"vær sød at opføre dig ordentligt i dag, ikke Kiki?" Det var de ord, som var kommet ud af Cyrus mund, men Kiki havde ikke hørt dem. Nej, hun havde hørt det som om hun skulle gå ud og have det vildt sjovt. "Gør som du vil, Kiki" Ja, det var det, som Cyrus havde sagt hende. Hun var løbet ud ad kroen og ned ad gaden, hvor hun hilste på Ace, som var på arbejde. Han var blevet så voksen. Hele 25 år! Han blev ved med at snakke om en eller anden sød pige, som han godt kunne lide, men det gad Kiki ikke hører på. Hun var efterhånden træt af at høre på det. Specielt når der ikke var nogen søde drenge i hendes liv. Der var Agatha heldigere. Alle drengene var vilde med hende. De sværmede om hende, som var hun deres yndlings ret. Kiki kunne godt lige spise noget lige nu, men hendes blik fangede noget helt andet. 

Hun fik øje på nogle, som så yderst fornemme ud, som stod over ved en smed. De stod og snakkede højt lydt og deres stemmer gjorde Kiki en smule irriteret. Hun så skråt ned og fik øje på noget mudder der på jorden. Det Så dejligt friskt ud. Hun blev bare nødt til at kaste med det. Hun mærkede, hvordan det sitrede i fingrene og hvordan hun havde behovet for at gøre et eller andet. Hun lod hånden gribe ned i jorden og skovle en kæmpe håndfuld op, hvorefter hun pludselig råbte højt og løb hele vejen hen til de fornemme mænd og kastede mudderet på dem. De begyndte at skrige op imens de bandede over Kiki, "Din Djævel, vi melder det til byvagten!"
"Det er ikke første gang!" Grinede Kiki og så, hvordan mændene løb sin vej. 

Endnu en travl dag var i gang, jernene var varme og ovnene brændte derudaf, det betød også at den store brede smed allerede var i fuld gang, og sveden dryppede ned fra den brede pande imens han knoklede. Asger var dog som altid ude på at yde den bedste service det betød også, at han tog sig tid til at snakke med sine kunder, sikrede sig de gik derfra med et spil på læben eller en god oplevelse, for selvom han godt kunne virke intimiderende så var han nok jordens rareste mand. 

Han havde bemærket de fornemme herre, de var ret højlydte og endnu ikke nogen han havde taget kontakt til, men det virkede til de overvejede at købe ved ham, hvilket han selvfølgelig var interesseret i, det var hans levebrød og økonomien var stadig ikke helt i top efter plyndreriet i starten af året, så hver en skilling talte i det store løb. Men som den ene skulle til at henvende sig, og Asger tørrede de sodet hænder af i sit læderforstykket, skete der noget han ikke havde set komme. 
Som mudret ramte dem så han en ung kvindelig skikkelse, som hun endda kom nærmere og han måtte da også trække en smule på smilebåndet af mændenes reaktion, men så igen nu mistede han 3 mulige kunder hvilket ikke var godt. 

Asger langede en bred hånd ud, og greb fat i den unde kvindes arm, for at trække hende med ind, og puffede hende ned på en skammel så han kunne stille sig foran og krydse armene. De små øjne var meget intense og han kunne godt se noget voldsom ud, som han tårnede sig over hende " Unge dame... jeg ved de bare lavede sjov..... men jeg mistede netop mulige kunder og det, er der de går over grænsen" sagde han, stemmen en smule dyb og hæs, han sikrede sig hun ikke bare slap for han ville genre have et ord med hende. 

Kiki havde svært ved ikke at grine af mændene, men da der var en, med en ufattelig stor hånd, som greb fat i hende og trak hende med, mærkede hun, at hun blev en smule nervøs. Som han stod der og tårnede op over hende med et intens blik, kunne hun godt se, at han ikke var så glad for det, som hun lige havde gjort. Det var tydeligt, at manden kunne finde på at slå, hvis man blev uvenner med ham. 
"Mistede du kunder? Jeg tror ikke de mænd havde tænkt sig at købe noget. Hvad skulle de overhovedet købe fra dig?" Kiki lagde armene over kors og så bestemt på manden og derefter kiggede hun rundt. Det eneste hun kunne se lige nu var bare våben og de fine herre ville nok aldrig holde sådan noget i deres hånd. Det ville i hvert fald komme bag på hende. 
"Jeg gider ikke have skæld ud for at have det sjovt. Udover det, så kommer de jo nok tilbage, hvis de er interesseret nok." Kiki hoppede op ad stolen og gik hen for at nærstudere hans genstande. 
"Måske skulle jeg købe et våben!" Sagde hun og rørte nysgerrigt ved de ting han havde liggende. Hendes kniv kunne ikke gøre  nogen noget. 

Asger kunne ikke finde på at slå om så det gjaldt hans eget liv, det lå bare ikke til ham at være voldelig på den måde, han var dog nød til at tage fat i pigebarnet for det var nødvendigt, at sikre sig hun ikke skræmte flere kunder væk. Smeden betragtede hende en smule indgående og for kort holdt hende på plads, men flytte så hånden fra hende og lagde armene over kors. 
Et suk forlod hans læber ved hendes ord " man kan ikke dømme folk på den måde, de var faktisk i gang med at beslutte dem for at købe noget" forklarede han sig, hun var da ikke så lidt kæk hans hovedet gled lidt på skrå " jeg er her ikke for at skælde dig ud, dog vil jeg bede dig om, ikke at skræmme flere af minde kunder væk, ellers kan jeg være nødsaget til at sige det til byvagten og det vil jeg gerne undgå" han rykkede sig lidt som hun rejste sig op. 
Han stillede sig ved døren ud, blot for at sikre hun ikke kunne slippe så let, lænede sig imod dørkarmen som gav sig en smule klagende af hans vægt, armene stadig foldet dog hvilede et svagt smil på hans læbe " har du råd til det? og hvad ville du bruge det til?" spurgte han, for nej han havde ikke råd til at give våben gratis, det var ikke billigt at have både bolig og værksted, huslejen skulle betales til tiden. 

Ned for enden på væggen hang en del smukke våben, hvor fine mønstre var indgraveret og flere af våbnene, var meget urationelle og nogle så ud til at kunne indeholde amuletter. Der var selvfølgelig også et bord med forskellige knive og den slags.  

Kiki så bestemt på den store mand foran hende. Måske ville hans udseende skræmme nogen, men ikke Kiki. Hun var ikke typen, som blev så nemt skræmt og slet ikke af en smed. De var normalt store og stærke. Det skræmte hende slet ikke. "Nej, det er sandt, det kan man ikke, men de mænd der var nogle dårlig nogen af slagsen." Hun trak på skuldrene og rystede let på hovedet. Hun kunne ikke se det store i at hun havde skræmt dem væk. De var ikke så vigtige, som de sikkert gik og troede. De var bare normale, kedelig mænd med en masse penge på lommen. Det gjorde dem ikke bedre end Kiki. "Ja, ja, send du bare byvagten efter mig. Det kender mig efterhånden ret så godt!" Sagde Kiki en smule ligeglad med om han sendte dem efter hende. Hun var efterhånden vant til at have dem i hælene. Hun kørte en hånd igennem det hvide hår og rystede let på hovedet imens hun nærstuderede hans våben. 
"Synes du jeg ligner en der ikke har råd til dine våben?" Hun skulede en smule vredt mod ham. Hun lignede helt sikkert en uden penge for ham, men hun kunne være en joker. "Og man ved aldrig, hvornår man får brug for et våben. Jeg har jo byvagten efter mig!" Slog hun fast og rystede let på hovedet.