Turen til Dianthos for et par uger siden, var endt på alle andre måder, end den hun havde regnet med. Hun havde set heste, som hun var blevet sendt afsted for at se, men mere end det var det heller ikke blevet til. Hun måtte stole på hendes instinkter, og de ting som hun havde hørt om den hest, og så måtte alt lige som briste eller bære ved hendes ord. At hun havde mødt Eamon, havde taget hendes fokus fra hende; en person som havde kigget på hende på den måde som han havde gjort, kunne ikke andet end at friste den lege syge side af hende, og dermed var det endt som det var gjort. Hun havde fristet ham, presset ham og givet sig til til ham, så hun kunne bruge ham som hun ønskede det. Den magt hun havde haft over ham, havde steget hende til hovedet. Men det var slut og færdigt, en engangs oplevelse. 

Hesten havde familien dog sendt en bekræftelse på, og dermed var handlen færdig og hesten skulle overdrages til hende, så hun kunne træne og opdrætte den, til en af deres fremtidige kunder eller hvem end der ønskede den, og hvordan de ønskede den. 
Der var en ro over gården, Neyrelle var ikke alene, men det var primært gårdens ansatte og servicefolk som bevægede sig rundt på gården. 
Kjolen hun var trukket i denne dag, var i en nydelig blå farve, sad tæt om hendes krop og havde et mere udfordrende snit, til hvem end der måtte lade sine øjne glide den vej. Hun havde ingen kontakt med dyrerne eller gårdens arbjede denne dag, for uden at hun skulle tage imod hesten fra Dianthos, som staldmesteren ville ankomme med denne eftermiddag.
Solen hang på sit højeste, og der var ikke mere end få timer til at solen ville stige ned, hvilket også var grunden til at der var reddet op i et af de mange gæsteværelser, så repræsentanten fra Dianthos kunne overnatte, uden at skulle ridde igennem natten tilbage. 

Eamon kunne ikke rigtig få hende ud af sine tanker, ofte tænkte han tilbage på høloftet og hvad der var sket der, det var ikke nemt for ham bare sådan at glemme. De sidste par uger havde han passede Laban, det var ikke nemt snart at skulle undværer ham, men der var igen vej tilbage de ønskede at købe ham, og Eamon havde intet at skulle sige. Dog var det lykkedes ham at overtale staldmesteren til at lade ham bringe hesten, ved at fortælle han så også slap lidt for ham, ikke at det havde kostet ham billigt. 

Dagen var kommet og han havde sadlet en af de ældre hopper op, Laban var spændt fast til den anden hest, så han i det mindste havde en at ride hjem på. De sidste hårde ord fik han med på vejen, før han red afsted troede aldrig det rent faktisk ville ske, overvejede om hun ville blive glad for at se ham? Selvom der siden sidst var kommet flere skader til, en ting var sikkert han nød at komme lidt væk fra alt. Det tog noget tid at nå frem, Laban levede op til sit navn, måske han kunne mærke knægtens tristhed? Men langt om længe red han ind imod gården, og som han nåde pladsen kom han ned fra den anden hest. Blikket flakkede nysgerrigt rundt, han var dog en smule træt efter turen, men glæde sig til at få et bedre sted at sove for natten.  
Hans blik fangede hendes skikkelse, kort glemte han næsten at trække vejret, hun var smuk i den kjole hun bar pludselig følte han sig endnu mere fattig. Han var iført et par løse brune bukser, og en grønlig skjorte dog en smule for stor, samt en smule beskidt, håret var som altid sjusket. 

Hjertet bankede lidt hurtigere ved synet af hende, han glemte næsten helt at sige noget, stod og holdt godt fast i hestenes tøjler. Laban var allerede på vej ved hans side, puffede til ham med sin snude for at få ham igang, Eamon sænkede blikket en smule " jeg kommer for at bringe Laban" fortalte han, en smule usikkert et par arbejder så ud til at kigge lidt på staldknægten, en af dem virker næsten frastødt af synet. 

Neyrelles tanker havde ikke kredset meget omkring Eamon eller den oplevelse, som de sammen havde haft. Der havde ingen følelser været indblandet, det havde blot været et øjebliks svaghed for hendes egen lyster, og en svaghed for den unge fyr, som havde stået foran hende og givet hende den nemme opmærksomhed, som hun så ofte søgte.
På trods af at det ikke var hestene eller de andre dyr, som havde hendes opmærksomhed denne dag, så var der masser for hende at lave, selvom hendes valg af tøj holdt hende lidt tilbage - der var også en grund til at de havde tjenestefolk ansat. 
I horisonten, for enden af den lange grus vej, som ledte op til gården, så hun hvordan to heste, den ene med rytter, kom gården nærmere. 
Neyrelle fandt sit venlige ansigt frem, og stillede sig til rette i midten af gården, med gruset under fødderne og gjorde sig klar til at repræsentere gården og byde deres gæst velkommen. Ingen skulle føle sig forbi gået, når de var gæst på denne gård, det var en dyd de gjorde meget ud af.

