Arias skridt gav næsten genlyd i det store tomme hus, eller næsten tomme hus der lå en enkelt lille hund på sofaen som fulgte Aria med sine øjne, Aria havde fundet den på gaden på vej til huset som hun passede for Lynn, den vampyr hun havde mødt i skoven og hjulpet.

Aria havde fundet hunden helt udsultet, beskidt og såret. Aria vidste hvor glad Lynn var for dyr, så hun havde taget den med til huset, vasket den og givet den mad, hun havde ikke selv så meget forstand på healing til dyr så hun havde lagt den på sofaen og så var hun sikker på at Lynn kunne hjælpe den når hun kom, dog havde Aria kigget lidt på hunden og det virkede til kun at være nogen små rifter den havde fået.

Aria havde tændt op i pejsen, hun havde holdt stedet rent og pænt, hun viste ikke hvornår Lynn ville komme tilbage, men hun havde holdt sin del af jobbet med at holde huset, nogen gange havde hun vært der så sent at hun havde sovet på sofaen, det var bedre end hendes eget sted så hun elskede at være der.

Aria gik gennem gangene og rummende som hun var i gang med at gøre rent, hun kælede for hunden inden hun forsvandt oven på for at fortsætte sin rengøring.

Adelynn havde været tilbage i Zicorn for noget tid og passet huset deer oppe sammen med husholdersken Marie, passet de mange syge og tilskadekommende dyr der lige indtil Krystallerne var ved at slippe op. I løbet af tiden Lynn havde været væk havde hun skrevet breve med Aria og havde senest fortalt at hun skulle til Dianthos for at hæve krystaller i banken. Så som sagt som gjort havde det resulteret i en tur til Dianthos. Hun havde med lidt held fundet en vogn der skulle samme vej som havde været så venlig at samle hende op på vejen. Så gik det lidt hurtigere. Det tog kun en dags rejse i på ladet af hestevognen før hun kom inden for Dianthos mure. Hun takkede kusken for den venlige betjening af at have taget hende med og begav sig hen imod beboelseskvarteret.

Huset stod som det plejede, lige midt i beboelseskvarteret dækket af de andre bygninger så sollyset ikke nåede helt ned til gaden. Dog var Adelynn kommet nu hvor solen var gået ned og månen var på vej op. Det hjalp på hendes syn en hel del. Hun havde nydt turen på ladet af hestevognen så hun ikke skulle famle i blinde i to til tre dage! Så at komme om aften og se huset stadig stod som det skulle var en rar ting. Skoderne stod åben for vinduerne og hun kunne se hvordan lanternerne var blevet tændt inde i huset. Hun tog en dyb indånding og åbnede døren til huse. Til hendes overraskelse stod døren ulåst mærkeligt havde hun ikke låst døren sidste gang hende og Aria havde været her sammen? Lige indtil hun kom i tanke om at hun havde givet Aria hendes ekstra nøgle til huset og hun lukkede døren i efter sig blot for at blive mødt af en hund der kom over imod hende med logrende hale.

"Jamen dog hvad har vi her?" kom det fra hende og bukkede sig ned for at kigge på hunden som virkede lidt sky af den fremmede duft af Adelynn. Hun rakte ne hånd frem imod huden så den kunne snuse, men hun kunne ikke se Aria nede i stuen hvor pejsen stod tændt og lanterne var tændt. "Frøken Aaria er du i huset?" kaldte hun ud i rummet mens hunden forsigtigt snusede til hendes kolde hånd men hun rørte sig ikke ud af stedet. Lod blot hunden komme til hende hvis den turde. Blikket blev drejet op imod førstesalen og kiggede lyttede efter om der kom lyde der oppe fra. Hun var egentlig lige glad med hvad Aria brugte huset til når hun ikke var her. Så længe Aria holdte sin del af aftalen med at holde orden på hjemmet var hun vældig tilfreds

Aria rendte rundt ovenpå og gjorder rent, alt nedenunder var rengjort og skinnede næsten så rent som der var.

Aria gik lidt i sine egne tanker, men blev afbrudt af en stemme der kalde på hende, og hun genkendte den vist lidt for godt "ja, jeg er ovenpå, øjeblik så kommer jeg ned" kalde hun tilbage mod trappen.
Aria ville lige gøre det sidste færdig, hvilket ikke tog hende mere end et par minutter.

