Hej Frederik, 



Hvordan går du og har det? 



Jeg må beklage at jeg ikke har haft tid til at respondere. Min moder har sat mig i gang med at lære at spille cello, nu hvor jeg stort set mestrer klaveret. 



Mine fingre gør ondt. 



 Vi kom lidt ind på emnet engang, men ikke helt alligevel og nu, er der sket lidt som jeg gerne vil dele med dig. 



Altså dele med dig så godt jeg kan. 



Jeg går og føler mig lidt overset, eller ikke helt forstået af mine forældre, måske. Det er svært at beskrive, men føler mig lidt forkert, og ikke helt som mine forældre går og håber jeg er. Eller vil have at jeg er, trods jeg gør det bedste jeg kan. 



Jeg beklager at jeg er lidt vag.



Har du nogensinde følt dig forkert? 



Med venlig hilsen

Viktor

 Det generede Frederik at en stump som Viktor kunne vække minder og følelser i ham han så ihærdigt prøvede at glemme. Lod som om de ikke eksisterede. Hvis han kunne ville Frederik slette alle minderne fra sin barndom, for der var intet godt i den. Men det var ikke sådan nogle problemer Viktor havde. Det håbede han så inderligt ikke, i hvert fald. Han håbede ikke knægten nogensinde ville opleve hvor forfærdelig en verden de levede i. Det håbede han ingen ville opleve. 

Viktor




Forældre gør hvad de har lyst til, uden at have øje for hvad deres børn vil. De er ligeglade med hvordan vi lider. De ser kun hvad der sætter dem i godt lys, det er alt der er vigtigt for dem.




Det billede andre har af dig, er alt der tæller. Det er vigtigt at passe ind, at gå i mod hvad der er rigtig, kan ruinere dig. Lige godt hvor forkert man føler sig, skal man aldrig lade andre set det. 




Alt er ved det samme her. Fiskene stinker, kulden er kold. Men forretningen går godt, Hjelve har stadig ikke gjort noget for at blive klar til at overtage. 




Frederik Ludvik Hanson

 Viktor og Frederik havde et torvtrækker forhold hvor Viktor nok var den der træk i torvet for det meste. Frederik gav blot efter, og trak sjældent, men lod sig nærme stregen der indikerede at Viktor ville vinde, skulle han krydse den. Men den unge adelssøn synes dog alligevel at der var noget spændende og oprigtigt ved Frederik. Skønt, de var som hund og kat, fik Viktor alligevel noget ud af det - og Frederik lyttede oprigtigt til det Viktor sagde. Han var en ven. 

Og, Frederik var en han kunne betro sig til. 

 En uges tid senere fik Viktor brevet i hænderne fra sin moder, der havde fået det fra en af tjenestefolkene. For at være alene, når han læste det, gik han ud i haven og satte sig under et stort egetræ. 

 Viktor krydsede benene ved anklerne, udstrakt og læste med omhu. Læberne fulgte lydløst med som ordene præsenterede sig. Det var måske, ikke helt et svar han havde regnet med,  og nogle ville måske endda argumentere imod, at et 14 årigt barn skulle sidde og læse noget så dystert. Men Viktor var et kløgtigt barn, mere moden af sin alder end hvad man skulle tro.

 De er ligeglade med hvordan vi lider - det er vigtigt at passe ind, at gå imod det der er rigtigt, kan ruinere dig. 

 Ordene havde en stor indvirkning på Viktor, men det gjorde ham også lidt ked af det. Men han reflekterede over Frederiks synspunkter alligevel, der var jo noget sandhed i det. Frederiks sandhed. 

Hej Frederik, 



Du skriver at jeg ikke skal lade andre se det. Men hvad hvis det er svært at skjule? Er det bedre at undertrykke sig selv og skjule hvem man virkelig er for omverden? 



Trods alt, hvad end ens forældre sætte deres børn igennem, formoder jeg at de gør det af en god hensigt, et eller andet sted. 