Da de to heste kom nærmere, blev det tydeligere at det var Eamon som sad på ryggen af den ene hest, hvor efter den anden, Laban, var spændt efter. Hun havde ikke regnet med at det var ham som ville komme, men der havde selvfølgelig været en chance, eftersom at det var den gård hun havde besøgt og handlet med. Hun vidste ikke om denne unge fyr, havde lagt for meget i den eftermiddag på høloftet - hun var bange for det. 
Han lignede dog sig selv, måske lidt mere slidt og beskidt i udseendet, end da hun først havde mødt ham. Turen hertil gården, var også lang fra Dianthos af. 
Neyrelle gik hen imod ham med et venligt smil på læberne, næsten små tvunget. "Eamon.." Lød det roligt fra hende, som hun klappede hesten, "Jeg havde ikke regnet med at se dig. Var det en god tur?" På trods af at hun ikke havde ventet ham og var i tvivl om hvad han havde lagt i den eftermiddag, så måtte hun vises sig fra sin bedste side af, "Jeg er glad for at se Laban igen" Roste hun roligt. 

Eamon havde måske ikke følelser for hende, men så igen han var ikke helt klar over hvad han følte, dog var den første gang en stor ting for ham og hun havde været sød, det var der ikke mange der var overfor ham. Turen havde været ret lang, det var længe siden han havde været så langt fra byen, hans staldmester gav ham ikke meget mad med til den lange tur. Det var en rar følelse endelig at stå på jorden igen, kort strakte han sig en smule på en måde forstod han god, hvorfor hans mester ikke gad den lange tur. Hans blik rette sig imod hende som hun nærmede sig, men hun holdt afstand til ham hvilket fik et undrende blik til at komme frem, han smilede lidt kejlede og kløede sig i nakken " Mester Martin havde andre planer denne dag, og han kan ikke helt styrer Laban, så jeg tog opgaven, det er længe siden jeg har været ude for byen" svarede han hende venligt. 
Han nikkede en smule " det var en fin tur, men jeg er sulten Mester Martin gav mig ikke meget mad med" sagde han med et svagt suk, siden sidst havde han måske tabt sig en smule, ikke at det var så sundt for ham, men livet var bare hårdt især nu hvor varmen var begyndte at komme tilbage. 

Han så lidt skuffet på hende, som hun roste hesten, var hun ikke glad for at se Eamon? han trak sin taske af den andens hest saddel, for at svinge den over skulderen, lod Laban gå hen til hende og betragtede ham som mulen snusede nysgerrigt til hendes hår, han glæde sig ikke til at skulle tage afsked dagen efter, dog var han sikker på Laban ville få det godt, men det betød han skulle undværer ham og at Eamon måske ville føle sig lidt ensom igen. For nu prøvede han dog at skubbe de tanker væk " skal vi få hestene ind?" spurgte han, prøvede at være lidt mere ligeglad med hende, men han kunne ikke skjule det for hans øjne forrådte ham. Mest af alt kunne han godt bruge lidt mad, selvom et bad nok ville være smartes, for han var ikke ligefrem i en tilstand man ønskede at tage med ind, dog var han ikke ulækker men ren var han ej. Han frygtede dog en smule for, at hun ville se hans nye skader på kroppen, en bandage var bundet løst om henover brystkassen, da han i den ene side havde et lidt betændt sår der ikke helt gad at heale. Men sådan som hun lige nu virkede, frygtede han lidt for hun overhovedet ikke gad røre ham? " jeg er glad for at se dig" tilføj han let. 

Der var nogen tanker om at det var Eamon som dukkede op på gården, denne dag og ikke staldmesteren. Hun var nervøs for hvad han lagde i det her, og ikke mindst om han forventede mere fra hendes side af. Hun vidste at Eamon ikke havde haft nogen oplevelser med kvinder før, og at hun dermed havde været hans første gang. Det kunne betyde meget for en person som Eamon, som havde oplevet at en kvinde tog sig sin tid omkring ham. 
Sådan som hun stod her i gården og tog imod ham, omringet af gårdens medarbjeder kunne hun ikke tage imod ham, som han måske forventede det - og slet ikke når hun ikke så ham på den måde. Hun ville ikke engang gøre det, hvis det var en person som hun havde kært. I hendes position kunne hun ikke stå og lade sine følelser vise sig ude i gården, det vedkom ikke det arbjedende folk. "Selvfølgelig" Hun tænkte nok at der lå mere bagved, end blot at han ikke kunne, "Du virker jo også til at have et godt tag på, Laban" Hun lyttede på hans ord og det han kom med, hun forstod ude tvivl af turen havde været lang. Det var heller ikke ofte hun selv tog den, "Der er også gjort plads til både mad og en god nats søvn, Eamon. Men jeg ved ikke om du havde tænkt at skulle afsted med det samme igen?" I så fald ville han skulle rejse igennem natten. Det bedste for ham, ville være at han tog imod hendes tilbud og dermed fik et bedre sted at sove, end han plejede.