Aria pakkede rengøringstingene sammen og gik nedenunder for at sætte dem på plads inden hun gik ud til Lynn og smilede til hende "hej, velkommen tilbage" sagde hun roligt og med et smil på læben.
Aria så på hunden "jeg håber det er okay jeg tog ham med, jeg fandt ham i gaden på vej her hjem i morges, udsultet, beskidt og dækket i blod, så jeg gav ham et bad, gav ham noget mad og jeg tror det kun er rifter han har, men jeg er ikke helt sikker" fortalte hun roligt og gik over til Lynn og hunden som havde vendt sig til Aria og var blevet ret glad for hende. Aria kælede lidt for hunden og smilede til Lynn.

Aria havde normalt ikke noget i mod dyr, men hun var kun blevet gladere for dem efter hun havde mødt Lynn, hun havde desværre bare ikke plads hos sig selv til at ha en hund, derfor havde hun bragt den hjem til Lynn.

Som Lynn hørte Arias ord smilte hun lidt for sig selv. Hunden snusede stadig til hende men virkede usikker på at gå helt tæt på hende. Nu var Lynn også fremmede og ahvde en lidt anderledes duft fordi hun var vampyr. Måske hun lugtede af død? Hun havde aldrig tænkt over det, mest fordi de dyr hun helbredte havde en STOR træng til hjælp. Endten var de udsultede eller havde brækkede ben eller det der var værre. Så de havde ikke rigtig noget valg i at vælge hende som healer.

Da Aria kom ned af trappen og hunden havde vendt sig om imod hende rejste Lynn sig op og satte sin skuldertaske fra sig på det skidende rene køkkenbord. "Det gør ingen ting Frøken Aria, det glæder mig at se De tog hunden med Dem" svarede hun og vendte sig om imod Aria. Langsomt slap hun evnen til at skifte øjenfarve og hendes øjne blev en klar rød farve, hvilket indikerede i at hun ikke havde spist i noget tid. Dog havde kræfterne ikke sluppet op hos hende endnu. Det var ikke lige som da Aria havde fundet hende ud i skoven helt udsultet og uden for kræfter. "Så hvad hedder Deres lille ven?" spurgte hun og vendte sig om for at begynde at tage flasker og små krukker ud af tasken samt bandage. Hun satte det alt sammen på køkkenbordet de tkunne altid sættes op på hylderne om noget tid. Hun kunne alligevel ikke gå i banken på denne tid.

Aria så på hunden da den kom over til hende, hun satte sig ned på knæ og kælede for den som den slikkede hende på kinden hvilket fik hende til at grine lidt.
Aria så op på Lynn og smilede over den ros hun fik "Han havde brug for hjælp, og jeg kender ikke nogen der er bedre til at hjælpe dyr end dig" sagde hun roligt og smilede til Lynn, det var nu meget rart at hun var tilbage, Aria havde savnet hende selvom hun nok ikke ville sige det højt, for det virkede stadig underligt for Aria selv.

Aria så på Lynn som hendes øjne skiftede farve, gad vide hvornår hun sidst havde spist, Aria røg ud af sine tanker da Lynn spurgte efter hundens navn, Aria så på hunden "øhhh, jeg har vist ikke givet ham et navn endnu" sagde hun roligt og så på hunden der stod og logrede med halen foran hende.

Aria viste ikke hvad hun skulle kalde den, eller jo hun havde da et par ideer, men hun var ikke helt sikker endnu. Aria kælede stadig for hunden mens hun tænkte over hvad hun skulle kalde ham. Aria kendt nok til dyr til at se om det var en han eller en hun hund, så hun viste det var en han hund.

Lynn nikkede lidt til de ord som Aria sagde, og smilte lidt for sig selv som hun stod med ryggen til Aria og huden. "Jaså? Har De virkelig så stor tiltro til mig Frøken Aria?" hun drejede sig halvt om og smilte fortsat til hende. Ja hun var ret god til dyr. Det var hun kun pga urtekræmmersken hun havde mødt for år hundrede siden. Urtekræmmersken havde givet hende et formål med livet, og lært hende ikke at være vred. Hun var faktisk kun vred når hun tænkte på sin skaber og hvor meget hun hadet ham for at tage et liv fra hende der ikke tilkom ham!

Hun vende sig om og tømte det sidste indhold i tasken inden hun vendte sig helt om og lænede sig op af bordpladen. "Ikke noget navn? JAmen Frøken Aria De må da navngive ham hvis han skal bo her i noget tid" Hvis hunden bare havde rifter og ikke dybe sår betød det jo at han ikke behøvede at være her for altid, med mindre Aria tog hunden til sig. Det kunne Lynns selvfølgelig ikke vide noget om, men forhåbentlig ville Aria tage et navn til overvejelse. I hvert fald indtil hunden havde fået lidt sul på kroppen.

