Det var en tidelig morgen, normalt ikke dette tidspunkt Faizan valgte at stå helt op på, men tiden var kommet til en mindre udflugt. Han skulle besøge en ven i Medanien, der ejede en mindre vinplantage dette var dog ikke kun den eneste grund, som altid skulle han ud for at få sine lyster stillet. Velvidende at hans hustru stadig lå og sov, men en aftale var en aftale, og han kunne blot ej blive tilfredsstillet nok af det kvindelige køn, selvom det var blevet forsøgt mange gange. 
Imens han var ved at påklæde sig til rejsen, blev der nede i den ene gård klargjort hans rejsevogn, denne gang var der dog kun to der skulle med. Han havde valgt at give sin trofaste slave fri, de næste par dage fordi der igen grund var til, at hun skulle se hvad han fortog sig, derudover kunne hun hjælpe til med hans 5 årige datter. 

Ashan hans unge slave skulle med, på sin første rejse med ham hvilket var spændende på mange punkter, en ting var sikkert det skulle nok blive en begivenhedsrig tur. Langt om længe fik han iført sig, en mørklilla silkeskjorte, er par hvide bukser og et par lædersko, de sædvanlige smykker som han altid bar sig, der ofte indholdet en smule magi for at dæmpe hans evner. Han forlod endelig sit værelse for at bevæge sig ud, den unge knægt burde være ved at være klar, han havde sikret sig at staldmesteren havde brugt lidt tid, på at træne ham til at være kusk. Faizan rankede ryggen som han trådte uden for og gik imod den velkendte vogn, alle hans ting burde allerede være placeret indenfor, stoppede op og lod blikket vandre imod hesten der skulle med på turen " er de klar knægt?" spurgt han, denne gang lidt mere formelt fordi der var andre folk nær dem, tonen imellem dem var altid anderledes når de var alene, og han lod knægten være sig selv. 
Han lod sig kort træde hen for at åbne døren og kigge ind, der var redt op i den rimelige store seng, og ved det lille køkken var der rigeligt vinflasker placeret, samt en kurv med madvarer til de første dage. For en gang skyld havde han valgt ikke at tage sin personlige kok med, det ville han sikket fortryde senere, men han ønskede at være alene med knægten på denne tur. 

Ahsan var stået op før Zaladin havde fået sko på, blot for at være sikker på at alt var klar til den lille rejse han skulle med prinsen på. I hele den forrige uge havde han sørget for at få finpudset sin evne til at styre hestevognen, det gik jo ikke at prinsen kom til skade på turen, for det ville mene han selv ville miste liver, så snart fyrsten fandt ud af det. Han var gået ud for at tjekke alt var klar, at alle ting var der og ikke mindst at hans tøj sad perfekt. De mørke haremsbukser blev børstet let af, blusen rettet til så den sad bedre om hans skuldre.

Det virkede næsten uvirkeligt at det kun var prinsen og ham der skulle afsted, men på samme tid var han sikker på det blev fantastisk alligevel. Det ville være underdrivelse at sige at Ahsan glædede sig til at komme afsted og være alene med Faizan, men han vidste også de havde et møde i Medanien der også skulle nås til tiden, hvilket han naturligvis også ville stræbe efter at nå. Som han så prinsen komme mod ham, bukkede han let hovedet ”Ja, deres højhed. Lad mig vide når de ønsker at påbegynde rejsen.” svarede han og så på prinsen med et neutralt ansigtsudtryk. Der var trods alt mennesker omkring dem, så han måtte endnu forholde sig i skindet, i hvert fald indtil han var sikker på der ikke var andre der kunne høre dem. Ahsan gik hen til hesten og strøg den let over mulen og rettede da de violette øjne mod prinsen og afventede ham. Han kom over til døren der var åbnet og stod klar til at lukke den, når der blev gjort tegn til det.

