Der var ikke noget som de mange sommerfester som bød sig på i Medanien, det virkede næsten som om at den ene forsøgte at overgå den anden, når disse fester skulle afholdes. Henry og lille havde allerede afholdt deres, hvilket havde været en kæmpe succes som det plejede. 
Lily nød virkelig at deltage i disse arrangemter, så sig løs og opleve noget. At mænge sig med adlen, opleve dem og deres fester. I nogens ører kunne det nok virke og lyde meget trivielt, men Lily elskede det. 
Det var jo også i blandt disse mange mennesker at hun skulle finde sin kommende mand, eller det håbede hun i hvert fald skulle ske. Lige nu var der intet der havde budt sig på, men i hendes øjne kom alting lige akkurat som det skulle.

Det var en varm sommerdag, som festen blev afholdt på og festen havde allerede været i gang i et par timer. Maden var spist og det var nu festen rigtig kunne gå i gang. 
De fleste adelige var Medanien var på besøg hos Isenwald denne aften, hvor festen i dag blev afholdt. 
Lily havde brugt sin tid på samtaler igennem aftenen på flere forskellige af gæsterne, men havde endnu ikke brugt mange ord på Marius endnu. Marius var selv en meget nydelig mand, med flere bejlere. Også blot for at få en enkelt svingom med den unge mand.
Lily havde under middagen, før og efter også, drukket godt af den vin som var blevet stillet til rådighed og var til fri afbenyttelse og derfor var hun allerede i et godt humør og at danse var lige nu den bedste idé hun havde fået hele aftenen.

Med et glas i hånden fandt hun vej ind i dansesalen, hvor musikken spillede højlydt og gæsterne dansede lystigt. Hendes øjne spejdede efter den unge mand, som hun så gerne ville have et ord med. 
"Maruis har De et øjeblik, til en dans eller bare en ensom ung, halv fuld kvinde?" Grinede hun lavmælt, som hun kom over til ham og stjal ham fra selskabet som han var i.

Den årlige vinfest hos Marius familie, var allerede godt i gang. Han havde siddet ved siden af sin far Karl Jonathan af Isenwald under hele middagen og havde derfor ikke haft mulighed for at snakke med så mange andre af de unge adelige på hans egen alder. Det havde været ganske kedeligt, selvom maden og vinen havde været god. Han havde især indtaget en stor portion vin og var i strålende humør, især nu hvor middagen var ovre og hele festen rykkede ind til dansesalen. 
Orkesteret var allerede startet med høj musik og Marius prøvede at danne sig et overblik over alle gæsterne og hvem han skulle starte med at gå hen og snakke med. Vigtigst ville han også gerne se aftens udvalg af adelige kvinder, som han kunne byde op til dans eller forføre. En tjener kom forbi med et fad fyldt med vinglas og Marius tog en i hånden og før han nåede at se sig omkring, kom en familie over til ham, nogle han knap nok kendte, men han nikkede høfligt til dem, alt imens hans blik søgte ud i festlighederne. 

Samtalen der foregik foran ham var noget så kedelige, men pludselig så han Lily komme til hans undsætning. Hun var en af de få adelige han kendte bedst denne aften. De var begge opvokset i Medanien og havde kendt hinanden længe. Hun var altid sjov selskab, selvom de ikke så hinanden lige så ofte mere. Han smilte til hende og sagde "Jeg vil med glæde byde dig op til en dans, kære Lily" Han undskyldte og gik med hende. Lily virkede til at være i lige så småfuld tilstand som ham selv og da de var kommet lidt væk fra dem han lige havde snakket med begyndte han at småfnise og sagde næsten hviskende "Tak! Hvis jeg skulle have lyttet mere til den samtale, var jeg faldet i søvn! Lad os tage en dans og kvikke hinanden lidt op" Han bundede det vinglas han havde i hånden og tog Lily med ud på dansegulvet, bukkede og tog derefter den ene hånd om hendes talje og hendes hånd i den anden. Da han førte hende rundt kiggede han hende ned i øjne og smilte "Fortæl mig Lily hvem måtte du holde ud under middagen?"    

