Efteråret var på vej temperaturerne så småt faldende, de smukke træer rundt omkring bar orange eller brune blade, stemningen på det halve svin var som altid godt, selvom det var en søndag aften. Det virkede i hvert fald til at folk hyggede sig, selv sad den unge Rosalind placeret på en ældre herres skød, hans hånd glidende imod hendes inderlår ude på den sorte tætsiddende kjole, de sad ved et bord sammen med to andre mænd som tydeligt også var interesseret i hende. Det var ikke fordi deres selskab var særligt spændende, først som de alle rejste sig og alle tre mænd samt hende forsvandt ovenpå, det var nemt at tænke sig til hvad der den næste time forgik ovenpå. 

Rosalind rette kort på håret som hun igen trådte ned i selve krostuen, her rankede hun sig en smule og lod kort blikket spejde, før hun begav sig op til baren, for at bestille sig et glas rødvin efter den noget hede omgang ganske kort forinden. Hun satte sig ned på en af barstolene, for at vente på sin drikkevarer imens kunne de grønne øjne, betragtede hvem der ellers var her til aften da hun var ude på at sikre sig endnu en kunde. Hendes krop var dækket i en sort kjole der sad tæt til, barmen løftede en smule op af det korset der var i midten af kjolen, noget af kavalergangen lokkende blottet. Selve skørtet gik til lidt over knæet, og som hun sad der og let lod det ene ben hvile over det andet, blotte hun lidt af ydrelåret lokkende. 
Et roligt smil hvilede imod de fyldige læber, det brune hår var sat nydeligt op for ikke at forstyrre i arbejdet, dog havde det siddet en smule pænere tidligere på aftenen. Hun lod sig vende om for at tage glasset, før hun roligt svang det let rundt for så at tage en tår, lade et let suk slippe. Som hun sad der med ryggen til, kunne hun næsten fornemme flere sultende blikke imod hende, det var ikke gået ubemærket at hun kort før havde tilbragt tid med 3 mænd, det var ikke alle lystpiger der kunne holde til den slags, heldigvis healede hendes krop ret hurtigt af sig selv. 

Lod sig vende om igen, nu med vinen i hånden og blikket mere spejdende rundt, i håb om at finde en mere interessant mand for aftenen eller måske kvinde? Hun dømte ikke... 

Du er på arbejde, Willy. Husk det nu!
Det var hvad han prøvede at minde sig selv om gentagende gange i løbet af både dagen og aftenen. Han havde allerede sørget for at få fat i enkelte. Nogle var en større udfordring end andre - men der var jo også forskellig efterspørgsel og behov i Rubinien, så han måtte jo gøre hvad han kunne for at få det der var efterspurgt.
I dag, nu hvor han var taget hele vejen til Dianthos by, og ikke kun til havnen, havde han ladet sin violin blive derhjemme. Han ville i stedet sikre sig at han fandt andet han kunne spille på. Måske det var på tide, han skulle lære at spille på andre instrumenter? Så han uanset hvad kunne spille på noget når han kom et sted  hen? Det var dog også klart nok for ham, at de fleste kroer havde et klaver stående, så måske han bare skulle fokusere på de to instrumenter…
Han havde været inde på Det Halve Svin i en lille times tid og havde fået lokket et lille tilbud ud af kroejeren. Han spillede nogle sange på klaveret, og han fik lidt gratis til ganen.
Du er på arbejde, Willy. Husk det nu!
Med et stort smil på sine læber fik han sat det tomme krus fra sig, efter at have færdiggjort endnu et nummer. Han rejste sig, for at stille sig op på klaverskamlen og strakte sine arme ud til hver side før han bukkede for sit ‘publikum’. Nogle valgte at klappe, andre var for travlt optaget af deres samtaler. Det gjorde ham ikke spor, så længe der bare var én der havde nydt det. “Mange tak, mange tak!” han bukkede igen før han med elegante og næsten dansende skridt fik hoppet ned fra skamlen. Han lænede sig skråt bagud på et ben, for at huske sit ølkrus som han begav sig op til baren for at bede om en genopfyldning.

Næsten med dansende og glade skridt, fik han møvet sig frem. Han placerde begge albuer på bardisken og lænede sig frem over baren, “Genopfyldniiiing!” kaldte han, men fik en viftende hånd som svar. Han måtte vente. “Hm…” han lænede sig tilbage, før han så mod kvinden han havde stillet sig næsten klods op af.
Jamen hov…
“Navnet er Willy,” præsenterede han sig uden videre, hans hånd efterlod kruset på baren for at tage hendes hånd; fik han lov til dette ville han træde et halvt skridt bagud for at bukke og give håndrykken et charmerende kys, før han ville rette sig tilbage op. Han bar som sædvanlig en klap over det ene øje, men med det røde krøllede hår henover, en løs hvid skjorte og mørke bukser. Ja, det skreg jo næsten at han normalt hørte til havet. “Har De været ude og sejle før?”

