Den sidste gode gerning var denne byvagt, havde været at følge den unge og fulde frøken Hygiea Pompadour hjem, efter at hun havde haft en lidt for våd aften, og havde svært ved at tage vare på sig selv. Hun havde været et nydeligt selskab i den tilstand, hun havde været i. 

Issac bevægede sig ned ad byens gader, efter at have hjulpet den unge frøken hjem. En tur som havde taget længere tid end regnet med - sådan var det oftets, når man havde med fulde mennesker at gøre. Han havde taget forladt hjemmet, i en anden sindstilstand end han havde regnet med, eftersom at kemien mellem dem havde været mere end bare god. Men det var ofte slagets gang, og han var i tvivl om, om Hygeia selv havde været i en tilstand, hvor den slags havde været muligt. 
Issac havde taget et smut forbi vagtkontoret, blot så han kunne komme ud af sin uniform og i sit private tøj, sådan som han gjorde hver dag, når han havde fri og så gik turen ellers hjem ad. 

Gaderne var oplyste og folk vandrede fra kro til kro, som en typisk aften for Dianthos. Han havde oplevet det jo ofte, på sine vagter når han var på job, og bevægede sig rundt for at holde ro og orden. "Godaften, Frk. Throndson" Kom det varmt fra ham, med et lille smil på læberne, som han kom forbi den flotte kvinde, en af gadernes, "Nyder du aftenen?" Man fik et kendskab til de fleste af byens borgere, som vagt i en by som Dianthos.

Leah havde en forholdsvis rolig aften for en gangs skyld. Blot at bruge tid på en kro kunne sætte en fest i gang. En samtale hist og her var nok til at kunder købte noget mere og festede lidt længere. De fleste kroer elskede når hun var forbi byen, for gjorde krystalianernes ganer tørre så de måtte ned til kroerne. Otte år som rejsende havde gjort at hun kendte de fleste byer ud og ind, Dianthos dog lidt mere end de andre. Her var der byvagter der sørgede for, at selv glædespigerne følte sig trygge.
”Godaften, hr. Thorne,” lød det fra Leah, som altid med en kærlig tone. Hun greb begge side af hendes kjole og nejede til byvagten, som umiddelbart havde fået fyraften. Som hun rettede sig op, slap hun kjolen igen. Kjolen havde fået nogle justeringer så den var løftet foran og viste hendes ben mere end hvad de fleste turde gå i. ”Måske,” svarede hun og placerede begge hænder på samme ofte. ”Her er forholdsvis stille i aften,” hun blinkede til ham, men ikke for at specifikt forføre ham, men det var også for at han vidste hun ingen aftaler havde med kunder eller bordeller. Hun svang armene om bag ryggen, flettede fingre med sig selv som hun trådte tættere, næsten med et lille hop. ”Nyder du aftenen?” Der var noget kælende over hendes stemme. Leah var ikke typen der lokkede mænd i fordærv med vilje. Det skete bare. Af og til undrede hun sig stadig over hvordan det havde udviklet sig.

Leah var en på flere måder fantastisk kvinde, når man kom forbi hende. Hun sprudlede af selvtillid og en kæmpe glæde, som smittede af så snart at man begyndte at interagere med hende. Han smilede varmt som Leah nejede, da han kom hende nærmere og hilste. En handling som han sjældent så, i hans dagligdag, men som han slet ikke var i tvivl om ville kunne komme fra hende af. Leah var en yderst attraktiv og flirtende person, muligvis var det ikke en bevidst flirten, men den var der og den hjalp hende uden tvivl i hendes arbjede. "Mon ikke det kommer?" Spurgte han med et smil og trådte et skridt tættere på hende, "En kvinde som dig, plejer ikke at have problemer med at finde selskab eller en fest" Han nød det lille blink som hun sendte ham. Hans ord var en stor kompliment til den unge humørbombe, som stod foran ham og gjorde sig ubevidst til. I hans sindstilstand kunne han ikke andet, end at lade sig påvirke en smule.
"Jeg har det samme at berette som dig, en mere stille aften af slagsen" Startede han roligt, med blikket mod hende, "Min fyraften er lige startet" Hvis man kunne sige det, "Men i så fald, hvis du ingen planer har, vil du gøre mig med selskab for en enkelt, inden turen går hjem?" Det var sjældent sådan, men det var altid ønske tænkning. Men at nyde hendes selskab, inden turen gik hjem, det var altid al ens tid værd. 

