Jaspar havde sørget for at staldknægtene var informeret, omkring plejen af hans hest, så han var sikker på de passede ordenligt på ham og gav ham den medicin han havde fået med sig. Manden der havde skadet hans hest var heldigvis blevet indfanget og sad i arresten, fik lov til at betale for dyrelægen så måtte de håbe han aldrig gjorde den slags igen. 
Efter alt det var klaret, tog han hjem for at få sig et kort bad og få skiftet sin uniform, samt spist en smule mad så han senere kunne være klar til sin aftale. Det havde været et høfligt tilbud, han var da glad for hun havde takket ja til at mødes. 

Inden længe stod han foran Det halve svin, nu iført en hvid skjorte og et par grå bukser, rette let på skjorten og spejde rundt efter hende. De havde ikke ligefrem set hinanden i andet end arbejdstøj, så det var lidt svært at spotte hende, imellem tiden måtte han afvise et par lyst piger, det var ikke grunden til han var der. Han bemærkede dog det røde hår og kunne dermed genkende hende, løftede hånden til hilsen, og et smil gled over hans læbe, i sandhed var hun jo en køn kvinde den tanke skubbe han dog væk for nu. Betragtede hende som hun kom nærmere " godt at se dig, skal vi gå ind?" lød det høfligt fra ham. 
Før han ville føre dem indenfor og finde et bord, over i det lidt mere rolige hjørne, langt væk fra en gruppe fordrukne mænd. Han trak stolen ud for hende og fik hjulpet hende ind, før han sendte et nyt smil " hvad kan jeg friste med, jeg skal nok hente?" lød det muntert fra ham, betragtede hende afventende. 

Meira havde lukket kliniken og begyndte at gå til sin bolig. hun havde givet alle de indlagte dyr mad og tog sig nu af sig selv. hun satte håret op i en knold med to fletninger i hver side. hun tog en dragt på som ikke var for fin men heller ikke arbejdstøj. ja hun var jo ikke på arbejde nu. hendes kjole var smuk og god til at bevæge sig i.
hun gik roligt ud fra sit hjem og mod det halve svin hun havde kun været der for gange. hun kom ind i nogle fulderikker engang imellem. hun så efter jaspar og opdagede ham da også efter han begyndte at vinke til hende. hun smilte venligt og nåede over til ham, "i lige måde, ja lad os hellere det" sagde hun roligt og fulgte med ham ind til et bord i en anden ende end den hvor fulderikkerne sad. 

hun satte sig elegant ned og blev skubbet fint og galant ind. hun så på ham og smilte. "et glas rødvin ville være fint" sagde hun roligt og så rundt. hun var her sjælendt nok mest fordi at hun ikke var god til at fulderikker lagde an på hende.
Meira så på jaspar da han gik. han var galant, flot og stærk. men hun vidste ikke helt hvordan hun skulle tage det at blive indviteret ud. hun var da smigert, men var der bagtanker? hun vidste det ikke hun vidste kun at han havde styr på hvordan dyr skulle behandles, især heste, og det tiltalte hende som dyrlæge.

Jaspar smilede venligt til hende, og fik dem begge ført indenfor han var ordenligt opdraget, og vidste hvordan man behandlede kvinder, der var heller ikke mange mænd nu til dags der hjalp kvinder ned at sidde, men han føle det var passende at gøre. 
Nikkede let til hendes bestilling før han gik op til baren, for at bestille deres drikkevarer, der var ikke rigtig nogen bagtanke med dette. Han havde blot følt det var passende efter hendes hjælp, og så var hun jo en køn kvinde det var vel blot et plus i bogen. 
Kort efter kom han tilbage og placerede et vinglas foran hende før han satte sit ølkrus på bordet, og tog plads overfor hende med et let suk. 

Blikket vandrede imod hende, som han hævede sit glas til skål " glad for du ville mødes, tænkte det måtte være rart at se lidt andet ikke?" lød det venligt fra ham. Jaspar var en køn mand uden tvivl, han havde da et par beundre rundt omkring, men han var også meget seriøs omkring sit arbejde, han lænede sig en smule tilbage og virkede ret afslappet nu hvor han havde fri, dog kunne han ikke lade være bare at skæve rundt engang imellem, af ren vane for at sikre sig der var ro. 
Lod sig drikke lidt mere af øllen, før han vendte blikket tilbage til hende " er du så her fra byen?" spurgte han venligt, for at få en samtale igang, det skade vel ikke at lærer hinanden at kende lidt vel?

