Isidora var netop ankommet til den store by, Dianthos. Det var ikke mange gange hun havde været forbi her før, men nu var hun her altså igen. Denne gang med ønsket om at finde sin familie. Ikke at hun havde meget at gå med. hun skulle finde en rig pæn mand, nej en mand hendes mor ville finde pæn. Eller rettere havde fundet pæn for 20 år siden. Han var helt sikkert adelig, så meget vidste hun, men det var så også det.  Var de adelige mon til at finde her i hovedgaden? Det var hun ikke så sikker på. De havde vel tjenere til den slags.

Alligevel gik Isidora gennem gaden spændt på hvad hun ellers ville få øje på. Snart fangede en rytmisk klinke-lyd hendes ører og hun gik omgående efter lyden. Det måtte være en smed, smede lavede sværd og adelige havde sværd! Det var altså et sted at starte. Der gik lidt tid,. før hun kom til smedjen og her fik øje på en ung flot mand. Det fik hende omgående til at smile lidt større og lige rette lidt på de lange gyldne lokker. "Hej undskyld jeg forstyrre, laver De sværd?" spurgte hun så meget direkte. uden helt at tænke efter hvor hun ville hen med det. 

Bastian var ved at vænne sig til smedjen og dens arbejde. Han følte selv at han var kommet godt ind i faget, selvom han stadigvæk var meget ny i smedjen. Han var blevet vist en stor tillid, helt sikkert for at prøve ham af, i forhold til om han ville kunne holde fokus. Indtil videre var det gået ganske udemærket. 
Selvom November kulden og vinteren bød sig på udenfor smedjen, så var det næsten ulideligt varmt at stå op omkring smedjen store flammer, som slikkede om metallen, som den blev stukket ind for derefter at blive formet på armbolten.  
Det var ikke meget tøj man kunne holde ud af have på, så det var tynde bomuldslag og så det store læder forklæde. 

Bastians fokus blev fjernet fra hans arbejde, da en ung kvinde trådte indenfor. Han blik gled ned over hende og et varmt smil formede sig på hans læber. Hun var en nydelig ung dame, han ville kunne huske hvis han havde set hende før, men det var ikke tilfældet. "Hej.." Svarede han rolig med smilet siddende på læberne, "De forstyrrer slet ikke" Forsatte han så og fangede hendes blik, som han trådte et skridt tættere på hende, for at gøre modstanden i mellem dem mindre, "Det kan du tro vi gør, der er ikke meget, vi ikke kan klare. Søger De noget bestemt?" Spurgte han nysgerrigt.

Isidora kiggede med nysgerrige øjne rundt i smedjen, skønt varmen næsten sveg i øjnene på hende, hvis hun kiggede på flammerne for lang tid ad gangen. Desuden var det også langt mere spændende at kigge smeden, han var bestemt flot og så da også venlig ud. Der gik heller ikke længe, før han kom over imod hende og hun gik mod ham, for at de kunne mødes nogenlunde midtvejs. Det virkede dumt at stå der i døren som en anden prinsesse og vente. "Jeg ville gerne kigge på et sværd. Ikke for dyrt. Bare noget jeg kan bruge." Forklarede hun uden overhovedet at kende prisklassen på disse. Hun burde nok egentlig nøjes med en kniv, men det virkede logisk at have et sværd at forsvare sig med. Det var vel det alle andre havde ikke? En økse virkede hvert fald lidt for brutalt for hende. 
Hun vidste slet ikke hvordan man brugte våben, men hun havde da set en masse med sværd, så det skulle hun sikkert nok kunne lære på et tidspunkt. 

Blondinen som var kommet ind i smedjen, havde ved første øjekast været en attraktiv kvinde og da han kom tættere på hende, blev hans syn kun bekræftet. Hun var utrolig smuk og attraktiv, men han forsøgte at holde øjenkontakten med hende og blot nyde de skinnende og fyldige øjne, på det flotte ansigt som hun var blevet født med. 
Han mødte hende halvvejs, så hun hverken skulle stå i døren, hvor kulden og varmen mødtes og det var der ingen grund til. 
Det var ikke ofte at han fik den slags bestillinger fra en kvinde som hende, men hvis det var det hun ønskede, så skulle han ikke stå i vejen for det, "Et sværd?" Han kiggede spørgende på hende, "Tænker De at De skal i kamp?" Han sendte hende et roligt spørgsmål. Han dømmede hende ikke, men hun lignede ikke en kvinde, som var klar til at gå i krig - det var han end ikke selv. 
"Jeg kan sagtens lave Dem et sværd, hvis de ønsker det. Et sværd ligger mellem 4 og 7 safirer" Det var ikke mange der havde den slags penge, men det var hvad det kostede, "Det kommer selvfølgelig an på hvor stort det skal være"