Ba-bump. Hovsa.
Huh? Det havde været utrolig spændende at læse Frederiks breve, og udveksle ord med hinanden i årets opløb. En hyggelig leg, og et venskab der blev bygget op. Men, det var første gang at Viktor fik en bevidst
hjertebanken over noget som Frederik skrev. Viktor gjorde store øjne da han læste det sidste i brevet. Alt det andet han læste i begyndelsen, havde moret ham (sådan da, måske ikke så meget sammenligningen i starten). Men det sidste, fik ham til at smile lidt genert, mens brystkassen summede en anelse. Smilet blev større, spændt.
Der er fejring af at sommeren kommer på Svennings Gård i starten af næste måned, så der kommer jeg til Safirien.
Viktor forstod det som at der var en invitation, der fandtes mellem linjerne. Hvis Frederik ikke ville se ham, havde han nok undladt at nævne det i brevet.
Frederik ville se ham. Hjertet hamrede lidt ved tanken, og den unge grevesøn måtte lige gå et par runder i værelset for at berolige sig selv.
Jeg skal til Svennings Gård! - svor han, og ville tigge og bede om det, om han så burde. Men, han fik nok lov. Søstrene var alligevel så meget under en lup af forældrene, at Viktor blev glemt alligevel.
Hej Frederik,
Lad mig få det på det rene og sige, at du, i hvert fald, ikke er ingenting for mig. Navne, er ikke den største betydning. Ikke for mig.
Det er bare en talemåde! Du kan selv være en tøsedreng. Folk tror sikkert sløjfen er til dig selv, når du er ude og købe den Hah!
Jeg glæder mig til at se dig i starten af næste måned. Jeg kommer. Forvent at jeg overnatter.
Med venlig hilsen,
Viktor (din bedste ven)
Viktor regnede med at skulle overnatte. Det var jo ikke fordi Svennings Gård lå lige ved siden af Svanholm - og for at være ærlig, kunne han godt bruge et pusterum fra hjemmet. Et lille sommerophold på gården, om det så bare var én overnatning, ville glæde ham.
"Moder!" Kaldte han som han forlod værelset med brevet i hånden, så det kunne komme frem til Frederik.
"Jeg vil gerne deltage i et sommer arrangement på Svennings Gård." ----Viktor Florentin af Alryss | 19 år | Kunstelskende Junker på dannelsesrejse
And I find that I pretend to be okay with too much