Meira smilte til ham som han gik op til baren for at bestille til dem. hun så rundt. ja hun havde opdaget der det var et populært sted de var. det halve svin var og blev populært. hun strøg et hår væk fra ansigtet og ventede på han kom. han havde sikkert mange beundrere, han var jo både flot og sød, men for meira var hun i tvivl om hun havde beundrere for hun talte ikke så tit om den slags med dem der kom i hendes klinik.
da han kom tilbage smilte hun. hun tog glasset og kålede med ham. "og tak for invitationen" hun tog et sip af vinen. hun stilte glasset forsigtigt på bordet så det ikke larmede. hun havde klare grønne øjne. å grønne som skoven.

hans spørgsmål fik hende til at smile. måske kunne han ikke se det men hendes højde var lidt anderledes end de fleste menneske kvinder. hun var trodsalt halvt elver, "ja det er jeg. sådan halvt om halvt." hun smilte forsigtigt. hun havde et flammende rødt hår og skov grønne øjne. noget hun sikkert havde fra sin far. hun kendte ham jo ikke så det var ganske enkelt at hendes øjne måtte være fra skovelveren i hende, "hvad med dig, er du fra byen?" hun tog glasset op og tog en tør mere imens hun så på ham. hun vidste ikke meget om sin far andet end at hendes mor  havde elsket ham utroligt mere. det måtte ha været rart at ha en man elskede så meget. hun så på jaspar og tænkte at det måtte være rart at ligge sit job til siden engang imellem. noget hun havde svært ved, når hun så et dyr ha det svært måtte hun hjælpe. hvilket jo ikke var dårligt men det gjorde hun ikke så tit holdte fri.

Jaspar kom til tider på dette sted, stemningen var ofte god og det var ikke udvandt at tage en fyraftensøl med en kollega eller to, jo han var nok en mand mange gerne ville. Men han var heller ikke typen der var sammen med alt og alle, han havde også en halv aftale med Lykke, men det var først når de begge fyldt rundt og heller ikke en garanti. Han sendte hende et smil, før han selv tog en tår af sin øl og fik sat sig lidt bedre til rette, prøvede at lade være med at tjekke omgivelserne det var en dårlig vane, skulle der opstå problemer var der nok enkle der vidste han var byvagt. 

Hans blik betragtede hende en smule, hun var da uden tvivl en flot kvinde det kunne hun ikke skjule, men det virkede dog ikke til hun havde fast partner, han kunne i hvert fald ikke spotte en ring. Lytte roligt til hendes ord imens han drak lidt mere, før han lod en hånd glide igennem håret og smilede til hende "  jeg er født og opvokset her i byen, hele min familie bor her" fortalte han roligt, før han lænede sig lidt frem og lod albuerne hvile på bordet. Jaspar var da nysgerrig på denne kvinde " har du så altid gerne ville arbejde med dyr?" spurgte han venligt, måske sendte hende et let blink lidt flirteri skade vel ikke spor? 
Selv ville han gerne have været i hæren, men det havde hans forældre ikke ønsket, så hans forældre var gået med til at byvagten var bedre, fordi han kom ikke til at gå i sin fars fodspor han ville ikke være dommer. 

Meira havde ingen partner. faktisk var hun ikke sikker på hvorfor hun var single. men det var måske fordi hendes samtaler med dyr og forståelse for dyr havde vagtet tungere end at finde en mand, eller kvinde at dele livet med. hun så på ham med de skovgrønne øjne. så han havde hele sin familie ved sig. det var da skønt. " det lyer da skønt, familie er vigtigt" hun smilte til ham og da han så lændede sig frem tog hun en slurk af sin rødvin. hun drak sjældent. for det gjorde vis hun var fuldt at hendes evne ikke var så styret som hun ønskede.

hun stilte glasset. " jeg har siden jeg fik min evne vidst at jeg skulle noget med dyr. og da min lærermester tog mig ind vidste jeg at det var mit kald" hun pillede lidt ved glasset og så ned i det. hun havde jo forstået dyr siden hendes første hund og det var der hun lærte hendes evne at kende. hun vidste at hendes mor havde mistet sin familie ved de slå hånden af hende. og det havde ikke været nemt for hende og derfor havde Meira måske lidt problemer med at finde ud af noget om dem for de havde jo kun slået hånden af hendes mor fordi hun havde været gravid med Meira, hvilket kunne virke uretfærdigt.