Leah trak let på skuldrene som han spurgte om det ville komme. Noget interessant ville klart komme i hendes retning før eller siden. Det vidste hun ude mærket. Til gengæld, så tjente hun rigeligt til at kunne leve godt og stadig sende en god del til sin familie i Azurien. Et skævt smil trak på hendes læber som han komplimenterede hendes evne til at finde selskab eller en fest. Det var betydningsfuldt i hendes erhverv. ”Det har du helt ret i, men en gang i mellem er det bedre med noget frisk luft,” fortalte hun med en let gyngende bevægelse i kroppen fra side til side. Uden at det viste at hun var smidig viste det at hun var bevægelig, uden at det var grænseoverskridende eller hentydende. Subtilt og på ingen måder noget en hysterisk dame ville kunne pege på var uanstændigt. At finde selskab eller være til en fest var så målrettet at få penge for en aften, hvor at få luft ville faktisk give hende muligheden for en roligere aften. At leve hver dag med fest og glade dage kunne også være udtrættende, hvilket var hvorfor disse dage, hvor man fandt selskab på gaden kunne virke helt perfekte.
En lyttende nynnen forlod hende som han fortalte hvordan aftenen var stille. Det kunne være godt og dårligt. Enten var hans humør lavt nok nede til at han blot ønskede at komme hjem og hvile sig, eller så var aftenen stille, på sådan en måde at han havde brug for noget der kvikkede ham – noget hun kunne hjælpe med. Hans fyraften var kun lige begyndt. Hun vidste hvordan det var med aftenvagter – men endnu mere med nattevagter. De kunne være trættende og når man fik fri, så var dagen ligesom overstået og man kunne ofte ikke nå andet end at tage hjem og sove og gøre sig klar til en ny omgang dagen efter. Hendes røde bryn hævede sig som han spurgte efter selskab. ”Selvfølgelig,” svarede hun dog meget tilfreds. Hun drejede rundt så hun endte ved hans side, og uden at spørge om lov fangede hun overgangen mellem under og overarm. Ud over at det selvfølgelig kunne signalere at Issac tilbagte tid med hende, så signalerede det også til mulige kunder, at lige nu, der havde hun en anden at bruge tid med. Det handlede ikke altid bare om penge. Nogle gange handlede det blot om at sikre relationer, og en god bekendt, eller måske endda ven, inden for byvagten var i den gad en bonus. ”Hvor længe kan du så få lov at hvile før du skal i uniformen?” undrede hun sig. Hun vidste godt at byvagterne aldrig havde helt fri, men det var noget andet når de var i deres uniform.

For en person som Leah, som hele tiden skulle søge mænds (Og kvinders) opmærksomhed eller det at være til stede på en bar, og på den måde skabe en fest og en opmærksomhed for stedet, var sådan en aften, hvor travlheden var lav og muligheden for at trække vejret større, nok mere attraktiv i visse tilfælde. Det satte han selv pris på af og til, når han var ude i en vagt, hvor folk ikke skabte sig eller lavede ballade, og arbjedet dermed var småt. "Jeg forstår uden tvivl hvad du mener. Jeg nyder også selv de aftener, hvor arbejdet er småt og patruljen dermed bare glider" Også fordi at Issac af og til havde det med ikke gide at skulle skrive rapport og lignende, så hellere slippe udenom det. Men så længe aftenen var stille, så betød det mere eller mindre, at folk opførte sig ordentligt, uden at skabe al for mange problemer - værtshusslagsmål var jo hvad det var. 
Issac nød at kigge på hende, som hun stod og gyngede på sine ben. Leah var uden tvivl et selskab som mange gerne ville søge, på grund af hendes person, hendes åbne og positive tilgang til livet. Det var mere end behageligt. 
Det var sjældent at Issac var i et humør som holdt ham nede, at der var problemer på hjemmefronten, var der ingen grund til at vise ud ad til, så ofte så handlede det blot om vagten og hvordan den var sammen sat. Nattevagter kunne bestemt være hårde, men når man så mødte folk, af den slags man kunne møde på disse tidspunkter, så blev stemningen ofte løftet. 
Han smilede naturlig over hendes accept til at følge med ham, hen til den nærmeste kro for at få en enkelt at slutte aftenen af på, "Det glæder mig" Kom det fra ham, som han fulgte hendes bevægelser, som hun kom ham nærmere og fangede hans arm, så de gik arm i arm igennem byens gader. 
Der var ingen nervøse miner over hendes træk, hun signalerede at hun havde selskab, uden at det behøvede at betyde at der var penge eller sex indvolveret. "Uniformen får lov til at hvile, indtil i morgen aften igen" Det var typiske at aften vagterne hang sammen, så man ikke skulle op kl. lort efter en nattevagt, og dermed have dagvagt. 
Med hende rundt om hans arm, bevægede de sig ned ad gaderne, og heldigvis var der nok af kroer og steder at sætte sig, for at få lidt til ganen. 
Issac åbnede døren til det nærmeste, lod Leah træde ind først, inden han selv bevægede sig ind og mærkede den lette summen, af en aften som snart var overstået.