Faizan så også frem til denne tur, han havde selv brug for at komme lidt væk fra paladset og især sin hustru, nu havde han jo også denne tur alene med knægten. Dog klar over han løb en risiko ved at være alene afsted på tur, men hvem turde skade en prins? og få fyrstens vrede at mærke? Man ville være godt dum hvis det var på den måde. Han var dog sikker på knægten nok skulle være god, han havde trænet hårdt og Mikhail, havde vist lært ham nogle kamp teknikker skulle det blive nødvendigt. 

Prinsen så frem til at nå ud fra byen, så de kunne snakke lidt mere normalt sammen, for nu forholdte han sig top professionel. Blikket vandre imod den unge slave, kort bemærkede han påklædningen den behagede ham, selvom den nok snart ville ende med at ligge på gulvet i vognen. " jeg er klar nu, jo før jo bedre vi kommer afsted, inden der kommer for mange rejsende" erkendte han roligt, at holde i kø var ikke noget han kunne overskue. Han nikkede engang før han lod sig træde ind i vognen, og lukkede døren for at gå hen til sengen hvor han satte sig behagligt. Her skubbe han den lille lem op på væggen, så han kunne se ud til hvor Ahsan sad " Ahsan du skal nok klare det" lød det lidt opmuntrende fra ham " væk mig når vi når længere væk fra byerne okay?" sagde han, før han lukkede og selv lagde sig ordenligt ned på sengen. 
Som de skulle igennem byen, måtte han dæmpe for sine sanser hvilket gjorde ham en smule træt, så han lod sig hvile en smule der var heller ikke noget at lave lige nu. Knægten skulle også fokusere igennem byen, der skete altid en del dog var folk gode til at flytte sig, når de så mærkerne på vognene der fortalte det var fra paladset. 

Ahsan var sikker på det nok skulle gå fint, han havde trods alt fået lidt træning i at bruge våben nu… I hvert fald hvis det blev højst nødvendigt, hvilket han inderligt ikke håbede. Desuden, hvem ønskede at angribe prinsen med tanken om fyrsten? Han håbede blot ikke det kom så langt, men inderst inde ville han glædeligt dø, hvis det betød prinsen overlevede.

Ahsan lod de violette øjne hvile på prinsen og han bukkede hovedet ærbødigt ”Som de ønsker deres højhed” svarede han og lod ham komme ind i vognen, hvor efter han lukkede døren efter ham. Han gik op på pladsen og tog i tøjlerne og før han satte hestene i gang, hørte han Faizan’s opmuntrende ord, hvilket gjorde han ivrigt forsøgte ikke at smile for meget og forsøgte at holde de let opblussede kinder gemt, før hestene satte afsted. Han skævede sig kort over skulderen og nikkede ”Selvfølgelig” svarede han og vendte atter blikket mod vejen så der ikke skete noget. Der var heldigvis ikke alverdens rejsende på vejene endnu, så turen gennem byen var slet ikke så hård som han først havde frygtet, hvilket også betød det gik ganske nemt. Som byen forsvandt ud af billedet i baggrunden og de nu bevægede sig mere ud i det åbne, hævede han den ene hånd og bankede på lågen ind til Faizan. Han var ikke sikker på han bare kunne stoppe vognen, køre den ind til siden og så gå ind til ham, for hvis vognen ikke blev gemt ordentligt og folk spottede den? Han fortsatte i stedet for fremad på vejen og krydsede fingre for at Faizan hørte hans banken, ellers måtte han jo finde et sikkert sted.

Faizan var sikker på de nok skulle klare sig, ellers var prinsen selv ret god med et sværd eller en kårer, men de færreste ville prøve på noget. De færreste ønskede fyrstens vrede, så han frygtede ikke rigtig at nogen ville skade ham, dog skulle man aldrig være for sikker. Desuden havde knægten godt af træningen, det kunne give ham nogle flere kræfter og måske mere mod. 