Hun kunne godt se skuffelsen i hans øjne, men var sikker på at han nok skulle komme over det. Hun grinede lavt, som hesten kom hende nær og lod mulen rode i hendes rødlige hår. "Ja, det tænker jeg. Skal jeg tage en af dem?" Hun tog tøjlerne til hans hest, så Eamon kunne tage Laban, som en slags sidste afsked med hesten, "Herind" Hun pejede mod en af staldene og begyndte at spadsere der over og lod skydedøren til stalden åbne og begav sig videre ind. 
Neyrelle trak hesten ind mod en af de små bokse, hvor den kunne stå natten over, og vendte sig mod Eamon. "Eamon, jeg er også glad for at se dig, men det der skete sidste gang, det var rart, men jeg håber ikke du ligger så mange følelser i det. Det er ikke realistisk med os to" Hun vidste godt det var hårde ord hun kom med, hvis han havde regnet med noget andet. 

Eamon havde nok inderst inde håbet, at hun ville blive meget glad for at se ham, men denne tur var også for ham en lille pause fra alt andet. Det havde været rart at forlade byen, at få en pause fra mesteren selvom det havde kostet ham meget at få lov til dette, men gik det godt kunne han måske få lov til lignende opgaver en  anden gang. Han smilede en smule som hun sagde han havde styr på Laban, og nikkede let før hun tilbød ham en overnatning, det var netop hvad han ønskede mest for at rejse hjem allerede ville være udmattende, men Mester Martin havde også sagt han ikke ville se ham før dagen efter. 
" jeg vil meget gerne sove her, det lidt for langt at ride hjem nu for Luna" erkendte han, det ville heller ikke være forsvarligt at ride hjem nu, heller ikke for hesten den havde brug for hvile, og det var den han tænkte mest på egne behov kom i sidste række. 

Han trak Laban til sig, og fulgte med hende selvom han var bange for at skulle sige farvel, men det var mere ham end Laban hesten skulle nok klarer sig. Det var tydeligt at se på staldknægten at han var påvirket, hans øjne blev mere fugtige som de kom ind i stalden. Trak den unge hingst ind i boksen, før han kort lod sig læne imod ham, strøg hesten kærligt over mulen og lod et par tårer falde " Du skal være dygtig Laban, det må du love mig" sagde han alvorligt til hesten, mærkede det store hoved hvile lidt imod hans skulder, men det lykkedes ham endelig at trække sig tilbage og lukkede lågen, før han tørrede sine øjne med håndryggen for et sekund havde han næsten glem hende, Laban stak hovedet ud og tyggede lidt på hans hår, det fik et svagt smil frem og han skubbede blidt til den for at få ham væk. 

Eamon vendte sig imod hende, som hun fortalte ham så han på hende med store øjne, prøvede lidt at forstå hendes ord. Trådte et forsigtig skridt frem imod hende, den ene hånd søgte imod hendes talje hvor den blidt lagde sig " jeg kan godt lide dig, men ikke på den måde nej, men jeg vil gerne se dig igen" forklarede han. Blikket gled over hendes smukke skikkelse, hans blik allerede en smule lysten, trådte tættere på for at sænke hoved imod hende og hans læber søgte hendes, måske ikke helt forstående overfor hvad hun prøvede at fortælle ham. Han ville kun kysse hende kort før han ville træde tilbage og se på hende " tror du jeg måske kan få et bad? " spurgte han så, et lidt underligt emneskift men måske han bare ikke havde brug for flere dårlig ting denne dag. Han var heller ikke sikker på hun ville lukke ind, når han var så beskidt.    

"Vi har også gjort et gæste værelse klar til dig, Eamon" Kom det roligt fra hende, som hun kiggede over på ham med et roligt smil, "Jeg havde heller ikke tænkt, mig at lade dig ridde tilbage til Dianthos i aften" Det var jo næsten en dags rejse, at komme herfra og tilbage. Hverken Eamon eller staldmesteren skulle igennem det.
Hun forstod udemærket, hvis det var svært for Eamon at skulle sige farvel til hesten, måske kunne det trøste ham lidt, at det var hende som skulle overtage den og efterfølgede træne den. 
Neyrelle lod ham få et øjeblik med hesten, som han ledte den in i boksen og lukkede den efterfølgende. Hun vidste hvor meget hesten betød for ham, og det var tydeligt nu, sådan som de stod, "Jeg skal nok sørge for at får det godt" Beroligede hun ham, "Han er uden tvivl en god hest, han bliver til noget stort" Forsatte hun videre.

