Krystallandet
Charmander 20.12.2022 22:59
"Kommer du," spurgte han, som det var det mest normale. Med en invitation til at komme til Lazura, kunne man ikke undgå at slå et smut forbi Opalslottet. Selvom det ville være en sådan skam, at være forsinket til et aftalt møde, gav det mest mening for Aslak at de så Opalslottet an først, hvorfor Keji havde sat dem af lidt derfra, så de kunne vandre til stedet. For Aslak, så var gåturen intet problem, men han tog lange skridt, noget som næsten svaret til 2-3 trin af hendes. Det var deres første rigtige intime udrejse sammen, måske deres første rigtige chance for at tale sammen, uden at Aslak var listet akavet væk for at socialisere sig med sin drage. Men alligevel havde han set frem til denne tur. Måske de ville falde over noget, som kunne have stor affektionsværdi for templet. Aslak var dog en kejtet mand, hans måde at tale på, den forekom nærmest altid monotont og kedsommelig, hans mimik sagde absolut intet, sjældent ville nok man møde en, som så lige så blank ud som han gjorde. Ikke en revne var at ane på hans ansigt, det var nærmest som hakket ud af sten.
Men som de langsomt nærmede sig, stoppede han op og så sig tilbage: "Vi bør oppe os lidt, hvis vi skal nå det i dag," ment så godt som noget kunne, ville han end ikke ane, at det virkede som om, at han skyndede på hende. Uskyldigt trak han en millimeter på sin mundvige, et smil (hvis du ville kalde det dét). For ham, var hun endnu en ny i Ango Corda, ung og uerfaren, men alligevel måtte han give hende det, hun havde hjertet det rette sted.
De havde da små snakkede lidt med hinanden, men modsat så mange andre, sagde Aslak sjældent noget relevant og vigtigt omkring sig selv. Men han vidste godt, at han havde givet små hint om at der var mere til ham end hvad overfalden viste.