Kunne man andet end at bemærke den enøjet rødhåret mand? Hun betragtede ham som han bukkede for folk, kunne ikke helt tage blikket fra ham. Måske dette var den sidste kunde for aftenen? det var tydeligt han var anderledes, påklædningen fik hende til at gætte på han var sømand eller noget lignende. Hun sippede lidt til vinen imens hun overvejede om det ville være smart at træde hen til ham? Men i det samme forlod han scenen for at komme til baren, hun vendte sig omkring lod som om hun ej havde set ham, mærkede hvordan han maste sig ind og endte ved hendes sidde. Rosalind kunne næsten ikke tro sit eget held, betragtede som han prøvede at få mere at drikke men måtte vente sikke en skam? 

Rosalind smilede varmt som hovedet drejede imod ham, og kroppen fulgte halvt med for bedre at kunne se ham, de grønne øjne gled over ham kort før de fokuserede imod hans ene øje. Hun lod ham tage hånden og slap et let fnis, før hun trak den blidt til sig for at lade den gribe om vinglasset igen " Mit navn er Rosalind" fortalte hun, stemmen indbydende og ung. Hun sippede lidt til sin vin som han spurgte, og hævede det ene bryn en smule undrende " nej, jeg må nok indrømme jeg knap nok har forladt denne by før" ikke at hun ej havde drømt om at se havet på den måde, men at tage skridt med at forlade byen og se mere af landet var alligevel en smule farligt? Hun var blot menneske og havde ikke evner, der kunne beskytte hende dog havde hun rest enkle gange før, men så var det i følge med en kunde hvilket gav hende sikkerhed.
Hun trak i et letter forførende smil " men jeg har da drømt om at prøve? de har måske deres eget skib Willy?" hvorfor hun spurgte ja det måtte være nysgerrigheden, så måtte hun tage sin straf senere det var altid farligt at lege med fremmed, for man kunne aldrig vide om de ville en ondt, dog virkede han mere som en munter mand der måske bare manglede lidt nærvær?

Rosalind. Ja, Willy kunne allerede gætte sig til at navnet ville ende med at blive forkortet eller helt ændret, hvis Willy endte med at få en succes med kvinden som nu var foran ham, efter han havde bukket respektfuldt for hende. Dertil, så var der noget ved hendes stemme, som afgjorde at hun havde mange gode år tilbage af et menneske at være. Jah, for udseendet kunne bedrage når det kom til væsner i Krystallandet. Ja, jo, selvfølgelig var mennesker dem, man bedst kunne regne med, men så alligevel, så havde han da set mennesker som lignede en alder men var en hel anden. Det var jo ikke til at finde ud af, når man levede i en magisk verden!
Willys øjne blev store som hun fortalte at hun knap havde forladt byen. Det ændre vi på. Hendes tilføjelse gjorde kun ideen lettere. De har måske Deres eget skib, Willy? “Ja, for zalan!” han løj med det største smil på hans læber, næsten som hvis han var stolt over at have sit eget skib. Han havde aldrig haft nok af en formue til at ville købe eget skib. “Den ligger faktisk i Juvelen lige nu,” Han pegede med sin tommelfinger over skulderen, som hvis det var den retning der var til havet, men ærligt havde han lidt mistet stedsansen, da han var kommet ind på kroen. “Jeg vil elske at vise dig skibet,” hans smil var bredt og smørret. “Du kan få en privat tur rundt på den, og overveje om du vil tage med en inden jeg sejler herfra om nogle dage?” Tilbuddet kunne være et tilbud. Enten ville han få succes den ene eller den anden vej. Selvføgelig var der hele turen derned, men for Willy var det jo ikke det store problem med muligheden for at teleportere.

Rosalind var i sandhed meget ung, denne mand var en smule anderledes, det var hvad der gjorde hende nysgerrig på ham. Sikker på hun nok skulle kunne lokke ham? som han gjorde store øjne sendte hun et undskyldende smil, livet i byen havde bare altid føltes lidt mere sikkert. Skulle hun rejse rundt på egen hånd, kunne man ikke vide hvad der ville ske, hun havde hørt rigeligt om folk der blev kidnappet fra landevejene, tanken om at ende som slave var langt fra tiltalende, heller nyde den frihed hun lige nu havde sig. De grønne øjne betragtede ham let, lyste næsten op som han fortalte om at have sit eget skib, det var jo pludseligt mere spændende? 