Faizan døsede hen i en søvn, de mange dufte fra byen var overvældende, han var nød til at lukke for sin evne bare for en stund men det gjorde ham træt. I det mindste virkede det til at knægten kørte glimrende, så han lå rimelig stille på sin seng. Han sov godt indtil han senere blev vækket, af en bakken og måtte brumme en smule, før han dog langsomt kom op at sidde. 
Efter lidt åbnede han vinduet så han kunne se knægten, et træt smil gled over hans læbe " går det ? " spurgte han roligt, betragte lidt deres omgivelser, de kunne ikke holde pause her men måske om en time eller to. Vognen og deres tid alene skulle vel udnyttes " når solen står højere på himlen, tænkte jeg du kunne finde et godt sted til en pause, så kan vi tage en bid mad sammen" sagde han før han lukkede for vinduet igen. Han lod sig sætte mere op og gned øjnene, for at vågne lidt mere satte pris på de var kommet godt afsted, så frem til de næste par dage med den unge slave. 
Sikker på denne tur nok skulle styrke ham, og forme ham mere som ønsket...

Ahsan var kun lidt nervøs, dog var han sikker på at Faizan nok skulle forsvare ham, hvis det virkelig kom til stykket, men der var ingen grund til at have alle de kaotiske tanker, for det kom der ikke noget godt ud af alligevel. Dog havde Mikhail's træning også hjulpet gevaldigt, men der skulle sikkert en del mere til, hvilket han ikke betvivlede der ville komme når de engang kom tilbage fra deres lille tur. 

De violette øjne holdt øje med omgivelserne, sørgede for han altid var på vej i den rigtige retning. Turen gennem byen var heldigvis ikke det største problem, for da de spottede det var en af de fyrstelige kareter, flyttede folk sig på automatik og bukkede fint hovedet, før de igen begav sig ud på deres eventuelle gøremål. 
Ahsan kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, som han hørte en brummen fra prinsen og så hørte hans ord. Let nikkede han "Mhm."  svarede han med et lille smil på læberne og skævede sig let over skulderen, før blikket igen rettede sig mod vejen. Han nikkede til ordene og trak på smilebåndet "Jeg holder øje og så skal jeg nok stoppe når tiden er" svarede han og bed sig let i underlæben og hørte vinduet blev lukket. Ahsan's krop sitrede allerede over tanken, for han var sikker på det ikke blot var en bid mad, men måske også noget lidt andet der ville ende med at foregå, han havde vel lov at håbe? 

Faizan var fuldt beslutte at de på denne tur, nok skulle få hygget sig sammen en del, det var endnu en grund til han ikke havde taget andre med sig. Han var også sikker på denne tur ville styrke den unge mand mere, men det ville på en måde også få prinsen til at knytte sig mere til ham, der var noget imellem dem man ikke kunne beskrive. 

Han sov som de kørte videre, men lod sine evner arbejde igen som de var ude af byen, selvom ørkenen ikke duftede fantastisk var det en af de lugte han havde vænnet sig til, dermed heller ikke reagerede så meget på, som de fortsatte begyndte solen med tiden at stå højere på himlen og varmen bagte. Det var på tide de fandt et skyggested måske bag nogle sten, så de kunne få en pause og noget væske, måske være lidt tætte sammen for han havde da bemærket den unge slave ikke havde noget imod det. 
Varmen steg i vognen fik ham til at vågne, han strakte sig en smule før øjnene gled op og han åbnede det lille vindue for at se på Ashan " ved at finde en skyggeplads?" spurgte han roligt, og smilede en smule" hvor man ikke kan se os" tilføj han en smule drilsk, de vidste jo begge hvad der skulle ske. 

Ahsan vidste der var en mening med de var taget af sted alene, det ville styrke det bånd de allerede havde. Hjertet i hans bryst hamrede mod ribbenene bare ved tanken og han måtte tage en dyb indånding for at slappe bare en smule af, før tankerne løb afsted med ham. 