Samtalen de havde var en af de sjældne Leah kunne have. Det var ikke en kollega og det var ikke en kunde der kom med en kontant ordre eller et mål. Det var behageligt og afslappet. Hun følte sig set for at være den hun var og ikke hvad hun arbejdede som. Hun foldede kort læberne af valget af hans ord, men gjorde det på en måde, hvorpå det ikke var synligt at hun drejede ordene bag den fregnede pande. En forstående og enig nynnen forlod hende. ”Det er rart.” Der var ikke meget mere til det end anerkendelse af at alle en gang i mellem havde brug eller behov for rolige vagter, og måske var det uanset hvilket fag man var i, men det var måske mere udtalt i de erhverv hvor man skulle have menneskekontakt dagen lang.

En nynnende lyd slap hende som hun lyttede, ”Det var da heldigt at du får muligheden for at sove helt ud,” lød det fra hende som hun så mod ham, mens de gik side om side. Hun kunne ikke helt trække det skæve smil fra hendes læber. Var det fordi hun havde en ide om at hans nattesøvn ville blive forstyrret allerede? Måske, men hun kunne ikke byde sig sikker på hvad der ville være grunden.

De nåde hele vejen til en kro med en lille sladder. Hun takkede for at han holdt døren for hende, og trådte derfor ind som den første. Hun kunne se et par af dem hun ville kalde kollegaer. Leah rejste for meget til at de måske så hende som en kollega og ikke en konkurrent. De gav dog alle hinanden et diskret anerkendende blik. Man havde hinandens rygge i et fag som dette, for man kunne aldrig vide sig sikker hvad for en type der bed på krogen som kunde. Så snart hendes blik havde studset over kroens gæster så hun over sin skulder til løjtnanten der kom ind lige efter hende. Hun trak på begge skuldre, samtidig med et oprigtigt og varm smil. Der var en helt særlig energi i Leah. Hun slog engang med hovedet for at gestikulere til at de skulle træde videre ind. Endnu en gang sørgede hun for at fange hans arm så de ikke blev trukket fra hinanden. Med trænede øjne fandt Leah et fornuftigt sted de kunne side hvor der var en snært af privatliv, dog stadig med fuld udsigt til kroens begivenheder, selvom de fleste nok var veloverstået. En kroejer eller tjener ville jo nok finde dem snart.
Leah satte sig over for ham med sine ben krydset og lænede sig lidt frem. ”Føler du egentligt at der er mere stille i det øvre bydistrikt end det nedre?” undrede hun sig. Det var tydeligt at hun havde tænksomme øjne som de blev en anelse smalle. Hun fandt det et interessant emne, for tænk nu hvis det måske var omvendt. For hende var det også interessant for at vide hvor det ville være smartest at færdes alene i søgen efter en kunde – men det var selvfølgelig slet med det grundlag at hun spurgte ind.

Issac lagde mærke til hvordan han hilste på nogle af de siddende gæster. Gæster som alle "lignede" kollegaer eller konkurrenter. Issac kendte nogle af dem. Som byvagt så havde han et kendskab til byens borgere, og Issac nød at have den relation som det kunne skabe, om det så var gadens piger som Leah eller om det var de adelige som han blandede sig med i sin daglig dag, når han gjorde patrulje i det øvre distrikt.
Hans øjne lå hele tiden på hende, fulgte hende bevægelser og den livlige energi, som hendes krop sprudlede af. Han fulgte hendes gestikuleren, og nød det varme smil på hendes læber, inden Issac lod hende tage hans arm, og lod sig følge med ned til bordet, som hendes øjne havde fået færden af. Hun skulle ikke være bange for at han ville stikke af eller ikke at følge efter hende, men at hun tog hans arm, gav ham en ro i hans krop. Hun gad hans selskab og hun gav ham en opmærksomhed. 
Bordet var afsides så de kunne sidde og nyde deres privatliv, samtidig med at have et overblik over kroen. Han satte sig overfor hende, med ryggen mod krostuen og fokuserede på hende. Han skubbede stolen tættere på, med et smil hans læber og søgte hendes blik. 
"Uden tvivl" Svarede han kort, som svar på hendes spørgsmål, "Nu har jeg min primære daglig dag i det øvre distrikt, og det er tydeligt at der er en anden ro over den bydel" Det kunne næsten være kedeligt i hans øjne, "Folk holder øje med hinanden, og folk som de måske ikke har ofte har set i den bydel" Det var de rige som var nærtagende og næsten var bange for, hvem der kiggede forbi. 
En tjener kiggede ned ved bordet, som de havde sat sig og fået en samtale igang, "Kan vi bede om to store øl?" Lød det fra ham, som han kiggede op på tjeneren. "Det nedre distriskt har nok mere at byde på, ikke kun i den kriminelle verden, men der er flere spændende personligheder" For en person som Issac, som nød at tale med folk, så var det jo lige ham - men han kom der ikke ofte. Ikke officielt.

De fik placeret sig således, at han ikke umiddelbart ville blive distraheret af andre i kroen. Det var kun Leah, som ville kunne holde øje med hvornår folk nærmede sig, hvad de gjorde og den specifikke stemning. Hans fokus kunne være udelukkende på hende og det kunne på sin vis være farligt nok i sig selv. Efterhånden havde Leah dog erfaret hvilke signaler hun skulle holde øje med, så hun kunne nå at reagere i tide, hvis hun havde for stor en effekt på dem hun tilbragte tid med.

