Det var ikke ofte at Edgar bevægede sig rundt i landets storbyer, men igennem de seneste ca. 50 år, havde han søgt landet igennem for inspiration og ikke mindst små forretningshemmeligheder som han kunne bruge hjemme i Tusmørkely. Den lille by var et knudepunkt for gennemrejsende, og Edgars havde selv mærket det på egen person, hvordan ens hudsult og mangel på samvær kunne virke stor, når man var langt væk hjemmefra, så det måtte de gennemrejsende uden tvivl også mærke og derfor havde han valgt at ombygge sin gård, efter at være kommet tilbage til Palæet, til områdets første bordel.
Det havde uden tvivl krævet meget arbejde og megen informations indsamling at starte sådan et sted op, for det var ikke der hans viden lå.
Det miljø havde virket dragende og spændende for en mand som ham, som hele tiden opsøgte at gøre op med ensomheden i hans liv.

Dianthos var en af de byer som han ikke havde besøgt ofte, men som han selv mente var et sted som rummede meget af den viden og inspiration som han søgte. Edgar lærte hurtigt under sit besøg hvor han skulle lede og hvem man skulle opsøge; hvor bordellerne lå og hvem man kunne opsøge på gaderne. 
Mørkets frembrud havde lagt over landet i nogle timer nu, som den spinkle mand bevægede sig ned ad gaderne, i håb om at finde en af de kvinder, hvis navne han var stødt på i løbet af sit ophold i hovedstaden. Der var mange interessante elementer i dette; ikke kun den kødlige hudsult som han lå inde med lige nu.

Leah havde lige færdiggjort et møde med en kunde. En af de kunder der blot ønskede en at snakke med. Det var så fredfyldt og samtidig sørgeligt, men Leah gjorde det gerne. Hun var typen af glædespige, som tog sig tid til at sætte sig ind i sin kundes situation. Hendes mål var at opfylde deres ønsker og behov, hvad end det måtte være. Ja, for tilfredsheden, glæden, der var at finde hos en kunde, når hun forlod dem, var den der gav hende mod på ikke at søge til at genforene sig selv med sin mand i ånderiget. For nu var glæden fra kunderne og drømmefangeren, hun havde, det, som sørgede for hun ikke druknede i selvhad og tanker af onde cirkler.

“Leah!” Hun så sig over skulderen, som hun hørte en yngre kollega kalde hendes navn. Kollegaen virkede til at have noget genkendeligt i hendes hænder, som hun kom løbende. “Du har glemt dit sjal,” hun var forpustet men fik lagt det over Leahs skuldre.
“Det behøvede du ikke. Men tak,” Leah så hvordan kollegaen stak af igen, tilbage til hvor hun kom fra. Hun rettede en anelse på sjalet, før hun fortsatte med at gå ned ad gaden. Planen var at finde en anden kro hvor hun forhåbentlig kunne få sig en kunde, eller som det mindste øge salget af mjød og øl og få en lille del af indtjeningen.

Hovedet løftede sig fra at kigge på sjalet og hendes øjne faldt med det samme over en herre, som gik i samme side af gaden som hende. Hun kunne se hvordan han havde lange ar på tværs af ansigtet, og hendes interesse i historien bag blev vækket. Hun var så nysgerrig af sig. Hun trak hånden op og vinkede med sine fingre, “God aften, herre,” lød det behaget fra hende, som hun sendte ham et kærligt smil.

Det var nemmere sagt end gjort, at finde de helt rigtige mennesker; men man kunne komme lagt med navne og et udseende på de person man søgte efter.
Han havde lært meget i sin gennemrejse af landet og oplevet mange kulturer og steder, og der var næsten en helt andet kutyme til hvordan man gik til tingene på, fra hvert sted han kom. 