Hun lyttede til ham, som han vendte sig om imod hende, efter at have sagt farvel til Laban. Det var lidt det hun var bange for, at han gerne ville se hende igen. Han forstod hende godt, når hun havde pirret og leget med ham på den måde - generelt givet ham sin første stund med en kvinde.
Neyrelle nåede ikke at sige noget inden, han kom hende tættere og forsøgt at lade sine læber fange hendes røde. Hun lod en pegefinger ligge på hans læber og stoppede det der ville ske mellem dem, "Eamon.." Hun sagde ikke andet, men stoppede blot hans handling, "Ikke her" For hende var der kke mere i det, end det der var sket. Hun kunne ikke stå her og kysse med ham. Ikke foran andre.
"Kom med" Hun kiggede på ham, som han stod med tasken i hånden. Hun ville ikke spørge om der var ikke var andet, for det vidste hun der ikke var, "Jeg følger dig ind til gæsteværelset og derefter til badeværelset, så kan du få et bad" Kom det nu fra hende, som hun begyndte at gå ud af stalden.

Eamon lyttede til hende, et gæsteværelse lød som ren luksus for en fyr som ham, tænk at kunne sove i en rigtig seng og ikke på en høstak? " jeg vil glæde mig til en rigtig seng så" svarede han hende ærligt, måske det også ville være godt med en ordenligt nattesøvn og måske han ikke behøvede stå så fandens tidelig op? Normalt var han jo oppe før alle andre fordi, de ikke måtte se ham bruge loftet som et sovested. Det var hårdt at sige farvel til den hest, han igennem så lang tid havde knyttet sig til, men mon ikke han ville ende med at knytte sig til en ny, det ville nok blive en ond cirkel. Det lykkedes ham dog at sige farvel og træde ud fra staldboksen, Luna skulle han jo have med hjem igen, så hende behøvede han ikke snakke med hun var alligevel så rolig. 
" tak jeg ved du passer på ham" sagde han ærligt til hende, det var bedre hesten var her i det mindste, end hos en ond person. 

Hendes finger imod hans læbe, fik ham til at stoppe og se på hende, hånden fjernede sig fra hendes talje igen og lagde sig imod taskens hank. Hun var selvfølgelig omgivet af folk, der ikke burde se hende med en staldknægt som ham, men det var jo ikke en tanke der strejfede ham, han var bare så glad for at se hende igen for han havde drømt så mange gange om deres hede stund. Eamon var dog en smule tryllebundet som han stod der nær hende igen, men nikkede dog endelig forstående " okay, måske bad først er bedst?" svarede han ærligt, eftersom der stadig var en frygt for at gøre noget beskidt på værelset. 
Han sendte hende et forsigtig smil, før blikket vandre ned og han gjorde klar til at følge efter hende, holdt afstand og forblev stille dog betragtede han de langt pænere omgivelser, det var en smuk gård i forhold til den inde i byen hvor han kom fra. For nu ville han dog prøve at gøre sit bedste for ikke at tiltrække sig opmærksomhed, selvom han virkede en smule malplaceret, og ikke helt følte sig så tryg endnu, skulderne en smule hævet og undgik øjenkontakt med andre.   

Neyrelle ville gerne holde afstand til den unge fyr, ikke nødvendigvis fysisk, men psykisk. Hun ønskede ikke at han skulle tro, at hun blot føjede sig ved hans ord og han kunne komme hende nær når han ønskede det; At det var en selvfølge at han kunne ligge med hende, når han så hende. Hun ville have magten over ham, lege med hans følelser og hans person. Hun havde set hvordan det havde været ved første møde, og her kunne det være meget mere.
"Uden tvivl, du trænger hvert fald" Lød det fra hende, måske lidt hårdt, men det var sandheden. Men han kendte den godt selv, "Så kan vi klare det inden middagen" Han fik ikke lov til at sidde sådan til bords med hende. Hvis han skulle det.

Eamon fulgte med hende, som de gik hen over gårdspladsen og over imod hovedhuset, hvor hun ville vise ham hans værelse for natten. Huset var næsten tomt, de fleste bevægede sig rundt uden for, inden de fik fri og ville søge hjem eller til deres værelser ovre i et af side husene. Det var kun få tjenestepiger som var i hovedhuset. Hun ledte Eamon ovenpå, op ad trappen og ind ad dør, som ledte ned ad en gang og fandt til sidst gæste værelset - ikke langt fra hendes eget. 
Hun åbnede døren og gik indenfor, "Værsgo, her kan du sove i nat" Hun smilede roligt til ham, som de kom indenfor på det lille stilindrettede værelse, "Du kan blot sætte din taske, så kan jeg vise dig badeværelset" Han havde intet andet tøj med, så måske skulle hun finde noget han kunne have på og få en af tjenestepigerne til at vaske hans eget.