 

Hvis du er ked af det, Frederik - må du huske at jeg lytter gerne. 



Hvornår skal vi ses igen? 



Cello er virkelig hårdt at lære! Men jeg giver ikke op.



Med venlig hilsen,

Viktor

 Frederik fnøs da han er par uger senere fik et brev tilbage fra den unge Alryss søn. Naive, uvidende knægt.. Det var da et godt tegn på at han ikke kendes til livets uretfærdigheder, men var det virkelig Frederiks job at lærer han om dem? 

Viktor



Ja. Du ved hvad der er rigtigt og forkert. Det er en vigtig forskel. Du har din rolle i livet, og lige godt hvor svært guderne gør det, st følge den rigtige vej, er det den man må følge. Selv hvis alt i dig forsøger at stå imod. 


Hvad ville din far ikke sige?




Jeg har det fint. 




Godt, det er vigtigt at holde sig i gang. Jeg ser frem til at høre hvad du har lært. 


Jeg kommer til Svennings Gård ved vintertid. Mormor Helke har fødselsdag.




Frederik Ludvik Hanson

 Det var egentlig ikke fordi Frederik gad at se Viktor, han var nærmest et barn og Frederik var stort set ligeglad med ham. Men knægten havde hægter sig  lidt på den efterhånden voksne mand, og hvem sagde nej til en Alryss, hvis man ikke selv var en del af adlen?

 Det var allerede blevet April. Viktor vidste ikke helt hvad han havde regnet med da han læste brevet fra Frederik. Et eller andet sted, havde han vel håbet på noget mere.. positivt. 

 Godt nok, vidste Viktor, at Frederik ikke var særlig positivt anlagt. Han lignede en der ofte døjede med et eller andet hver gang han så ham, men han talte ikke selskabets ligegyldige sprog, og hans stilhed gjorde plads til Viktor, på sin egen ufrivillige måde. 

Mundvigene der ellers virkede til at være låst i en evig nedad vendt position, sitrede lidt ved den barnlige entusiasme fra den yngre knægt. Selvom Frederik ikke var den store fan af alt det sociale, så vidste han at det var sådan man udvidede sin forretning. Og han far banke ham, hvis han hørte han havde afvist en invitation fra en Alryss.

Viktor



Så man finde glæde et andet sted, og fordybe sig i det. Det kunne være arbejde.



Du giver mig høje forventninger. Er du sikker på at du kan leve op til det?



Jeg skal nok komme til din fødselsdag.




Frederik Ludvik Hanson

  Af hvad der mest af alt kunne ligne saveri i strengene på celloen, sad den lille adelssøn på blot 14 somre, og prøvede at trække tonerne tålmodigt ud af sit instrument. Skønt hans lille svada i brevet om at imponere og allerede have lært meget. Var det spædt, og han havde blot talt lidt for godt om sig, i forhold til hvordan virkeligheden hang sammen. Men nu havde han indtil August, hvor Frederik kom til fødselsdag, at lære celloen at kende til dels så hans ældre ven ville blive imponeret. 

 Ud af øjenkrogen fik han øje på en skikkelse der lignede meget brevuddeleren. Buddet. Der var post. Ivrigt, kom Viktor til at tabe buen, og han placerede celloen op ad en væg, og spænede ud af øvelokalet med sin lærerens bjæffen om at der ikke var pause endnu. 

 Men Viktor var allerede i den store hall, og fik ihærdigt taget imod brevet der var til ham. Han udvekslede et høfligt smil med tjenestepigen før Viktor gik et sted hen, hvor han kunne være alene og læse. 



