Det berygtede badehus, var efter signe et sted at opleve når man kom til Dianthos. Neculai havde ikke hørt om bygning den sidste gang han var i Dianthos i vintrene, og udefra beskrivelsen havde stedet hellere ikke være særlig før ejerskabet lavet sig om. Både Miska og Rosalind havde talt om stedet og dermed indså Neculai at reale afslapning nok ikke kom på tale igen før han var tilbage i Tusmørkedalen, så for af nyde de sidste par nætter i byen havde han aftale at besøge badhuset med Rosalind. 

Stedet havde dog været lidt besværlig at besøg som vampyr, da badehuset havde lukketider, men det lykkes Neculai at komme frem med et par timers mulighed før at slappe af før bygning lukkede for natten. Han var ankommet alene, da det var bedst at han kunne betale for et mere diskret baderum. Pengene var ikke blevet spildt og vandet var en smule varmere end det som normale borger fik, det passede ham fint. Hans kolde krop ville nok sænke temperaturen med tiden, og gøre det mindre behagelig for Rosa. For at holde bad varmt så længe som mulig, havde Neculai bedt om et par spande med vand, så han kunne vaske sig i mellem tiden. Det havde være der han snuset til huden efter indtagelsen af blod, at han blev opmærksom på lugten af rester af efterlad skaber fra heldbredshuset. En halv slem lugt af krops væske fra en af de syge måtte have end på hans hud, og det var åbenbart ikke helt væk efter vask. De havde hellere ikke en god sæbe, blot en der var duftløse og fik skidt væk fra huden. 

Her i badehuset kunne Neculai nyde duften af frisk citrus fra shampooen som der var blevet stillet frem, samt sæbe med duft af svag lavender og andre afslappede blomster. 

Neculai tog plads på den lave skrammel og hans hænder arbejde hurtig for vaske kroppen ren, og der efter de mørke og grå lokker af hår. Da han var tilfreds med resultatet, gik han endelig til karet som stadig var varmt og Neculai tog plads. Som han fandt sig til rette i vandet, lod han hoved glide ned indtil at vandet gik over hans næse, og der lukkede han øjne så han kun lyttede til når døren til bad lokket gik op igen. 

Rosalind så frem til at tilbringe et par timer med vampyren igen, det passede hende helt fint for samtidig kunne hun selv få et ordenligt bad, det var vel altid veltrængt især med at et arbejde som hendes. Hun havde haft enkle kunder tidligere på dagen, tiden skulle jo gå med noget? og tjent sig lidt ekstra der kunne lægges til side, til når hun engang skulle med ham på en lille rejse. Det var endnu en ting hun så frem til, og håbede ville blive en realitet, fordi det ville være en god måde for hende at komme lidt ud af byen for en stund, uden at bringe sig selv i for meget farer. 

Men de sidste to timer før sit møde med ham, havde hun fået ordnet lidt praktisk i hjemmet, og udvalgt sit tøj ikke at det ville betyde meget denne aften. Hun var lidt spændt på om det ville blive ligeså intenst med ham denne aften? eller om han havde andre planer, men det måtte tiden vel vise. Hun iførte sig blot en enkel hvid kjole, og et brunt korsset bare for at løfte barmen en smule. Det varede ikke længe før hun trådte ind i badehuset, for så at blive vist hen til det sted han havde lejet til dem. 
Blikket betragtede døren let, det var rart med noget privat liv for hun ville gerne tæt på ham igen, men det kunne vel heller ej undgås. 

Kort lod hun et bank lyde på døren, før hun trådte ind og lukkede den bag sig, sikrede sig den var låst så der ikke kom nysgerrige sjæle forbi. Derefter kunne hun vende sig om og lade blikket vandre imod ham, et smil formede sig på læberne ved synet af ham i det store kar, der skulle de sagtens kunne være begge to. Rosalind satte sine sko ved døren, før hun listede hen til ham og lagde hovedet en smule på skrå " tak for tilbuddet om at ses igen" var de første rolige ord der lød, den ene hånd gled hen for at mærke vandet, imens hun kort lidt overvejede hvordan og hvad. 
Et drilsk blik hvilede i de unge øjne " de ønsker vel jeg kommer ned til dem? eller vil de være med til at afklæde mig?" spurgte hun en smule lokkende, det ville ikke gøre noget med en hjælpende hånd. Hun trak hånden op fra vandet igen, og kort lod et tot hår glide bag øret igen, det hang løst netop fordi det ville blive vådt og så kunne det tørre på vej hjem. Nu ville hun nyde sin tid med ham. 