Eamon nikkede han forstod godt, hvorfor hun sagde det på den måde, for han havde jo brug for god søvn bare engang imellem. Han var ikke sikker på hvordan man taklede det imellem to personer, når man engang før havde været sammen, hvordan skulle man så opfører sig? Kunne han forvente hun ville ligge med ham igen? eller havde det kun været den ene gang? det var nogle af de tanker der strømmede igennem ham, som de vandrede afsted. 

Som de kom ind i hoved huset, så han nysgerrigt rundt det var så meget pænere, end hvad han var van til at se på, men han sørgede for ikke at pille ved ting. Fulgte trofast med hende ikke klar over, at hendes værelse var nær hans, måske netop det var til deres fordel? Han trådte ind på det lille fine værelse, før tasken blev trukket af skulderen, og sat på gulvet ikke at der var synderligt meget i den, en ting var sikkert der var ikke pænt tøj i den, faktisk havde han vist glemt at pakke tøj. 
Han rankede sig op, og vendte blikket imod hende, klar til at følge med til badeværelset ærligt glæde han sig, til et ordenligt bad det var ikke noget der skete så ofte. " måske i har tøj jeg kan låne? mit er ret beskidt" sagde han ærligt til hende, en lille smule røde kinder fik han, var en smule flov over at igen føle sig mindre værd. Som hun gik ville han igen blot følge trop, måske der var et lille håb for hun ville se ham bade? 

Hvis han var vant til at sove på høloftet, så var dette værelse, selvom det var lille og trengt, nok finere og med en bedre seng, end han før havde været vant til - hun undede ham det.
Hendes blik hvilede på ham, som han stod og beundrede værelset han skulle ligge på denne nat. Han satte tasken fra sig på gulvet, og gjorde sig ellers klar til at komme videre. Der var ingen grund til at blive på værelset længere end nødvendigt, de havde alligevel flere ting som de skulle nå. "Det er jeg sikker på at vi har, sikkert fra nogle af mine fætre. Jeg finger noget til dig." Hendes faders tøj ville uden tvivl være for stort til den spinkle mand, som stod foran hende. 

Hun havde intet imod at vise ham rundt, selvom der lige nu var flere praktiske ting som skulle ordnes, og der var ingen tvivl om at badet var første prioritet. Han fulgte med hende som de forlod gæsteværelset, kom forbi den lukkede dør ind til hendes eget værelse, og videre ned ad trappen og fulgte ham over til badeværelset, forsatte ind ad den lukkede dør og lukkede bag ham. I midten af rummet stod et stort træ kar, med dampende varmt vand. Små flasker med olier og sæbe barer stod på et lille stativ ved siden af. Duften af en blød, rund og sommerlig duft spredte sig i rummet, sammen med dampen. "Tag dit tøj af, Eamon" Kommanderede hun med en små flirtende stemme, og kiggede hans vej. 

Værelset var for ham den største luksus, aldrig før havde han haft et rum for sig selv, altid sovet ude ved dyrene, eller ved andre folk da han var mindre. Det gav ham en kort følelse af tristhed, aldrig havde han boet så pænt, eller haft sin familie omkring sig, man kunne kalde ham en horeunge, for hans moder var dengang en alt for ung lystpige, ikke klar til at tage varer på en søn. Han rystede den triste følelse fra sig, før han vendte sig imod hende, kunne ikke lade være med at betragte hendes smukke skikkelse. " tak" svarede han høfligt, som hun lovede at lede efter noget tøj, det ville nok også være for det bedste, hans eget var ikke særlig meget værd længere, og staldmesteren betalte ham ikke nok til at købe nyt ofte, så det blev brugt til det ikke kunne holde sammen længere. 

Eamon trådte med ind på det store badeværelse, blikket vandre imponeret rundt, det var så anderledes end han var van til. Men han kunne forstille sig, at man sagtens kunne nyde vandet længe, dog klar over dette nok ikke lige gjalt ham.  Han trådte lidt længere ind, og vendte om imod hende, som hendes ord lød fangede han ordren, det var en god en af slagsen selvom han dog også var lidt nervøs fordi han siden sidst, havde fået flere tæsk. 

Han begyndte nedefra, skoen kom af før bukserne blev trukket ned og efterfulgt af underklædet, det var næsten som om han ikke havde travlt med at få blusen af. Dog lod han blikket sænke sig, før han trak blusen over hovedet og dermed blottede sig helt for hende, henover brystkassen sad en sjusket forbinding, en smule blodig ved den ene side nær skulderen, udover den var der et par nye blå lilla mærker, et ved ribbene og et længere ned ved maven, ryggen heldigvis stadig skjult for den så ligeså ud. Han band forbindingen op for at afslører, et sår der ej var healet endnu og tydeligt betændt, som det fik luft skar han en svag grimasse. Han vendte blikket tilbage på hende, sendte et svagt smil kort væk i hendes skønhed igen.   