 Viktor rynkede panden. Nå. Hm. Han kløede sig lidt i det krøllede hår, og truttede tænksomt med munden. 
Det vigtigste var dog, hvorvidt Frederik Ludvik ville komme til hans fødselsdag, og som øjnene scannede brevet.. ganske vidst. Så gjorde han. Jeg skal nok komme til din fødselsdag. 
 "JA!" Udbrød han, men krøllede læberne ind i munden og skævede rundt for at aflytte om nogle kom rendende - det gjorde der ikke. Så han genoptog sin barnlige iver og smilede. 

 

Hej Frederik, 



Jeg er glad for at tegne og male, men kan det virkelig være nok? 

Hvad fordyber du dig i normalt? 



Frederik, min gode mand, jeg lever op til høje forventninger hver dag. Jeg kan nok også godt leve op til dine. 



Tak, tak tak! Jeg glæder mig til August. Men hvis du stinker af fisk, så kommer du i bad før du må blive lukket ind.



Jeg så forresten en frø der mindede mig om dig. Så jeg tillod mig at tegne den til dig. Kan du se hvad jeg mener?





  



Med venlig hilsen, 

Viktor 



Ps. 



Frøen havde ikke hat på. Det var bare kunstnerisk frihed

  
 Viktor kunne ikke lade være med at grine da han tegnede frøen og tilføjede hatten. Gud hvor var han bare morsom. 

 Da brevet blev leveret til Frederik, gik der et par dage før han fik tid til at åbne det. Der havde været meget til se til med familie forretningen, og tiden til at sætte sig ned og læse en lille stumps brev havde ikke været der. 
 Da Frederik fik tiden, dog, satte han sig ned og som han foldede brevet ud, var tegningen af frøen det første han så. Et underholdt fnys forlod han som han rystede på hovedet over det, inden han gav sig til at læse hvad der egentlig stod. Han kunne ikke lade hver med at rulle over Viktors forslag på forbydelse. At han stadig gik så meget i sådan en pigeting.. Han overvejede lidt hvad han selv fordybede sig i for at for at glemme hans.. tendenser. Ild kunne opsluge ham meget, men det kunne han ikke fortælle knægten.

 Næsen rynkede sig lidt ved tanken om at stinke af fiske. Han vidste at han ofte gjorde det, men det var stadig det værste. Frederik hadede lugten lige så meget som han hadede Azuriens kulde. Og så kom kommentaren om frøen. Det let underholdte udtryk der havde lagt over det markerede ansigt siden tegningen, og som kun var falmet lidt ved tanken om at lugte af fisk forsvandt nu helt, og læberne spidsede sig utilfreds ved sammenligning. Møgunge.. 

Viktor



Hvis du vil være en tøsedreng resten af livet, kan du vel godt fordybe dig i at tegne. 

Jeg fordyber mig i arbejde.



Hvis jeg lugter af fisk, har du tilladelse til at aflive mig..... 



Ha ha ha, morsomt.. har du nogensinde tænkt dig at blive voksen? 

Jeg tror du får en sløjfe til håret i fødselsdagsgave..



Frederik Ludvik Hanson






Ps.


Pas på jeg ikke sladre til din far.

 
 Frederiks trussel om at sladre var en tom trussel, men Viktor skulle ikke tro og Frederik bare lod sig stå og se på at blive sammenlignet med en sur, slimet frø!

 Viktor havde været spændt på at læse, hvad Frederik syntes om hans morsomme tegning af en frø. Men dagene gik, og et svar kom ikke lige så hurtigt retur.

 I mellemtiden øvede han sig på et cello stykke, som familien formanede at han skulle spille til sin fødselsdag. Men hvad de ikke vidste, var at han dedikerede melodien til sin ven, Frederik. 

 Det var allerede slutningen af april, men endelig, som var det det eneste Viktor ventede på, kom brevet. Det var det eneste lige nu som underholdte ham. Hans søskende havde andre anliggender.

 "En tøsedreng?" Udbrød Viktor lettere forbavset, med munden på gled og læste videre. Mange af de største kunstere var mænd! Hvad snakkede Frederik dog om. 

 Viktor begyndte at fnise af det sidste. Sure frø. Frederik altså. 