Solen havde efterhånden bevæget sig et stykke højere op på himlen, hvilket betød han snart skulle finde et sted at holde en pause, men hvor ville det være mest oplagt ude i en ørken? Der var ikke så mange træer alligevel, men der var da en smule her og der, hvilket sikkert kunne give en eller anden form for dække for dem? Han havde siddet og nynnet en smule for sig selv som de havde kørt og som vinduet atter blev åbnet, stoppede han og skævede mod prinsen "Jeg forsøger i hvert fald" svarede han med et lille grin i stemmen, Faizan's næste kommentar fik dog hans kinder til at blusse en smule op og han nikkede let og bed sig i underlæben før han rev lidt i tøjlerne, fik hestene til at dreje mod en lille klynge træer, der ville kunne give bare en smule skygge. 
Han stoppede kareten og vendte sig rundt og så ordentligt på prinsen "Det er bedre end intet, ikke sandt?"  spurgte han og bed sig let i underlæben. Hans krop sitrede allerede, sultent.

Prinsen kunne ikke undgå at smile en smule, som han havde hørt nynne så den unge knægt hyggede sig måske med at være kusk? Han vidste godt der ikke var mange skyggesteder, men de var også nød til at tænke på hestene skulle have et hvil i denne varme, det var bedre at holde et længere hvil til solen var mere behagelig. 
Men han skuffede heller ikke som han dreje hen til nogle træer, Faizan smilede til ham " det helt perfekt, sørg for vand til hestene og så har du pause med mig" sagde han roligt. Før han selv fik rejst sig og gik udenfor, han søgte hen bag det ene træ længst fra vognen for at kunne få tisset, efter dette kunne han komme hen til karavanen igen og strakte sig en smule, før han trådte op og gik ind for at sætte sig på sengen " Ashan ? du ved på denne tur, når det bare er dig og mig ? skal du selvfølgelig bare være dig selv, og jeg vil ikke hundse med dig, men forventer du passer dine opgaver" forklarede han roligt. Han skævede imod maden men overvejede hvad de burde starte med? 
Vendte blikket til knægten " hvad vil du helst starte med?" spurgte han roligt, når der ikke var andre omkring dem, kunne han snakke ganske normalt til sin slave. Han behandlede ham også meget menneskeligt, og var ikke den værste at være slave ved, men de skulle dog også kende deres plads. 

Det var befriende ikke at være på paladset eller i byen længere, ikke han hadede det, mere han kunne være alene... Helt alene med Faizan for en gangs skyld, hvilket han uden tvivl havde glædet sig til. 
I det mindste fandt han et sted han kunne få en smule skygge, hvis ikke for deres egen skyld, så i hvert fald for hestene, det var trods alt en lang rejse og solens varme var hård at befinde sig i uden vand. Han nikkede til prinsens ord og mærkede igen jorden under hans fødder. Med et lille smil på læberne gik han over til hestene og klappede dem en smule "Det er så fint. I klarer jeg godt, se her er noget vand og lidt mad" sagde han med et lille smil på læberne som han gik over for at finde noget vandet kunne være i og en smule mad til dem begge, hvilket fik dem til at pruste en smule. Han selv måtte også lade vandet før han tilsluttede sig prinsen inde i karavanen. 

Som han kom indenfor lod han blikket falde på Faizan og han trak let på smilebåndet "Mhm? Årh, det er næsten en skam, kan ellers godt lide du hundser lidt med mig" svarede han med et drillende glimt i øjet før han fortsatte "Men selvfølgelig skal jeg nok sørge for at opgaverne bliver ordnet"  afsluttede han med et varmt smil til prinsen, før blikket faldt på maden og derefter på prinsen igen "Nu syntes jeg du stiller svære spørgsmål, Faizan..." svarede han kækt og gik over og satte sig ved siden af ham i sengen. 