Alt det her var en vane for Neyrelle. Hun var vant til at leve fint, have en masse goder i hendes liv og kunne egentligt kunne få det hun ønskede, til en stor forskel for Eamon, som hun havde fundet ud af, dårligt nok havde noget i hans liv, så hun forstod hvorfor han var imponeret og sugede omgivelserne og deres indretning til sig. 
Neyrelles ord havde været lige til og direkte, godt nok behøvede hun ikke at overvære ham bade, som en moder gjorde ved sit barn, hun var ret sikker på at han godt kunne finde ud af dette selv - men nu hvor man var her, kunne man lige så godt sætte, nogle af de lystne tanker i hans tanker. Der var ikke noget han endnu ikke havde set, hverken ved ham eller en anden mand.

Hun kiggede på ham som han langsomt afklædte sig, og der var ikke sket meget nyt hos ham siden sidst. Først da han nåede til skjorten og fik den af, lagde hun mærke til forbinding som sad om hans mave. Hun gik nysgerrigt hen til ham, og lod sine hænder binde det, dårligt forbundet, stykke stof op og fjernede det. "Er det den kære staldmesters værk?" Hvem skulle det ellers være? Det var ikke så pænt det sår, men hun var sikker på at vandet og dets olier nok skulle hjælpe, "Jeg er sikker på at vandet nok skal hjælpe dig, og så forbinder vi det ordentligt efterfølgende" Det var vidst det mindste hun kunne hjælpe ham med. 
"Sæt dig op i karret, så går jeg ud med dit tøj og findet noget nyt til dig" Så kunne han sætte sig op i mens, og starte hans bad.

Som han bevægede sig over mod karret, kunne hun forlade det og efterlade ham til sig selv, mens hun gik ud med tøjet til tjenestepigerne, og så var det rent og tørt til i morgen og derefter kunne hun finde noget af det aflagte tøj, som lå et eller andet sted i huset, og derefter vende tilbage.

Nu stod deres liv i tydelig kontrast, hun havde noget af det han drømte om, men så igen han var på ingen måder klar til at prøve noget nyt. Han var desværre skadet af de mange folks dårlige behandling, til at han ville lære at forstå at vold ikke var en måde at opdrage på, men det var det eneste han kendte til. Hans staldmester behandlede ham som var han et af dyrene, men Eamon så ikke det forkerte i dette, selvom han dog til tider havde mange smerter hvilket gjorde arbejde svære, men dyrene var der holdt ham igang. 

Eamon fik afklædt sig, før han nåde at få forbindingen helt af, var hun ved ham og han lod hende fjerne den. Imens han selv skævede ned imod såret, det var ikke det kønneste syn, men det kunne have været værre. Hans blik skævede til hende " ja Mester Martin gjorde det, for at jeg kan lærer at komme til tiden" sagde han ærligt, igen for ham så naturligt selvom dette dog vare en større skade end manden normalt lavede. Hendes ord beroligede ham en smule, hun havde ret vandet burde hjælpe, og sæben kunne måske få betændelsen væk, han nikkede en smule forstående til hende. Kort overvejede han at røre hende men han tvang sig selv til at lade være. Som hun forlod ham, tøvede han ej med at gå op for at træde ned i det varme vand, et dybt suk forlod ham som han lod sig synke ned. Eamon lod hovedet dykke under vandet, kort for med hænderne at gnubbe skidt og snavs af, før han blev nød til at søge luft igen. Han strakte sig en smule i karret, det var større end det vandtrug han plejede at bade i om sommeren, før vandet skulle skiftes igen. Rakte ud efter en sæbe for at begyndte at skrubbe arme og ben med den, brugte lidt knofedt for at få alt af, selvom det efterlod huden rødlig og følsom, som hun ville komme tilbage vendte han blikket imod hende, igen opslugt af skønheden hun i sandhed var, hvilket fik noget til at røre på sig nede i vandet dybt nede, en svag dunken da tankerne strejfede deres første gang.  

Som hun forlod badeværelset, gik hendes tanker kort på den unge mand i badeværelset. Hun forstod ikke den behandling, som han af og til blev udsat for at folket på den gård han arbjedede på. Hun havde ingen indblik i, hvorfor eller hvad der skete, men hun kunne se at der var kommet mere til, og da hun havde forladt gården, havde hun endda hørt hvordan staldmesteren havde stormet ind i gården, uden tvivl for at gøre tingene værre. 
Neyrelle fandt hurtigt lidt tøj til Eamon og fortalte køkkenet at de inden længe godt kunne gøre mad klar til dem så de kunne spise, inden de ville kalde det for en aften; men først skulle hun tilbage til badeværelset og tage sig af den unge mand. 