 Men så stivnede hans smil lidt efter "ps." - Viktor sukkede lidt og begyndte at svare. 
 

Hej Frederik, 



Mange af de største kunstnere er mænd - jeg er forarget over din uvidenhed. 



Helt ærligt, er arbejde det eneste du går op i? Det lyder kedeligt. 



Okay. Det er skrevet bag øret. Kan jeg lugte det mindste fisk på dig, ryger du i søen med det bundløse hul. 



 Noget siger mig, at du ikke kunne forstå sammenligningen. Det var fordi den så sur ud, ligesom dig. Ha ha! Jeg kalder den Frørik. 



Kom an. Putter du så også sløjfen i håret for mig? 



Sladrer du til min far, kommer du i søen selvom du ikke lugter af fisk. 



Med venlig hilsen, 

Viktor 

 Det blev maj, og arbejdet tog til. Frederiks storebror gjorde stadig intet for at virke interesseret i at overtage noget som helst, men det var stadig sådan det skulle være. Selvom Frederik gjorde alt han skulle, havde det intet i betydning for hvem der skulle overtage forretningen. 
 Derfor havde Frederik også rigeligt at tage sig til. Alligevel tog han sig tid til at svare Alryss knægten der så troligt blev ved med at sende breve til ham. 

Viktor



Når du har tjent de første par diamanter på dit tegneri, så kan vi snakke om det igen. Indtil da - tøsedreng. 



Det er kedeligt at være voksen. Du kan lige så godt begynde at forberede dig. Før du ved af det er du også en sur frø. Med sløjfe i håret. 



Og jeg skal nok sikre mig sløjfen sidder fast, resten af dit liv. 



Lille Viktor.. Hvis du skal have en chance for at smide mig i søen, skal du til og igang med noget rigtigt mandearbejde, ellers brækker dine arme bare i forsøget på at flytte mig nogle steder. 



Frederik Ludvik Hanson

 
 Frederik rystede lidt på hovedet over sig selv, som han sad og kiggede på brevet. Hvad gjorde stumpen ved ham.. Hvad var det for nogle barnlige ting han endte med at skrive. Han fnøs og rystede på hovedet inden han foldede brevet sammen og sendte det afsted. 

 Allerede maj. Viktor havde vabler og sår på fingrene fra at have øvet sig ihærdigt på celloen. Den sang han skulle spille, krævede at han også spillede på strengene med fingrene. Av. 

 Viktor smilede da han endelig fik Frederiks brev og læste det. Han kluklo, og morede sig gevaldigt over den andens svar. Og han kaldte Viktor barnlig. Pfft.

Hej Frederik, 



Bare vent. Jeg er ingen tøsedreng. Jeg tror bare du er misundelig på mit talent. 



Er det virkelig så surt at være voksen? Det er jo dér man kan gøre hvad man vil. Det er dig selv der vælger at være en sur frø, kære Frederik. 



Husk når du vælger sløjfen, at den skal passe til min kulør. Du siger jeg er barnlig - men hvad skal det overhovedet betyde at den skal sidde fast i mit hår resten af livet?



Jeg behøver ikke at bruge min styrke, for jeg er yderst veltalende og kan overtale dig i søen istedet - med min adelige charme. 



Med venlig hilsen,

Viktor

 "Rigtig mandearbejde." Mumlede han tvært, men smilede alligevel. Ihærdigt afleverede han brevet til sin tjenestepige så hun kunne få sendt brevet afsted.

 Det var i en frustreret bevægelse at Frederik smed Viktors brev fra sig og gned ansigtet lidt. Han havde jo ret.. Hvorfor opførte Frederik sig som en 5 årig.. Han kunne dog ikke lade hver med at trække lidt på mundvigene over det. 
 Frederik kløede sig lidt på den skægløse hage og overvejede lidt hvad han skulle skrive. Måske var Frederik var negativ, men han følte i hvert fald ikke der var mere frihed ved at være voksen. Måske var det bare forskellen på de forskellige lag i samfundet?