Hun var en køn kvinde og virkede fornuftig, mon ikke en mand eller kvinde ville falde for hende en dag, han var sikker på der var en til hende derude et sted. Blikket gled lidt ned for ikke at se for meget på hende, han sippede lidt til sin øl og lyttede til hendes ord " ja det er fint med familie, selvom de til tider kan være lidt for meget" sagde han roligt og lo en smule " de har det med at spørge hvornår der kommer børnebørn" sagde han og slap et let suk, han var ikke helt klar til at være far endnu, ikke hvis det stod til ham kunne han godt vente et par år. 

Blikket gled tilbage imod hende, og han sendte et varmt smil til hende " det lyder som om du fandt dit kald" sagde han, det var imponerede hun havde sit eget sted, det var ikke mange der kunne sige det. Han havde ikke helt et han havde drømt om, men det var fint nok " jeg startede i byvagten som 17 årig, ville gerne have været i hæren, men min moder var bange for at miste mig så vi gik på kompromis " sagde han. Det var nu også fint nok han kunne godt lide at arbejde, og at det ikke var ensformigt men hver dag skete der nye ting. Drak lidt mere før han lænede sig frem for at hvile på armene, imens han betragtede hende lidt mere " har du så en beundre eller? de er en smuk kvinde, der må være mange bejlere" sagde han venligt.  

Meira kunne ikke lade vær at små grine over hans kommentar med børnebørn og forældre. hun havde ikke det problem for hendes mor var forstående for hun gerne ville leve sin ungdom. "det må også være svært at de sådan forlanger du bare sådan for børn. hvem siger din kone eller kommende kone vil ha børn nu" hun smilte da hun jo ikke vidste om han havde en kone eller var forlovet.

da han talte om sit kald smilte Meira da det jo var sandt. hun elskede sit kald. dyr var vigtigt for hende. da han talte videre om byvagt nikkede og blev lidt mut over at han ikke måtte forfølge sin drøm om hæren. men vis han kunne leve som byvagt var det vel også fint? var det ik? "så det godt du har en forstående mor, det må være rart at dine forældre støtter det du laver og gerne vil ha dig i mange år mere" ja hun vidste godt det lød forkert men det var jo sandt, hun mente ihvertfald bare at hans mor jo havde ret til ikke at ønske han døde i hæren.
da han talte om en beundre eller bejler så Meira af en eller grund lidt væk med et smil, hun så på de mange mennesker i kroen. "ærligtalt så ved jeg det ikke. jeg har aldrig lagt mærke til det vis det er sket. jeg ved dog ikke om jeg har beundre... jeg er ikke god til det der flirteri, jeg ved ikke når folk bruger det mod mig" hun grinte lidt af sig selv og så tilbage på Jaspar. hun smilte forsigtigt da hun jo bare var ærlig. hun vidste intet om at flirte, hun var så dum på det område. Meira vidste dog en ting. hun var ikke ked af hvordan hun levede nu!

Jaspar smilede let til hende som hun reagerede på hans ord, det var vist bare en ting de fleste forældre ønskede, at genere kom videre og de kunne få børnebørn at elske? Ikke at han heller ej på stående fod var klar til at være far, for dens sags skyld havde han heller ikke noget fast forhold " ja det ville også kræve at jeg havde en fast partner, men har sagt de må vente et par år" sagde han for så et grine en smule og ryste lidt på hovedet af emnet. 

Han havde indfundet sig med byvagten, men der var bare ikke helt de samme slåskampe, heller ej de samme opgaver men med tiden var det blevet en vane sag, så længe han kunne undgå det øverste kvarter hvor folk var lidt for snobbet. Lod sig drikke en smule mere af sin øl imens han lytte til hende, og måtte trække i et svagt smil " ja jeg kan godt forstå dem, men det er bare ikke helt det samme, men nu har jeg vænnet mig til det, så længe jeg ikke bliver sendt til den øvre by, de folk kan godt være lidt for meget at hører på" sagde han, det sidste blev sagt med et skævt smil.  
Jaspar elskede sine forældre, de var rent faktisk støttende og flinke folk selvom, man vel altid kunne få nok af dem. Han drak lidt mere af sin øl imens han lyttede til hende, et smil gled over hans læbe. Mødte hendes blik uden tøven og nikkede let " det en skam måske du kan prøve at lægge mere mærke til kropssprog, men jeg havde nok lidt gætte det, for du bemærkede ikke at jeg flirtede med dig og lokkede dig med her, fordi jeg syntes du er en smuk kvinde" sagde han, hvert et ord var ærligt og venligt sagt. Men nej han var heller ikke selv ude efter noget fast, ikke endnu ville hellere nyde lidt rundt omkring " så er de måske også jomfru? ej det bør jeg ikke spørge om, du behøver ikke svarer" sagde han og rystede på hovedet af sig selv før han drak lidt mere øl og lod blikket vandre. 