Hendes grønne øjne studerede hans, som deres blikke mødtes. Hun nikkede roligt for at erkende hun lyttede til hans svar om de forskellige bydele. Kendte man hende godt, ville man kunne se hun prøvede at lurer om der var noget som han følte han manglede i sin dagligdag. Det kunne være til diskussion om det var en del af det job hun havde.
Hun lod sit blik fjerne sig fra Issac et øjeblik som tjeneren kom ned til dem, men så tilbage til Issac igen, som han bestilte. Selvom det var velset, så var det altid noget særligt når den man brugte tid med bestilte for en – uanset om det var hvad hun ønskede at drikke eller ej. I det fag hun var i, havde hun lært at drikke alt.

Hendes øjne blev kortvarigt en anelse smallere som han nævnte kriminalitet og personligheder. Hun placerede begge albuer ved bordet og lænede sig længere frem mod ham. Hendes påklædning var ikke nær så slem, som hvordan kunne være i den nedre bydel, men det var stadig afslørende om hendes former. Placeringen af hendes underarme under hendes barm sørgede selvfølgelig også for at fremhæve den del af hende. Det hele foregik næsten ubevidst. ”Spændende personligheder?” gentog hun undrende. Hun klukkede dog lidt inden han nåede at tilføje noget, ”Det virker til du virkelig syntes det nedre bydistrikt er interessant – hvordan kan det være du ikke hører til der?” Hun skulle selvfølgelig stille alle de interessante spørgsmål, som ville få ham til at genoverveje om der var noget han følte han kunne få det ene sted frem for det andet sted – når han arbejdede.

Det var svært ikke at arbejde når man altid var til rådighed for sit arbejde.

De studerede hinanden som de sad der overfor hinanden, deres blikke søgte hinanden. Issac lod sin læber folde sig i et smil, som hun nikkede for at bekræfte at hun lyttede til ham, han forventede heller ikke andet. Leah havde altid været en interessant person, at støde på og tage en snak med, som de ofte havde gjort, når de havde mødtes på gaden. Det var første gang at han sad sammen med hende, på denne måde. 
Der lå en naturlig handling og gang i hendes bevægelser, som hun lagde arme ind under hendes barm, og fremhævede denne del. Hendes kjole var pæn, men afslørende, som man forventede i det job, som hun befandt sig i. Det var en af de måder, hvorpå Leah og de andre af gadens kvinder kunne tiltrække lystige mænd, som havde brug for lidt selskab - ligesom Issac nu havde. 

Han tog fat om kruset og førte det op og drak af det. Han havde blot bestilt for dem, regnede med at øl var hendes smag. "Forstå mig ret.." Startede han roligt ud og kiggede over på hende med et smil, ".. Der er mere personlighed i de personer, som bevæger sig i undergrunden. Skæve og interessante personligheder" Oppe i det øvre i distrikt var der en tendens til at folk var for finet, og ofte ikke ønskede at snakke med andre, end de som deres miljø nu tillod. Der mødte man en hel anden tilgang i de andre distrikter. "Det handler blot om hvad der er muligt, og derfor endte jeg i det øvre" Issac klagede sig ikke, han nød sit arbjede og havde stadigvæk tråde, som førte ned i det nedre, "Men jeg er en person som godt kan lide at interagere med byens borgere, så jeg tillader mig at bevæge mig lidt i mellem distrikterne" Selvfølgelig havde han fuld fokus på sig eget. 

Øjenbrynene løftede sig interesserede, som han begyndte at ville forklare sig. Hun var enig i hans udsagn og selvom hun kunne gå i lige det kvarter hun ville, så kunne hun se det fra hvert et perspektiv. Dem i nedre by syntes jo ofte også at dem i øvre by var interessante og skæve. Leah’s mulighed for at kunne skifte kulturelt perspektiv var måske det der sørgede for at hun kunne opretholde kunder i alle sociale range – det at hun valgte nogle fra, var jo hendes eget valg. Hun var jo langt fra en kone eller en gratis ydelse – selvom det kunne være undtagelser.

En tænksom nynnen lød fra hende som Issac hev samtaleemnet muligheder op. Som han forsatte, fandt hendes ene hånd om ølkruset, hun lænede sig tilbage og tog en tænksom slurk. Selvfølgelig understøttet af at hun svang sit ene ben over det andet og uskyldigt lod sit underben stryge hans. ”Det har jeg lagt mærke til,” fortalte hun med et annerkendende smil på sine læber. Lige som ham, lagde hun mærke til hvem der gik på gaderne. De lagde mærke til hinanden. ”Det er vel også rart, ikke? At kunne være lidt fri, eller i hvert fald at have muligheden for at se og prøve lidt af det hele, selvom du har et fast sted at være til daglig,” Var samtalen stadig om hans arbejde og bydistrikter? Leah var fristet til at dele ud af hvordan hun selv var glad for at kunne være fri og bevæge sig rundt, men hendes færden var ikke nødvendigvis det, der skulle hives op lige nu - derudover havde hun heller ikke et fast sted at slutte sig til. Gad vide hvordan det var at høre til ét bestemt sted.