Det virkede til at det var det helt rigtige tidspunkt, som Lily kom forbi Marius for at trække ham væk. Samtalen som de havde gang i, lød i hendes ører ikke som noget spændende emne, og selv de gamle hoveder som hun havde siddet til bords med virkede mere spændende. 
Samtalerne til sådan et arrangement kunne være så dræbelige, når der var så mange generationer samlet på at sted og de unge skulle sidde og lytte til de ældre i familierne, som skulle belære og fortælle hvordan det var i deres tid, hvor alt var sværere. Lily kendte møllen og havde hørt den nok så mange gange.
Orkesteret var startet med at spille op til dans og det var alligevel næsten ikke til at føre en samtale, så dans virkede som et meget bedre valg. 
Lily nejede høfligt overfor Marius, som han takkede ja til dansen, "Mange tak" Svarede hun venligt overfor Marius og de hun havde haft en samtale med. Lily tog hans varme hånd og blev ført ud mod dansegulvet. 
Hun havde svært ved at lade være med at bryde ud i grin, som de var kommet langt nok væk og det virkede umildbart til at Marius var i samme tilstand som hende, og måske også havde nydt meget godt af vinen til festen. Hun formåede dog blot at holde det som et fnis, ligesom ham selv, "Jeg håber bestemt at dansen kan kvikke os lidt op" Grinede hun lavmælt og smilede til ham. Hun tømte selv sit glas inden og satte glasset fra sig, som de forsatte længere ud på danse gulvet. 

Hun nejede endnu engang for den altid smukke Marius og lod ham tage hendes hånd og lod en arm glide om hendes talje, som hun trådte et skridt tættere på ham og blev ført rundt på gulvet af den unge adelige søn. Endnu et lille kluk slap hendes læber, som deres dans startede. 
Lily var næsten i tvivl om hvem dem hun havde sat ved bord med var, "Hvis jeg skal være ærlig? Så er jeg nok ikke helt sikker" Grinet kom igen lavmælt fra hende, som hun søgte hans blik, "Cordelia af Isenwald var dog en af dem, men de andre.. De var næsten lige så kedelig som dem De lige har stået og lyttet til"

Marius kiggede imponeret over Lily også bundede sit vinglas, det var ikke hver dag man så en adelige kvinde opføre sig på den måde. Han smilede af hendes opførsel og grinede med på hendes fnis.  

Lily var altid en god dansepartner, hun kunne følge trit, alt imens Marius svingede hende rundt. Hendes små fnis indikerede at hun også havde nydt godt af vinen. Han elskede at hun var så festlig i stedet for nogle af de andre adelige piger, der knap turde sige et ord i nærheden af Marius, de var så stive i betrækket. Lily på den anden side, var altid med på sjov og hendes sprudlende personlighed var som et frisk pust til hver en kedelig fest. 

Han lyttede til hendes svar og kunne ikke lade være med at grine med, de øjne hun sendte, glimtede af fuldskab og sjov. "Cordelia? Hun har altid en sjov historie, men jeg forstår, lyder som en laaang middag" Marius smilede stadig og bød så ind med "Jeg skulle selv sidde og lytte til min far som ihærdigt skulle fortælle alle der gad høre på ham, om hvor gifteklar jeg er. Jeg havde lyst til at begrave mig langt under bordet, men endte i stedet med at prøve at afbryde ham med at råbe skååål næsten hver femte minut. Nok derfor jeg føler mig så småfuld nu" og endnu et fnis brød ud gennem læberne. 

Han gav slip rundt om taljen på Lily for så at dreje hende ud og væk fra sig, men stadig med den ene hånd i hendes. Han svingede hende elegant rundt alt imens han nød synet af hende. Kjolen hun havde valgt til aftens festligheder, var smuk og skørterne fløj rundt og hendes gyldne hår der var sat op, fangede lyset skær og glinsede som solen. Da han hev hende ind til sig igen, hviskede han hende i øret "Du ser fortryllende ud i aften, min kære Lily" 

Ofte virkede det til at adelige kvinder til tider holdt sig tilbage, og de nærmest skulle rykkes og skubbes med, for at få lidt liv i dem. Den form for tilværelse, havde Lily slet ikke tid til. Hun så på Marius, som han så imponeret ud da hun tømte sig glas med vin. Det var langt fra det første glas vin, og efter hendes mening slet ikke det sidste glas heller.