så han var single. hun smilte da han talte om det krævede en fast partner. "det har du ret i. en partner plejer det at kræve for der skal jo være to til det." hun grinte lidt over sig selv og sit ordvalg. hun så på ham og synes faktisk han var en flot fyr. og venlig var han også.

Meira smilte lidt og vidste godt at øvre byen var lige lidt for snobbede, hun havde nogle gange skulle hjælpe med heste og deres jagt hunde vis herren i huset jagtede. de var altid sådan at det skulle ordnes nu og her og det kunne ikke vente, man de mennesker kunne godt bruge lidt tålmodighed. " jeg giver dig ret, de kan godt være lidt for styrende, så man ikke kan arbejde med dem." hun så på ham, da han talte blev hun stille og rødmede, ej hvor pinligt! havde han virkelig flirtet med hende, ej hvordan kunne hun ikke ha opdaget det, hun troede bare han var venlig og rar, hvilket han jo var.
hun så ned i glasset, knald rød i hovedet. det var pinligt "tak. det er virkelig pinligt. jeg er så van til at være i nærheden af dyr at jeg ikke ligger mærke til menneskernes kropsprog lige så meget" sagde hun ærligt og så op ved hans spørgsmål og blev næsten så rød i hovedet som hendes hår. hun nikkede forsigtigt og tog en slurk af vinnen.

Jaspar smilede og nikkede " ja der skal to til tango" måtte han erkende, dog var han ikke selv klar på at knytte sig på den måde endnu, men også stadig ung og det ville jo nok komme naturligt en dag, lige nu følte han ikke for at stifte familie og lege far. 

Han nikkede og drak lidt mere, før han trak i et smil " åh ja de kan til tider være til besvær nogle af dem, ikke alle men der er en pæn håndfuld jeg ikke behøver møde igen, ofte er deres problemer så små at det kan føles ligegyldigt" sagde han ærligt, rystede en smule på hovedet. Han betragtede hende en smule det var nu meget sødt som hun rødmede, måske det var sundt for hende at komme lidt ud i blandt folk " måske du lidt oftere skulle gå i byen efter arbejde, jeg er sikker på at mænd ville syntes om dig" sagde han ærligt. Hun var jomfru ? det var et rigtig gæt så " det ikke noget at være flov over, jeg er sikker på du finde en at være sammen med første gang, så du føler dig tryg" forsikrede han og smilede varmt. 
Det var måske forkert at tænke det kunne være ham, men han ville ikke presse sig på det fortjente hun ikke. Han drak lidt mere og lænede sig en smule frem " men jo de er da en køn tiltalende kvinde" måtte han erkende. 

ja to til tango. ellers ville der hverken kunne komme børn eller kærlighed ud af det. hun smilte forsigtigt til ham. 
da han talte in at der var folk han helst ikke ville blandes ind i deres problemmer nikkede hun anerkendende. 

at han pludselig sagde hun burde gå i byen mere i byen og at han ville synes om hende bed hun sig lidt i underlæben. hun havde aldrig tænkt på at hun en dag skulle finde en partner, mest af alt fordi hendes mors historie gik igen i hendes hoved og at hun ikke var just den bedste til mennesker som til dyr. hun så op på ham og da han talte om at finde en at være tryg ved. ja det skulle hun men hvem sagde det blev en mand? det kunne vel også blive en kvinde måske... men det sagde hun ikke højt
"jeg har altid rigtigt tænkt på at finde en partner, nok fordi jeg ikke kan læse menneskers kropsprog lige så tydeligt som dyrs" sagde hun og roede lidt ved glasset og så op på ham da han tog en slurk øl mere. var hun virkelig så køn og tiltalene som han sagde eller var det fordi han var fuld han sagde det eller var det bare fordi han var rar? hun vidste det virkellig ikke.