Det var blot Issac billede af hvordan det hele var, primært fordi at han var en mand, som ønskede spænding i hans liv. Ofte var der så stor en overvågenhed i det øvre distrikt, at naboer lagde mærke til alt og at derfor sjældent skete noget af større forbrydelse, hvilket var positivt - men i det nedre distrikt, det kunne man opleve lidt af hvert, ting som gav noget mere. 
Nu var Issac heller ikke den byvagt med det reneste motiv i baglommen, og hans kontakter og informanter bevægede sig ivrigt nede i det nedre distrikt.  

Han sendte hende et varmt smil, som han fulgte hendes bevægelser som hun lænede sig tilbage i stolen. Hans blik gled diskret ned ad hendes afslørende påklædning. Han lod hånden ligge sig om kruset og førte det op, for at tage en tår af øllen. En brummende, tilfreds lyd forlod hans læber, som hendes ben uskyldigt bevægede sig op ad hans ben. "Uden tvivl" Lød det fra ham, oven på hendes ord. Det handlede ikke om hans arbejde eller bydistrikterne længere. "Jeg nyder de muligheder livet bringer mig for tiden, selvom jeg har et fast ståsted" Han lod blikket glide over på hende og ville hellere end gerne give lidt tilbage, af den legende fod, "Men du må om nogen kende til muligheden for at prøve lidt af hvert, ikke?" Han lænede sig ind mod bordet og lod sin hånd glide ned under bordet, og lod den stryge kærtegnede op ad hendes ben, som havde lagt op ad hans.

Hun kunne næsten høre hvordan maddingen blev slugt, rub og stup, som den blev tilbudt. Diskret lod hun sin tunge fjerne de få dråber af øl der var tilbage på hendes læber efter hendes slurk. Et smil bredte sig derefter på dem. Var det kun en periode han nød disse muligheder? Det mest dømmende af Leahs underbevidsthed prøvede at overbevise hende om at det ikke blot var noget han lige for tiden nød for sig, men at det havde været noget han havde nydt af i årevis. Til gengæld, så havde Leah havde været i erhvervet i snart et årti og kunne huske hver af sine kunder, også dem der mod forventning havde takket nej. Issac var på hverken den ene eller den anden liste, så det var muligvis noget der ikke var så gammelt igen? Måske havde Leah, uden at lægge mærke til det, holdt sine tilbud tæt til sig, fordi hun havde anet at det ikke var det rigtige tidspunkt. Tanken om hvordan hendes tilstedeværelse kunne føre til afhængighed havde muligvis holdt Leah fra at trykke på hvad der var sårbart, som kunne frembringe en tendens til afhængighed.
Hvor bevidst var Leah i realiteten om sine kunders måder at håndtere deres følelser?

En ting var sikkert, Leah vidste i hvert fald selv hvordan hun håndterede sine følelser. Om det var den mest fornuftige måde hun håndterede dem på, kunne altid diskuteres, men for nu gjorde hun som hun havde gjort længe. Benet lagde sig nemlig indbydende højere op. ”Åh, jeg vil jo ikke prale med hvad jeg har prøvet,” lød det fra hende med et skævt smil og en legende tone.  Hun trak kortvarigt sit ben lidt igen, men kun for at sikre hun ikke havde en sko på sin fod. Hendes ben fandt vej tilbage til hans og hans hånd. Hun tog en slurk mere af øllen og lod sit ben finde tættere på ham, så hendes fod fandt længere op ad hans ben, op mod låret. ”Men af de mest besøgte bygninger i Dianthos er den eneste jeg ikke har besøgt arresten,” Der var knap så meget låg på hendes svar, men hun havde været inde i samtlige bygninger – selv paladset – for at arbejde. ”Af og til overvejer jeg også om jeg nogensinde vil ende der,” Var det et forslag? Måske, men det var ikke et hun ville sætte forhåbninger om.

Han ville nok ikke selv mene at det havde stået på længe, og derfor havde det kun være en periode. Det hele var nok startet på grund af de problemer som var kommet derhjemme, efter at de havde mistet sammen og at han derefter havde mødt Rory, og nydt hende flere forskellige steder. Det havde været et fejltrin som havde skubbet ham ud på et sidespor, som han nu følte sig fanget i, fordi at det ikke kørte i hjemmet. Som Leah sagde, så kunne han prøve muligheder selvom han havde et fast ståsted. Men han lod sig lige nu friste af Leah, det måtte være tydeligt for hende. Han slugte hende og nød det at blive hørt på, og talt til som om at hun lyttede. Lige nu var der heller ingen penge i mellem dem, men muligvis var det en metode for at få det hele videre til næste skridt på, men det virkede. 

