Blanche havde stadig kun været i Tusmørkedalen i et år, og det var vildt så hurtig det år var gået efter hun nærmest var dukket op foran Edgar dørtrin drivvåd efter det vejr der havde vejret den aften. Blikket gled rundt mens hun bevægede sig rundt i Tusmørkely, hun vidste hun ikke ville for langt væk og ikke alene men hun var i hvert fald alene på denne fridag så det måtte hun finde sig i. Blikket gled over mod en bod der solgte kjoler, og de var da nogle ret flotte kjoler selv om Blanche nu godt kunne lide den hun havde, grøn med med den hvide blonde kjole ind under. Farverne matchede godt sammen især med hendes røde hår, der hang ned langs ryggen krøllede ret vildt. Hun måtte nive i sig selv for at gå videre, måske hun kunne købe en kjole en anden god dag det var vel værd at spare op kunne man da sige i det mindste. Så havde man noget at se frem til, især hvis man lagde penge til side fra tid til anden.

Tusmørkedalen var altid koldere end hvad Leah forventede, men heldigvis, så havde hun pakket til at skulle hele vejen til Nordlandet på et tidspunkt for at besøge en af de godt betalende kunder. Værende let kuldskær i dag, havde hun klædt sig i en lang rød kjole, med en hvid langærmet underkjole indenunder. Kjolerne var dog bundet op ved det højre ben, sådan at hendes erhverv talte for sig selv. Leah tog ikke som sådan fridage, for som selvstændig, måtte man selv styre hvor meget indtægt man fik. Det gjorde dog også, at hun selv måtte vurdere sine kunder, sådan at hun ikke endte i en kattepine.
Leah trådte ud af et hus, hvor hun lige havde været gæst hos en solsky kunde. Det gjorde også hun selv var lidt blegere, havde en lille hovedpine og var en my træt. Det var dog ikke noget der kunne ses på hende, at hun var træt. Hun gik ikke og hang og trak sig selv afsted, men bar sig selv værdigt og var ikke genert for at lade sit blik lande på mulige kunder som hun gik videre. Som hun drejede om et hjørne faldt hendes øjne dog over en rødhåret kvinde, ligesom hende selv. Udsynet fik hende til at stoppe helt op. Hun tog et let tag om sine krøller, hvor en tot af det vilde hår havde sneget sig frem på skulderen. Leah var sikker på at hun forleden havde set kvinden. Ja, hun var næsten helt sikker på at hun arbejde for @[Edgar]. Målrettet gik hun over for at gå ved siden af pigen af samme erhverv. “Godaften, musse,” lød det roligt fra hende, helt selvsikker i hvad hun kaldte den unge kvinde ved hendes side. “Jeg har ikke kunne lade være med at se, at du har arbejde hos Edgar… Og jeg overvejede bare… Hvordan er du endt i erhvervet?” undrede hun sig og så mod den unge kvinde, selvom hun stadig stod ved siden af hende. Leah selv havde en aftale med Edgar om at hun kom forbi en gang imellem, og til trak kunder, eller blot for at hun havde et sted, hvor hun kunne være, mens hun besøgte sine kunder i Tusmørkedalen.

Blanche kunne ikke lade værd med at se en direkte lighed i deres udseende, da kvinden kom over til hende og bare direkte talte uden videre til hende. "Og det kommer dig ved hvordan?" Armene blev lagt over kors, mens hun overvejede om hun overhovedet skulle fortælle hvorfor. Men lige nu var kvinden en komplet fremmede, uanset hvilket ligheder i udseende der måtte være blandt dem, det var jo ikke lige frem den bedste måde at starte en samtale på, åh hey jeg hører du arbejder for. Nej det kunne da have gjort på en anden måde, Hun trådte en smule væk fra kvinden hun ønskede absolut ikke at stå alt for tæt på hende. Og havde hun kaldt hende musse? Et undrende bryn gled op mens tankerne stod på, "og sagde du lige musse?" Kom det fra hende mens hun lagde hovedet let på skrå. 

Der blev trukket lidt på skulderen, som betød det ikke rigtig noget, at Leah kaldte kvinden for musse. “Ja. Er der noget galt i det?” undrede hun. Leah lagde ikke selv noget betydning i kaldenavnet, så for hende betød det ikke noget.
Leah trak på et skævt smil, som den unge kvinde ved siden af hende svarede. “Fordi du er kollega, og vi må være der for hinanden.” Det var jo en nok forklaring, men det var måske ikke den fulde sandhed. Faget var jo ikke for alle, og de unge kvinder havde desværre en tendens til at søge til erhvervet, når ting blev den mindste smule besværligt. De kastede af og til bare håndklædet i ringen og kastede sig i Sharas favn, for at blive lystpige i stedet. Leah mente selv, at den evne, der var blevet aktiveret, da hun mistede sin mand, havde sat kursen for hende. Hendes evne ville jo blive for meget for en partner og gøre dem… Ja, sindssyg. Og hun kunne heller ikke have et almindeligt arbejde, hvor hun havde kollegaer, hun blev ved, for så blev de påvirket. Hun blev nødt til at være omrejsende. Leah følte at kortene var lagt for hende og der var ingen anden vej.