 

De mørke øjne åbnede sig igen da døren til lokalet åbne og lukkede igen kort efter, Neculai rettede sig op så ansigtet hvilede nok over vandet til at han kunne trække nødvendig luft ned i lungene. Han så op ad som hun kom indenfor hans synsfelt og kort var der ikke et ord fra hans side. "Hvis vandet skal være dem behagelig, er det nok bedst at jeg kommer op," sagde han kort før han langsomt rettede sig op. Han lavede en kort udstrækning af ryggen som han stod helt op, og der efter forlod han karet. Dampen begyndt med det samme at bryde ud på hans krop, da lokalet ikke var opvarmet. Det var lyse ved murene, men ingen luksuriøs behandling udover sæben, og det varme vand som han havde betalt for. 

Målrettet trådt han hen over det kolde stengulv indtil at han var helt henne ved hende. "Og her troede jeg, du kunne lide når jeg så på i mens du klædt dig selv af sidste gang?" han kunne lide at se på når andre tog tøjet af foran ham, det var nok tanken bagved som sat gang i tankerne om at de snart ville blive forenet i lyst, eller anden nydelse. Han gav hende et grådig smil som viste tænder i et kort øjeblik, før han trådt tilbage imod karet og satte sig på kanten. "Eller tog jeg helt fejl?" kom det som hans øjne forsat iagttog hende som var hun et byttedyr foran ham.  

Han kunne sagtens assister hende, men han var ikke sikker på om tøjet ville være fint bag efter, når tålemodighed virkelig blev sat på prøve, kunne det god ske at han ikke opførte sig helt pænt overfor andre tøj, og han ville gerne passe på det hvis det var ønsket fra hendes side. 

Rosa måtte betragte ham som han rejste sig i karret, kort lod blikket vandre imod hans ædlere dele af ren vane, før hun igen så op som han så strakte sig. Hun måtte smile en smule som han trådte helt ud, og kom imod hende det fik hjertet til at slå en smule hurtigere, hvordan han kunne tænde hende så hurtigt var utroligt, men det var den effekt han havde på hende. Kort lod tankerne strejfe deres sidste møde, det havde været meget intenst men ville ikke være det foruden. 

Et smil spredte sig mere på læberne ved hans ord, før hun måtte nikke " som de ønsker, jeg kan sagtens lavet et lille show for dem" hendes ord var spindende næsten lokkende, blikket fulgte ham som han satte sig tilbage på kanten af karret. Hans rovdyrs blik imod hende, fik fyldt den opmærksomhed hun altid manglede, han måtte gerne se på hende dagen lange skulle det være for hun nød ærligt hans blik, måtte løsrive sig for at komme i gang. 
Hun trådte et enkelt skridt frem, hænderne gled ned ad hendes krop imens hun langsomt begyndte at bevæge sig dansende for ham, hoften vuggede og fingrende fandt vej til korsettet, for at begynde at snøre det op så hun i en glidende bevægelse trak den af for at lad den ende på gulvet over i et hjørne. Blikket rette sig imod ham, som hun blinkede til ham før hun dansede tættere på og fik trukket kjolen af, før så at stå fuldkommen nøgen for ham. Det afslørede at hun ej havde båret underbeklædninger hertil. 

Rosa trådte hen til ham, en hånd lagde sig imod hans brystkasse, kroppen gled tættere på ham før hendes læber lod sig placere et kys imod hans kæbe " mhh jeg er glad for at se dem igen" hviskede hun ærligt imod hans hud, før hun trak sig lidt og så på ham. Hovedet gled på sned en smule nysgerrigt, hvad mon de skulle prøve denne gang? hun kunne allerede mærke trangen til ham vokse, lod sit hår glide til den ene side for at blotte sin hals for ham " en lille snack før det sjove?" spurgte hun lokkende, ønskede at mærke hans tænder igen, sikre sig flere mærker fra ham. 

Som han sad på kanten og så til, krydsede det ene ben hen over det andet. Som healer, var han i stand holde et klinisk neutralt udtryk selv når en person stod nøgen overfor ham, og i øjeblikket forblev hans blik så neutralt som mulig. Da hun havde fortalt at hun healede hurtig troede han ikke helt på det, for mennesker var normalt ikke i stand til heale særlig hurtig. Men hun kunne have magi som han ikke kendte til, og nu hvor han så at de små mærke som han havde efterlad var helt væk blev han lidt overrasket. Han lod det blive som et notat i hans hjerne til sener, for Rosa kom igen tæt på ham. 

