Den stive position indover skrivebordet var ikke blevet mærket før Neculai rettede sig op, han havde stirret på pragment i et par timer efterhånden, linjer var der blevet skrevet før den ældre vampyr krydset dem over og startede forfra på nye. Tre dage tidligere havde Neculai været oppe i grotterne for besøge de andre vampyrer, her havde han lytte til rygterne om syner af vampyrer som tusmørkedalens vampyr kendt, men som ikke var set i dalen i lang tid.

Der havde Neculai hørt historien om Finnian, vampyren som Neculai ikke havde set efter deres adskilles og han havde haft tænkt på hvad den yngre vampyr havde fortaget sig siden deres uheldige kidnapning til Strigas slot.

Nu var Neculai igen i gang med forsøg på skrive de rette ord i brevet, men han krøllede igen pergamentet samme og smed det på gulvet til andre sammenfolde kugler.

Finnian, jeg ved ikke om rygterne taler sandt eller om det overhoved er rigtig at du var blevet set nær Zircon. 



Som du husker, blev vi begge taget til fange af Striga og hendes kone, de udviste mig fra slottet da jeg nægtede at arbejde for dem. Jeg fortrød altid, at jeg ikke var i stand til at snakke dem til fornuft i forhold til at lade dig gå fri. Da jeg hørte historien om Miska havde set dig, ledte jeg længe efter styrken til at kunne skrive disse ord. 



Jeg ved at det nok åbner gamle sår at skrive nu, og at jeg intet forvente ved at kontakte dig nu. Du må forstå, at jeg valgt stilheden frem for at blive genbesøgt at Strigas varulv, eller varulvene der efter. Jeg har aldrig været anlagt til kamp, og der er ingen af os her i Tusmørkedalen som havde magt nok til kunne indtage deres fæstning. Jeg har truffet mange dårlige valg i mit liv, men intet har siden min kones død sat dårligere smag i min mund end at efterlade dig blandt de to kvinder. 



Jeg vil gerne bryde min stilhed, med en invitation om at mødes igen og hvis du ikke føler dig klar til stå ansigt til ansigt kan du betragte dette brev som en åben invitation til at skrive tilbage til mig. 



Måske kan vi to genfinde en form fred, ved at se hinanden igen? Der er mange ting som jeg gerne vil fortælle dig om, og jeg håber inderlig at du fik chancen for at komme ud og se verden, efter at jeg ikke kunne overholde mit løfte om at tage dig med ud i natten på jagt sammen. 

Må hvem end der ledt dig videre i livet, have været den mest heldig person. 



Jeg håber du vil svar tilbage, men jeg forventer ikke noget.



Neculai

Tilfred med ordne som han var kommet til, valgt Neculai at signere brevet med en smule af hans eget blod. Han stod op fra skrivebordet, fandt tasken frem og pakkede brevet ned før han forlod gravkrypten for finde en budbringer som ville kunne få brevet op til Zircon. 

Finnian havde modtaget et brev, han vidste allerede som det blev overleveret hvem det var fra, havde han været menneske ville hjertet slå hurtigere. Blikket gled ned over konvolutten, han stak det i sin underlomme på den store jakke, før han fik travlt med at vende tilbage til den lille forladte hytte han havde fundet i udkanten af byen. 

Han måtte læse brevet flere gange, der bragte mange minder frem gode som dårlige. De mørke øjne stirrede på ordene før han efter lang tid, måtte finde sig noget pergament og en fjerpen, heldigvis en ting han altid havde i sin rejsetaske nu hvor han arbejde med at jage folk. 

Neculai jeg må sige, at det glæder mig at hører at de ikke tog livet af dig, det havde jeg måske frygtet de ville... 



Jeg bebrejder dig ikke spor, du kunne ikke have gjort noget de kvinder er farlige, og ikke nogen at lægge sig ud med tværtimod prøver jeg at holde mig langt væk fra Tusmørkedalen. 



Det er sandt jeg er blevet spottet, rejser meget rundt men har holdt et par ugers pause fra at arbejde, det overrasker mig at hører fra dem igen. 



Der er meget jeg også gerne vil fortælle dig, men jeg må advarer at det nok er ting, der vil give dig endnu mere skyldfølelse så du må være forberedt på dette. Desuden må jeg indrømme at siden da, er jeg nok en del anderledes end fra vores tid, men jeg vil gerne møde dem igen. 



Håber dette brev når frem til dig, men du må forberede dig på, at mange ting er ændret og gøre op med dig selv, om du er klar til at møde mig igen. 



Hilsen Finn 

Han læste det igennem et par gange, rette enkle fejl før han fik brevet forsejlet og senere videre givet til et bud. 
Nu kunne han ikke gøre andet end at vendte, men det var klart at gamle minder de næste dage ville hjemsøge ham, men inderst ind var han glad for at hører den gamle ven var i live. 

Tålemodigheden var blevet teste i dagene efter at Neculai havde givet brevet til et bud som skulle imod Zircon, og det et andet bud kom forbi dalen, var det med et brev som Neculai havde forvente.

Hans skidt gik frem og tilbage i den lille gravkrypt som Neculai læste brevet flere gange før han satte sig ned.

Finn... 