Det handlede heller ikke om at prale, Issac var ret sikker på at Leah havde prøvet det der var at prøve - mere eller mindre. Hun var en af gadens kvinder, det var hendes job. Det virkede jo tydeligt på hendes ord, at der nærmest ikke var et sted som hun havde besøgt, hviket han udemærket forstod hvad betød. Det var ikke noget man behøvede at sætte ord på, det var blot sådan det var. Han kiggede over på hende som foden forlod ham, men kort efter vendte retur - denne gang uden fodtøj på. Han nød hvordan foden spillede mod hans ben. Han lod kruset finde vej til hans læber, og drak mere af indholdet. Han smilede over hendes ord, lyttede til dem og lænede sig endnu engang lidt længere ind over bordet, imod hende. Hans hånd bevægede sig op ad hendes lår, som var kommet ham tættere, mærkede den nøgne hud imod hans fingre som den kravlede op under kjolen. "Jeg kan ellers anbefale det" Hviskede han, med et lille smil på læberne. Arresten var det første sted, som Rory og ham havde nydt.

Han lænede sig atter tættere på og hun sørgede for at dreje sit ben således det blev mere intimt. En afslappet nynnen forlod hende, ”Og det kommer fra en byvagt…” Hendes stemme var legende og blikket i den grad snedigt. Måske havde hun taget en beslutning for dem. Lagt en plan der både var nydeligt tilrettelagt og langt fra. Hun vidste hvor hun skulle starte. Foden fandt ned fra hans stol og ind i sin sko igen før hun roligt lænede sig frem, og forsigtigt rejste sig. Hun lænede sig tæt nok til at han havde udsigt til hendes øjne og hendes blik. ”Jeg tager dig for dit ord,” hviskede hun tilbage til ham, værende tæt nok til at de næsten ville kunne udveksle åndedræt. Et øjeblik lod hun sig blive der for at lade hendes blik fortælle at der i hvert fald var noget der var planlagt. ”Og du er vant til at overarbejde?” spurgte hun lavt inden hun rettede sig op, uden at lade ham svare. Hun tog sit halvtomme krus og gik op mod kroens midte mens hun tog en slurk. Hun sørgede for at stille sig bag en anden, således at ved det rette tidspunkt, kom personen til at støde ind i hende.

Som var det taget ud af et teater, var der fuld blæs på dramatikken. ”Se hvor du går!”
”Hold din mund, beskidte sæ-” sætningen blev færdiggjort med lyden af ølkruset der kolliderede med ansigtet af manden som var ved at kalde hende navne hun havde hørt lidt for mange gange. Lyden var det der kildede dragen under maven og fik hele kroen til at brænde af fuldskabsvrede. Det mest uplanlagte kom fra nu af; for hendes plan havde været fejlfri – planen indgik ikke at hun fik tilbage af samme skuffe. Den ellers høje og slanke figur blev sendt flere meter tilbage og ind i et andet bord.

Om Issac ikke orkede overarbejde var kun Leahs problem. Hun tog det hele med sig og kunne glæde sig over hvordan hun evnede at kunne heale sig selv efter det lille dække til en aftale. Der var ingen tvivl om at hun ville kunne forsætte slagsmålet længe nok til at mindst en byvagt ville gribe ind - om det var Issac eller en anden måtte tiden jo vise.

At hun drejede sit ben og gjorde sig selv mere opmærksom og attraktiv, var slet ikke noget dårligt træk i hans øjne. Hans hånd fik en lettere tilgang til hendes lår, som han nu kunne kravle længere op ad og mærke hendes varme. "Mmh.." Kom det blot fra ham, som hans ansigt mødte hendes. Han kunne se på hende at hun nød hans ord, fandt dem interessante. Rory havde tilbudt sig selv for Issac, som dermed havde overtrådt loven på flere måde, og ladet en indsat slippe på denne måde. Han havde nydt det og set hende af og til efterfølgende. At skulle vise Leah lidt af det sted, som han nu talte pænt om, ville han slet ikke hade.
Hvad hun havde i tankerne var han ikke sikker på, men der skete et eller andet, som hun lod sin fod falde fra ham. Han smilede som hun kom ham tættere, lænede sig inde over bordet, "Der er sjældent noget galt med mit ord" Gav han igen, som hun kom så tæt på at deres åndedræt mødtes. Hun havde noget planlagt, han nåede ikke at svare på hendes ord, men lod blot et smil brede sig på hans læber, som hans nysgerrighed blev tændt.

