"Er din chef endnu sur på mig for at have lånt hans dokumenter?" spurgte han med en nonchalant tone, som det var ubetydelige papir der var blevet taget i sin tid. Jo, jah, Barnabas havde da snydt og bedraget en eller anden halvdæmon fra Mørket, men ingen havde bedt til at han skulle inviteret ham med sig i sin tid. Set på det hele fra hans side af, var det udelukkende den andens vej. 

Men som han hang der på hovedet fra en bjælke i loftet, så han mod en person han havde kendt lidt for længe, alt for længe faktisk. Men de fik god gavn af hinanden, hjalp hinanden der hvor de kunne. Kløede de steder af kroppen man ikke selv kunne nå. Dog var anledningen til deres møde ikke helt så meget hvor vidt Lazarus endnu var en sur gimpe, for det ville han alle dage være i alfedæmonens perspektiv. 

Men han fik vendt sig selv fra at hænge på hovedet og lod fødderne lande på gulvet og trådte lidt rundt i lokalet. Vingerne i den røde nuance lå sammenlagte og halen faldt ned til jords. Et misfoster der emmede alt det forkerte for begge verdner. Lys og mørket. "Ved du egentlig om han har valgt at sætte en dusør på mit hoved?" rygterne talte og hvem ville ikke gerne have sit portræt hængt op omkring i landet for at have out-smartet en anden på bevidste vis. 

Ah jo, Emerson Zion ville nok gerne have et eller andet fra denne udflugt. Denne udflugt han ikke havde præciseret på nogen måde som andet end 'jeg går mig en tur' og nu var det en uge senere, eller var det faktisk to. Noget deromkrig. 
Det var bare en af de små svinggerninger man helt tilfældigt kom ud for til tider.  

Neron lå henslængt i en stol med fødderne på bord der var skåret i de smukkeste snorklede figurer. Skoene var smukt poleret, ikke så meget som jord eller støv at finde. De lå stramt hen over hør bukser, der var bundet fast med reb op til lige under knæene. Overkroppen havde en løs farverig skjorte på, hvor de fire øverste knapper var åbne, og fremviste et ganske bart bryst, som ikke havde et eneste hår i syne.

”Hm?” Neron løftede sit hoved, da Barnabas stemme brød stilheden, og spurgte om hans chef stadig var sur på ham. ”Jeg har ingen chef, så hvis du mener Zaladins Moster, så tror jeg ikke rigtig han har opdaget han mangler noget” blikket gled hen over Barnabas der hang fra en bjælke, før han kiggede tilbage mod bogen foran ham. Tungen gled hen over tommelfingeren han havde løftet til sine læber, og brugte den våde finger til at bladre videre i bogen.Lazarus var en mand, som havde fået mange øgenavne, lige siden at han havde overtaget ham fra hans tidligere mester i mørket. 
”Måske, er det et problem hvis han har? Jeg tænker nok du skal undgå at blive samlet op i storbyerne, selv hvis du skulle være printet på en dusør plakat” der sneg sig et skævt smil hen over hans læber, som han læste videre. ”De får alligevel aldrig de plakater til at se korrekte ud"

Stille gentog han det som Neron kaldte personen. Zalandins Moster. Det var alligevel lidt af et ord at give, men hans chef, det var han vidst på en eller anden måde. Var det ikke sådan med dæmoner at blive underlagt folks mindste ordre ved at kunne en dæmons fuldenavn? Var det ikke hvad der var sket her på en eller anden måde. 
Barnebas var faktisk ikke sat særligt meget ind i det, han var jo bare halvdæmon. 

Armene hang ned forbi hovedet og han mærkede hvordan blodet strømmede nedad, fulgte tyngdekraftens træk. "Kald ham bare det, men han er vel ikke så blind at han ikke har opdaget at mangle noget efter jeg efterlod ham bevidstløst" det var jo ikke noget som ikke hændte af og til, at man sådan blev taget i at kvæle folk lidt nænsomt med halsen til de lå bevidstløse henlagt. Så nemme at stjæle fra. Men han så passiv til som Neron bare ville læse videre, som hans eksistens var ham ligegyldigt. Sikken en faderlig rolle han havde over for ham. "Næ, det kræver vel blot at han virkelig gerne vil have hævn, men når han har dig som hjælper, sker det nok ikke foreløbig" og lod sig dumpe ned på jorden som en anden springgymnast. Helt dramatisk lod han armene foldes ud til siderne som fødderne landede på jorden samlet. "Ta-da!" tilføjet han barnligt og trådte hen til bordet. 

"Tror du måske jeg er Flynn Rider eller hvad? Jeg er da smuk, det kan man ikke lave fejl ved"

//Låst, kan altid åbnes igen.//