Det skulle have været en fredelig lørdag i badehuset, tænkte bademester Bartholomæus, som han mødte ind på arbejde. Stedet var åbent hele døgnet, men han kunne ikke have bemanding på alle firetyve timer, og derfor blev de mindre baderum låst af, mens pøblen og de lidt finere folk naturligvis stadig havde adgang til de kolde og varme bade mod betaling.

Da bademesteren gik ind i de store rum, hvor det kolde bad var, blev han imidlertid ganske lang i ansigtet. Hvem der end havde været herinde, havde plasket ganske frygteligt, så hele det ellers pæne rum drev af vand! Der så også ud til at være efterladt klæder på kanten af bassinet, som nu som resultat var helt gennemblødte og ikke så ud til at have en ejermand!

Et meget dybt suk gik gennem Bartholomæus. Hvorfor var folk så utaknemmelige? Her stillede han fine faciliteter til rådighed, og dette var alt, hvad han fik?

Diplomaten var blevet inviteret til badehuset af en politisk kollega i Dianthos, med løftet om at det ville blive en hyggelig stund med varmt vand og rolige snakke. Det var dog langt fra denne oplevelse, som elveren havde fået sig.
"Jeg har aldrig oplevet noget lignende!" udbrød Zahir Kahn rystet og klamrede sig til et vådt håndklæde, der var bundet omkring hofterne. Elveren var drivende våd og det normalt så vel-plejede hår hang sjasket ned over ansigtet og skuldrene. På let skælvende ben, var han kommet igennem en dør, der førte til de varmere og mere afslappende bade. Dog lignede han hverken en varm eller afslappet mand. Han stod nu i den modsatte side af koldtvandsbadet og skælvede som en stakkel.

"En eller a-anden vand-tosse sprøjtede iskoldt v-vand ud over os alle!" hans tænder klaprede og han så aldeles utilfreds ud. Der lød højlydte hvin og et miks af grin og skrig fra den anden side af døren. Endelig opdagede han bademesteren, og pegede pludselig anklagende mod Bartholomæus. "De dér, så gør dog noget! Der er kaos derinde! Åååh nej, er det MIT tøj!?"

Bartholomæus trissede hen til det våde tøj og kiggede mismodigt ned på det, ind til en stemme fik ham til hastigt at vende sig om og han blegnede. Åh nej, det var en af de fine typer!

Bademesteren brød sig slet ikke om elvere. Han synes som regel de virkede storsnudede med deres evige snak om, hvordan deres åbne kilder i skovene var bedre end hans fine badehus. Desuden havde han altid en generel fornemmelse af, at de så ned på ham - uanset deres stand.

Anklagen fik dog sat rub i bademesteren, som skyndte sig at bukke og skrabe for diplomaten: "Jeg beklager virkelig min gode herre, der skal komme styr på det straks.." Sagde han, mens han indvendigt sukkede over skrigerriget inde fra de varme bade .. selvfølgelig var der nogen der lavede ballade derinde! Aldrig kunne man have en stille stund!

Han skulle til at skynde sig ind i rummet ved siden af, da der blev peget på tøjet, og han stivnede. Han bevægede hånden for ikke selv at skulle bukke sig, og en næsten usynlig, svævende hånd dukkede op nede ved gulvet for at løfte beklædningsdelen langsomt op mellem to fingre.. "Jeg er bange for, at det er meget vådt, min herre.." Sagde Bartholomæus og sank en klump i halsen. Hvorfor kunne folk ikke lægge deres tøj ude i omklædningsrummene!