Aria smilede over det Lynn sagde "ja, det har jeg" sagde hun roligt, når det kom til at hjælpe dyr så havde hun en stor tiltro til Lynn.

Aria så på Lynn og så tilbage på hunden som hun tænkte på et navn til ham "hmm... hvad med...Max" sagde hun stille og så på hunden som så tilbage på hende "kan du li det, Max?" sagde hun til hunden som slikkede hende på kinden og fik hende til at grine "okay, så bliver det Max" grinede hun og kælede for ham, inden hun så op på Lynn med et smil.

Aria rejste sig op og lavede et tegn til Max at han skulle lægge sig ind igen, og han gik direkte ind i stuen. Aria så på Lynn med et roligt blik som hendes blik ramte de røde øjne igen og hun kunne ikke lade vær med at spørger "Lynn... hvornår har du sidst spist?" spurgte hun forsigtigt, hun kunne godt se at det ikke var ligeså slemt som sidste gang, men det kunne det blive hvis hun ikke fik noget at spise.

Aria så på hende, stadig med det rolige blik og smil på læben.

Så var der da nogen der havde tiltro til hende, ikke at dem i Zicron og omegn ikke havde det. De kom altid med deres syge dyr til hende for at de skulle helbredes, men de var stadig lidt bange for hende fordi hun boede uden for Zicron op af en lang sti der ikke rigtig førte nogen steder hen. Men hun nød nu også være alene. Så hun grinte blot af Arias ord uden at sige noget. Latteren var blid men ikke højt, og hun holdte sig da også en smule for munden.

Som Aria kom på et navn smilte hun lidt til hunden og kastede et blik hen på hunden smuttede forbi Aria og tilbage til hvor den var kommet fra da Lynn var trådt ind af døren. "Da det ser ud til Max har mere tiltro til Dem kunne De måske se efter om Max har dybe flænger på sig, lobber, eller om det blot er små rifter i huden der ikke behøver behandling" kom det fra hende og vendte sig om mod køkkenbordet igen og begyndte at sætte de forskellige salver og elikisrer op på hylden en efter en.

Da Aria spurgte om hvornår hun sidst havde spist stoppede hun sin bevægelse som hun var i gang med at sætte en krukke salve op på hylden. Hun sukkede kort og rystede lidt på hovedet. "Det er vel tre dage siden" hun havde tænkt meget over om hun skulle spise fra Aria igen, de havde ikke lige frem skrevet om det, og Aria havde ikke nævnt noget om at hun savnede at mærke Lynns tænder i hende. Så måske var det bare en ting Aria var kommet over.

Aria så efter Max som rendte ind i stuen og nikkede til det som Lynn sagde og så på hende "jeg kan prøve, jeg så ikke nogen dybe flænger eller lopper da jeg gav ham et bad" sagde hun roligt, hun viste ikke om det betød noget, men der var ikke noget rigtig på ham da hun havde ham i bad.

Aria så på Lynn, 3 dage, det var alligevel længe, hun nikkede stille "du burde spise" sagde hun stille og så på hende med et mere bekymret blik "mit tilbud står stadig" sagde hun roligt og det var rigtig nok, Aria var enlig ikke kommet sig over det såkalde savn til Lynns tænder i hendes hud, men hun havde ikke skrevet om det i tilfældet at brevet skulle komme i de forkerte hænder, og Lynn havde fortalt hende at hun skulle være forsigtig med den oplysning.

Aria så ind mod Max og så tilbage på Lynn "jeg går ind og ser efter det der på Max... sig til hvis du skal ha noget at spise" sagde hun roligt inden hun vendte rundt og gik ind til Max.

Aria satte sig på hug ved ham og begyndte roligt at se ham igennem, men hun kunne ikke finde hverken lopper eller dybe flænger, det var bare små rifter som ville heale af sig selv med tiden.

Ingen dybe flænger eller nogen lopper. Så var alt jo i den skønneste orden, om end at Max så lidt udsulte ud, det skulle lidt god mad nok få rettet op på! Hun skulle bare lige få Aria til at gå til slagteren efter en portion kød når marked havde åbent. Ja sådan måtte det være. Hun nikkede lidt uden at sige noget men begyndte at putte tingene på hylderne igen.

