Krystallandet
Charmander 24.07.2023 19:07
Siden skybruddet havde Leon haft det noget så mærkeligt. Hvergang han så eller tænkte på Frederik kriblede det i ham, men det forstod han nu ikke helt hvorfor. De var jo bare venner, der var jo ikke sket noget i minen. De havde bare holdt sig tørre og ventet på skydbruddet. " Gå nu ikke for langt væk, Leon. Du skal tidligt op i morgen " lød moderens blide stemme som hun så ryggen af sin ældste og eneste søn. " Ja mor " lød det med et smil fra ham, som han så sig selv over skulderen og vinkede kort farvel. Han skulle bare ud og strække benene, lige rense tankerne. Vigtigst af alt, lige have en pause fra sine søstre. Leah Augusta havde været så flyvsk i hans verden. Så at komme lidt væk gavnede ham kun.
Oktober måned var endnu lun for sig og de havde ikke set skyggen af regn i halvanden uge. Men som han kom afsted, sikrede han sig ganske ofte lige at ingen fulgte efter ham. Han stolede ikke helt på sine søstre, men intet indikeret at han blev forfulgt, så en lettelse kom til ham da han efter nogen tid nåede til den forfaldne mine. Leon stod i åbningen af den, kiggede omkring. Der hvor bålet havde været, stod endnu med sine rester, som der ikke havde været nogen dage siden dengang. Boblen havde aldrig forladt stedet.
Han trådte ind, pludselig ramt af en eller anden mærkelig genskabelses følelse, som han så flashbackene for sig. Vejrtrækningen steg og brystkassen hævede sig, klumpen i halsen fyldte i svælget og kinderne blussede op. Hvorfor mindede det ham om deres tungekys og hvordan Frederik havde presset sit deres stive underliv mod hinanden.
Leon tog hænderne til hovedet og rystede lidt på dem. " Nej nej-nej " mumlet han for sig selv og ville ud af den tanke gang. Det var jo ulækkert, det burde slet ikke være noget han erindret.
Hvad som måske føltes som blot fem minutter, var i virkeligheden tæt på en time, men han havde fundet en ro i sig selv igen. Han havde sat sig op i en af de ødelagte vogne. Benene var trukket let ind mod kroppen med lårene, rygget lænet godt tilbage og hånden lå under bukserne på legemet. Tankerne var gået i stilstand, men som han rørte sig selv, faldt tankerne kontinuerligt ved Frederik og deres snav.
Hånden lagde sig, brynene tætnede let og øjnene smallede let. Små nynnende brummende lyde forlod ham og han mærkede hvordan det stivnede i hans favn og han lod tommelfingeren glide henover hovedets følsomme punkt. " Frederik.. mmh..hvorfor " mumlet han let i sagte støn til det. Hvorfor var Frederik problemet i hans liv.
