Foråret havde ramt landet og Medanien blomstrede op i vildeksy. Marker stod i spir og gjorde sig langsomt klar til en høstning mod sensommeren. Isenwald, den gren af hvor Marius tilhørte, havde haft et lille sammeskudsgilde. Intet særligt eller stort, blot en frokost der blev spist ude og folk der var i deres hverdagse fine tøj. 

På mange måder syntes Theresa at Marius havde været i bedre humør, forstået i den forstand at han generelt set behandlet hende bedre og gav hende en anden form af opmærksomhed. Det kunne næppe tegne godt, men hun ignoneret de røde flag der burde være opstået ved det. Jovist, vidste den unge tjenestepige godt at en af hans venner var rejst til hovedstaden og de derfor ikke havde haft synderlig meget kontrakt, men hun mistænkte intet i den dur. Venskabet mellem Marius og Viktor af Alryss var jo udelukkende et kammeratlig et af slagens. De fægtede sammen og havde nogle former af fællesinteressere, og det behagede hende blot at Marius havde så gode venskaber som han havde i denne Alryss. 

Men som det var ved at rinde let ud, gik hun lidt rundt sammen med Marius, de havde trukket sig en anelse fra selskabet. Hun mærkede et let træk i hendes letfletteede hår der hang ned langsrykken og rykkede let på skulderen og tog hånden til nakken i et forsøg for at fange hans hånd. "Marius" sagde hun med en sagte stemme derm bar en blid tone og skubbede let til ham. 

Familien havde ikke haft inviteret Fox slægten, hvilket hun værdsatte noget så dybt, men der havde heller ikke været anledning til det. 

"Vil du vise mig nogle af dine fægteøvelser på et tidspunkt?" spurgte hun og trak let på smilebåndet, samtidig med hun bed sig let i underlæben. Et lille stik til hjertet gjorde hende ingen skade så længe det kom fra ham. 

Der var altid travlt på denne tid af året, enten holdte Marius familie gilde eller også var de inviteret ud til andre festligheder. Det var normalt en af Marius ynglingstider på året, men i år var han knap så begejstret. Han savnede Viktor, så det gjorde ondt helt ind i sjælen. Den eneste kur var at drikke det væk, så noget godt var der vel ved disse fester. Masser af alkohol.

Sammenkomsten idag havde dog været en mere rolig en af slagsen, blot en frokost. Marius forældre havde derfor prøvet at holde tjenerne fra at give ham alt for meget. Hvilket var til Marius store irritation. Han kedet sig og havde derfor i stedet ladet sin opmærksomhed falde på Theresa. Han havde sendt hende små blikke i løbet af middagen. Han elskede at drille hende, når hun ikke kunne gøre noget ved det.

Han havde dog først opsøgt hende, da folk var begyndt at gå og ført hende lidt væk fra selskabet. De gik rundt i Marius forældres store have, som mundede ud i deres kæmpe store vinplantage. Vejret var strålende og fuglene sang. Marius tog drillende fat i Theresas løse fletning, han elskede hendes lange bølgede hår. Men hun skubbede ham drillende tilbage.

Der var noget betryggende og roligt ved stadig af have Theresa ved sin side. Efter al det der var sker med Viktor, var han glad for stadig at have hende, som en trøst når han trængte til det. Marius havde følt sig efterladt og fanget her på herregården, han havde et kæmpe ønske om at rejse til Dianthos, men hans far ville ikke høre mere om det. Han gik og planlagde at rejse uden at sige det til nogle. Han skulle bare lige tage sig sammen.

Theresa spurgte om han ville vise hende nogle fægteøvelser. Spørgsmålet gav et stik i Marius hjerte. Det mindede ham om Viktor og deres fægteophold. Hans milde humør skiftede hurtigt til et mere dystert. “Hvad skal du bruge det til?” Spurgte han lidt mere vredt end han havde ment.

Maven havde kildet flere gange end hun kunne tælle på fire hænder til sammen og det havde alt været en klassisk Marius. Theresa havde dog snuppet mere end et glas fra ham i løbet af dagen, og det havde nok ikke været sjovt for ham i det lange løb, men det var en ordre som var blevet højere op end Marius selv, så der var næppe nogen bebrejdelse af hende i det. 

Hun ville rykke sig tættere på ham, men som hans spørgsmål lød, stoppede hun sig selv i det. Forbavset over hele måden han spurgte hende på og hvordan stemningen syntes at ændret sig omkring ham. " Jeg ville blot .. jeg.. " hun snublede lidt over sine ord og følt de forsvandt fra hende. Et usikkert suk og blikket det faldt ned til jords. 