Han havde gjort som hun havde fortalt ham, for da hun trådte indenfor sad han allerede i karret og nød det varme vand, sådan som hun havde håbet på. Sæben flød i overfladen, såden havde han også haft i brug, selvom han utvivlsomt allerede var færdig. "Jeg har lidt tøj til dig her, Eamon" Lød det roligt fra hende med et smil, og lagde et par hørbukser og en hvid skjorte fra sig, på et tørt sted. Neyrelle bevægede sig over mod karret, som han sad i og tog en klud fra det lille stativ, og lod den glide ned i vandet, gå hun kunne gøre den våd. "Lad mig se dit sår" Hun fik ham lænet mere op ad kanten, så såret kom op over overfladen og hun langsomt kunne duppe det med vand og sæbe. Det ville uden tvivl hjælpe såret som han havde på maven, og efterfølgende kunne han få lidt salve og få det bundet ind igen, "Det skal nok hjælpe, at det blev vasket" 

Eamon nød det varme vand, det gav hans krop en helt anden ro samtidig med, det fjernede ømheden fra hans skader bare for en stund. Han måtte til at sparer krystaller sammen lidt oftere, så han kunne komme hen i badehuset bare engang imellem, men skulle han have flere af dem, betød det han måtte stjæle? Eller gøre som byvagten havde forslået, prøve at være lystdreng? 
Blikket rette sig imod hende, som hun kom tilbage til ham og lagde noget tøj, han nikkede en smule" tak" lød det igen tydeligt prøvede at være mere høflig, måske gemme lidt af sig selv væk, fordi han ikke ville gøre noget galt her i hendes hjem.

Hun kom hen til ham og han fulgte hendes anvisning, for at give plads til hun kunne se på såret. Blikket lagde sig på hende betragtende, hun var stadig ligeså smuk som sidste gang, han kunne mærke sin egen krop reagere på hende. Heldigvis skjulte det let sæbet samt beskidte vand at hans lem, begyndte at rejse sig en smule men måske lysten var til at se i hans øjne. Som såret blev renset brummede han lidt, når hun ramte et lidt ømmere punkt men det var godt at få det gjort, ellers ville han risikere dette sår kunne blive et ar på længere sigt. Som hun blev færdig så han ned imod såret med et let smil på læben, det så allerede bedre ud mere rødt end gult, hans ene hånd lagde sig kort blidt imod hendes arm, et par finger gled nysgerrigt op til albuen før han trak hånden til sig igen. Eamon ville hende så gerne igen, men han var stadig så nervøs for hun ikke ønskede ham, måske der lå mere i det fra hans side, men hans følelser var et stort rod i forvejen, og ærligt ønskede han bare at mærke hendes nærvær for en stund føle sig bare en smule set" jeg mangler kun lige håret og ryggen" sagde han, for så at begynde at gnide nået sæbe i hovedbunden for at vaske de fedte lokker. 

Hun var hverken healer eller læge, eller havde forstand på den slags, men hun vidste dog at såret på Eamons overkrop var betændt, mere betændt end hvad godt varm. Kluden førte hun duppende, henover såret og vaskede det, uden at påføre al for meget smerte. De små støn som han kom med, kunne hun ikke tage sig af, for ondt gjorde det og det kunne man ikke komme uden om, at det blev vasket kunne kun hjælpe med at gøre det bedre.
Om det påvirkede ham at hun var så tæt på ham, tvivlede hun slet ikke på, selvom at hun kun kunne ane hans underliv igennem sæben, på overfladen af vandet. Hun vidste at hun pirrede og fristede ham, blot ved sin tilstedeværelse. Han kunne dufte hende, nu mærke hendes berøring og bevægelser imod hans krop.

Hun smilede roligt, og med en varme i læberne, som hans hånd lagde sig imod hendes arm, og de lange fingre bevægede sig op ad hendes arm, men hurtigt blev trukket til sig igen. 
Det var tydeligt at han gerne ville tage skridtet videre, opleve hende igen på den måde som han havde mærket hende, og det var det hun ønskede at opleve; at opleve ham sukke efter hende, uden at give sig - endnu. 
"Håret og ryggen?" Lød det hende gengivende, med en lille latter, "Håret tror jeg godt du selv kan nå, og mon dog at ryggen er så slem?" Mere nåede hun ikke sige før han sæbede sit hår ind og vaskede det. Hvornår var det sidst sket?
Som han lukkede sine øjne, for ikke få sæbe i håret,  som han vaskede det, kunne hun ikke dy sig for lade sig friste. Hun lod sin hånd bevæge sig ned under vandet, og lod den glide ned ad hans overkrop og ned mod hans underliv og greb om ham, hvor hun langsomt bevægede sin hånd op og ned, omkring ham.