Om der var noget galt i at kvinden kaldte hende det? Ja hun var en fremmed og hun kendte hende bestemt ikke nok til at lade hende give et kælenavn.. "Ja du er fremmed og jeg kender dig bestemt ikke" pointerede Blanche mens hun rettede sig op. "Jeg synes ikke jeg har set dig på bordellet" kom det fra Blanche, og det kunne hun virkelig ikke have husket at hun havde set en som hende der. Hun snakkede fint med de andre kvinder der arbejdede der, men der var bare noget ved hende der sagde at det nok ikke ville blive verdens bedste samtale med hende. Men hun måtte vel se an med hvor hen kvinden ville, jaja de kunne være kollegaer og hvad så? I teorien i dette fag havde de vel mange, og en hver kunne vel komme og sige jeg er din kollega.. Men selv om kvinden mente de måtte være der for hinanden, havde hun jo de andre kvinder på bordellet som hun allerede kunne snakke fint med næsten om alt muligt, selv det som måske ikke helt var det fedeste at få snakket om. Det var ikke fordi Blanche lod til at fører samtalen videre ud over det hun havde sagt før, hvis kvinden ellers ville noget måtte hun være den der førte samtalen videre hvilket vel var fair når hun jo havde været den der netop havde startet det hele. 

Leah løftede et bryn af den unge kvinde som tydeligvis ikke brød sig om at være blevet kaldt musse. For Leah var det jo næsten som at sige frøken, frue, og andet, bare mere nede på jorden, og især for en kvinde som hende her, som var yngre end Leah og vurderet til at være uerfaren, sammenlignet med Leah selv. “Okay, men jeg tror altså ikke det får mig til at stoppe med at kalde dig musse,” Et smørret smil spredte sig på hendes læber, som hun drillede den unge kvinde. Hun var da en noget snerpet en, var hun ikke? Leah sørgede for at finde alle de ‘fejl og mangler’ der var ved kvinden, så hun selv kunne føle sig lidt mere overlegen og uerstattelig. Til gengæld, så var det jo heller ikke så længe siden Edgar og Leah havde lavet en aftale, så det ville jo også være mærkværdigt, hvis Edgar havde fundet en til at erstatte hende... Men måske var det omvendt? Edgar havde brug for en garvet kvinde med evner der var til fordel for salget og tiltrak flere typer kunder - kunder med samme forbandelse som Edgar selv.
Hun trak let på en skulder, som hun nævnte, at hun ikke havde set Leah på bordellet. “Nej, det er nok også rigtigt,” lød det lavt, som hun pillede lidt ved det, der var på boden. “Jeg er omrejsende, så jeg kommer kun ved særlige lejligheder. Jeg arbejder derfor  ikke specifikt for Edgar, men… Vi har en aftale,” hun trak på et snedigt smil og så mod den unge kvinde. Måske vidste den unge kvinde allerede, hvad det handlede om. Blod. Men samtidig, så ville Leah heller ikke fortælle, at det var første gang hun arbejde i Tusmørkely med Edgar som sin rygstøtte. Hun havde de sidste mange år skulle arbejde alene. “Hvor længe har du så været hos ham?” undrede hun sig. Hvis ikke den unge kvinde var samarbejdsvillig måtte hun jo ty til hendes chef. Hun skulle nok få det af vide, som hun ville.

Blanche kunne ikke undgå at rulle med sine øjne, noget slap man vel ikke for men så var kvinden vel også selv uden om at hun rullede med sine øjne over hende. Kvinden var uden tvivl en anelse nærgående, til gengæld kunne Blanche vel altid brokke sig til Edgar om hende om han ville tage sig af det anede hun dog ikke.. De snakkede jo fint sammen Edgar og Blanche, så mon ikke hun sagtens kunne brokke sig til ham om hende? Eller ville det være for underligt, komme tilbage til bordellet og brokke sig fordi man havde mødt en træls person? Blanche blik var stadig rettet mod kvinden, mens hun lyttede til hvad hun fortalte. "Omrejsende lystpige? Kan man det?" Hovedet blev lagt på skrå, ikke fordi hun var vildt nysgerrigt om det men hun undrede sig da over det. "Jeg kommer ikke til at slippe for dig hvis jeg ikke siger det vel?" Kom det fra Blanche mens hun rettede sig op. "Et års tids" kom det endelig fra hende, ikke fordi hun havde voldsomt meget lyst til at fortælle hvor længe, men kvinden så irriterende ud til nok ikke at ville gå hvis ikke hun sagde det.