" At du lært mig noget vi kunne mores os med, Marius " mumlet hun stille efterfølgende. Var det for meget at spørge om?

Marius kunne mærke hvordan hans ændrede humør påvirkede Theresa, så meget at hun faldt over ordene og endte med kigge væk fra ham. Der gik lidt tid før hun endelig svarede lidt mumlende. Marius fnyste blot "Vi morer os da fint med andre aktiviteter" sagde han og smilede for at bløde op for hans mere irriteret reaktion. Han ville gøre alt for at tænke på andet end fægtning og Viktor.

Marius havde knap nok rørt fægtning siden han kom tilbage fra opholdet. Hvilket åbenbart også irriterede hans far. Marius følte ikke han kunne gøre noget rigtig for tiden. 

Han sukkede dybt. Det eneste han havde lyst til lige nu var at drikke og glemme hele tilværelsen. Han kiggede på Theresa som stadig holdte en høflig afstand. Han trådte tættere på hende og lod sin hånd søge op til hendes kind og aede hende, så hånden endte ved hendes hage. Han løftede det op, så de fik øjenkontakt. "Vi kan også bare more os lidt nu?" sagde han med et glimt i øjet. 

Som et skræmt dyr af naturen ville hun ikke træde for tæt eller give nogen lyd fra sig, en hver fejl kunne få hende dræbt og alt hun ønskede var hans kærlighed, de bløde hænder og de små kys. Men Theresa vidste vel, at det hørte til drømmeriget, selvom hun i så ofte en vågen stand fik det hele af ham. 
Men han var som forandret. Fægtning var et ømt punkt, en notat hun måtte tage med sig. 

Theresa lod blikket falde mod hans og stoppede helt op. Lod han løfte hagen op med sin finger der havde aede hende så nænsomt, så blidt, så ideelt. Et forsigtigt smil voksede på hende. " Her? " spurgte hun og ville have set sig omkring, det virkede så ganske åben, så blottende for dem. Men hvis det var hvad Marius ville. 

Blikket blev mødt med et sødt smil, fra Theresas søde læber. Et forundret spørgsmål undslap dem. Men i stedet for at svare, lænede Marius sig de sidste centimeter frem og lod sine egne læber møde hendes til at blidt kys. 

Hans hånd som før havde været på Theresas hage søgte tilbage til hendes kind, hvor han lod den blive imens han forsat kyssede hende. 

Marius tanker forsvandt i en stund og han nød følelsen af Theresas bløde læber mod sine. Men hun havde ret, det var for åbent her, for tæt på de store vin marker. De kunne blive opdaget af arbejdsmændene. 

Marius stoppede deres kys og tog i stedet Theresas hånd i sin og førte hende tilbage mod det store vinskur, hvor al vinen lå og blev ældet. 

De trådte indenfor og selvom det havde været varmt udenfor, så var der koldere inde i skuret. Special bygget for vinens skyld. 

Så snart de var indenfor og døren blev lukket bag dem, lod Marius straks sin mund finde Theresas igen. Denne gang var kysset dog noget mere passioneret. Han skubbede hende op af døren, begge hænder holdte hendes ansigt, mens han pressede sit ene ben imellem hendes. 

Et kys. En kærlig hånd. Forsvundet ind i drømmen opgaver hun sig til ham. Øjnede lukkede let i, hengiven for hans sødme og tilstedeværelse for hende. Theresa burde vide bedre, men det gjorde hun i sandhed ikke. 

Overrasket forlod et lige gisp hende som han stoppede deres kys og åbnede øjnene op på ny, men hastigt fik han fart under fødderne og ledte dem til vinskuret. Det var ikke forfærdeligt koldt, men koldt nok til at hun kunne fornemme kulden og mærke det på sin krop i form af måden den reageret. Hun var i øjeblikket taknemlig for sine lag, ellers ville han vide besked. 

Et mildt dunk og chokeret " Åh " forlod hende, som hun mærkede hvordan han fik presset hende op ad den lukkede dør og havde omsluttet deres læber mod hinanden i en vildskab som ikke var set i lang tid. Hun lod sine hænder plante sig mod hans krop, som en marionetdukke der ventede lydigt. 

Benene blev skilt og hun kvalte et støn som hun mærkede hans ben mod hende. 

Skønt taknemlighed var en ting, hengiven en anden, lå frygt endnu hende fra gangen med Henry. Marius havde generelt siden da været sød ved hende, men lige nu, der oplevede hun en anden forlængst glemt side. Hans dyriske jeg der begæret intet ringere end sex for eget behov. 

Hænderne på hans krop frøs en kort stund, lå blot som forstenet mod ham, men hjernen forsøgte at fokusere på at holde munden i gang.