Skævede kort i den retning han pegede, før blikket vendte til ham igen og et smil bredte sig på den fyldige læbe, han var da charmerende ikke sandt? Hun nikkede en smule " jeg vil meget genere se dit skib" erkendte hun, om hun ville sejle med den tvivlede hun dog på, for her i byen havde hun jo sine kunder, nogle af dem ville mangle hende skulle hun være væk for længe. Hun trådte et skridt tættere imod ham, og lagde en hånd imod hans brystkasse let nussende, imens blikket blev mere intenst nærmest lokkende " har de travlt nu Willy?" spurgte hun hviskende, så kun han kunne hører hende, før hun sendte ham et skævt smil og let nappe sig i læben. Hvad hun selv var ved at rode sig ind i, ja det var svært at forstille sig lige nu, for nu ønskede hun blot at få ham på tomands hånd, hun lod hånden forblive imod hans brystkasse imens hun afventede hans svar. 

Hans smil blev skævt, som hun fortalte hun meget gerne ville se hans skib. Ja, hun skulle bare vide, hvor meget hun ville ende med at kunne gengive de rammer, hun ville blive sat i, hvordan skibet for evigt ville jagte hende i hendes drømme, gøre dem til mareridt, og få hende til at vågne, badet i sved, kun for at opdage at hun faktisk levede i det mareridt hun lige havde oplevet i sin søvne. Den sidste del var Willy selv kommet af med, eftersom han ikke længere levede under de dårlige forhold, der var, når man var slave.
Hun trådte nærmere og gravede sin egen grav. Han lod en hånd finde hendes hofte, som han trak hende en anelse tættere, mens et lusket smil spredte på hans læber. “Kun travlt med dig,” svarede han. Den frie hånd fandt ned i en lomme efter et jadestykke som han gav hende ret diskret i hendes egen ledige hånd. Jah, den ville hun ikke få lov til at beholde. “Start depositum,” løj han og trak hende lidt tættere. Ja, og hvad så hvis de stod midt i kroen lige nu? Han lænede sig lidt ned mod hende, ideelt set for at kysse hende, men da personen bag baren smækkede et genopfyldt krus op på disken, trak han sig. Han tog kruset, før han så mod hendeigen, stadig med en hånd på hendes hofte. “Juvelen er to dages rejse væk, musse,” informerede han, før han tog en slurk fra kruset og slikkede hans læber. “Men jeg kan få os dertil et øjeblik, hvis du er villig?” han lokkede. Jo hurtigere han kunne være sikker på, at hun var ‘i hus', jo hurtigere kunne han komme tilbage og spejde efter andre interessante folk.

Rosalind var ej klar over at denne ild hun legede med, den ville brænde dobbelt så meget efter, hvorfra skulle hun forstille sig han ville tage hende med? Hendes nysgerrighed fik lov til at løbe med fornuften, hans ydre tiltalte hende så meget at hun måske ikke bemærkede de røde flag. Et let suk slap som han trak hende tættere på sig, og det luskede smil blev besvaret med et skævt et, hun blinkede let til ham ved hans ord. Hun mærkede hvordan han placerede mønten i den tomme hånd, lyttede til ham det var ikke ofte folk gav på forskud men hvorfor ikke? 
"så må jeg sørge for ikke at skuffe dem" svarede hun ham selvsikkert, alle omgivelser var nu ligegyldige det var kun ham hun havde sit øje for.  Kunne næsten allerede mærke det kys der snart ville komme, men som øllen ramte bordet måtte hun slippe et svagt suk, og sende tjeneren et surt blik. Nu kunne hun blot betragte ham som han drak, lytte til hans ord og hævde et bryn en smule " hurtigere ville være at fortrække" erkendte hun, da hun også skulle tilbage for at kunne arbejde igen. 
Willy gjorde sig et godt valg ved at vælge hende, en lystpige kunne sikkert blive solgt for en god pris, fordi en køber så vidste at hun ville kunne levere. Men at være slave var slet ikke noget der passede hende, hun havde følt sig rigeligt som slave i sin familie, men dette ville blive langt værre. 
Rosa lod sit hovedet søge hans for at kysse hans kæbe en smule " måske efter din øl?" spurgt hun ham drilsk, før hun trak hovedet tilbage og lod mønten forsvinde ned i den indsyet lomme i kjolen. Havde hun været klog, ville hun ikke have gået med ham, men hun var næsten tryllebundet, tanken om at være sammen med ham på et skib, var næsten henrivende. 

