Den tidlige morgen sol bryd stille igennem vinduet og spejlede sig i rammen på selv portrættet der hang over kaminen og begyndte at belyse den blegehud og efter ganske få øjeblikket måtte hun opgive at forblive i søvne og med dyb frustration i blikket stirret hun imod hans maleri. Forsigtigt kæmpede hun imod sin trætte muskler, og vinger som hun fit sat sig på sofaen der havde været hendes vugge for denne nat. Tung måtte hun lade sit hoved falde ned i hendes hænder, som hun gled sine tændinger en smule før omgivelserne måtte belures. Først bordet, hvor to tomme glas, og næsten tom flaske mjød stod, kun et tår tilbage – en tår der hurtigt forsvandt for morgenånden skulle dræbes. Kamine fyldte efter, hvor hende støvler, handsker, kappe og overtrøje hang til tørre. En opdagelse der fik hende til at trække blikket fra sine omgivelser til sig selv.
Ganske rigtigt var hun knap så påklædt som hun gerne ville være, bysteholder og bukser var alt hun havde bibeholdt. Blikket faldt hurtig på stolen ved hendes side hvor hendes manglende tøj alt pænt lå foldet med et lille stykke papir let foldet sådan det kunne stå selv. Lige under papiret lå hendes amulet, og halskæden med vielsesringen. Vandre taksen hvilede imod stolen ben. Forsigtigt løftede hun papiret mens hun kæmpede med at huske sine handlinger fra går dagen, og siden hun bankede på den dør er det hele blevet så drøjt og flasken måtte have noget med det at gøre.

Siden du nægter at fortælle mig hver der skete i går og hvis følelser du spiste. Så kan jeg ikke hjælpe dig. Du benægtede at tage amuletten på selv mens jeg kunne se hvor forfærdig du havde det, det gjorde ondt Josefine, det gjorde rigtigt ondt at se dig sådan. Så næste gang, så tvinger jeg amuletten på dig. Jeg ved du ikke har lyst til at læse dette som det første en morgen, men jeg kender ikke hvem ens følelser du havde i dig, jeg så kun dig, min veninde, som led. Så vil jeg rende og hoppe over hvem der vil få følelser igen hvis du får den på. Du fik din vilje denne nat, du får den ikke næste gang det er min dør du banker på for hjælp Josefine, og det er lige meget med hvor dårlig samvittighed du får.

Jeg har en tidlig trænings session med nogle nye rekrutter. Så du er alene, der er mad og drikke i køkkenet, og lås døren når du går.

Hun sukkede dybt og træk endelig tæppet helt væk og smidt papiret på bordet. Hvad end klokken var, havde hun sikkert sovet alt for længe. Hun rejste sig og tog sit første skridt, et tungt, klodset skridt der næsten med førte et fald. Hun måtte have drukket den flaske alene, siden hovedet stadig var så tungt. Men dagen var i gang! På trods af hendes handlinger i går, var der sikkert nogle der ventede på hende.