Aaliyah havde ikke udtalt sig, men visse ting gik ikke uhørt hen, end ikke for Pompeia. Rygterne krøb altid langs gulvet og væggene, så før eller siden skulle hun nok få nys omkring hvad der skete. Så da denne junker endnu engang befandt sig i Belzera, havde Pompeia bedt om et møde med ham et neutralt sted inden for hjemmets grund. Om svigerinden var bekendt med mødet, var Pompeia i tvivl om, men hun havde ikke i sinde at dele det med hende, det ville være tarveligt gjort. Så da hun stod med hænderne foldet på ryggen, så hun overvejende på denne Argyris. “Det glæder mig, at De kunne finde tid i deres travle kalender til dette lille møde,” undskyldte hun med et lag af ligegyldighed. “Rygterne er kommet Dem i forkøbet, men som omstændighederne er, har jeg et tilbud til Dem og De behøver ikke svare mig på stedet,” hun trådte et skridt nærmere, eftersom hun var højere i rang end han, så hvad end han ville gøre eller ikke gøre, kunne det have betydning for hans omdømme - såvel hans familie. “Jeg har en tjeneste pige med vinger som De, men hun skal have noget træning, og jeg så gerne at De gjorde dette,” - “Men før De afslår, så vil jeg give ét andet valg, og imellem disse to, skal du så vælge hvad er vigtigste for Dem.”

Pompeia gik omkring ham, som han var et træ. “Enten træner din min tjenestepige, eller De ægter Aaliyah, siden De allerede har … besudlet hendes krop” det blev sagt med en neutral mine og et monotont stemmeleje, men inderst inde grys hun over tanken. Stakkels Aaliyah at være falde i med en som ham. Men Pompeia stod ikke i den magt, men det behøvede han jo ikke at vide.

Men hun lod ham ikke give et svar, før hun valgte at gå væk derfra igen.

Det var mildt sagt en ubehagelig situation at stå i. Han så sig helst selv ikke omgås arving til Kazimi slægten, men gemalinden til fyrste arvingen havde påkaldt ham til et møde. Uforstående over for situationen gjorde han blot som forventet af ham. Mødt op og havde behandlet hende som han skulle. Talte hende ikke i mod, for det var tydeligt for ham, at hun havde noget på hjertet af en eller anden art.
Det ville være synd at sige, at han stod rør, men det gjorde han nærmest. Lille kvinde, men han fandt hende langt mere intimiderende på tæt hold end på afstand. Hvad han ikke forstod var, hvordan kunne en så uskyldig af udseende kvinde, forekomme så udspekuleret. Hun et tilbud til ham, og et undrende blik var at ane på ham, det lød næsten som om han var til salg i hendes øjne. Men han måtte overveje det, hvilket gav lidt mening - troede han.

For da han hørt hvad tilbuddet var, var Basil klar til at give et afslag, men hun var forbedret og bed ham af. Han holdt vejret inde for en stund og åndede tungt ud igennem næsen. To muligheder, det lød næsten bedre med et alternativ end hvad hun først havde bragt på banen til ham. Men han mistet hende fra synsfeltet som Pompeia af Kazimi vandret rundt om ham, hun foretrak nok ikke at se hans reaktion.

Lyden af det, fik ham til at blegne. Øjnene føltes at blive små og brynene blev nærmest slappe. Han var ikke forberedt på det. Havde Aaliyah været inde over dette, var det hendes måde at binde ham til hende. Han vidste ikke hvor han stod, men han vidste godt hvad valget ville blive nu.