En tilfreds nynnen blev dannet bagerst i munden, glad for hun var overbevist om at hun ikke ville skuffe ham. Hvis hun skuffede, ville den første slavehandler også bare få det at vide. Willy vidste udmærket hvad han havde gang i, for det manglende og fristende kys der ventede, kunne overtale de fleste til at gå med til et mere stille sted, hvor man ikke lige ville blive afbrudt. Så selvom han ikke så på hende, kunne han næsten se på tjeneren, hvordan hun havde reageret. Hun var utilfreds over ikke at have fået den opmærksomhed som hun blev betalt for at få. Hun troede måske hun ville få mindre i løn, fordi Willy ikke blev tilfredsstillet med det samme? Hun skulle bare vide, hvad hendes løn ville blive fremadrettet…
Hun var ikke genert for sig, ikke at han havde forventet andet. Hun lænede sig ind for at kysse på hans kæbe. Det var lidt sødt, for hun blev jo nødt til at stå på tæerne eller strække sig for at kunne nå. Han kunne ikke lade være med at smile lidt, som hun gav udtryk for, hvornår de burde finde videre til Juvelen. Han lod sin øl hvile på bardisken, stadig med et greb om den, og så på hende. Han lænede sig ned for at kunne hviske til hende: “Vi tager den bare med,” Utålmodig? Måske. Som han lænede sig tilbage, så han kort mod tjeneren, der havde serveret for ham, “Jeg kommer tilbage med den!” informerede han, før han fik fart på, tog hendes hånd og trak hende med sig. Han vidste jo godt, at han ikke måtte ‘låne’ kruset. Velkendt nok til kroens døre, fandt han en vej ud for dem. Ude i en gyde, åbnede han så en portal og sørgede for at snurre hende, med små dansende pirouetter, igennem først, for efterfølgende selv at gå igennem, og lade den lukke bag sig meget hurtigt.
Byens aften larm blev derfor hurtigt udskiftet med lyden af havfugle og vand, der slog mod skibets yderside. Opskriften på fred, hvis man spurgte Willy. De stod lige nu midt på dækket af det ellers stille skib. Dem der var på det, sov og dem der ikke gjorde, vidste i hvert fald at de skulle holde deres bøtte, hvis en fra besætningen kom. Og de alle kendte til denne kærlige pauseklovn, og hvis ikke de kendte hans udseende, kendte de hans stemme. “Her er vi! Den Blændende Perle!” Armene var strakt ud til hver side, som han drejde en gang om sig selv, med et skinnende smil. Det var overhovedet ikke det, som skibet hed, men det egentlige navn ville helt klart skræmme kvinden over bord. “Vil De have en rundvisning?” Han skruede lidt op for charmen og lod sig lege formel med sin tiltale. Han bukkede endda dybt for hende. Måske kunne hun se det sjove i det?

Rosa kendte mange kneb for at skaffe ekstra penge, hun vidste mange gerne ville kysse fordi, det gav dem en større lyst imens hun ærligt selv også kunne nyde det. Hun havde ingen ide om hvilken fælde hun sprang i, men før eller siden skulle hun vel ende galt ikke sandt? men ligefrem at skulle ende som slave, ja det havde hun ej forventet sig. Han var i sandhed en høj mand, hun måtte stå på tær for at kysse hans kæbe, ikke at det gjorde hende noget allerede draget en smule af ham, selvom han ikke havde gjort meget lige nu. 
Hun fulgte derefter med ham udenfor i den friskere luft, lod et svagt suk slippe de nåde hurtigt frem til en lille tom gyde, som blikket vandre imod ham åbnede han portalen, og mærkede hvordan han snurrede hende rundt til alt omkring hende blev forandret. Rosalind lod blikket vandre rundt, skibet var så anderledes fra alt hun var van til, men inden længe fandt blikket tilbage til ham og hun måtte smile ved hans ord. Et let grin slap som han tiltalte hende og bukkede, før hun trak i et skævt smil og måtte nikke" meget gerne " svarede hun ham ærligt, og trådte hen ved siden af ham. Hendes hånd lagde sig imod hans overarm, som i at hun var klar til at følge med ham, de andre folk skænkede hun ej en tanke, så van til kun at fokusere på sine kunder. Ærligt havde hun jo også været med en prins, i et rum fyldt med tjenestefolk så dette kunne vel sammenlignes en smule?
Skævede kort til ham " mhh vil de så have mig i kahytten Willy?" spurgte hun en smule kælent, som sagt regnede hun stadig med at hun var her, for hans tilfredsstillelse. Den frie hånd let pillede ved et par knapper i hans skjorte, for at starte lidt. 

