natten havde været sjov for mange folk ude i byens gader, så Batella havde tager til byens market denne dag for at holde øje med hvad der skete rundt omkring. hendes hørelse fejlede intet så hun hørte alle snakke og grine. Batella var en, bogstavelig, lille sjæl. hun havde lige tjent nogle krystaller for at flyve fra den ene ende af byen til den anden med et brev. og det betød nu at hun gerne ville købe lidt frygt til sig selv. hun var også begyndt at blive sulten.

Batella lavede ekkolokalisation for at se, hun var som flagermuse normalt var halvblinde. og i daglyset var det ikke bedre. hun kunne se omrids men ikke hvad de var. hvordan de så ud eller noget andet. hun sad på et tag lige nu for at finde ud af hvor frugten var, hun snussede og lavede ekko, men hun missede boden hvergang. det var hele tiden nogle som bare havde købt frugt og gik og spiste af det.
Batella blev mere og mere sulten af duften. hun hoppede ned fra taget og svævede ned på jorden, hun landte elegant og begyndte at gå efter duften af frugt. hun kom til boden og hoppede lidt for at blive set. "undskyld.... undskyld mig, må jeg bede om noget frugt?" men manden der ejede boden overhørte hende og hun blev skubbet af mennesker der også ville ha frugt. så hun blev overset og overhørt. IGEN! hun var nogle gange træt af at være så lille. men andre gange var det en fordel, lige nu var det dog ikke.

Batella prøvede igen men denne gang tog hun sine vinger og klør op på bordet og hev sig op. men en kvindes taske blev stilet på hendes små sarte klør så hun måtte slippe og hoppe ned på jorden igen. hun var skuffet. når market var fuldt blev hun overset og skubbet til. hun gik over til en bænk op af en væk hun ekkoet sig frem til, hun hev sig op og tog sig til maven. hendes lille krop trangte til mad og hun var ikke godæder hun spiste kun frugt.

Af en eller anden grund rumlede Dot mave, så det var vel på tide at finde bare et eller andet at spise og hun havde solgt forholdsvis godt, hendes kurve var i hvert fald hamstret væk. Blikket gled over en frugt bod som hun nærmede sig, og det lignede der var en der forsøgte at få mandens opmærksomhed. "Må jeg bede om 4 æbler" kom det fra Dot, det skete heldigvis og hun betalte manden hvor efter hun vendte blikket mod væsenet der havde forsøgt at fange mandens opmærksomhed, men vist bare haft en del uheld med sig. Dot rankede sin ryg hvor efter hun bevægede sig over mod bænken personen  havde sat sig på. "Du kan få 2 af mine æbler" kom det fra Dot, hun havde trods alt 4 æbler, og hun kunne vel godt undvære 2 styks, det ville jo ikke være voldsomt slemt. Men hvordan personen ville have det, at få hjælp af en komplet fremmede person, det anede Dot faktisk slet ikke.. Nogle ville jo gerne tilbyde den hjælp man kunne få, også var der folk der ville være så forbandede stædige at man bare ikke kunne snakke med dem overhovedet. 

klik klik... der var trin på vej mod hende. hun kunne tydeligt høre trinene kom tættere og tættere på. hun se op da en stemme lød. hun var jo ikke døv bare halvblind. skikkelsen var høj i forhold til hende. skikkelsen var ikke bred, en kvinde! skikkelsen havde lidt former så vidt Batella kunne fornemme. en ung kvinde. hun slikkede sig om sine læber da kvinden talte.
først sagde Batella intet men sendte så et købte stort smil mod kvinden. hun var ikke højere end 40 cm så hun var jo ikke høj. hun rykkede lidt på sig så kvinden kunne komme til at side ned også. "tak skal De ha, kan jeg gøre noget tilgengæld.?" spurgte hun glad, med de smukke blå øjne hun havde. hun åbnede munden svagt og lavede et ekko mod hende for ligesom at sætte former og ting på hende. hun viprerede med ørere for at hører sine ekkoer. hun kunne ikke lige fornemme om det var et menneske eller hvad det var. men personen var sød at tilbyde to æbler til et lille halvdyr hun ikke kendte var sødt. men Batella var jo også optimist så hun så ikek ondt i verden. hun var meget glad for at folk bare talte med hende. vis kvinden her havde sat sig uden at tilbyde æbler var det også godt nok og hun havde nok spurgt om hjælp der.
Batella lagde sine kløer på skødet for at gøre plads til kvinden vis hun nu ville side ned. Batella var nok den mindste i sin omgangskreds. ja hun havde hørt at der fandtes folk mindre end hende men hun havde ikke mødt nogle mindre end 40 cm. hun var jo også kun en flagermus. vis hun nu havde været hund eller kat havde hun måske været højere og set mere. men som frugt flagermus blev hun desværre tit overset. det gjorde ondt. meget ondt at blive overset.