Hun begyndte at rulle bandagen sammen og stoppede i sin bevægelse da Aira sagde hun skulle spise og at tilbuddet stadig stod ved magt. Aldrig havde hun fortrudt så meget før at bide Aria i første omgang. Men var det ikke bedre at hun bed og spiste af Aria frem for en vildt fremmed? De havde trods alt skrevet sammen i nogle uger, men Lynn tænkte bare over at det var forkert af hende at spise noget.

Hun viftede lidt med hånden til Aria uden at vende sig om. Hendes tanker var et helt andet sted. Hun var ikke så afkræftet at hun ikke kunne stå på sine ben. Hun kunne mærke en sult der åd hende op indvendig, men så slemt var det da heller ikke var det? Hun sukkede lidt for sig selv og rullede bandagen færdig og satte i vindueskarmen som hun lukkede skodderne i vinduet. Hvis hun skulle spise af Aria skulle der ikke være nogen der kiggede ind i hvert fald. Dog forblev det stadig i overvejelserne!

Efter Aria havde kigget på om der var noget med Max og konstaterede at det var der ikke kælede hun lidt for ham, gik over og sørgede for der stadig var gang i pejsen og lanternerne rundt omkring så de kunne holde på varmen.
Aria forsvandt op ovenpå et øjeblik inden hun kom ned igen.

Aria gik over og tog sin taske som stod i stuen og satte sig over ved siden af max og gav ham noget fra sin taske som han glædeligt spiste, inden hun lå tasken væk igen og lå sig lidt henover Max og kælede for ham som hun lå og stirrede ind i pejsen "hvad mon vi skal stille op med dig Max" sagde hun stille mens hun kælede for ham med den ene hånd og hendes blik sad fast på pejsens flammer, hun var blevet ret glad for Max, også efter bare en enkelt dag, men de var blevet så gode venner så hun havde heller ikke lyst til at skulle af med ham, men hun kunne jo ikke ha ham der var hun boede, der var ikke plads og hun tvivlede også på at hende hun boede hos ville syntes om det.

Aria lå bare sådan på max foran den varme pejs og så ind i flammerne.

Aria var så sød og hjælpsom at hun ville passe huset når Theo ikke var der. Forhåbentlig var det noget Aria ville blive ved med når det kom til stykket. Som Adelynn blev ved med at sætte sine ting på plads hørte hun Aria gå oven på, og hun trak lidt på smilebåndet.

Da hun blev færdig passede det med at Aria var kommet nedenunder igen og hun kastede et blik lidt rundt. Her så helt rent ud, en ting der sjældent gjorde med mindre der var dyr der skulle sys eller vaskes. Aria havde gjort et virkelig godt stykke arbejde! Lynn var vældig tilfreds. Med rolig skridt gik hun over til Aria der sad ved Max.

"Nå Frøken Aria, jeg må sige at De virkelig har gjort noget ud af huset her. Her er jo mere rent end her plejer at være" hun var ikke rengøringskone og hun blev det aldrig, så at der var nogen inden for Dianthos mure der gad passede huset var en overraskelse. Så kunne hun være lige glad med om Aria brugte det til at søge ly i eller hvad hun gjorde. Så længe hun passede sit arbejde.
Hendes øjne var blevet en anelse mere lysere og sulten var så småt ved at melde sin ankomst, skulle hun virkelig spise af Aria? Det var da forkert at spise af sin hushjælp ikke sandt?

Aria lå bare hen over Max og varmede sig ved pejsen sammen med ham og kælede for ham, mens hun så ind i flammerne, og hørte ikke Lynn komme gående og fik et lille chok da hun talte og så op på hende "jeg er glad for du syntes om det, jeg overnatter her en gang imellem fordi jeg kommer til at arbejde sent, det håber jeg er okay" sagde hun roligt og smilede til hende.
Aria kunne godt se hendes øjne og viste godt hvad det betød, men hvis hun ikke ville spise så ville Aria heller ikke presse hende, hun havde fået af vide at hun bare skulle sige til.

Aria havde fundet sin løsning på ikke at blive dårlig, men det viste Lynn selvfølgelig ikke, men hun ville heller ikke presse hende til at spise, det var nok en dum ide at gøre en vampyr sur.

Adelyn smilte lidt til Aria og bevægede sig tættere på hende for at ligge sætte sig på hug. "Det gør intet. Der er fire værelser i huset og to badeværelser, hvor hoved badeværelset er ovn på sammen med karet. Jeg er bare glad for at huset bliver brugt. Selv når jeg ikke er her" svarede hun og lagde en hånd påMax som begyndte at logre lidt med halen og kigge nervøst på hende.