Willy så op mod hende, som hun takkede ja til en rundvisning. Nu måtte de jo se, hvor langt de nåede, før han ikke gad længere, eller til hun mente, de skulle komme til sagen. Som han rettede sig op, fandt hun plads ved hans side. Han bar stadig ølkruset i den ene hånd, og havde da spildt lidt som han havde fægtet med armene, men ikke noget som skibet ikke kunne tåle eller som kunne blive svuppet op af en skibsdreng senere. Lige for nu var skibet forholdsvis tomt, i hvert fald oppe på dækket som de stod på. Hver og en fra skibet havde fundet et sted på land hvor de bragte deres dage. Det var jo med at nyde at jorden ikke gyngede under dem. Fangekældrene var dog noget andet, de kom ikke ud, med mindre det var absolut nødvendigt. Han startede med at vise hende i retning af skibs hjulet. De fleste kunne godt lide at se det, ikke? Hendes spørgsmål fik ham dog til at ændre mening. Han kunne vel godt lige låne kaptajnens kahyt et øjeblik, kunne han ikke? Tanken om at blive fanget derinde, ville for nogle være tiltalende, men Willy satte pris på ikke at blive straffet fysisk, som han havde været udsat for så mange gange før. “Senere, lille rose,” han vendte sig mod hende i stedet. Det gjorde det blandt andet lettere for hende at få adgang til den allerede forholdsvis blottede brystkasse. “Der er et… Lidt anderledes sted, der er mere interessant end min kahyt,” forklarede han, som hvis det var fordi at ‘hans’ kahyt var for kedelig og for almindelig at være i. Det skulle vel være noget særligt når man havde en ny med sig, ikke? Eller lokkede han hende bare direkte ned i fælden? “Det er nedenunder,” tilføjede han. Han placerede sine hænder på hendes hofter og drejede, så han bakkede i retningen af lemmen, der førte nedenunder. Han tog en af hendes hænder, før han blev nødt til at vende sig for at åbne lemmen, der førte nedenunder. Ville det virkelig lykkedes at få hende nedenunder så let?

Rosa var godt klar over hvor personalet formodeligt var, søfolk havde det med at søge nærhed, når de endelig var i havn dog var det ofte, typer som hun selv undgik fordi de til tider, kunne være ret voldsomme. Hendes blik vandre en smule rundt på skibet, det var så anderledes der var næsten fredeligt her, måske næsten for meget når man var van til byens larm? 
Som han vendte sig imod hende, kunne hun lade sin hånd vandre ind under skjortens stof for at mærke hans hud imod sin, et smil gled over læben som han kaldte hende for rose, det lød ret godt når det kom fra ham og hun lod sine fingre fjerne sig fra ham igen. 
Hendes blik blev lidt større som han snakkede om et mere spænende sted, som han forklarede det var nedenunder, begyndte hun dybt inde at føle en smule ubehag ved tanken. Men sindet prøvede at fortælle han var sød nok, at han bare ville være alene med hende, der var vel ingen farer i dette ? Eller var hun begyndt at blive lidt for naiv omkring mænd?
Rosalind fulgt med hen imod lemme, som blikket rette sig imod så hun kort en smule tøvende på ham, nappe sig en smule i læben " de vil have mig til at udfører mit arbejde dernede ?" spurgte hun en smule usikkert, første gang hun ikke lød så sikker som ellers. Sendte ham et lidt undskyldende smil. Hånden fandt vej til hans skulder for at lægge sig der, imens hun lod sig træde helt tæt på ham, hjertet en smule hurtigere bankende. Inderst inde prøvede hun at modarbejde det røde flag, der var ved at hejse sig, hendes anden hånd gled ned ad hans overkrop lod sig strejfe hans bule bare kort, for at prøve at lokke ham sikre sig at han blot gerne ville have hende. 

Han mærkede, hvordan hendes hånd sneg sig ind under den ret åbne skjorte. Hendes hånd matchede hans varme torso og han trak et skævt smil. Hun trak sine hænder til sig kort efter, som han havde nævnt at hun skulle vente.
Hun tøvede, han kunne se det på hende. Han gik for hurtigt frem og hvis det skulle blive ‘let som en leg', så måtte han til at samle trådene op nu, før det var for sent. Han så frem og tilbage mellem lemmen og hende. Smilet på hans læber falmede, som hvis det var han indså hvad han bød hende. Han skulle til at forsikre hende om at arbejdsforholdet ville være udmærket, men hun trådte nærmere ham. Han holdt vejret, som hun lod sine hænder udforske, hvad de kunne. Han havde rigeligt erfaring inden for sit skuespil til ikke bare at skubbe hende væk. Hun gav ham næsten puslespil stykkerne til at rette op på sine fejl.