Viktor



Hah, du drømmer!



Der er forskel på at være Viktor Florentin af Alryss og Frederik Ludvik Hanson af ingenting... Hvor meget fysisk hårdt arbejde har du gjort den sidste uge? Har du jord under neglene? Hvor mange tunge kasser har du løftet selv?



Passe til din kulør? Hvad betyder det overhovedet? I sandhed en tøsedreng!



Der er fejring af at sommeren kommer på Svennings Gård i starten af næste måned, så der kommer jeg til Safirien. 



Frederik Ludvik Hanson

 Det var det tætteste Viktor fik på en invitation til noget af Frederik. Aldrig om han ville skrive til den stump at han have lyst til at bruge tid med ham.. Knægten kunne sikkert også nok selv finde ud af at få gjort det nødvendige hvis han ville med. 

 Ba-bump. Hovsa. Huh? Det havde været utrolig spændende at læse Frederiks breve, og udveksle ord med hinanden i årets opløb. En hyggelig leg, og et venskab der blev bygget op. Men, det var første gang at Viktor fik en bevidst hjertebanken over noget som Frederik skrev. Viktor gjorde store øjne da han læste det sidste i brevet. Alt det andet han læste i begyndelsen, havde moret ham (sådan da, måske ikke så meget sammenligningen i starten). Men det sidste, fik ham til at smile lidt genert, mens brystkassen summede en anelse. Smilet blev større, spændt.



 Viktor forstod det som at der var en invitation, der fandtes mellem linjerne. Hvis Frederik ikke ville se ham, havde han nok undladt at nævne det i brevet. Frederik ville se ham. Hjertet hamrede lidt ved tanken, og den unge grevesøn måtte lige gå et par runder i værelset for at berolige sig selv. Jeg skal til Svennings Gård! - svor han, og ville tigge og bede om det, om han så burde. Men, han fik nok lov. Søstrene var alligevel så meget under en lup af forældrene, at Viktor blev glemt alligevel. 

 

Hej Frederik, 



Lad mig få det på det rene og sige, at du, i hvert fald, ikke er ingenting for mig. Navne, er ikke den største betydning. Ikke for mig.



Det er bare en talemåde! Du kan selv være en tøsedreng. Folk tror sikkert sløjfen er til dig selv, når du er ude og købe den Hah! 



Jeg glæder mig til at se dig i starten af næste måned. Jeg kommer. Forvent at jeg overnatter. 



Med venlig hilsen, 

Viktor (din bedste ven)

 Viktor regnede med at skulle overnatte. Det var jo ikke fordi Svennings Gård lå lige ved siden af Svanholm - og for at være ærlig, kunne han godt bruge et pusterum fra hjemmet. Et lille sommerophold på gården, om det så bare var én overnatning, ville glæde ham. 

"Moder!" Kaldte han som han forlod værelset med brevet i hånden, så det kunne komme frem til Frederik. "Jeg vil gerne deltage i et sommer arrangement på Svennings Gård." ----

 Det var nærmest en træt bevægelse da Frederik gned sit ansigt efter at have læst Viktors svar. Der lurede dog et lille smil i mundvigene. Din bedste ven. Bevares, den knægt..  Frederik skyndte sig at få sendt et svar afsted så det gerne skulle nå at ankomme inden festlighederne på Svennings Gård. 

 Viktor



Lille, lille Viktor.. Hvor er meget du ikke ved om den virkelig verden.. Hvor meget tror du ikke du får givet, fordi du er en Alryss?

Hah selv, jeg stjæler den fra Auvina! Jeg kan sikkert også overtale hende til at sminke dig. 



Jeg giver Morfar Ludvikal besked.

Og jeg er ikke bedste venner med et barn!