Der var ikke mange mennesker på gaderne, som han bevægede sig ned af dem for at finde det helt rigtige sted at tilbringe sin aften. De fleste han gik forbi holdt sig til sig selv eller lod deres blikke hvile på ham, og studerede eller undrede sig over hans ar. 
"God aften, frøken" Han lod  et roligt, smalt smil brede sig på hans læber, som blikket gled over på den unge kvinde som havde hilst. Det var ikke ofte at man mødte den venlighed fra den almene borger, hvilket næsten var et tegn i sig selv. 
Hans tanker gled igennem de oplysninger af navne og personer, som han kunne opsøge eller forsøge at finde, men om hun var en af disse havde han svært ved at vurdere. Det havde aldrig været hans stærke side.
Hun var en ufattelig køn kvinde og hans opmærksomhed var vækket, men ville det være for direkte og spørge om hun hørte til gaden og det liv som hørte med herude? 

"Undskyld mig" Lød det fra hende som hun passerede ham, men ikke nåede at komme længere væk, end at han kunne nå og fange hendes opmærksomhed. "Jeg er ikke fra byen her, men søger lidt underholdning for aftenen.." Startede han roligt ud og loft blikket hvile på kvinden foran ham, "Jeg er ikke fra byen, men har fået lidt anbefalinger om hvor jeg kunne gå hen, men du skulle ville ikke kunne pege mig i retningen af et godt sted?" Hans ord var pakket ind, blot for ikke at støde nogen som ville tage den slags til sig, "De er måske selv på vej ud?" 

Leahs bryn løftede sig som han kaldte, og hun sørgede for at vende sig mod ham for at give ham sin fulde opmærksomhed, “Ja?” Hun kunne allerede høre krystallerne ende i hendes pung. Et tilfreds smil spredte sig på hendes læber, som han spurgte efter underholdning. “Underholdning?” Undrede hun sig, som hun valgte at træde nærmere, uden at tøve det mindste. Hun vidste dog udemærket hvad for noget underholdning han efterspurgte - eller det var hun i hvert fald overbevist om. “Hmmm, jeg kender mange gode steder,” Smilet voksede, og han undrede sig over, om hun selv skulle ud. Hun lod den ene af sine hænder finde frem til hans brystkasse; hun stod allerede uanstændigt tæt på ham. “Ja..” hun skævede kort forbi ham og i retningen af en kro hun kendte til. Hun så tilbage på ham, hendes øjne lystne. “Men jeg kan gå, hvorend De lyster at have mig,” tilbød hun. Hun behøvede jo ikke at blive et sted, men kunne være hvor som helst - selvfølgelig, hvis han var typen der ikke lystede privatliv, skulle hun selvfølgelig bare sikre sig at ingen ville klage eller sende en byvagt efter dem. Hendes øjne hvilede kortvarigt på hans læber, før hun så op på hans øjne igen.

Edgar fangede hurtigt hendes opmærksomhed da hun endnu ikke var nået længere væk fra ham, end at han kunne nå og stoppe hende. Smilet på hendes læber indikerede at hun vidste hvilken slags underholdning som han søgte, og at hans held var med ham og at han havde fået fat i den helt rigtige kvinde - utroligt nok. Han nikkede afstemmende mod hende og lod et smil brede sig på hans egne læber, som hun trådte tæt på ham. Hendes måde at stå så uanstændigt tæt på ham, bekræftede ham kun i hans tanker. "Det gør du?" Kom det roligt fra ham, som det virkede til at hun kendte steder, man kunne søge hen, men hvis han allerede havde fundet hvad han søgte, så skulle de to blot finde et sted. 
"Så må vi jo finde et sted, hvor vi kan finde den ro som vi har brug for" Som sagt så var han ikke kendt her i byen og var usikker på hvor man kunne gå hen andet end kroer og bordeller, men eftersom at hun virkede til at være fra gaden af, så tilhørte hun måske ikke noget bordel, "Det eneste sted som jeg kan komme på er mit kro værelse - Jeg ved ikke om du er mere kreativ?" Han søgte hendes øjne og lod ham træde tættere på som hendes hånd fandt frem til hans brystkasse, og han lod en hånd glide op ad hendes baglomme. "Forresten.. Du skulle vel ikke være Leah? Jeg har hørt mange rosende ord om en ung, smuk rødhåret kvinde"