Lily havde altid danset i en eller anden form. Det var en del af det adelige liv og det var en egenskab som de blev oplært i og som man forventede at folk kunne. Lily kunne. Hun var god, og det samme var Marius. Efter at hun var begyndt i skuespillets verden, øvede hun det langt oftere, så hun kunne holde det ved lige.
Hun lod sig føre rundt i sin tilfredse tilværelse, og de små klukkende fnis kom af og til, som hun blev ført rundt. De var begge let påvirket af vinenes smag.

Hun elskede at han grinede over hendes svar, som hun afslørede overfor ham, hvem hun havde siddet tæt på. "Cordelia var slet ikke noget dårligt selskab" Lo hun roligt, selvom hun havde nogle lange historie, "Det er værre med de ældre generationer, som mener at vi har det for let" Lo hun videre lavmælt, for ikke at træde nogen over fødderne, men sådan som de bevægede sig, så ville de færreste nok få det hele af samtalen med.
Latter fra hendes læber blev ved, som Marius fortalte om hans selskab og grunden til hvorfor han var endt som han var. "Åh, endelig ikke lade ham komme nær min far så. Jeg ved at han forventer at jeg snart finder en mand, man han taler endnu ikke højlydt om det" Hun morede sig gevaldigt sammen med Marius, "Han skal ikke have for mange gode ideer" Hun sendte ham et drillende blink.

Igen lod hun ham føre hende, som han drejede hende rundt og væk fra sig selv. Han var virkeligt dygtig.
Marius var selv en utrolig flot mand. Han klædte sig nydeligt og var attraktiv på utrolig mange måder.
En rosa farvede bredte sig let omkring hendes kinder, som han roste hende.
"Du ser selv fantastisk ud, Marius" Hviskede hun smigrende tilbage.

Da Lily nævnte den ældre generation, slap et suk ud af Marius læber "Åh ikke start med de gamle tørre krager, de ved ikke hvordan man har det sjovt mere. Vi har det da på ingen måder let, de har bare glemt hvor meget pres man skal stå model for som ung." Han var dog glad for Lily havde det på samme måde som ham og ikke lyttede til dem. 
Stemningen imellem dem var så let. Han var endnu engang taknemlig for hendes selskab, som kunne rette op på den kedelige middag og lade aftenen blive mere underholdende.   

Hendes bemærkning om hans svar, fik ham til at smile "Hvorfor skal de allerede bekymre sig over hvem vi gifter os med, lad os da have lidt sjov. Hvor mange ægteskaber kender vi, som ikke er kedelige eller endt ulykkelige." Hendes drilske blik, fik ham til at le igen. "Lov mig Lily, om vi ender med at gifte os med nogle kedelige typer, så lad vores venskab bestå, så vi i det mindste ikke ender med at blive som de sure gamle krager" med den bemærkning svingede han hende atter rundt, men hans intense blik fulgte hende med passion. 

Deres dans forsatte og da Lily atter var i hans favn igen, gav hun et kompliment tilbage. Marius vidste ikke om det var vinen eller hans ord som havde givet hende de søde rødlige kinder. Smilet bredte sig på hans læber og et han sagde stille tak.
Musikken stoppede og denne dans var ovre, Marius følte dog ikke han var færdig med Lily. "Har du lyst til en dans mere, eller skal vi sætte os og få et par glas vin mere?"

 

Det virkede til at Marius havde samme holdninger til den gamle generation, som Lily havde, hvilket var helt befriende. Nej, de havde uden tvivl glem hvordan det var, da de selv var børn og unge. De havde uden tvivl de samme tanker, om deres egne ældre, og nu sad de og hakkede ned på Lily og Marius, fordi at de havde glemt det, "Sjov? Jeg tror slet ikke det er et ord de kender længere. De ved ikke hvordan man more sig på vores måde" Grinede hun roligt med et smil til Marius. Det var helt befriende at være i hans selskab. Marius kunne gøre et hvert selskab meget sjovere og underholdende, og bare det at kunne more sig i ungdommens sind var attraktivt. Især når de andre unge kvinder, næsten var kedelige som de gamle.