Frederik Ludvik Hanson

 Frederik skulle på den ene eller anden måde altid lyde belærende, eller nedladende overfor Viktor. Det var nok dét eneste der kunne være lidt småirriterende ved hans ældre ven. Suk, Frederik! 

 Men det var ikke noget han gad at diskutere. Viktor kendte ikke til andet end selskabslivets glamourøse verden, skønt han endnu ikke havde været til selskabsballerne arrangeret af de adelige familier, udover dem der blev holdt på Svanholm, selvfølgelig - han var dog altid blevet sendt tidligt i seng, når det endelig var. Og kunne knapt kalde sig et deltagende element i sådanne begivenheder.

 Det var også mere dét, at Frederik kaldte ham lille, som gjorde ham en anelse irriteret. Følelserne var dog blandede, for accepten af hans deltagelse stod sort på hvidt i brevet. Og han lo lidt til den sidste kommentar. Han glædede sig til at se Frederik. 

Hej Frederik,



Lad være med at kalde mig lille bare fordi du er et fyrtårn. Måske vokser jeg mig højere end dig, og hvem ler så? 



Morsomt! Har du nogensinde tænkt dig at blive voksen? 



Jeg er ikke et barn .. ret længe endnu! Du kan ikke løbe fra at vi er bedste venner. Det er besluttet. 



Men jeg glæder mig til at se dig - og jeg ved, at du også glæder dig til at se mig!



Jeg er sikkert allerede på Svennings Gård, når du modtager brevet.



Med venlig hilsen,

Din bedste (og sikkert eneste) ven, Viktor

 Viktor klukkede drilsk over sit lille comeback med kommentaren, som Frederik også havde brugt mod ham i et tidligere brev. 
 Det var allerede de sidste dage af maj, og Viktor skulle afsted med vognen til Frederik om ganske få dage. Hjertet hamrede af spænding.

Juni 2018 - nogle uger efter sommerfesten på Svennings gård. 

Kære Frederik,



Jeg håber, dette brev finder dig godt tilpas, og at du stadig er ved godt mod efter din seneste kamp mod kvindelig overlegenhed. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde forventet, at den smukke dame ville være så hurtig med sin næve. Måske skulle du overveje at forny dine scoretricks lidt - eller i det mindste træne din evne til at dukke dig. 



Jeg vil også gerne takke dig for en sjov aften på Svennings gård. Og bare rolig, jeg har ikke fortalt til nogen at jeg blev fuld i dit selskab. Og jeg agter heller aldrig at gøre det. Det er vores hemmelighed, som du så pænt fortalte mig, den skulle være. 



Jeg keder mig herhjemme, og savner dig Svennings gård allerede. 



Venlig hilsen,

Din bedste ven, Viktor



Ps.



Du endte vidst med at være barnepige alligevel - tak fordi du passede på mig trods alt.

Viktor foldede brevet nænsomt sammen, og sørgede for at hans lille svipser i brevet blev udstreget godt nok til at Frederik ikke ville kunne tyde at han havde skrevet 'jeg savner dig' - det var vel lidt for.. mærkeligt at skrive, ikke? Efter festen, havde Viktor gået og tænkt meget på hvordan han førte sig frem. Og nu hvor han var ved at blive femten år lige om lidt, ville han forsøge at virke en anelse mere voksen. 
Måske ville det imponere Frederik. Han kørte hånden gennem sine krøller, og lagde sig på skrivebordet, øjnene faldt på træerne udenfor imens han bare lå og tænkte på sin ældre ven, og hvordan han gentagende gange rodede ham i håret. Han lukkede øjnene og forestillede sig at det var Frederik, istedet for ham selv, der legede med de mørke krøller lige nu. Noget voksede inde i ham, og han var usikker på hvad han skulle gøre med det. 