Hun nynnede lidt, for at bekræfte at hun faktisk kendte steder de kunne tage til. Hun slugte den opmærksomhed, han gav hende, rup og stub. Han snakkede om ro, og hun kunne ikke lade være med at overveje, hvad det indebar. Nogle mente, at ro indebar, at det kun var de to, andre fandt ro i templerne. Ro kunne man finde mange steder.
Leah var ikke bundet til et bordel, men havde et netværk af bordeller, som hun kunne tage til, når hun rejste rundt eller opholdt sig et sted. Det, at hun var i Dianthos, var jo heller ikke noget fast. Hendes øjne smallede sig lumskt, som han nævnte at han ikke kunne tage til sit kroværelse. Det var en mystisk ting, med mindre han selvfølgelig havde en ægtefælle der ikke skulle høre noget om hans færden til lystfolk. “Jeg har et værelse, vi kan gå til,” tilbød hun. Der var ingen grund til at hæve prisen unødigt for at de fandt et separat sted, de kunne bruge deres aften eller nat. Selvom, Leah var jo i realiteten ligeglad, for den pris det steg ville blot gå til det sted de ville være ved, og ikke hende.

Du skulle vel ikke være Leah? Hun lod den frie arm finde vej om hans skuldre, mens hun stadig stod tæt på ham. “Mm- du har hørt godt om mig?” hun trak på smilet. Det var ej første gang hun hørte at kunder henviste til hende. “Og hvad har du så hørt?” Hun var nysgerrig; var det blot udseende, nogle taktikker eller måske den effekt, hun havde på alle?

Allerede som de stod her på åben gade, og han lod de nynnende lyde møde hans ørere, fandt han hende dragende på sin helt egen måde. Hun måtte kende et sted hvor de kunne søge hen og lade sig hengive til hinanden, mærke hinandens kroppe og skubbe til de grænser som de havde opbygget. Gadens kvinder havde ofte en grænse, som var længere ude en del almindelige borger som kom og besøgte dem. 
At hun havde et værelse de kunne tage til, bevidnede om at hun måske tilhørte et sted, men også at hun måske ikke blot brugte kroernes værelse - og måske et værelse som var indrettet til den slags lege som allerede bevægede sig rundt i hans tanker og hans sind. "Jeg ligger mig gerne i dine hænder, kære" Kom det roligt fra ham som hans hånd bevægede sig op og legede med en tot af det krøllede, fyldige røde hår. Om det var ham der skulle betale for et sted eller om det var hende, gjorde intet i hans optik. Så måtte hun ligge prisen oven i den, som han skulle give for at have hende igennem natten. 

Hun bekræftede at hun var kommet til den rette, og søgte svar på hvad han havde hørt. Han regnede ikke med at dette var første eller sidste gang at nogen havde ledt en kunde til hende, men han ville selv elske at hører rosenende ord om sig selv. Han ville fodre hendes selvtillid med hans ord. "Dit ydre er mere dragende end hvad jeg havde fortalt" Startede han roligt ud, som hendes arm gled omkring ham. Han lod hendes duft glide op i hans næsebor og nød den varme sødme som hun havde, "Rygterne om dine talenter er kommet dig i forvejen, og jeg har gået målrettet efter at finde dem, i håb om at kunne opleve dig.." Han lod hovedet og blikket glide over imod hende og lod sig læne ind mod hendes ører, "På alle tænkelige måder" Hviskede hans svagt,

Leah trak et kærligt smil, som han nævnte, at han gerne lagde sig i hendes hænder. I så fald, så skulle hun nok sørge for alt var i fineste orden. Værelset, som hun ville føre ham til, var faktisk det værelse, hun selv boede i, mens hun havde muligheden. Hendes egne private genstande var gemt væk derinde, udover hendes kæreste eje der hang hen over sengen; drømmefangeren.