Halvdyr var nok ikke det væsen som Dot havde stødt ind i flest gange, men de var nu fascinerende på hver deres måde kunne man vel sige. Hun rakte de 2 af æblerne til personen, mens hun selv puttede et af de 2 andre i posen hun selv havde. Hvor efter hun tog et bid af sit æble. "Om de kan gøre noget til gengæld? Nej det behøver du skam ikke" kom det fra hende mens hun satte sig ned ved siden af personen. "Mit navn er for resten Dot" tilføjede hun mens hun gumlede videre på sit æble, selv om hun ikke syntes at æbler var det der mættede alder mest i verden, så var det jo stadig mad og mad var jo godt at få, også gav det også noget saft og dette æble var især saftig. 

Batella sad roligt og så kvinden tog noget op fra posen og rakte det hende. hun satte kløerne i et af hvert æble, og satte dem på sit lille skød. hun smilte til hende og bukkede hovedet dybt. "så siger jeg tusind tak. det var meget gavmildt af Dem" hun mærkede hun satte sig og fortalte så sit navn? Dot eller sagde hun Spot? nej det kunne ikke være Spot det lød for underligt. det måtte være Dot. "hyggeligt at møde Dem jeg er Batella, og undskyld vis jeg ikke ser på Dem som man plejer. men jeg er næsten blind, jeg er jo trodsalt en flagermus" sagde hun med et smil og vendte hovedet ned mod sit skød. ja hun så ikke rigtigt på Dot, hun ville gerne se øjenfarve, hår farve, tøjet de forskellige bar men hendes liv var i silhuetter og skikkelser. så hun så ikke så meget på ansigtet som andre gjorde.
Batella tog det ene æble af sin klo og tog fat i det andet æble. "mmmm det dufter meget lækkert" sagde hun og tog en bid. hun kunne lugte saften der kom ud af æblet fra hendes kløers aftryk, hun tog nogle små bider da hun jo ikke havde så stor en mund. hun nød smagen og man kunne nærmest fornemme hvordan hun strålede af glæde. nu hvor folk nærmest overså hende var hun glad for at blive set af Dot! 

Dot lagde hovedet let på skrå, mens personen snakken som meget snart præsenterede sig som Batella. "Hyggeligt at møde dig Batella." Et skævt smil gled hen over Dot læber. "Du er den første flagermus jeg har mødt, og det må være mærkelig at være næsten blind" kom det fra Dot. "Jeg tror ikke jeg vil kunne forestille mig, specielt når jeg altid har kunne se" kom det fra hende mens hun havde sit undrende ansigt udtryk placeret. Hun så kort ned på sit æble, da det kom fra Batella at hun syntes det duftede meget lækkert, den tanke havde Dot ikke rigtig skænket æbler. De kunne smage fantastisk men lige frem duftet nøje til dem havde hun aldrig, og det ville hun nok heller ikke komme til.. For når det kom til at få frugter i Dot hjem, ville de typisk ryge hurtig ned lige så hurtig som de kom ind ad døren til hendes karavane vogn.

Batella var født næsten blind så for hende gjorde det ingen forskel hun smilte stort og tyggede af munden. "der er vidst heller ikke mange af os. jeg ved jeg har nogle brødre. men jeg ved ikke hvor" selv om det var trist smilte hun stadig som om alt var godt. hun var trosalt optimist. 
duften af frugt gjorde altid en forskel for dyr. de havde jo en bedre sans for dufte, hørelse, og/eller syn. i Batellas tilfælde hørelse og duftesans var i højsædet. hun tog en bid mere og lyttede mod Dot. "undskyld jeg spørger men hvad er Deres race Frøken Dot?" spurgte hun da hun jo tydeligt ikke kunne se det jo. hun var nysgerrig omkring andre hvad de var og hvordan de var. Batella var ikke rigtigt bange af sig. men nok fordi hun mente ALLE havde en god side. og Dot var i sandhed en af dem med godhed i sig. Batella havde en lille kjole på som lignede noget til at barn. men hun var jo ikke meget højere end et barn. den var sort og enkel. hendes sko var lavet til hun skulle smide dem hurtigt og derefter side på træer eller stolper med sine føder.