"Heldigvis presser han ikke så meget på endnu, men han skulle nødig få gode ideer af din far, Marius" Grinede hun drillende og smilede til ham, "Selvfølgelig Marius, har jeg ikke tænkt mig at lade et kedeligt ægteskab, ødelægge noget så fint som vi har" Det var selvfølgelig nemt at sige nu, den gamle generation havde nok sagt det samme, men hun håbede da. Hun nød deres dans og blev svinget rundt, som om hun var så let som en fjer. I hendes øjne var hun ikke.

Det var en blanding af det hele, men mest af alt hans rosende ord, som skubbede farven ud i kinderne på hende. Hvis det ikke havde været for dem, så havde varmen og konditionen uden tvivl gjort det. Men hans rosende ord, var behagelige at møde. 
"Bliver dansen ikke blot sjovere, efter et glas?" At være lidt mere beruset under næste dans gjorde vel ikke noget. Det ville blot være morsomt.

Dansen havde klaret Marius hoved lidt op, så han var klar på mere vin. Egentlig ikke fordi han behøvede det, normalt foretrak Marius at drikke til baller, som en form for flugt fra det stive og kedelige selskab, men med Lilys charme og nærvær var hun nok i sig selv. Men hun havde ret, deres dans kunne klart blive piftet op, med en god rus og mindre bekymring om hvad de andre syntes.

Som den gentleman han var, stak Marius albuen ud, så Lily kunne føre sin hånd igennem og han kunne føre hende hen til et af bordene hvor der stod vin klar til dem. Med hurtig elegance tog Marius to glas op og gav det ene til Lily. Han klingede sit glas mod hendes og sagde "Lad os skåle til vores frihed og håbe den vare så længe vi ønsker!" med et smil og et blink med det ene øje bundede han glasset. Han sendte Lily et snedigt smil og tog et nyt glas og forsatte så "Lad os ikke glemme at skåle for vores evige venskab og ikke mindst til altid at have det sjovt" med hurtige slurk var dette glas også tomt. 

Før han tog endnu glas, kiggede han intenst på Lily og med lidt mere alvor i stemmen fik han sagt "Vi må sørge for at adskille vores fædre, hvis vi ser dem stå og plotte sammen, jeg er bestemt ikke klar på at du skal giftes væk endnu. Du har vel selv store planer for livet?" 
Marius tog sit tredje glas i hånden og lod igen smilet spille henover hans læber "Jeg glemte helt at lade kvinderne komme først, om forladelse min kære Lily, har du noget vi kan skåle på?" han holdte glasset klart så hun kunne klinge på det efter sin tale.  

Det var altid det hele værd når begge havde styr på dansen og de trin som blev ført. Dansen havde bestemt været fyldstgørende og en rart øjeblik denne aften, som ellers havde bestået af kedelige historier og en masse vin. Hovedet havde dog klaret og bevægelserne fra dansen havde gjort plads til mere vin i livet, hvilket hun bestemt regnede med at følge op på.
Vin var noget hun havde et tæt forhold med, på mange måder. Hendes faders gård var indbegrebet af vin, så hendes viden om søde drik var betagende.

Lily førte hånden ind igennem Marius' albue rum og lod sig føre væk fra dansegulvet og videre hen til borderne, hvor glas med vin allerede stod klar til dem - og alle andre som ønksede. "Tak" Det varme smil sad på hende læber, som hun tog imod et glas og fulgte ham med øjenen, inden hun tog en tår af væsken. Lily hævede glasset og skålede med ham, "Forhåbentligt vil den vare længe!" Lød det opmuntrende fra hende. "Man er slet ikke i tvivl om at man vil have det morsomt og skønt, i dit selskab Marius" Heldigvis. Der var mange frygtelige kedelige mennesker i denne omgangskred, Marius var bestemt ikke en af dem. En ung og attarktiv herre.

Hvis hun skulle holde hans niveau måtte hun gøre ham efter og tømte glasset, for at gøre plads til et nyt i hendes hånd. "Så skulle det da kun være, hvis de smeder os sammen" Grinede hun drillende, og sendte ham et blink, "Har man ikke altid store planer?" Hun var ikke helt sikker på hvad hendes var endnu, der var mange veje hun kunne gå, "Det er vel mig der skal overtage gården på et tidspunkt" Hun sendte endnu et smil, "Hvad med dig?" 
Hun lod det nye glas klirre mod hans endnu engang, "Ingen grund til at bede omforladelse. Du gjorde det godt, jeg er ikke den store taler"