Blikket rette sig imod ham som han trådte ind, der var fint med plads det var en af de lidt dyre vogne, oppe i toppen var en køje beregnet til tjenestefolk det var vel næsten en form for hems? Sengen var stor nok til to personer, og der var endda et lille tekøkken og et lille spisebord med en bænk man kunne sidde ved. 
Men mon ikke knægten kom til at dele seng med prinsen de fleste nætter? det var en af de ting de ikke kunne på paladset, men her kunne de begge være frie. Et muntert grin slap ham " jeg kan sagtens hundse med dig" pointerede han drilsk tilbage, og smilede til ham, fulgte ham med blikket som han kom hen og tog plads ved siden af. Han kunne selv mærke sin lyst til ham, især fordi de var alene her og lydende måtte gerne være høje, rykkede sig en smule tættere på og lod en hånd løbe op af låret pirrende " måske vi skulle opbygge en appetit?" lød det fra Faizan med et glimt i øjet, han var klar på at mærke den anden igen. 
Hans blik vandre over ham " måske vi denne gang, skulle udforske nogle af dine fantasier?" forslog han, imens fingrene fandt kanten af blusen for at kunne trække den af slaven. 

Nok var vognen stor nok til der også var et sted til Ahsan, hvor han kunne være alene og sove i egen seng, men han ville meget hellere ligge sammen med prinsen, så var der i det mindste en af varme sig hos. Nu var der jo også kun de to, så det ville også være nemmere for dem at dele seng, uden der var nogen der ville stille for mange spørgsmål og Ahsan glædede sig. 
Et smil fandt vej til hans læber som han så på prinsen "For min skyld ingen alarm" svarede han, stadig med smilet på læberne. Han ville lyve, hvis han sagde han ikke bare havde lyst til at prinsen bare skulle smide ham på sengen og gøre hvad han ville, men på samme tid, så var der vel ikke noget i vejen med at lade appetitten bygge sig op og det kunne komme senere på rejsen? Uden at rykke på sig lod han prinsen komme tættere på og mærkede hånden glide op ad låret, hvilket fik ham til at bide sig let i underlæben "Mhhm" svarede han og mærkede hvordan kinderne let blussede op igen. Nok havde de gjort dette før, men nu var de helt alene, udenfor byen og uden frygt for reelt at blive opdaget af andre fra paladset. De violette øjne hvilede på prinsen og han blev et kort sekund paf over prinsens ord "M..Mine fantasier?" spurgte han og lod trøjen blive trukket af ham. Han havde mange, men vidste næsten ikke hvor han skulle starte... 

Faizan var glad for de havde denne tur sammen, det ville også vise flere side af ham selv, her kunne han være hundrede procent fri. Men Ahsan ville nok også lære hans herres evne bedre at kende, på godt og ondt det ville nok blive nødvendigt at bære prinsen i seng skulle han få for mange sanseindtryk, og dermed blive drænet. 
Men nu var det tid til de igen skulle være tætte, han fik hjulpet ham af med blusen og blikket vandre over den velkendte krop, altid så flot endda en smule mere muskler var der nu kommet. Han bukkede hovedet ned for at lade sine læner kysse den bare hud, fra navlen og op " ja dine fantasier, vi følger altid mine, men på denne tur vil jeg også gerne hører dine" svarede han ham imod brystkassen før han nappe lidt i huden. Læberne omslutte den ene brystvorte for at sutte imod den, lod tungen glide omkring, efter dette trak han hovedet lidt tilbage til at kunne se på ham. 
Hans øjne strålede af lyst til denne skønne unge mand, lod sin tunge fugte læberne " fortæl mig, eller hvis mig" beordrende han, men før han kunne nå at svarer mødte deres læber, prinsen indledte som en start et meget grådigt kys, men det begyndte at blive mere dybt, man skulle jo næsten tro at den ældre herre havde følelser for sin slave...