Dot lyttede til hvad Batella sagde, hun kendte godt den der følelse af ikke vide om man havde søskende selv om man måske havde en fornemmelse. "Mmm der er vel en lille chance for jeg kunne have søskende også. Men når jeg aldrig har mødt min mor er den del ret usikker" kom det tænksomt fra Dot mens hun spiste æblet færdig i hvert fald det første. Blikket drejede mod Batella da hun spurgte hvilken race Dot var. "Jeg er et menneske" kom det fra hende, det var i hvert fald det Dot havde fået af vide hele sit liv af sin far. Også selv om hun havde lidt spidse ører end andre, men selv mennesker kunne jo godt have spidse ører kunne de ikke? Det var Dot stensikker på, ikke at hun havde set andre der havde lidt spids på ørene som hende selv. 

Dot virkede sød og hun forstod godt at hun var usikker når hun ikke kendte hendes mor. "det lyder ikke helt sjovt" hun smite forsigtigt og var ikke engang halvvejs igennem æblet med sin lille mund. hun lyttede da hun svarede på hendes spørgsmål. "menneske okey, jeg er halvdyrs flagermus. også derfor jeg er så lille i forhold til andre." hun smilte til hende og vidste ikke at Dot havde spidse øre, hun kunne jo ikke se det. men hun vidste da at elvere havde spidse ører. det havde hendes pleje mor fortalt hende.
"jeg er nogle gange ked af at være lille, men andre gange er det praktisk, jeg er dog glad for De ville gi mig noget frugt nu hvor jeg blev overset  af købmanden" hun så ned på æblet og legede lidt med det. hun var ikke rigtigt glaad for at blive overset. det var trist men hun overlevede. det var vel det vigtigste? var det ik?

"Tjah ikke alt er skæg i livet kan man sige" kom det fra hende mens hun gav sig til at spise af æble nummer 2 Dot pillede dernæst ved håret efter noget af håret, havde forvildet sig ind foran ansigtet.  Mens hun vendte blikket mod Batella endnu en gang. "Man kan da sige det da noget specielt når man møder et halvdur for første gang, ikke at jeg dømmer nogle for hvordan de ser ud eller hvad de er. Men det er altid spændende at møde andre racer" kom det fra Dot,  "Jeg er typen der gerne hjælper, i hvert fald de gange hvor jeg har tiden til det" tid var jo også en ret stor faktor som kunne spille ind, om man lige havde tid eller overskuddet til at hjælpe. 

Batella nikkede til hende og så mod hende og smilte. det var jo sandt det hun sagde. hun fik dog lidt overraskede øjne. "er det virkelig første gang De møder et halvdyr. der er ellers så mange rundt omkring, jeg kan ikke sige hvor men når jeg flyver fra sted til sted kan jeg fornemme en masse slags halvdyr" sagde hun roligt og vidste hun havde opfanget øre på noget der mindede om et menneske. så hun var ikke det eneste halvdyr. faktisk gik der mange forbi dem når de nu snakkede om dem. det var ihvert fald en fjeredel der var halvdyr. men ikke så små som Batella. hun havde hørt om nogle der virkelig var små men dem havde hun ikke mødt eller "set" endnu.

Nu hvor Batella nævnte det, så var det da muligt men hun havde nok aldrig snakket med en direkte. "Jeg tror stadig du er den første jeg har snakket med, men det kan være det bare ikke er noget jeg direkte har tænkt over" kom det fra hende.  Mens hun lyttede til hvad Batella sagde. "Imponerende" kom det fra hende mens hun betragtede Batella med sine tofarvede øjne. "Men det kan nemt tænkes, at jeg er mere opmærksom på den slags nu når man nu har en man har snakket med det om. For når man bare er sig selv og sin hest, er det ikke fordi man ligger mærke til så meget i den stil" kom det fra Dot. 