Det var for det bedste at få såret fikset, selvom det sveg og brændte en smule som hun vaskede det, selvom hun var rimelig forsigtig, havde han selv gjort det var det nok blot blevet værre. Hendes nærvær kunne ikke undgå at påvirke ham, det var utroligt der skulle så lidt til, men med hans historie var det forståeligt at han var let påvirkelig. Hånden søgte hende men stoppede igen, ej helt sikker på hun ønskede dette nu? Selvom han kunne mærke lemmet dunke let under vandet. 
Håret blev grundigt vasket det trængte så meget, måske hans hårfarve også ville være mere fremtrædende når det så blev tørt, fordi det ikke ville være fyldt med støv og andet snavs fra at være på gården. Dybt fokuseret på at gnubbe sæben ind, mærkede han pludselig noget, hånden der gled ned ad ham sendte en varme igennem ham, og som den omsluttede ham blev han nød til at fjerne sine hænder fra håret for at gribe fat i kanten på karet. 
Eamon kunne ikke holde et par støn tilbage, som hånden bevægede sig hvilket fik det til at dunke mere, og hoved gled en smule tilbage af ren nydelse. Hun havde den fulde kontrol over ham, han var klar til at følge hendes mindste vink, for bare at mærke mere, ville så gerne se hendes smukke krop igen. Åbnede øjnene en smule for at se på hende, med et lysten blik imens han bare ikke rigtig kunne fokusere på at vaske håret færdigt, med sad der med sæbe i og bare nød de kærtegn han fik.  

Det var det perfekte tidspunkt at gøre dette på; han forventede det ikke og var slet ikke klar på det, nu hvor han havde fokus på at vaske sit hår, og sad i det store kar med de lukkede øjne. Hun fik den forventede reaktion fra ham, som hans krop reagerede på hendes bevægeseler og gøren, og han måtte stoppe op med hårvasken og lade sine hænder gribe om kanten, af ren nydelse. De små støn begyndte at bryde fra hans læber, som hun forsatte med de små ryg. Han voksede i hendes hånd, og nåede hurtigt hans fulde størrelse, som hendes hånd lå omkring lemmet og nød det på hendes egen måde.
Neyrelle nød at se ham kæmpe på den måde, kæmpe med vejrtrækningen og den måde hans krop reagerede. Hun havde en plan med dette, som ville vise ham den kontrol som hun havde over ham og som hun tydeligt viste at hun havde.

At sæben gjorde ham ude af stand til at kigge på hende i mens, men blot måtte sørge for ikke gled ned i øjnene, gjorde det hele meget bedre. Hun skiftede hele tiden i forskellige tempoer, nød at pine ham og nød de støn som han kom med, som hendes hånd bevægede sig frem og tilbage. Hun ønskede at lade ham komme så tæt på sin forløsning og orgamse som han kunne, hun ønskede at hans skulle mærke sin krop sitre af lykke, og så tage det hele fra ham igen. Hvor tæt han var, kunne hun ikke sige lige nu, de var kun begyndt. 

Eamon blev i hvert fald overrasket over den pludselige berøring, det bragte hans tanker tilbage på den første gang, og selvom han nu var ude af stand til at se hende. Var hendes smukke nøgne krop for hans indre blik, fik hans læber til at trække i drenget smil, før et par støn mere brød ud. Hendes berøring varmede hele kroppen op indefra, det var en følelse som han siden sidste gang havde længdes efter, endnu ikke haft mod nok til at opsøge en anden kvinde, en smule forvirret efter også at have mødt byvagten der havde fået ham til at indse man også kunne være med mænd, det var endnu en ny verden der havde åbnet sig for ham. 
Hun holdt sig ikke tilbage det var utroligt så godt det kunne være, det faste greb og inden længe var han fuldt udrustet igen, klar til endnu mere, langt fra klar over hendes planer om at lege med ham. 

Eamon kunne ikke holde sine lyde inde, han stønnede som tempoet skiftede, hans brystkasse hævede sig oftere, imens kroppen næsten føltes svævende. Vandet gjorde endnu mere for ham, da det fulgte hendes bevægelser skabte en strøm, der kærtegnede ham sammen med hende. Det var ej muligt at sidde stille, hans hoved skiftede imellem at glide bagud, til at rette sig op imens hans fingre begyndte at knuge lidt mere fast i kanten, han var fuldkommen overgivet til hendes magt, og sådan som han var nu virkede det til den sande side af ham kom frem, der var ikke længere en maske for at beskytte sig. Han nappede sig i læben for ikke at stønne alt for højt, alt imens han mærkede for hver en gang, at trykket begyndte at samle sig.