Hun nynnede tilfreds, som han komplimenterede hendes udseende. Han hviskede i hendes øre. “Mhm? Så er heldet på din side,” spandt hun, og lod sine hænder gribe om det sjal hun havde om sine skuldre, og med en rolig bevægelse fik hun ført det over hans skuldre, før hun trak sig lidt væk, men holdt stadig om sjalet, og ville prøve at lede ham i den retning, hun lige var kommet fra. “Har du ledt længe efter mig?” undrede hun. Uanset hans svar, ville hun overveje, hvad det havde af betydning for hendes ledighed. Var hun let at finde, kunne det virke til at hun aldrig havde kunder, eller aldrig lavede noget; men til gengæld altid var let at booke; var hun svær at finde, ja, så var det jo svært for hende at få udvidet sit kundekartotek. Til gengæld, så var det jo ikke fordi hun var længe et sted. Det var mere held end forstand at hun havde været i Dianthos så længe som hun havde været her nu.

Han tvivlede slet ikke på at han var kommet til den helt rigtige person lige nu, som de stod der på den åbne gade. Hendes ord og hendes kropsføring var allerede sensuel og dragende, og mon ikke hun havde et sted som de sammen kunne drage hen og han kunne opleve det hun havde at byde på og vurdere om hun var en kvinde, som kunne få en plads hos ham. Allerede nu var han overbevist om dette. "Det tvivler jeg slet ikke på" Han havde heldet på sin side, og at hun havde hendes hænder i hans egne var tilfredsstillende. Selvfølgelig gjorde hun det, når hun blev betalt for det, men han var ikke i tvivl om at hun var en kvinde som man kunne trække langt og lade fornøjelsen stikke dybt.

Hendes spørgsmål kunne have mange svar, og de svar kunne alle sammen betyde meget forskelligt. Edgar vidste godt at hun var en populær kvinde af gaden og at han havde fanget hende så hurtigt som han havde, det var kun til hans held. Hun kunne lige så godt have en kunde, men den plads ville han nu tage og lade sig nyde resten af natten. "Jeg har lært at lede de rigtige steder, lad os blot sige det sådan" Smilet på hans læber var sigende og han nød hendes tilstedeværelse, som hun lod sjalet ligge om hans hals så hun kunne føre ham væk fra hvor de stod. Han lod sine hænder ligge i hendes og fulgte med hende, hvor hen hun gerne ville have ham. Han så frem til dette møde.

Hun nynnede tilfredst. Det var ikke det specifikke svar hun ledte efter, men det tilfredsstillede hendes nysgerrighed. Hun havde været til at finde, når man spurgte de rigtige steder; nok de mest indlysende steder.

Han var let at få med sig, og det varede ikke længe, før hun slap en hånd om sjal og ham, for at åbne en dør ind til et bordel, hvor hun havde lejet et værelse. Det var langt fra fordi hun hørte til stedet. Uden nogen kø eller lignende, lod hun døren glide i bag dem, mens hun med et legende smil så mod ham, som hun med en hånd trak ham med sig til den anden etage og ned af en gang, indtil hun legende let fik åbnet en dør og lukket dem bag sig igen.
Det var ikke fordi lokalet var exceptionelt, men det havde flere puder, lagner og et par møbler som var lavet med fokus på at muliggøre forskellige positioner uden at det skulle kræve styrke eller smidighed fra nogle af parterne. Hun gik fra døren og mod manden, “Og hvad må jeg så kalde dig i aften?” undrede hun sig og placerede sine hænder tæt ved den øverste knap på hans skjorte for langsomt at knappe den op.

Hun havde ham i sin hule hånd og så frem til at bruge denne aften eller nat sammen med denne kvinde. Hun var tiltalende, spændende og ikke mindst smuk, som hun bevægede sig ned igennem gaderne sammen med hende. Hendes behagelige duft pirrede hans sanser og mærkede hvordan interessen til hende kun steg med takt som de nærmede sig det sted, som hun havde udvalgt for deres nat. For ham betød det intet hvor de bevægede sig hen eller ville bruge natten, det der var vigtigt var at hun var med og selv var interesseret i dette her. Det var altid et spørgsmål som gled igennem de første tanker omkring dette her, om kvinden blot gjorde det for pengenes skyld eller havde en følelse af interesse i hvad og hvordan aftenen ville gå med kunden. Hun virkede næsten til at tilhøre den sidste del. Men det var blot hans egen mening.