 Frederik fnøs moret som han læste brevet der var blevet leveret til ham ikke længe efter han kom tilbage fra sommerfest. Viktor var en sand lille lømmel, et frisk pust i de kølige, og dystre dage i Azurien. Vel og mærket var det meste af brevet ting han nægtede at gøre sig enig i eller at reagere på, men det var vel ikke noget nyt for Viktor. 

Viktor



Jeg tror alkoholet må have steget dig til hovedet, for jeg ved ikke hvad du snakker om. Jeg erindrer ingen kampe. Og havde det været, ville det blot være et godt eksempel på, at man skal passe på med kvinder. 



Dit fuldskaberi var bestemt noget du klarede i dit eget selskab, det vil jeg ikke have skyld for. Men jeg er taknemmelig for du holder det for dig selv.



Jeg er sikker på Mormor Helke også savner dig.



Frederik 

 Med brevet skrevet, sad Frederik lidt og kiggede på Viktors brev. Særligt det Viktor havde streget ud. Frederik overvejede hvad det var Viktor havde slettet. Han havde gjort sig særligt umage med at slette hvad end det var. Frederik kunne da ikke lade hver med at være nysgerrig på hvad det var Alryss knægten ikke ønskede han læste. Frederik lod det dog ligge. 

Det havde været en.. ekstra hård dag. Dagene gik som de nu engang gjorde på Svaneholm. Viktor distraherede sig fra de udefrakommende ting der lå og ulmede i horisonten, og de ting der ulmede.. inden for Svaneholms murer. Hans søster Alyssa var stadig fast besluttet på ikke at komme ud fra sit værelse. Hun var ikke sig selv for tiden - magien i inde havde gjort hende forvrænget, og som hun selv ville sige det; farlig for sine omgivelser. Viktor følte sig i syv sind om hvad han kunne gøre for hende. Det gjorde ham utryg, og utilstrækkelig. Deres lille søster var for lille til helt at forstå hvad der skete men - Annabeth kunne også fornemme der var en trykket stemning på herregården.

Viktor var derfor i et ekstra ømtåleligt humør da han kastede sig opgivende i sengen med brevet fra Frederik. Måske det kunne muntre ham op - selvom ikke meget kunne for tiden. Han ville ønske han kunne flytte ind på Svennings gård for en stund, også selvom Frederik måske ikke var der hele tiden. 

Som han læste brevet færdig, gled mundvigen op i et svagt smil. Mormor Helke savner mig? Hvad med dig, Frederik? Han prustede lidt, og studsede over hvad han skulle svare ham.

Kære Frederik, 



Du siger at det må være alkoholet der havde steget mig til hovedet - men jeg synes ellers at jeg stadig kan høre lussingen synge som var det igår. Men du siger man skal passe på med kvinder.. er det derfor du ikke selv har nogen kæreste endnu? 



Jeg kan vel godt erkende, at vinen blev hældt op i ret store glas - og at det derfor gik lidt over gevind. Jeg er ikke engang sikker på at jeg overhovedet bryder mig om vin i det hele taget, og alligevel røg det ned som ingenting. 



Du skylder forresten en dans, kom jeg i tanker om. 



Jeg håber at din Mormor har det godt, og jeg savner også hende - men jeg er sikker på at du savner mig endnu mere end hun gør, ikke? 



Med venlig hilsen, 

Din bedste ven, Viktor 



ps. 

Jeg mødte ikke nogle af dine venner til festen - det må vel betyde at jeg havde ret og at jeg er din eneste - og bedste ven, ikke sandt?

Det gippede i Viktor da han kunne høre støj ude på gangene. Skrig og gråd - og hans forældres stemmer der forsøgte at berolige hans storesøster. Det vendte sig ubehageligt i maven på ham og inden han afleverede brevet til sine tjenestefolk, gemte han hovedet under puden for at lukke lydene mere ude. 