Hun bed sig svagt i læben og kiggede eftertænktsomt på Arias halspulsåre og hun kunne næsten smage den søde og det unge blod der løb i Arias åre på ny. Hvor ville hun gerne smage det igen, og Aria havde jo tilbudt hende det så hvorfor ikke bare gøre det? "Står dit tilbud stadig ved magt?" spurgte hun svagt og havde hele sit fokus på Arias halspulsåre. Hun kunne næsten se hvordan pulsen dunkede i halsen på Aria eller også var det bare tanken om at sætte tænderne der i at hun kunne se pulsen!

Aria nikkede stille "det ved jeg, men jeg har sovet på sofaen da jeg ikke vidste om jeg måtte bruge værelserne" sagde hun roligt.
Hun så på Max da han virkede nervøs og lå sig ned til ham "shh, hun er okay, du er okay" sagde hun roligt til ham og kælede for ham, hun kom til at hade at skulle af med ham, hun var kommet til at blive rigtig glad for ham.

Aria så op på Lynn og kunne godt se at hendes fokus ikke var på hendes øjne, hun smilede lidt for sig selv og nikkede stille "selvfølgelig gør det stadig det" sagde hun roligt og satte sig op "men inden da, så vent lige et øjeblik" sagde hun roligt og rejste sig op og kalde på Max som fulgte med hende ovenpå, hun kom ned ikke længe efter uden max og hentede en flaske i sin taske, inden hun satte sig tilbage til Lynn.

Aria tog sin læderjakke af "jeg gætter på halsen, siden du ikke kan få øjnene fra den" sagde hun stille og satte sit hår op i en hestehale så det ikke var i vejen, flasken stod ved siden af hende så den var klar til efter.
Aria så på Lynn "jeg er klar når du er" sagde hun roligt. Aria var nok mere rolig end hun burde være taget i betragtning af at hun skulle til at bides og ha suget sit blod, men hun glædet sig faktisk også til det, hun havde savnet det.
Aria viste ikke hvorfor, men der var et eller andet ved det at hun blev bidt som rørte hendes krop på de underligste måder.
Det virkede også som om det var det tætteste Lynn kom på at være intim med nogen, så det var vel også godt.

Adelynn kiggede på Aria og skulle lige til at sige noget da Aria begyndte at berolige Max, men inden Aria overhovedet fik sagt noge valgte Aria at kalde på Max og følge ham oven på. Det resulterede bare i at Lynn satte sig ned på bjørneskids tæppet der lå foran keminen. Som Aria kom ned igen vendte Lynn hovedet hen imod hende og smilte venligt.

Som Aria gjorde sig klar kiggede Adelynn stadig på hendes hals og svagt bed hun sig lidt i læben. Hun rettede sig op og rykkede lidt tættere på Aria inden hun lagde en hånd på Arias skulder. "Er De klar?" spurgte hun og ventede på at Aria vendte hovedet så hun kunne få fat i halsen.

Som Aria havde lagt hovedet lidt på skrå satte Adelynn tænderne i halsen og lukkede øjnene som hun begyndte at suge den satige og unge blod i sig. Hun gjorde et ihærdigt forsøg på ikke at spilde en dråbe. Langsomt som hendes mund fyldtes med jern smagen af det unge blod sugede hun til sig i noget tid, men denne gang søgte hun ikke for meget mad så Aria blev dårlig. Hendes bid var blidt og ikke grådigt, nærmest sensuelt og hun fjernede sit ansigt efter fire minutters langsomt blodsugning. Hun havde taget det stille og roligt for at Aria kunne følge med og ikke blev dårlig.

Langsomt som hun fjernede sig vendte Lynn hovedet hen imod Aria og rettede hendes ansigt op inden hun lagde en hånd på bide hullerne. Hun havde ikke spildt en eneste dråbe end ikke ned af sin mund. Langsomt kiggede hun på Arias læber og lænede sig ind imod hende for at give hende et lige så sensuelt kys på læberne, som det havde været at bide hende. Hun brød det sensuelle kys og smilte til Aria. "Tak" hun havde allerede glemt hvad Aria havde sagt tidligere omkring værelserne, hun havde været mere fokuseret på halsen og det blod der løb igennem Aria.