Dot kunne jo ha ret i at hun ikke havde talt med andre end Batella. men hun synes det var synd at Dot ikke virkede til at ha mødt andre halvdyr. de gjorde jo ikke nogle noget normalt. de var som mennesker med dyregener. så så anderledes var de vel heller ikke. "måske vis De ser rundt imens de er med Deres hest kan det være de opdager mere" hun skulle ikke kunne sige det, men man hvor ville hun ønske hun kunne se. for Batella var synet jo ikke så vigtigt som hørelsen. hun tog en sidste bid af æblet og pustede ud. hun var mæt. men så havde hun et æble til i morgen jo. hun smilte til Dot. "er der andre racer De ikke har mødt?" spurgte Batella nysgerigt. hun ville ikke snage men hun vidste at nogle racer var lige foran en uden man vidste det. man skulle bare kigge og høre bedre end man normalt ville.

Selv om det ikke krævede voldsomt meget at kører med karavane vognen og hesten, så skulle hun jo stadig have øjnene på vejen, det ville måske gå lidt galt hvis hun pludselig bare begyndte at kigge rundt. "Mens jeg styrer vognen med min hest er det i hvert fald bedst bare at holde blikket rettet lige så der ikke sker nogle uheld. Men de gange hvor man så står stile eller tager en pause kan man i hvert fald bruge tiden på at se hvad man egentligt kan ligge mærke til, som man ikke har tænkt over før" kom det fra hende mens hun strakte sig. "Der er vel altid nogle man ikke har mødt endnu, jeg har mødt flest mennesker, så jeg tror der er en del racer jeg endnu har til gode at møde" kom det fra hende mens hun så ned mod Batella. 

det var jo rigtigt nok men hun troede jo bare at kvinden Dot red på hest, ikke at hun kørte vogn. men det kunne man nemt gå glib af når man tænkte på hun var næsten blind. hun nikkede og smilte forsigtigt "det kan De gøre. det vil måske gå galt vis de ikke er standset." hun smilte varmt og tog sig til sin lille mave. hun var godt mæt nu.
Batella vendte hovedet mod hende da hun sagde hun havde til gode at møde racer. "vis De støder på andre flagermuse halvdyr vil De så ikke sige til dem at de muligvis har en søster her i byen" hun håbede at få en bror eller to tilbage. hun havde ike set dem siden de flugtede til byen. hun manglede dem nogle gange. bare for at kunne snakke med andre som hende.

Batella strakte sig lidt og gabte. selv om kl ikke var mere end middag så var det mange for en nat person som Batella. hun  gned sig lidt i øjnet med den ene klo's side så hun ikke skar sig i øjet.

"I Hvert fald er det altid et godt råd at man orientere sig når man er på hest, eller vinger?" Kom det fra hende mens hun trak kort på sine skulder. "Desuden er der vist en del der kommer til skade, hvis det ender galt kunne jeg forestille mig. Den anden, min hest og ikke mindst mig" kom det fra hende. Blikket gled ned mod Batella da hun snakkede igen. "Hvis jeg husker det skal jeg nok, jeg skal i hvert fald give det et forsøg med at huske det hvis jeg støder på andre af din slags" kom det venligt fra hende. 

Dot var en sød pige synes Batella. hun smilte forsigtigt til hende og gabte lidt igen. "det vil være forfærdeligt... og tak" hun gned lidt i det ene øje og mærkede trætheden, hun var ikke van til at være ude så længe. 
"undskyld mig Dot men kl er vidst mange for dette natdyr, jeg vil smutte tilbage til min bygning og sove. tusind tak for æblerne. det var virkeligt sødt af Dem." hun hoppede ned fra bænken og tog og spredte de flagermuse vinger hun havde. "jeg håber De for en god dag" sagde hun glad og bed i æblet og lettede og fløj modd de faldefærdige og efterladte bygningers del.

//out

"Det var så lidt Batella og ømh sov godt" kom det fra hende mens hun rynkede brynet en anelse mens hun så hvordan Batella rejste sig fra bænken og spredte sine vinger. Se dette var i hvert fald interessant at følge med i, selv om det bare var en flagermus der bredte sine vinger, men hvis man ikke før havde set en gøre det var det vel nyt for en. Hun betragtede hvordan Batella lettede hvor efter hun selv rejste sig, det var vel på tide at komme tilbage til den gode gamle vogn..