Hans arme smøg sig rundt om hende og trak hende tættere. Ryggen rundede sig for at nå ned til hende, sådan at hans læber kunne nå lige det lille søde stykke mellem kæbe og øre og kysse det, med en tungere og mere lidenskabelig åndedræt. “Jeg lover… Der er blødt… og ingen rotter,” hviskede han, hans ord kun opdelt af kys, der kravlede langsomt op mod hendes kindben, før han trak sig lidt for at kunne se hende i øjnene. Hans ene hånd forlod hende et øjeblik for at finde hans egen pung med krystaller. Her fandt han endnu et jade stykke frem for at række til hende. Han valgte simpelt hen at betale hende yderligere, for at forsikre hende, at forholdene var i orden. Hun havde allerede sikret sig en god løn. “Lille rose,” han lod hånden, der lige havde givet hendes grådige hænder en krystal yderligere, finde frem til hendes ansigt. Hånden rettede på en tot hår for efterfølgende at finde om bag hendes nakke og ind i hendes hår. Han trak let i det, men sådan at han blot styrede hendes hoved og ikke sådan at håret ville ryge ud. “Hvor meget kan du holde til?” han spandt næsten som en kat som han spurgte og lænede sig ned, for at placere hans næse ved siden af hendes, deres læber stadig med centimeter mellem dem - han havde dog ikke tænkt sig at lade deres læber mødes.

For nu måtte den dårlige fornemmelse blive skubbet væk, hun havde ikke før været i rigtig farer, men det kom nok meget snart, før end hun vidste det. Hun måtte slippe et suk som han trak hende tættere på sig, nærheden fik hende til at glemme den anden fornemmelse, kun fokuserende på ham igen, den meget forførende herre som klart fangede interesse. 
Læberne imod hendes bløde hud, fik endnu et suk frem ærligt fordi hun som så mange gange før allerede var lysten, og så frem til at mærke ham. Åndedrættet og tungen, ja så var det svært ikke at blive lysten i hans arme, imens hun lyttede til hans ord og mærkede hvordan hans læber dansede over huden. 

Rosa tog imod det næste jadestykke, lod det glide ned i den skjulte lomme, og flytte hånden til hans arm for at have lidt fat på ham. Ikke at hun ville mene det var nok betaling, men så igen gjorde han det godt kunne det veje op. De grønne øjne betragtede ham, mærkede hvordan han flytte på hendes hår, før hun kunne mærke det let trække i hårrødderne dog uden smerte. 
Deres læber så tætte at hun var fristet til at kysse ham " mhh jeg er ikke sårbar Willy, jeg vil mærke det hårdt" spandt hun tilbage af ham. Læberne trak i et smil imens hendes hånd gled ned ad ham igen " skal vi gøre det? jeg er klar på at komme med dig ned" sagde hun ærligt og blinkede til ham. 
Der røg den chance for frihed, men fælden ville klappe snart.... For nu var hun optaget af at skulle nyde ham, og sørge for han ikke ville glemme hende. 

Han kunne næsten dufte lysten fra hende. Stakkels kvinde vidste virkelig ikke hvad hun gik med til. Hånden der atter gled ned af ham havde da også en effekt, men for nu måtte han være sikker på hun blev, frem for at være sikker på han fik noget til det tredje ben… Willy rettede lidt på sit hoved, så de små dun i ansigtet kunne mærke hinanden. “Jeg skal nok være hård ved dig,” Med det og hendes tilladelse, til at være klar på at gå nedenunder, lod hans læber kysse hendes blidt, inden han trak et skridt ned ad trappen - mest af alt væk fra hendes nysgerrige hånd der var gledet ned af ham. Hun pirrede jo! Hans ene hånd fandt dog hendes og ville støtte hende som hun gik med ham neden under.

Der var flere grunde til at skibet var trukket i land, en af de grunde var at de var løbet tør for mange ting. Der var derfor en masse tomme tønder og en masse sengepladser. Dem der var tættest på trappen og var synlige for nu var til besætningen, hvorimod, fortsatte de længere ned, ville de komme til hvor der blev holdt slaver - eller i daglig tale var det jo bare fanger; dusører. De var jo blevet efterspurgt! Willy vidste i hvert fald, hvordan han selv ville retfærdiggøre, hvorfor der var fanger på skibet.
Som de fik begge fødder nedenunder, trak han hende tættere til sig. En arm slangede sig om hende, og en anden fandt hendes hår igen, denne gang for at forsøge at løsne hendes hår, så det kunne falde ned. Hans læber søgte atter hendes læber.

Zalans, Willy! Du kan da heller ikke tænke når du har fået en lille bid…

Rosa var i sandhed en meget lysten kvinde, det var også derfor arbejdet passede hende så godt, en god måde hvorpå hun også kunne pisse sin familie mere af. De var så tætte som de næsten kunne være, hun mærkede hvordan hjertet slog lidt mere, lysten der voksede i hende, fordi hun næsten vidste hvad de skulle til. Hans ord fik hende til at trække på smilebåndet, det ville hun glæde sig til at mærke. Hans læber imod hendes kort, fik de grønne øjne til at stråle mere lod sin hånd flytte sig som han rykkede på sig for at træde det første trin ned. 