Han fulgte tilfredst med og stillede ingen spørgsmål som hun åbnede en dør til hvad der lignede et af byens bordeller og de trak videre fra frontdisken og indbag ved, længere ind i huset og ind til værelserne. Hun vidste hvor de skulle hen og hun havde sikkert dette værelse på hånden, hvis hun nu skulle have behov for at finde et sted til hende og en kunde. 
I værelset var der det som der var brug for, men ellers så var det sparsomt indrettet, men så længe der var en seng så var de nok begge to tilfredse. Han smilede som hun kom tættere på ham og begyndte at knappe hans skjorte op. Edgar lod en hånd ligge sig mod hendes kind og kiggede smilede til hende, "Du kan blot kalde mig Edgar" Lød det roligt fra ham. "Er der noget jeg skal vide? Er der et sted hvor du sætter grænsen, når det kommer til nydelsen?" Det var altid fint at komme det i forskud og godt nok så var hun til for at tilfredsstille ham lige nu, men Edgar var en mand som altid tog kvindens lyster og behov først - indtil akten.

Fingrene arbejdede langsomt på den første knap på skjorten, mens hun så på ham, som han svarede. Arene der var på tværs af hans ansigt virkede så interessante, og der var klart en historie bag, men var det en han ville dele med hende? Det ville i hvert fald tilfredsstille hendes nysgerrighed. Hun lod sig komme tættere på ham, “Hmm, Edgar,” gentog hun, og virkede en anelse høj på lyst, som hun sagde det. Hun gjorde, hvad hun kunne for at huske kundernes navne. Det gjorde bare at de følte sig så meget mere værd, når hun så dem flere gange. Hun vidste også, at det betød noget, når man stønnede eller skreg kundens navn i nydelse.

Hendes øjne så kortvarigt mod hans læber, før de så op mod hans øjne, som han snakkede om hendes grænser. “Så længe det bare er dig og mig,” spandt hun. Det vigtigste var nok for hende, at det kun var dem, og der ikke kom flere eller ubudne gæster. Det var noget hun skulle vide på forhånd, for hun analyserede hver af sine kunder, også for deres egen sikkerheds skyld. Hun skulle nødig have at nogle af dem ikke kunne tåle hende nær så længe som andre. Det ville jo være tragisk og det var aldrig sjovt. “Jeg står til din fulde rådighed,” tilføjede hun, som hvis der var ingen grænser for hvordan han måtte kunne nå til sin nydelse.

Der var tydeligvis noget over denne kvinde, men det var også hendes job at tilfredsstille ham og hans lyster. Han tvivlede på at det ofte var for hende selv hun gjorde dette, fordi at hendes lyst var så stor. Det var hendes arbjede og hun virkede yderst interessant at komme i nærheden af. Han nød hvordan hun lod fingrene glide ned ad knapperne på hans skjorte, og kunne næsten ikke vente med at se mere end hende, end han gjorde lige nu, "Mmh, Leah" Svarede han lystent som hende og smagte på hendes navn. Hun var en dragende kvinde. Han nød hendes udseende og forhåbentlgit snart hendes krop. 

"Det er sjældent jeg lader andre deltage i disse små lege" Kom det beroligende fra ham. Omend at det sikkert kunne være spændende og noget som hun sikkert havde bevæget sig i, så var der ingen grund til at invitere flere. Han kunne dermed få hele hendes fokus og hendes krop. "Du står til min fulde rådighed? Det er jeg yderst tilfreds med" Hvis han kunne nyde hende natten igennem ville der selvfølgelig følge mønter med i det omfang  som hun ønskede. "Så synes jeg du skal lade mig hjælpe dig, inden du lader dine fingre mærke alt for meget af mig" Han smilede kækt til hende som han begyndte at knappe knapperne i hendes kjole op, løsnede snøren bag på og skubbede den ned fra hendes skuldre og blottede hendes bryst på denne måde.