Aria satte sig ved siden af Lynn, hun fandt et lommetørklæde frem som hun lå på sit lår, det ville hun bruge bagefter. Hun smilede lidt til Lynn og nikkede da hun spurgte om hun var klar og lå hovedet let på skrå så hendes hals blev helt blottet for hende.
Normalt ville folk lyder som nogen i smerte når det blev bidt, og det gjorder da også ondt da Lynns tænder gik igennem huden og ned i hendes hals, men i stedet for de normale smertelyd kom der et ufrivilligt suk over hendes læber.

Aria lukkede øjnene i mens og holde en smule fast i Lynn med sine hænder, mest i tilfælde af at hun skulle blive svimmel.
Dog var det ikke tilfældet, hun åbnede øjnene da Lynn slap hendes hals, og mærkede hendes hånd på sin hals, hun ville ha taget lommetørklædet til det, men blev afbrudt af det kys Lynn gav hende, som hun blev meget overrasket over, men gengælde det nærmest automatisk "øhm... selvfølgelig, sig endelig til en anden gang" sagde hun roligt og stadig tydeligt forvirret over kysset.

Aria lå lommertørklædet over sin hals med den ene hånd og tog flasken med den anden hånd for at drikke lidt af den inden hun så på Lynn "du....kyssede mig?" sagde hun lidt undrende for at finde ud af hvorfor, ikke at hun klagede, men hun var da nysgerrig på hvad det betød.

Adelynn kiggede på hende og nød virkelig den friske og uge blod. Det var virkelig anderledes end det gamle og alkoholiseret blod. Dette her var så ung og friskt! Hun nød det til fulde, men samtidig håbede hun at Aria ville gøre det til en vane hver gange Adelynn kom.

Langsomt blev hendes øjne mere og mere mørke i hver minut som hun sad i stilhed og kiggede på Aria og overvejede hvad hun skulle sige til hende. Ja hun havde godt nok kysset hende lidt seksuelt også. Det var mærkeligt. Men alligevel havde hun en knude i maven over at have gjort det.

"Ja altså... Ja....De ved...DEt betyder meget for mig at De sådan tilbyder dem selv til en gammel vampyr som mig" kom det fra hende efter at have overvejet sine ord grundigt. Hun håbede lidt at Aria ikke var sur over det. "Undskyld. Det var ikke min mening" hun kiggede ned på bjørneskindstæppet og ville hels ikke møde Arias øjne. Hvad var der sket med hende?!

Aria så lidt på Lynn som hun forklarede sig, og derefter undskylde og så væk, Aria smilede lidt, det var lidt sødt, men samtidig også lidt synd, Aria havde en mistanke om at det nok var begrænset hvor mange Lynn var så tæt med.

Aria sagde ikke noget, hun sad bare og så lidt på Lynn, selvom hun var en vampyr, hun var en del ældre end Aria, så var hun da stadig en smuk kvinde. Aria sad lidt og så på hende, inden hun stalte sin flaske fra sig, satte sig lidt mere på knæ så hun kom tættere på Lynn, hun lå sine fingre roligt under Lynns hage for at tvinge hendes hoved op så hun kunne se hende, men i stedet for at sige noget placerede hun roligt sine læber mod hendes i et seksuelt og måske lidt krævende kys.

Aria vidste ikke hvorfor, men noget ved Lynn tiltræk hende, om det var at de måske var blevet tættere efter Lynn spiste af hende eller hendes personlighed, hvis ikke det hele, det kunne hun ikke svare på, men nu måtte hun se om det ville briste eller bære nu hvor hun kyssede Lynn, hun gjorder ikke andet lige nu.

Lynn forstod ikke hvad der skete. Hun havde  spist a Aria to gange nu og det virkede bare så intimt anden gang med hendes rolige bid. Hun forstod ikke hvad Aria ville have indtil hun mærkede en hånd under hendes hage og blev løftet op. Men inden hun kunne nå at reagere kom der et kys imod hendes læber, godt nok lidt krævende men på en god måde.

Den noget ældre vampyr var helt rundt på gulve og sad passivt til en stykke tid indne hun gav løs for sine lyster og kyssede hende tilbage. Straks tog hun en hånd op til Arias kind og lænede sig ind imod hende. Lynn havde en korp som en 19 årig og lignede en på 19. Ikke meget ældre end aAria i udseendet. Men i sin hukommelse var hun væsentlig ældre.

Straks pressede hun lidt på for at ligge Aria ned imod bjørnetæppet i en blød bevægelse ved at ligge hånden på hendes nakke. Forhåbentlig lagde Aria sig ned ellers ville det bare være akavet! Men Lynn fastholdte kysset og langsomt lod hun læberne afdskilde sig fra Arias og kiggede lidt nervøst på hende.