Hun fulgte med ham ned ad trappen, blikket gled kort imod køjerne, var det der han ønskede de skulle? Men mere nåde hun ikke før han trak hende ind til sig, mærkede hans hænder i håret og hjalp kort til, så det brune hår kunne falde ned, det gik hende til taljen og var meget velplejet. Hænderne lagde sig imod hans hofte som hans læber søgte hende. Rosa lod sig glide ind i kysset, og gav ham en smule mere lidenskab, imens øjnene gled i og hendes krop pressede sig imod hans. Lysten så tydeligt at mærke på hende, frygten helt forduftet nu var det kun ham hun kunne fokusere på... 

Et taknemmeligt suk slap ud mellem kyssene, som han kunne mærke hun hjalp med at få hendes hår løst. Selvom han godt forstod det praktiske i at have håret væk fra ansigtet med et arbejde som hendes, så var han da selv typen som godt kunne lide at håret var løst.
Hun lænede sig tæt ind mod ham og med et grådigt støn lod han sine hænder gribe om hendes underlæbe før han indledte et dybere kys. Det var jo helt til ånderiget, det her. Han var jo ved at glemme alt om sin opgave.
Men måske han selv lige skulle prøve, så han vidste hvilken stand hun var i…?
Kunne han give sig selv en lussing uden at hun ville løbe skrigende væk, havde han gjort det. Han gik ned i knæ for at samle hende op for hurtigt at tage hende hen til et bord, som de brugte til at klargøre våben ved. Folk var instrueret i at fjerne deres våben, så der burde være ryddet. Som han fik sat hende på bordet, trak han sine læber fra hendes, for at kysse hendes hals, mens en hånd fandt hendes bryst ude på tøjet, mens den anden prøvede at hive op i skørterne hun bar.
Var det her dumt? Med størst sandsynlighed.

Hun havde ikke noget imod han ønskede håret løst, det gav hendes hårrødder en pause fra at være belastet, et suk slap endda fri som håret gled ned ad ryggen. Travlt optaget af at kysse med ham, nu hvor han endelig gav hende lov, stønnede som han gjorde deres kys endnu dybere, og tog gerne grådigt imod imens lysten voksede til ham. Det var vel okay at han teste hende? så han var sikker på det var en god varer ikke sandt? 

Rosa måtte gispe som han løftede hende, før hun så mærkede bordet imod sin bagdel og fik sat sig til rette spredte bene næsten automatisk. Dog var hun hurtigt med på hans leg, som hun sukkede ved kyssene imod halsen, og lod hovedet let glide til side så håret ikke kom i hans mund. Imens de grønne øjne så næsten sultent på ham af ren lyst, mærkede hvordan den ene hånd klemte om det ene bryst, imens den anden kæmpede med hendes tøj. Selv lod hun sine hænder glide ned af sig for at trække op så han kunne komme til hendes underliv, kun et par fine sorte silketrusser dække for det allerede fugtige underliv. 
Hun nappede sig i læben, og lade sin hånd imod hans bukser for at begynde at åbne for snøren med øvede fingre, imens blikket hvilede på ham, lod et par suk slippe " mhhh Willy tag mig" lød det spindende fra hende, imens den anden frie hånd lagde sig på den der hold ved hendes bryst for at få ham til, at klemme hårde fordi kroppen skreg på at mærke ham.

Som hvis det var det mest naturlige, fandt hendes ben rundt om ham. Han kunne ikke undgå at overveje, hvor længe hun havde været i erhvervet, men det var selvfølgelig ikke et spørgsmål at stille en kvinde. Willy var selv travlt optaget med sine egne hænder, og nyde duften af hende helt tæt på sig. Hans eget øje var lukket for at lade sanserne arbejde mere. Kun en sjælden gang imellem åbnede han sit øje for at se mod hvordan hans hånd havde en kamp med hendes skørter. Hun hjalp dog til, hvilket gjorde det en del nemmere. I stedet for at gå direkte til guldet, gled hans hånd i stedet op ad hendes lår, hele vejen op til hofteleddet for at holde hende på plads. Han kunne næsten allerede mærke den varme fugt, der havde været skjult under skørternes lag.
Han kunne mærke hvordan hun begyndte at arbejde på hans bukser, hvilket fik ham til at nappe blidt i hendes hals, for efterfølgende at tysse lidt på hende. Hans læber fandt vej op til kanten af hendes kæbe, og lod kyssene koncentrere sig der.  Selvom hendes hånd bad han om at klemme hårdere om hende, gjorde han det ikke. Hånden ved hoften sørgede for at vikle sig under hendes underbenklæder for at udforske den tropiske have. “Du er zalme en liderlig en, du er,” Hånden ved hendes bryst drog på rejse mod hendes hals, men kun for at trække overkroppen tættere på ham. “Og en våd en af slagsen,” spandt han, før han trak sine hænder til sig. Hans hånd fandt dog hendes ene og trak hende ned fra bordet igen. Uden overhovedet at bede om det, lagde han den ene hånd på hendes skuldre og ville presse hende ned på knæ, mens den anden hånd ville sørge for at de bukser, som Rosalind havde åbnet op for, blev skubbet ned. Som en fjeder, der havde været under spænding, sprang hans lem op, fri fra fangenskabet kaldet bukser.