 Trods det normalt kølige vejr, var sommeren begyndt at sætte spinkle fingre i Azurien som dagene nærmede sig slutningen af juli. Det var begyndt at være varmere, dagene var bestemt længere, men Frederiks humør syntes ikke at lysne op som det plejede at gøre når det blev varmerer. Tiden gik og Melvin nærmede sig alderen. Bare tanken fik en klump frem i hans brystkasse og følelsen af myrer overalt under huden frem hos ham. 

 Frederik gned ansigtet lidt, som tørrede han det ubehageligt følelser og tanker væk. Det var ikke sådanne ting han skulle tænke over når han svarede Viktor.

Viktor



Din fantasi må spille dig et pus.

Og du behøver ikke bekymre dig om mit kærlighedsliv. 



Jeg ved ikke hvad du snakker om. Du fik danset mere end rigeligt for os begge to.



Mit liv ville være perfekt, og roligt, skulle du en dag blive opslugt så meget af dine fantastiser at du ikke kan finde tilbage. Mormor Helke, ville sikkert føle stor sorg over at Kystallandet ville være foruden dit livlige sind, dine vilde krøller og din ungdommelige glød.



Frederik



ps. Du havde andre ting at se til, end at holde øje med mig. Ikke sandt?

 

Alyssa's 17 års fødselsdag var lige så stille gledet forbi. Det var .. ikke rigtig en fejring. Familien forsøgte, men intet godt kom ud af det. Bare en dag der skulle overståes i sidste ende - og blot forstærkede følelsen af uvisheder. Viktor havde prøvet at sidde på den anden side af døren til sin søsters værelse, ønskede hende tillykke og så skete der ikke mere. 

Viktors egen fødselsdag nærmede sig, de var i slutningen af første uge af August da Viktor modtog brevet fra Frederik. En kærkommen distrahering fra alt det andet der skete omkring ham. Selvfølgelig havde han sin undervisning, ridning, tegning og cello som han øvede som en gal til fødselsdagen - men det var svært at fordybe sig ordentligt, med alle forstyrrelserne omkring sig. 

Pfftt - Ville Mormor Helke være i stor sorg, eller prøvede Frederik bare at dække over at han mente sig selv? Den unge junker himlede lidt med øjnene og blikket faldt på de sidste ord - ikke sandt? Hjertet hamrede lidt ved tonen han tillagde det. Det lød.. hmm. Viktor bed sig lidt forvirret i underlæben og gnavede i den gentagende gange som han tænkte. Og så var komplimenterne som Frederik bevidst havde skrevet i brevet. Vilde krøller og ungdommelig glød? Viktor trak let i mundvigen, og følte det krible over det hele i ham.

Kære Frederik,



Tak for komplimenterne - men du manglede at nævne mit charmerende smil, og mine bjergtagende brune øjne. Siden du har bemærket min ungdommelige glød, kan du umuligt have undgået at se det andet, ikke?  



Hvad kan du ellers sige om mig, nu hvor du er så godt igang? 



Du modtager nok dette brev lige omkring din fødselsdag - og derfor er det på sin plads at ønske dig tillykke med fødselsdagen. Hvem fejrer du den med? hvad skal du lave? Jeg ville jo gerne have været med, men jeg fik aldrig en invitation. 

Uanset hvad håber jeg at du får en behagelig dag. (Den kan umuligt være god uden mig)



Men, jeg ser i det mindste frem til at se dit strålende ansigt til min 15 års fødselsdag. Husk at du lovede at du ville komme. Det er forsent at bakke ud. 



De bedste hilsner, 

Din bedste ven, Viktor



ps. 



Mit blik kunne jo ikke andet end at glide hen på dig hele tiden.. sådan som du stikker til vejrs. 

Viktor så længe på det sidste han skrev. Han lå foroverbøjet på bordet, panden dybt begravet i hånden, mens kinderne brændte. Skønt han prøvede at gøre det til en mere.. sjov bemærkning, kunne han ikke lade være med at bekymre sig over tonelejet. Men.. han prøvede bare at matche Frederiks. Eller.. sådan som han troede Frederik mente det.