Det ville ikke komme bag på mig, hvis Striga havde beordret hende kæleulv til at tage livet af mig. Men jeg slap med armen, som du nok husker. 



Så, jeg kan forstå at det rent held at mit brev fandt vej til dig? Hvis du kommer ud på landevejen igen, må du give besked så jeg kan fortælle vores bude om skiftende lokalisationer hvor at de kan regne med finde dig. Jeg vil helst ikke ende ud i at miste kontakten igen, guderne skal vide at jeg kun selv er alt for dårlig til at informere andre om at jeg rejser ind i mellem og derfor ikke er til at træffe her i dalen, men for nu forbliver jeg her indtil at vi kan mødes, derfra vil der nok være mindre kontakt indtil at vi finder hinanden i Zircon eller hvor du nu ønsker at mødes. 



Vi er nok begge andreledes nu, end dengang da vi begge to var unge vampyrer. Men vi har nok begge set udvirkelig i vores tid fra hinanden, jeg accepter nok gerne at der vil være ting som nok vil gøre min skyldfølelse endnu større og at jeg nok komme til at falde ned stolen når vi mødes igen. 



Jeg har et par små ting som binder mig til at blive i dalen i en to uger mere, men der efter vil jeg gerne sætte en dato af for hvornår at jeg kan være oppe imod Zircon uden at der kommer andre ting i vejen. Hvis du har et forslag til hvornår, må du gerne komme med det, så kan jeg afsæt min tid helt til at rejse. 

Jeg ved at du nok aldrig vil vende tilbage til denne del af landet, og jeg ved hellere ikke selv hvorfor at jeg bliver her. Der kunne være mange andre bedre steder som jeg kunne knytte mig til, men sandheden er nok at jeg er bange for at være længe væk fra det som jeg kender. At starte på noget nyt, er altid det mest udfordrende her i livet. Selv min accept af alt hvad der sket siden vi så hinanden, har været en kæmpe rejse. 



Jeg ser frem til vores fremtidig møde allerede, og det glæde mig at du svarede tilbage. 



Neculai



PS: kom gerne med et forslag til hvornår at du vil mødes, så finder jeg ud at om det er mulig. 

Konvolutten blev igen markeret til Finnian, og Neculai søgte ud for finde det samme bud som han håbede han kunne benytte igen. 

Finnian blev glad ved synet af buddet, og tog imod brevet med den velkendte duft, han måtte kort sikre sig at han fik et måltid før det var tid til at læse igen. Han fandt atter tilbage til det ødelagte bord, hvor han kunne skrive igen. 

Neculai...



Jeg rejser meget rundt må jeg erkende, måske af frygt for de en dag finder mig igen, burde selv have skrevet til dig for længst. Men nu kan jeg i det mindste se frem til vores møde, unge kan man vel ikke kalde os længere, men er ikke i tvivl om vi nok falder let i snak igen. 



Jeg kan blive her i nærheden de næste par uger, til vi har mødtes det gør det nemmere for os begge, vi må ikke miste kontakten igen, det var hårdt nok første gang. Formoder du er mere sikker i dalen end jeg vil være, håber du stadig har kontakter med de andre, og at vi ikke har mistet flere. 



Lad os mødes den 5. September, jeg bliver i byen og sørger for et kroværelse til os. Er sikker på vi nok opfanger hinandens dufte, du må have en tryg rejse og pas på dig selv indtil vi ses? 



Finn... 

Finn læste sine ord igennem, før han igen fik givet konvolutten, han var ikke sikker på om han ville modtage en før deres møde. Men ellers ville ventetiden gå sin gang, selvom den pludselig føltes lang. 
Dog kunne han sikre sig at få tjent lidt ind, så han kunne betale for et værelse et par dage.  

Buddet var knap nok gået fra vampyrens åsyn før konvolutten var åbnet, læsning gik hurtigere denne gang og Neculai var hurtig tilbage nede i krypten så han kunne skrive tilbage. 

Finnian,



Det er naturlig at føle frygt, den oplever vi nok alle samme på et eller andet tidspunkt i livet. Jeg kan forstå, hvis din natur var blevet påvirket negativt og at det normalt at føle frygten for at blive opsøgt igen... især af de to. Hvordan at de ikke er vendt tilbage igen flere gange efter at du slap fri, for de kunne sagtens have opsøgt os andre her i dalen og der ville ikke være meget vi ville kunne stille op. 



Jeg kan fortælle at der er kommet nye ansigter til, men at der også er andre som ikke er med os mere. Miska som så dig, kender du nok ikke.. hun er for ung til at du kunne møde hende sidste gang du var her, men hun vil gerne sige hej til dig en anden gang når hun er i Zircon, hun rejser mere end jeg gør fordi hun er samme med hendes sire Morgan. 



Udover det, kan jeg kun se frem til at rejser herfra igen for se dig. 



5 September er passende, det vil betyde at jeg kan afslutte min pligter og derfra kan jeg gå imod nord til jeg rammer Zircon. 



Vi ses snart, 

Neculai

Fjerpennen blev lagt på skrivebordet og Neculai smilede som han klargjord endnu en konvolutten som skulle med når buddet igen gik fra dalen. I mellem tiden, kunne han kun klargør de ting som han havde tænkt at tage med når han og Rosa skulle tilbage imod Dianthos igen.