Han måtte vende sig i stolen, så han kunne følge hende og hendes plan blive vakt til live. Han havde en idé om hvor det bar hen af, og så længe at hun ikke udsatte sig selv for al for store fare, så ville han ikke sætte sig i mellem - men han vidste ikke hvordan det ville udvikle sig.
Han så hvordan hun knaldede ølkruset ind i manden, som røg til gulvet men alligevel hurtigt var oppe for at give Leah samme tur som ham selv. Hun røg igennem lokalet og væltede ind i et andet bord. Issac var hurtig på fødderne, "Hey!" Selvom han havde fået fyraften, kunne han stadigvæk godt vise at han var byvagt og sætte sig i respekt. Han tog hårdt fat i armen på  Leah - for at følge hendes plan - "Jeg beklager hendes reaktion. Jeg tager mig at hende, så hun får lov til at overnatte i arresten" Orderne var rettet mod den forudrettede, selvom han ikke gav ret meget for det der var sket. 
Issac trak Leah med udenfor kroen - efterlod de to bundslatter - og førte hende lidt længere ned ad gaden og slap hende, "Jeg kan lide din måde at få opmærksomhed på" Kom det fra ham med et lille grin. Han skubbede hende let op mod den nærmeste væg og lod deres læber mødes i et kort øjeblik. Han var uden tvivl tændt. "Skal vi se at få dig ind i en celle?" 

Det var utroligt hvor meget magt en byvagt kunne have. Ingen havde lyst til at tage det sted hen som Leah lige nu havde planlagt at tage til. I starten bed hun mest fat i hvordan Issacs stemme brød gennem larmen som der var blevet skabt. Slaget hun havde fået var nok til at det rungede for ørene og at hun for et øjeblik måtte holde øjnene lukkede. Et utilfreds råb kom fra hende, som hun mærkede det stærke greb om sin arm og hvordan hun et øjeblik blev hevet i. Hans stemme var som en afsides rungen i hendes øre og det var først her hun kunne smage blodet i sin mund. Zalans.

Synet blev bedre som han begyndte at trække hende ud af kroen. Hun placerede en hånd på siden af sit hoved og begyndte at mærke en lindring. Smagen af blod forsvandt dog ikke ud af det blå. Som en del af skuespillet brokkede hun sig lavmeldt indtil han slap hende. Adrenalinen kørte allerede rundt i hende og fik hele systemet til at køre hurtigere. Kort greb hun om sin kæbe, næsten som hvis hun justerede på den, mens hun lyttede. ”Mmh?” Kort efter lød en lille klukken. Hun nåede dog ikke at sige noget til det før hun blev ført op af en væg og deres læber mødtes. Hjertet galoperede fra hendes stunt og et lettere overrasket suk kom fra hende, og hun tillod at lade sin ene hånd finde hans nakke og glide ind i håret lige bag hans øre. ”Og du tror du kan få mig dertil let?” Hun drillede ham og lod sin anden hånd finde hans skulder for forsigtigt at skabe en afstand mellem dem. Det var på ingen måde fordi hun ønskede at de skulle være væk fra hinanden, men hvis hun kunne, ville hun da sørge for at de begge fik mest muligt ud af aftenen – ved at stikke af. Hun ville, hvis hun kunne, sætte i løb mod arresten og give ham muligheden for at vænne sig til den smule af hende han allerede havde fået. Han skulle jo nødig ende med at få nok af hende inden de nåede til arresten. Var han ikke villig til at hun forlod hans side, måtte de vel søge til skyggerne.

Det hele gik som det skulle og efter hendes plan, gik han hvert fald ud fra. Det var nok naivt at tro at hun kunne undgå, at få på munden efter det stunt, hvilket også var grunden til at Isaac måtte træde i karakter og få hende væk - så de kunne forsætte andetsteds. Der kom hurtigt styr på situationen, Leah havde kørt et fint skuespil. Hun skabte sig og gjorde modstand ligesom alle andre ville gøre, hvis de var på vej til arresten med en byvagt. Det forsatte ned ad gaden, og først da de var langt nok væk kunne han slippe hende.

Han havde ikke givet hendes slag meget opmærksomhed, der var andre ting som talte højere til ham. Adrenalinen kørte rundt i ham som de nu var på vej videre, både over det der var sket og det der skulle ske. Leah lod sig trække ind i kysset og deltog lige så meget, som hendes hånd gled om nakken på ham. 
"Det burde ikke være noget problem" Hans stemme var Selvsikker. De kunne godt trække ind i skyggerne hvis det var det de ønskede,  men så kunne de lige så godt have taget et værelse - men nu ventede arresten på dem. Som hun lagde hånden mod hans skulder, førte han hånd op mod hendes kæbe, hvor slaget havde ramt, "Er du okay?" Det virkede sådan, slaget var ikke nær så tydeligt, men heller være sikker.
Han tog hendes hånd og trak hende væk fra væggen, førte hende ned ad gaden i et højt tempo. Heldigvis lå arresten ikke langt herfra, så i en rask gang ville de hurtigt være der.