Ahsan var prinsen evigt taknemmelig, at tage ham med på denne tur og at have så meget tiltro til ham, det betød meget for den unge slave, så han ville gøre sit ypperste for at gøre prinsen glad. Der var sikkert en mase opgaver han endnu ikke kendte til, men det kom nok med tiden og Ahsan ville stå klar til at tage imod dem. 
Selv var han begyndt at løsne prinsens mørklilla silkeskjorte for at lade kroppen komme til syne, dog nåede han ikke super langt før hans egen bluse var forsvundet. Som læberne ramte huden og bevægede sig op mod hans bryst, måtte han bide sig let i underlæben, dog slap et par suk alligevel ud mellem læberne. Let skævede Ahsan ned mod ham og trak let på smilebåndet "Jeg... Ved ikke hvor jeg skal starte" sukkede han som læberne omsluttede sig den ene brystvorte og pirrede ham. Hans ene hånd havde fundet vej til prinsens inderlår, før hånden var gledet tættere på hans lem. Ahsan havde mange fantasier og de fleste af dem involverede også prinsen, men han vidste ikke hvor han skulle starte, der var så mange han gerne ville prøve... 
Også de violette øjne strålede af lyst, han gjorde heller intet for at skjule det, for der var ingen til at bemærke det udover prinsen selv. Ordene fik ham til at lade tungen glide over underlæben og netop som han skulle til at svare, mærkede han Faizan's læber mod sine egne i et grådigt kys, hvilket fik Ahsan til at sukke let imod prinsens læber som han returnerede det. Hans frie hånd havde fundet op i de mørke lokker hvor fingrene let viklede sig ind. 

På denne tur kunne de måske også, blive endnu tættere og prinsen havde måske en ide om at dele lidt mere ud, af sit liv og tanker fordi han vidste at de ville være i sikkerhed hos knægten, det ville bare styrke dem mere. Han var sikker på at denne tur nok skulle give endnu mere selvtillid, og det kunne blive mulighed for at tage på endnu flere rejser sammen. 

Han mærkede allerede hvordan hans egen skjorte blev åbnet, de var begge optaget af at få hinanden afklædt, det var rart med en slave der ikke strittede imod men gav igen, og at det virkede til han kunne lide det. Han nød følelsen af den unge fine hud imod hans læber, som han kærtegnede kroppen det var svært at lade være. Ordene fik et skævt smil til at finde vej " fra en ende af, vi har mange dage så mon ikke, vi kunne nå et par stykker?" lød det drilsk fra ham, som han rette sig op igen for at kunne søge den andens læber, han sukkede som hånden strejfede lemmet fik det til at vokse, før han mærkede hånden i det mørke velplejede hår. Det var utroligt som han aldrig blev træt af deres stunder sammen, der var bare noget med denne unge mand, men det var ikke noget han turde sige højt eller kunne. 

Som kysset brød så han på ham, og nappe ham kort i underlæben " mhh måske det er din tur, til at tage mig bagfra?" forslog han, da det jo næsten altid var ham der tog for sig. Men det var på tide rollen blev byttet lidt, hvis der var mod på det. Faizan lod sin tommelfinger stryge over Ahsan kind, før han trak sig tilbage for at trække det sidste af sin egen skjorte af, han rejste sig fra sengen og så på den anden, det var nemmere at hjælpe det sidste af stående. 

Denne tur skulle nok være god for dem begge, de kunne komme tættere ind på hinandens liv. Der var heller ikke nogen tvivl om det ville give Ahsan en masse, han havde ansvar og selvtilliden måtte også ende med at få et boost, det var han sikker på. 

Nok var Ahsan en smule genert, men når det kom til prinsen og de var alene, var det noget andet. Efter den gang han var blevet opdaget i badet havde deres forhold været helt anderledes til hinanden, hvilket han på intet tidspunkt fortrød, det var også derfor han ikke længere var bange for at være kæk overfor prinsen. Let bed han sig i underlæben over prinsens ord "Puuuh, godt der er mange dage til at fortælle" svarede han nærmest spindende. Der var mange ting han gerne ville gøre med prinsen, både ting han ville gøre ved ham, men også ting han ønskede prinsen gjorde ved ham og han var sikker på det nok skulle komme før eller siden. Hånden der strejfede lemmet, gav et let klem og mærkede hvordan den allerede var begyndt at vokse. Ahsan var selv begyndt at kunne mærke noget vågne, det var også tydeligt på den bule han efterhånden havde i sine bukser, for der skulle ikke meget til når det kom til prinsen, bare de rette ord var nok, eller et bestemt blik og så var han nærmest klar til ham. 

