Der var gået et par måneder siden hun var sluppet fra @[Mostafa], og havde forladt Fridolin gård, draget ud imod det ukendte men i retning imod Fredskilde. Det var lykkedes hende at skaffe en karavane og en hest, Blist var en flot hest og selvom de ikke havde kendt hinanden længe, var de knytte til hinanden allerede. Hun var ved at vænne sig til at være fri, begyndte at tjene penge på at spå, lave shows med ild, eller lappe folks tøj. 

Denne dag var himlen meget grå, hun var netop på ved ud af den lille by, efter at have fyldt sit lager op med mad, og andre fornødenheder, men det var på tide at søge videre, måske den evige frygt for at blive fanget igen, eller støde på Kohen den mand der tog hendes frihed og øje... 

Regnen begyndte at falde, men Sora kunne ikke gøre andet end at trække tæppet mere omkring sig, for hun var selv kusk for vognen. Det manglende øjne var dækket af et pænt tørklæde, det andet øje fokuserede på vejen frem for sig, selvom jo længere hun kom ned ad landevejen jo mere tog regnen til, og hun måtte sukke før hun blev nød til at holde ind til siden nær nogle træer for at Blist heller ikke skulle blive syg. 

Selv måtte hun forlade sin plads, for at gå ind i karavenen for at finde noget tørt tøj frem, nu hvor det åbenbart var pause tid, kunne hun ligeså godt sætte vand over til te? Hun gik og nynnede lidt for sig selv imens hun trak det våde tøj af kroppen, lige nu ikke rigtig opmærksom om nogle var nær. 

Starten på aften havde været formidabel. Leander havde haft glæden af en ung herres selskab, dog var det tystys, for manden havde en hustru, men han var sikker på han var i hemmelighed til mænd og havde endt i samtale med vampyren natten inden på den lokale kro, aftalt et møde og haft en god omgang et stykke uden for byen. Dog havde manden i haft pakket sin vogn og taget tilbage til byen, uden at have Leander med, for de skulle nødigt ses sammen, hvordan ville det ikke se ud? Ikke det gjorde noget, for inderst inde kunne vampyren godt forstå manden, så nu gik han her langs vejen mod byen og håbede inderligt han kunne nå tilbage til kroen før det ville ende med at stå ned i stænger.

De røde øjne rettede sig op mod himlen og han rynkede på næsen, som den første dråbe ramte hans ansigt. Det virkede forfriskende og et kort øjeblik stod han blot og nød dråberne ramme hans ansigt før han igen satte afsted. Der gik dog ikke længe før skyerne åbnede sig og et skybrud skyllede over landet. Leander var ikke yderligere påvirket, han var trods alt død alligevel, så regnen gjorde ikke den store forskel, dog var følelses af det våde tøj ikke specielt rar. Der var alligevel et lille stykke vej tilbage til byen, men han havde ikke tænkt sig at benytte sin evne, det var rart at gå her i regnen på trods af det klamme tøj. Dog et stykke længere fremme spottede han en karavane der var holdt ind til siden og han syntes også han kort spottede en menneskelig skikkelse forsvinde ind i karavanen. Roligt nærmede han sig og som han kom derover, tog han i den lille dørhammer der sad og ventede i håb om der var nogle der åbnede.

Regnen tog til som hun nåde ind i vognen, det var måske for det bedste bare at forblive holdende her, der var ikke rigtig andet hun kunne gøre nu, selvom et mere afsides sted havde været at fortrække, men hvilke farlige væsner ville dog komme i dette vejr? Prøvede hun at opmuntre sig med, siden Kohen var hun blevet mere reserveret og havde svære ved at stole på fremme, men hun arbejde dog på at vænne sig lidt til fremmede igen for at være alene var også trist i længere perioder. 
Som hun skulle til at trække en ren striktrøje over hovedet, bankede det på hvilket fik det til at give et sæt i hende, så en smule nervøst imod døren men skyndte sig at tage blusen og bukserne på for ikke at være så afklædt. Som hun listede sig nærmere døren, greb hun en lille urtekniv til at forsvarer sig med.

Sora tog kort en dyb indånding, pustede ud for så endelig at gøre sig klar til at åbne døren, sikrede sig at hun ikke så direkte på den fremmede for ikke at laden den frememde få hendes skammerevne at se med det samme. Hun kunne se hans våde beklædning, skævede lidt længere op men undgik hans blik " hej? hvad vil de" lød det fra hende, stemmen en smule usikker og hun sørgede for at hånd var løftet så han kunne se hun var med kniv. 
Sora nappe sig en smule i læben og sørgede for at blive stående i døråbningen så han ikke kunne skubbe hende ind, eller der skulle nok ikke så meget til, hendes krop var stadig ved at øge muskelmasse efter sine år i fangeskab, håbede ikke denne mand var ude på noget.