Leah fik ikke skabt den store afstand mellem dem før hans hånd fandt hendes kæbe. Et lille taknemmeligt fnys kom fra hende, som hun lod sin hånd tage fat i hans så han ikke lod sig dvæle ved det slag hun havde fået. ”Det er ikke noget der er værd at bekymre sig om,” Selvom Leah til tider savnede den tryghed hun havde hos sin mand for mange år siden, så havde hun ikke tænkt sig at lade et slag tage pusten fra hende. Hun var blevet vant til at holde andre ude af sin fortid og sit privatliv, men det var hovedsageligt også kun fordi at alle hun kommunikerede med var det omhandlende hendes arbejde. Kollegaer og konkurrenter prøvede ofte at forklæde sig som en venlig sjæl hvor man kunne dele sine tanker, men Leah lod aldrig noget ud.

Deres hænder fandt hinanden og han begyndte at føre hende væk i et tempo der fik hende til at overveje om han havde travlt. Selvfølgelig, der var sikkert nogen der ventede på ham. En hund, barn eller kone ville ikke være usædvanligt, især i hans alder. Hun var hurtig til at finde hans hastighed og gik ved hans side. ”Med den hast, skulle man tro der er kø til en god celle,” drillede hun og lod sin frie hånd finde tværs over hende selv til hans overarm.

Issac regnede ikke med at slaget hun havde fået, var noget at råbe op omkring. Hun  havde sikkert prøvet det der var værre, det var en del af det at være i hende miljø - desværre. Men han var dog en person, som gerne ville vise at han alligevel havde en bekymring. Dog smilede han blot, som hun affejede at der skulle være noget som indikerede et slag som skulle være af betydning. Han var jo en af de som skulle passe på byen. Han lod sin finger glide rolig hen over slaget, inden hun fjernede hans hånden.

Hans tempo havde været et lille spil til hendes ord, om han let kunne få dem til arresten. Selvfølgelig havde han en kone som ventede hjemme, men lige nu lå hun ikke og svævede i hans tanker. Ikke som det første i hvert fald.
Han sendte hende et kækt smil, "Jeg skulle få dig let til arresten ikke? Vi kan ikke have sådan en lovbrydere vandre om i gaderne al for længe" Der var ikke langt til arresten, og slet ikke i det tempo, og selvom han gerne ville frem, så var der ingen grund til at forhaste sig. Han sank tempoet og kiggede over på hende, "Hvis du er så ulydig, så kan du også..." Han kiggede kort over på hende, inden han tog fat i hendes hofter og den anden hånd på ryggen, og kastede hende op i hans favn. 

Slag, eller blot en generelt hård eller ubetænksom behandling, var desværre noget som var set lidt for ofte i hendes erhverv. De fleste så det ikke for at være andet end hvad det var, men Leah måtte ofte være opmærksom på hvordan hun kom til skade og hvordan det kunne påvirke sine kunder. Et slag, som det hun lige havde fået sig, var et af dem der kunne have betydning for kundens oplevelse. For der var blod i hendes mund. Selvfølgelig, hun ville have en euforisk effekt uanset om der var blod eller ej, men blodet ville i hvert fald ikke mindske hvor hurtigt man blev påvirket af hende. Det gjorde altså, at hun måtte være opmærksom på at Issac ikke begyndte at vise tegn på at have været ved hende for længe – og måske vigtigst af alt, at han ikke endte med en afhængighed

Og samtidig var der noget med nyheden om en løjtnant der blev afhængig af en glædespige der lød lidt for god til at være sand…

Leah lod sin tunge glide over sine tænder som Issac snakkede om hvordan lovbryderne ikke skulle bruge for længe tid af gangen på gaderne, hvilket var hvorfor han havde et øget tempo. Det fik hende til at klukke lidt. Hun kunne godt lide den ide, for samtidig, så bragte det dem tilbage til den distancering, som han måske havde brug for. Det blev mere af en leg for dem, og dermed lettere at være i en dagdrømmeverden, og efterlade alt andet omkring sig.

Som Issac satte ned i tempo fulgte Leahs tempo automatisk med og så mod ham, som han begyndte at formulere en sætning hun var usikker på, hvor han ville hen med. Et overrasket grin flød dog gennem hendes læber som han samlede hende op. Som enhver anden ville have gjort, lod hun sine arme slange sig om hans nakke. Fingrene længst væk fra hende selv kærtegnede ham, og lod forsigtigt sine hænder rette hans hår. ”Du tror jeg er mere lydig herfra?” kom det lavt men drillende fra hende, mens hendes øjne studerede alle de små detaljer på hans ansigt. Alle de ting man ikke ville se eller lægge mærke til hvis ikke man fik den mulighed hun fik nu, eller på anden vis var tæt med ham og ikke var distraheret af at skulle arbejde. Hun havde muligheden for at kunne studere hvert et tegn på hvordan han tog sig af sig selv, og hvordan hans humør påvirkede linjerne i hans ansigt. Det var utroligt hvor meget man kunne lærer, blot fra at kigge på ens hud.