"Den Sorte Gryde" var et specielt sted, ingen tvivl om det. Den lille snuskede og beskidte kro, lå gemt væk i en af skumringskvarterets smalle gader. Det var et af de steder hvor man fandt skumle typer og uærlige kort spil. Man skulle være vågen og klar, når man spillede med stedet ejer. Larian.
Larian var ikke den typiske kro ejer, katten var krydset med en dværg og havde derfor atypiske karkatertræk, men det var dette der gjorde ham så speciel. Han elskede guld, og ikke mindst at gamble om det. Heldigvis for Bastian var det nogle af de samme karaktere træk, som han selv gik rundt med.

Det var stadigvæk tidligt på aftenen og derfor var der endnu ikke dukket mange af de værste typer op endnu, hvilket slet ikke undrede Bastian, da han kom inden for på kroen. Der var dog liv. Han lagde mærke til en fuld person, som just havde hentet endnu en øl til at gøre ham ved selskab. Det var sådan det skulle være. 

Bastian selv gik målrettet mod baren, hvor der nu var blevet en stol ledig efter at manden havde forladt den. Han satte sig tilrette, og ventede på at Larian var færdig med sin næste kunde. "Kan jeg bede om en øl?" Han lagde en mønt på disken og kiggede hen over, for at få øjenkontakt med Larian.

"Du skulle vel aldrig have sat et spil op for i aften?" Spurgte han nysgerrigt, selvom han kendte svaret. Enhver situation for Larian at tjene penge, blev grebet. Bastian havde flere gange deltaget i de spil, så han var et kendt ansigt på den lille kro. Jo mere snusket en kro, desto bedre.

Der var ikke nogen som var gladere for de små runde jern stykker, som Larian var. Bastian kunne tydeligt se det på halv katten, da Bastian hev mønten op fra sin lomme for at bede om en øl. Lige så snart han lugtede penge eller guld, så var Larian der og han var der hurtigt. Han havde dårligt nok betjent kunden før Bastian, før han stod overfor Bastian og var i gang med hans øl.

"Tak Larian, altid en fornøjelse at besøgt dig sted" Roste han, som han fik placeret en skummende øl foran sig, og lige så hurtigt som mønten var kommet op, lige så hurtig lå den i den bugnende pung hos Larian. Han var en grådid kat, det måtte man sige. 
Det ville komme bag på Bastian, hvis kroen ikke ville være stedet hvor folk mødtes for at spille og Larian havde takket nej til spilleaften, det ville aldrig komme til at ske. "Tre eller fire?" Bastian lød næsten imponeret, for det var mange og det vidnede om at der var fuldhus denne aften. Det gjorde kun det hele meget sjovere.

"Har du nogensinde oplevet mig takke nej til et spil?" Spurgte han retorisk og sendte et kækt smil til halv katten, "Le du bare Larian" Han grinede kort med, inden han tog en tår af sin øl, "Jeg regner bestemt med at jeg ikke går tomhændet hjem, så er det bare spørgsmålet om det er dig eller en af de andre som gør det" Man skulle have lidt selvsikkerhed, ellers kunne man ligeså godt lade være. 
Der var en lille intern krig i mellem dem, efter at de havde spillet en del spil sammen, og det var bølget lidt i mellem dem. Den ene påstod altid at være bedre end den anden, og omvendt.