Kysset blev brudt af et bid i underlæben, de ord der forlod prinsen, fik Ahsan's hjerte til at stoppe et kort sekund og han var ikke sikker på han overhovedet havde hørt rigtigt, dog gik det op for ham hvad der faktisk blev sagt "Faizan..." fremstammede han stille og bed sig let i underlæben og mærkede kinderne blusse op over ordene fra prinsen. Fingeren over kinden fik ham dog til at slappe lidt mere af og han lod de violette øjne følge ham, da han rejste sig, hvilket fik Ahsan til at række ud efter prinsens bukser for at trække ham tættere på og begyndte at løsne bukserne, alt mens blikket søgte hans.

Faizan var glad for han havde taget den unge slave, dengang i badet i at tilfredsstille sig selv og hvilket Faizan navn, for det havde fået ham til at indse, at dette var noget de begge ønskede. Han var også blevet mere modig, med tiden skulle han nok blive en god mand, det var næsten en skam at prinsen blev ældre. 

Den kække side var tiltalende, det gav et godt modspil og når de var alene, fik Ahsan også lov til at tale frit han så ikke nogen grund, til at være så formel heltiden for han viste knægten kunne skelne imellem hvornår det var tilladt og ikke. "mhh vi har mange dage og nætter" tilføj han, klart nysgerrig på hvad den anden part enlig drømte om, selv havde han jo en del måder at stille sin lyster på. Et let suk slap som klemmet imod lemmet blev givet, det fik bare mere blod til at strømme dertil, men ud af øjenkrogen kunne han fornemme den andens bule, det var ikke et dårligt syn. 
Det var et dejligt syn, sådan som en flot farve spredte sig i det kønne ansigt, og det lette nap i underlæben " jeg mener det Ahsan" sagde han roligt, smilede til ham og rykkede sig tættere på som der blev trukket lidt i ham, deres øjne mødtes og han mærkede sit eget hjerte øge farten, der var noget i de øjne han aldrig ville blive træt af. Som bukserne kom af, sprang lemmet nærmest op som en fjeder efter at have været fanget bag stoffet, han trådte ud af bukserne og rykke sig tættere på. 
Men han gjorde ikke mere, det var op til Ahsan at tage første skridt, nysgerrig på hvad han ville gøre prinsen var uden tvivl klar til at der skulle ske noget. 

Ahsan fortrød ikke han var taget med, hvorfor skulle han? Prinsen havde aldrig gjort ham ondt og han var sikker på dette nok skulle blive en god tur.

Det var helt rart ikke at skulle tænke over hvad han sagde, at han bare kunne tale frit og sige ting som han ville, men han vidste også hvornår det var okay og hvornår det ikke var, for hvis de ikke var alene, ville han aldrig kunne drømme om at være sådan her over for prinsen og det vidste Faizan også godt. Et smil fandt vej til hans læber og nikkede let til prinsens ord, nu var det bare hvor han skulle starte, for der var mange ting han ville, Ahsan var trods alt ikke super erfaren, men han havde alligevel en masse ideer til hvad han godt kunne tænke sig der skete, det var vel bare at få dem fortalt til prinsen, der var en smule grænseoverskridende. Han glædede sig allerede til at mærke prinsen tæt på igen, hud mod hud og lyden af suk og støn, for nu var der vel ingen grund til at holde tilbage? Bulen der voksede i hans hånd, fik ham let til at bide sig i underlæben, han ville gerne have mere, have den fri fra skjulet. 
Ahsan's kinder var endnu blusset op som prinsen næsten gentog sig forrige forslag "Skal nok guides lidt... Jeg har jo ikke just gjort... Det før" svarede han og mærkede hvordan kinderne blussede mere op. Dette var også noget af det han fantaserede om, men han havde hele tiden været sikker på det aldrig ville ske... Faizan havde jo altid haft kontrollen, men nu fik han faktisk lov? Bare tanken fik blodet til at søge sydpå og hjertet i hans bryst hamrede som en gal i hans bryst. Som prinsen kom tættere på, kom der dog et let smil frem på Ahsan's læber og han lod tungen glide over læberne som bukserne faldt til jorden og prinsens lem sprang frem. De violette øjne rettede sig op mod prinsen som han lænede sig ind mod ham og lod tungen glide over den andens lem, først hovedet så ned over skaftet og tilbage igen, før læberne let omsluttede sig. 

