passer mine pligter" forsikrede han, selvom han havde en anelse af, et fyrsten havde hørt noget han ikke burde.  Løftede glasset til en skål og drak lidt mere, burde han være nervøs? " men ellers har de det godt broder?" spurgte han, altid smart at starte andet emne op. 

Sephyran nikkede tilfreds. Med Faizan i spidsen for handlen, kunne han sikre sig, at det kun var de bedste flasker, der fandt vej ind i Kazimi-paladset. Det kostede mange krystaller, men hvis ikke fyrsten, hvem skulle ellers drikke den dyrebare væske?
Heldigvis var fyrsten på trods af sine tendenser til at drikke meget ofte i stand til at holde hovedet ganske koldt, uanset hvor meget der var hældt ned .. derimod var det kroppen, der kunne have svært ved at følge med, og jo ældre han blev, jo ledere blev tømmermændene..

"Ah ja, man kan jo ikke forvente, at mænd i vores position ikke tager sig tid til fornøjelser.." Brummede fyrsten og løftede atter vinglasset til læberne for smage på indholdet.

Han åbnede munden for at fortsætte, men Faizan, den snedige rad, var hurtig til at skifte emne, mens fyrsten drak. Nuvel, de kunne vel udveksle flere høfligheder, inden han kom til sagens kerne.. "Åh, jo, så godt som en mand i min position nu kan have det .. der er meget arbejde." Sephyran ville aldrig indrømme, heller ikke over for sin nærmeste familie, at han egentlig ikke havde det så godt fysisk.
"Men hvad med dig selv, broder?"

 Faizan lod intet dårligt slippe igennem, med hans forstærket sanser skulle kvaliteten være i top, ellers ville det også påvirke ham selv. Men hvem af de to brødre der drak mest kunne han godt være i tvivl om, dog var der ikke nogen af dem der som sådan blev påvirket ikke af hvad han vidste. 

" sandt, man er dog nød til at yde for at nyde, men vi yder vist rigeligt " medgav han før der selv blev drukket mere. 
Han var klar over at emne skiftet ikke kunne holde for evigt, men det havde da været et forsøg værd i til en start, de varme øjne betragtede hans bror. Lyttede til svaret og nikkede anerkendende, han kunne ikke selv se sig i en post som brorens, dog vidste han også at manden nok ikke ville indrømme alt, de var tætte men ikke tætte nok. 
" det kan jeg forstille mig, men du gør det godt kærer bror"  sagde han før han drak lidt mere imens spørgsmålet lød tilbage.  

Faizan så en smule betænksom ud " det går da, en del arbejde og så er mine sanser ekstra stærke her for tiden. Er også begyndt at lede efter en partner til den ene af mine døtre" fortalte han, forhåbentlig noget der kunne lade snakken forblive i gang. Skænkede mere vin op til dem begge og lænede sig en smule mere afslappet tilbage, lod blikke vandre blot en smule rundt. 

“Så sandt, så sandt.” Brummede Sephyran, løftende glasset til sine læber. Dem, der så til udefra, ville måske få den opfattelse, at fyrstefamilien brugte mere tid på nydelsen end ydelsen, men al den luksus, de omgav sig med, var i sig selv en måde at signalere deres magt på. Det var et daglig kamp at holde ens fjender borte fra livet..

Faizan var som altid hurtig til at skænke vinen op, så intet glas stod tomt, og Sephyran var som altid hurtig til at drikke, hvad der blev skænket. Heldigvis besad fyrsten evnen til at bevare sit gode hoved - selv under rusen, selv om han ofte blev gnaven og hovedpineramt i dagens tidlige timer.

“Ah, det må vel også være på tide .. hellere få dem gift tidligt, end sent. Jeg har selv mine udfordringer med de døtre..” Brummede fyrsten. Navnligt Aaliyah af Kazimi var lidt af en kamp at få afsat, særligt nu, hvor hun ikke længere var så ung, som man så attraktivt for et ægteskab i Rubinien.