Den bare hud var lige som ungdommelig som sidste gang hvor han havde set den, og hans venstre hånd bevægede sig langsomt op langs hendes højre arm før den stoppede ved hendes skuldre. Hånden der lage sig imod hans egen brystkasse, forunderede ham altid. Måske var det bare en menneskelig ting, at forvente at der ville være en beroligende rytme af slag fra hjerte, men hos ham var der hverken hjerteslag eller åndedrat udover når han valgte at trække vejret. 

Hvilket han gjorder kort derefter. 

En mindre latter kom fra hans læber, og han smilede et skjulende smil som gemte hans tænder af vejen. Hun tilbød ham allerede adgang til hendes hals, og havde han været et grådig rovdyr var han nok gået til den med det samme. Men Neculai så i stedet op, og han rystede kort med hoved. "Er du ikke lidt grådig Rosa, at forvente at jeg vil have dit blod allerede?" hans tone blev kold som is, og Neculai stod op, fjerne hende hånd fra hans bryst. "Jeg synes du skal nyde det varme vand først, også kan jeg tag hvad jeg har lyst til når tiden kommer," han tog et par skidt rundt om hende indtil at han stod bagved hende. En arm kom op og lukke sig om livet på hende, som han lod hoved bukke nedad så han kunne kysse fra den ene skuldre og hende og mod nakken til modsatte side. Der blev han i lidt tid som han finger blidt gave hendes mave et klem før han slap hende ind. "Op med dig, jeg tror nøde du vil være i vandet når det bliver koldt, med de ideer som jeg har," kommanderede han kort før han trådt tilbage ventede på at hun ned i karret. 

Som hun afklædte sig for ham, var der ikke meget at se på ham det var næsten skuffende, nu hvor hun gjorde sig til for ham kunne han vel godt se lidt interesseret ud? Hun havde ikke løjet om sin evne prøvede endda at beholde hans mærker, men de var væk dagen efter, det var noget kroppen gjorde naturligt mest når hun hvilede sig. Men det betød ikke at hun ville glemme ham, eller deres ord på en måde følte hun sig en smule bundet til ham, det var dog ikke noget hun rigtig kunne beskrive. 
En ting var sikkert, han skulle nok se mere til hende om han ville eller ej....

Et suk forlod hende som hans hånd bevægede sig op ad hendes arm, fik det næsten at sitre under huden og lysten til at stige i hendes krop. Hendes fingre der let gled imod den kølige hud, hvor der intet hjerteslag var at mærke, det burde skræmme hende men nej, hun var næsten ved at være van til det. I sandhed en skræmmende ting, når sådan væsner så nemt kunne taget livet af hende, men nej hun var endnu i live. 

Rosalind betragtede ham som han kort grinede lavt, det var lidt som om der var noget forandret ved dette møde. Mon han legede med hende? Det ene bryn rykkede sig en smule undrende, dog smilede hun skævt ved de første ord " måske er jeg bare er grådig når det kommer til dem!" sagde hun denne gang var der helt ærlige ord. Den kolde tone skræmte hende ikke, tværtimod ville hun tætter på ham, mærkede hvordan han gik om bag hende. Et støn slap som den kolde arm gled om livet på hende, mærkede noget af hans kølige krop imod hendes, sendte bare mere lyst igennem hendes krop. 

Kyssene fik et par suk til at slippe fri, hun sørgede for at rykke på håret så det ej var i vejen for ham, slap et støn ved det lille klem imod den flade mave. De næste ord der lød, øgede spændingen " jeg er ikke bange for kulden" sagde hun som han trådte fra hende. Rosa rankede sig helt før hun gik til karret, og lod sig elegant glide ned i det varme vand. 
Hun satte sig i den ene ende, så der også var plads til ham det varme vand, fik en smule rødme til at komme frem i den ellers lyse hud. Sukkede som vandet helt omgav hende dog holdt hun hovedet overvande, imens de grønne øjne rette sig afventende imod ham, hun var spændt på hans ideer, sidste gang havde hun jo vækket et en lyst i ham som hun gerne ville se igen, blikket strejfede da også hans manddom for en stund imens hun ubevist nappe sig i læben, næsten sultent.