Faizan var ikke typen der slog sine slaver, han var ikke en hård mand men man skulle dog ikke undervurdere ham, Ahsan kendte reglerne. Han så frem til at kunne tage ham mere med ud, men dette blev en prøvetur for at hvordan, knægten opførte sig ude iblandet mere almindelige folk.

Han smilede varmt til ham og nikkede roligt "jeg skal nok guide dig, men du har også mærket hvad jeg har gjort ved dig, det fungere på samme måde" det var ikke helt nemt at overlevere kontrollen, men dette var det bedste sted at gøre det og der var noget pirrende ved, heller ikke at vide alt der skulle ske. Et suk slap som bukserne faldt, følte sig allerede mere fri nu hvor lemmet kunne rejse sig til fuld størrelse, han var ikke en lille mand på det punkt. Prinsen kom tættere på som bukserne var faldet, hans blik mødte den unge slaves, lysten også tydelig at se i den meget ældre herres øjne, som tungen gled over hovedet og så skaftet, før lemmet forsvandt imellem den andens læber måtte han slippe et længselsfuldt støn, det sendte en varme igennem kroppen og han nød det. Hovedet gled en smule tilbage, øjnene lukkede sig imens han blidt lagde en hånd imod den andens skulder, gav en et opmuntrende klem, han var klar til at overlade ansvaret og lade knægten tage styringen, dog klar til at hjælpe til så meget som muligt. Nappe sig i læben og sukkede en smule "mhh det er dejligt" brummede han lystent. 

Ahsan var glad for han var endt i Faizan's varetægt og ikke andres, for prinsen var uden tvivl den der var blidest af dem alle sammen, jo han havde temperament, men det var ikke fordi det på noget tidspunkt var gået ud over ham, hvilket han satte pris på. 

Let bed han sig i underlæben og nikkede "Så tænker jeg nok, jeg klarer den" svarede han stille og lod et lille smil finde vej til læberne. Det ville være en løgn hvis han sagde han ikke var bare en smule nervøs over at skulle være den i kontrol, men var der et sted at afprøve det, så var det vel her? Desuden var han sikker på prinsen nok skulle guide ham, havde han brug for det. Ahsan lod kort blikket hvile på prinsens lem, før blikket rettede sig mod ham, det var tydeligt at prinsen var lige så lysten som han selv, det strålede ud af hans blik, plus lemmet var også en ret god indikator. Stønnet der undslap prinsen, fik en varme til at sprede sig i Ahsan's krop, der var bare et eller andet over at høre hans herre nyde den behandling han gav, hvilket også var med til at gøre ham selv mere lysten. Langsomt lod han læberne glide ned over skaftet og lod lemmet komme længere ind i hans mund, lod tungen komme ud og glide over skaftet som han igen bevægede sig op for af glide ned igen. En hånd havde fundet vej til hans skulder og klemte den let, hvilket fik ham til at trække let på smilebåndet, stadig med lemmet mellem læberne. En hånd fandt da vej til Faizan's klunker, hvor han let klemte som hans læber stadig arbejde omkring hans lem. Kommentaren gjorde ham blot en smule mere ivrig, som han satte tempoet en smule op, stadig med blikket rettet op mod prinsen. Der var noget over at se hvordan han nød det.