Med kurs imod badehuset bevægede Daena sig gennem Dianthos' snoede gader. Hun var stadig iklædt gårdagens mørkerøde kjole, der aften forinden snildt havde fået hende til at gå for at være en del af det bedre borgerskab, og som nu fik hende til at stikke ud som en betændt finger i mængden.

Vanligt, i et forsøg på at spare sig selv tid ved døren, søgte fingrene ned til kræmmerpungens glideknude, der modvilligt bandt under vægten fra nattens indtjening. Øjenbrynene trak irriteret sammen. Ved alle mørke Guder...
Gentagende forsøg på at få lukningen op uden at måtte gøre holdt, overgav hun sig med et lydløst suk til det uundgåelige. Med en hånd placeret støttende hånd under pungen standsede hun op, idet en halv ork, at dømme ud fra størrelsen og kraften bag stødet, ramte imod hendes skulder og sendte Daena i frit fald mod den hårde belægning. Sammenstødet med gaden fik en mindre mængde af krystaller til at falde ud af pungen, så de lå spredt foran hende.

Påklædning

Eamon havde klaret sine opgaver ved stalden, som så mange gange før var der kommet besked på, at staldmesteren ikke ville se ham igen før dagen efter. Dette betød sig at den unge knægt, skulle finde sig et andet sted at kunne sove, det var langt fra nemt men efterhånden hverdag for ham. Maven rumlede en smule klagende, som han gik ned ad gaderne prøvede at finde ud af hvad han skulle, havde ikke penge nok til at købe sig mad, hvilket betød han nok blev nød til at prøve at stjæle igen. 
Fødderne bar ham næsten automatisk imod badehuset, måske det var muligt at få endnu et glimt, af de smukke kvinders kroppe? hvis han var meget heldig, kunne han snige sig ind og snuppet et tiltrængt bad? 

Men tankeren nåede aldrig videre, for ikke langt fra ham faldt en kvinde til jorden, men det var ikke det der fangede hans interesse, det var krystallerne som fik ham til at gå hurtigt imod stedet. Som han skulle til at passere hende, bukkede sig ned for at gribe så mange krystaller det var ham muligt. I et split sekund fik han øjenkontakt med kvinden, hvilket som altid fik hans kinder til at blive røde som tomater. Eamon rystede følesen af sig, stak krystallerne han netop havde fat på i bukselommen, for så at gå videre. Han gik en smule hurtigere, skævede kort tilbage for at se om hun fulgte efter ham, men vendte dog blikket frem for sig igen, et lille sejers smil gled over hans læbe, ved tanken om der måske var nok til et varmt bad? hvis han endda var heldig kunne han måske købe sig noget mad. Staldknægten stoppede op nær badehuset, for at stikke en hånd i lommen kort tælle de krystaller der lå, for at se om der skulle være nok, det var i dette sekund han ikke var opmærksom på sine omgivelser. 

Med forslået hænder forsøgte Daena at fange sig de tabte krystaller, inden forbigående nåede at sparke dem længere ned af gaden. Knapt havde hun lukket fingrene om den første af krystallerne før en ung mand havde samlet en mindre håndfuld, men ikke før end at deres øjne havde mødtes. "Ta,-" Taksigelsen forstummede staks, da han i stedet for at være behjælpelig ufortrødent stak den nyligt erhvervede gevinst i bukselommen og forsatte sin videre færd, væk fra hende.
De tilbageværende krystaller blev hasteligt samlet sammen, før hun med skørtet holdt oppe med den ene hånd satte efter lommetyven. 

"Hey!" Kaldte hun bag ham, da hun endeligt fik passet ham op. "Vil De være så venlig at aflevere hvad De stjal tilbage." Kommanderede hun med fremstrakt hånd og trådte nærmere.

Eamon stod og talte sin fangst, men hun var åbenbart hurtigere end han havde regnet med, lyden af hendes stemme fik ham til at vende blikket imod hende. Skævede imod hånden og lod sine fingre knuge hårde om fangsten, ikke helt klar til at give dem væk for han havde brug for dem? Som hun trådte nærmere ramte hans ryg muren bag sig, blikket vandre kort over hendes ydre, hvilket fik en rødlig farve til at sprede sig ved kinderne. 
" men jeg har brug for dem, og jeg fandt dem" erkendte han, stemmen en smule usikker, hun hun var tættere på kunne man godt se hans beskidte tøj, og synlige steder af kroppen bar på blå og lilla mærker. Han lugtede af stald uden tvivl, blikket skævede kort ned imod hånden, han lod en enkel diamant række imod hende, de andre forblev i den anden hånd. 
Han frygte lidt for om hun ville slå ham, pressede sig lidt mere op imod muren imens blikket så på hende, til tider gled ned imod hendes barm, han var ikke van til at være så tæt på kvinder...

Stålsat på at få nattens fortjeneste tilbage i egne hænder, havde Daena ikke skænket den unge mands forhutlede ydre før end at hun stod så tæt på ham, at lugten af stald og mødding satte sig i næseborene. De bløde læber skilte sig fra hinanden, men samlede sig igen mens blikket gled over de farvede plamager gemt under skidtet. Joh, at dømme ud fra fremtoning alene, så han havde vel nok større behov for krystallerne end hun havde, men hjemme ventede Daena's moder med en klar forventning til krystal mængden der ville lande på hendes bord.

"De fandt dem ikke, De stjal dem." Korrigerede hun denne gang uden den samme kant i stemmen, som da hun havde råbt ham an. Hun rakte ud efter diamanten men standsede få millimeter fra det glimtende mineral stykke som han trykkede sig imod muren. Var han? Nej det kunne ikke passe, kunne det? De røde kinder og måden de blågrønne øjne blev ved med at søge til hende barm sagde tydeligt noget andet. "Er De bange for mig?" Endte hun alligevel med at spørge forundret.

Eamon pressede sig mere imod muren bag sig, vant til at der ville falde slag, men endnu ikke klar på at opgive sin fangst for han havde jo brug for et bad? Han rystede en smule på hovedet, og søgte forsigtig hendes blik, nappe sig usikkert i læben " jeg låner dem bare?" sagde han, prøvede at undgå sandheden men hun lignede ikke en der manglede dem. Han tvang sig selv til ikke at stirre for meget på hendes former, selvom de fik hans kinder til at blive mere røde bag skidtet. Som han stod der så han yngre ud end han var, men hans sind var heller ikke helt voksent, fordi folk aldrig havde taget sig tid til at lærer ham noget. 

Knægten tvang sig dog til at møde hendes øjne igen, før han nikkede en smule ivrigt " ja... du vil vel slå mig? men jeg er klar" sagde han og vendte sin kind til hende, som bad han hende straffe ham med et samme. Han afvendte nærmest slaget der ville komme, hånden stadig knytte om diamanterne og den anden stadig rakt mod hende, ud ad øjenkrogen skævede han afventende til hende, overvejede hvor hårdt hun ville slå ham. Pressede sig lidt mere imod muren, selvom det ikke var rart men hvad ellers skulle han gøre?