dagen vare pæn og varm  selv om det hadet været koldt nogle  dage men nu var det sådan næsten efterårs vær igen  blande var begyndte at skifte og falde for træerne  det var smuk og  mange dyr var begyndte at falde i hi også dog var der en Ensom ulv som bevæget sig  på en stig  han bar stille på en taske og et sværd i siden ikke fordi han skulle bruge det  men for en sikkerheds skyld han hadet en lang kappe på så man måske ikke helt kunne se hvordan person så ud men han hadet en våben skjold på siden af skulderen en ulve pote med knyttede næve  og ild rundt om  ulven stoppet dog op ved et træ og tænke " det må være et godt sted at slå lejer her inden det bliver for mørkt "  tænke ulven som hed Jack  han satte sig ned på hug og begyndte t sætte et  telt over og fandt noget varmt  han ville finde noget at spise i sin taske og lave noget varmt mad så han tændte et bål og satte ild til  med den en hånd det var jo let da han hadet ild  han sukket lidt og satte sig til rette her ved telte det var jo ikke så  svært. det hadet været længe siden at  han hadet været ude og rejse i så lang tid men han hadet brug for at komme væk fra både Famille og så videre han kunne det ikke længer og vidste ikke om han kom tilbage overhovet. stille kikket han ind i ilden og tænke på sine børn som han var ved at danne et forhold til. han vidste ikke om han var far tuben i nu selv om de sidste mange måder hadet været sjovt at op lære Rose furry var lidt svær selv at optræne hun minde om sin mor så meget at han ikke helt var sikker på om hun kunne tænes op stille stikke  han en pind ind i stykke kød og begyndte at stege det det kunne sikkert lugte lang væk  

Isidora var i skoven denne dag for at lede efter nogle nødder. Teltet stod tæt ved og hun havde planer om at få gang i et bål og så lave en form for stuvning eller suppe alt efter hvad hun lige kunne finde af spiselige ting i skoven. 
Hun havde allerede fundet en god håndfuld svampe og lidt rødder. Det skulle nok blive lækkert var hun sikker på. Kød kunne selvfølgelig være lækkert, men det var intet behov. Hun kunne snildt leve uden, hvis det var.
Søgende gik hun omkring, til hun så fik øje på flammen fra et bål. Hvem mon det kunne være herud anede hun ikke, men hun konkluderede hurtigt at det var værd at kigge nærmere på.
"Hej," Lød det glad fra hende, som hun kom tættere på. Øjnene gled op og ned over denne ræve... nej ulvelignende person. Gad vide hvem han var?

Isidora stod længe og så på både fyren og på bålet. Da han så omtalte hende som en smuk ung kvinde, spidsede hun ører og så på ham med undrende bryn og tippede hovedet let på skrå. "Mig? Hvad får dig.. jeg mener Dem til at kalde mig smuk?" Spurgte hun af uvidende nysgerrighed. op gennem sin barndom havde hun aldrig fået fornemmelsen af at være smuk, faktisk havde hun nok nærmere altid følt sig lidt som en skamplet på resten af befolkningen i Elverly. Måske var det en ny måde at være sjov eller led imod hende. Hun var faktisk ikke sikker, men en ting vidste hun dog. Han måtte tage fejl eller også så løj han!
Det gik op for hende at hun ikke havde fået svaret på hans spørgsmål, hvilket hun hellere måtte gøre. Så hun rømmede sig kort og trippede lidt på fødderne. "Jeg er såmen blot ude for at finde mig noget aftensmad. Jeg har allerede fundet en del lækre svampe." forklarede hun stolt og smilede til ham. 

Der måtte være noget galt med ham, siden han syntes hun var smuk. Eller også havde han måske bare aldrig set en elver før? Det kunne selvfølgelig også være. Han virkede nu heller ikke som typen, der gjorde det i elver selskaber. ikke at det gjorde hende noget. hun var selv kun halvt velkommen der, hvilket i sidste ende betød at hun ikke var velkommen, måske hun endda var mindre velkommen end andre racer? Det var også lige meget. Hun rystede på hovedet og grinede lidt. "Måske du skulle få tjekket dine øjne i så fald." men hun satte sig alligevel ned hos ham ved bålet og så på ham. "Isidora. og hvem er du? Jeg vil gerne låne dit bål ja, men jeg mangler min gryde. Planen var at jeg skulle lave en stuvning af disse svampe og rødder." forklarede hun og viste ham hvad hun havde fundet. Det skulle nok blive lækkert var hun sikker på. Hun synes da selv hendes mad som offtest blev ganske udmærket.

Isidora så til mens fyren fortsætte med både bål og mad. Han var en lidt sær skabning konkluderede Isidora hurtigt. Særligt lagde hun mærke til at han forsøgte at undgå at snakke om hvem han var eller give hende et navn. Det kunne godt være tegn på at han ikke ligefrem var venligtsindet. Men hvis bare hun ikke rørte hans mad eller hans ting, så måtte hun sørge for at alt ville gå fint. 
Hans spørgsmål fik hende til at trække lidt på skuldrene. "Jeg bror lidt hvor det passer mig, og hvor der er plads til mig." Forklarede hun så bare roligt og sad og kiggede lidt på ham der lavede mad. Hun burde snart tilbage til sin gryde, hvis også hun skulle nå at få noget mad, men hun ville ikke være uhøflig bare at gå.