Rosa havde kun været lyst pige i 3 år, og kun 2 af dem havde hun været selvstændig, klart det hun fortrak fordi der ikke var nogle regler, eller krav om at bo på stedet. Hun havde lært mange ting, især igennem dette år hvor hun havde mødt en del vampyrer og et par dæmoner, en enkel ørkenelver, men det havde blot givet hende mere blod på tanden, og med tiden var hun også blevet langt mere udholde. 

Hans hænder var mange steder, men det føltes skønt, hun ville mærke så meget mere, hjalp endda med at flytte på skørterne for at hjælpe til. Som hænderne gled op af lårene måtte et par suk slippe fri, imens øjnene gled i af ren nydelse af hans berøring, denne opmærksomhed var hvad hun så meget søgte efter. Læberne imod halsen fik et støn til at slippe, fingrene arbejde stadig på at åbne hans bukser. Nysgerrig efter at mærke hans manddom dog nåede hun endnu ikke dertil. 
Hendes fingre gled til hans skulder, imens fingrene fra ham fandt frem til de fugtige folder der var mere end klar til ham, hun var utrolig tændt det kunne man ikke være i tvivl om.  Rosa måtte åbne øjnene ved hans ord " det er dig der gør mig liderlig Willy" svarede hun ham kælent, smilede en smule skævt til ham, mærkede hvordan han trak hende tætter på sig hvilket blot fik hendes hjerte til at slå hurtigere. 
Hun lod ham trække sig ned fra bordet, selvom han jo ikke var færdig med at udforske hendes folder? Lod sig presse ned på knæ foran ham imens de grønne øjne, rette sig næsten sulten imod hans manddom som den sprang frem for hende. Rosa lod sig ikke tøve med at gå til, hendes hovedet bukkede fremad for at hendes læber kunne søge til skaftet. Her lod hun dem nappe ham en smule op af skaftet før tungen gled ned over og tilbage igen, for at lade sin tunge spids pirre over hovedet. Den ene hånd søgte til klokkeværket for at massere det, men slap for at læne sig længere frem og lod sine mund omsluge hans kugler. 
Rosa lod tungen glide over dem, hånden greb om skaftet for at arbejde kyndigt, lod sig nappe ham en smule før hendes læber søgte over manddomen og lod den komme ind, hånden fandt vej til kuglerne igen, imens hovedet nu lod sig bevæge op og ned over ham, for at tage ham helt til rod, de grønne øjne skævede op til ham.  

En tilfreds nynnen lød fra Willy, som hun forsikrede ham, at det var ham der gjorde hende liderlig. Det var da noget af en kompliment, og den kunne hans ego sagtens leve længe på. Han formåede at fortsætte og fik hende ned på gulvet. Han overvejede i øjeblikket overhoved ikke hendes nydelse, men var egoistisk og tænkte kun på sin egen. Rosen virkede da heller ikke til at tøve. Det var jo næsten som hvis hun fik næring af at håndtere en mand, som hun håndterede ham lige nu. Hun levede sig ind i det og gav alt hvad hun kunne. Nogle af hendes teknikker var han overrasket over - og det kunne høres på nogle af de nydende suk han kom med, som næsten vibrerede i ham. Han sørgede for at lade begge sine hænder søge ind i hendes hår; noget han aldrig ville lade andre gøre ved ham selv. Hans hænder fulgte hende som hun arbejdede, og for en stund nussede han da også hendes hovedbund. “Zalaaan…” mumlede han, før han greb om hendes hår. Mens han så hende i øjnene ville han prøve at overtage tempoet for et øjeblik; se om hun kunne holde til at få sin mund ‘behandlet’, som nogen måske ville ønske. For et øjeblik lukkede han sit øje mens han håndterede tempoet, men måtte i sidste ende trække sig ud for at se hvordan han fik lavet ‘kunst’ på hende og ‘skrevet’ på hendes ansigt. Det var først et øjeblik efter at det slog ham, at skulle hun arbejde mere, måtte han nok mande sig op ikke være for sart over hvad han lige havde udsat hende for. “Kom her,” lød det fra ham, med en lidt tungere vejrtrækning. Han lod sine hænder være tilbudt til hende, så hun kunne tage dem. Han overvejede ikke, at hun måske gerne ville have tørt sit ansigt. Han ville have hende ned til hendes celle.