”Nej! Virkelig?! bryd den ivrige stemme igennem kroens støj, som sømanden slog hånden i bordet og lænede sig tættere på hende.

”Jo jo! Der var de, midt i måne lyset, havfolk der øvede deres fuldmåne sang!” forsatte han sin fortælling og lod sit krus forlade bordet i en kraftig bevægelse og efterlod et mindre spild af skum på bordet, som han tog en ordentlig slurk.

”Hey hey, lad nu være at lyv? Sagde du ikke før at i snakkede, ikke sang?” Mumlede hun lettere skuffet som hun lænede sig tilbage i stolen og tog armen af bordet.

”Jo jo! Vi sejlede derover! Skulle da ikke gå glib af at møde en smuk havfrue vel?” og sådan forsatte stemning fra bordet i flere minutter før hun opgivende rejste sig med en ny tomt krus, og gik imod bardisken. De tunge støvler dunk var næsten umulige at høre igennem støjen fra de mange fulde borde og bænke. Sådan var det næsten altid når Fritså fiskelaug kom i havn med deres fem skibe. Den første forårs fisketur var endt, og hvis man skulle gætte ud fra stemningen alene, måtte det have været en succesfuld tur.

Forsigtigt lod hun bagen finde en stol og forsøgte at få opmærksomheden fra krofatter.
”En mere.” kommanderet hun med et smil som hun mødte hans blik og skubbede kruset til ham. Et længere suk forlod hende som hun faldt let hen over bardisken, blikket gik i som hun slugte stemningen til sig. Kruset blev slået i bordet ved hendes side, og med et varmt smil kom de gyldne øjne tilbage til verden mens hun lod den skummende livsvæske møde hendes læber og et glad behageligt suk forlod hende som rav stykkerne skiftede hånd.

”NÆSTE OMGANG ER MIN!” lyd det højt netop som hun havde betalt, som en af fiskeflådens kaptajner udtrykte sin glæde over deres tur, et udbryd der blev mødt med mange glade tilråb, enten i enighed fra turen, eller i taknemlighed for omgangen.