Vi kan ikke lege sammen mere

Jaris

Ejer bordelhuset 'Diabolica Velit' i Rubinien

Kaotisk Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 918 år

Højde / 179 cm

Muri 10.11.2022 18:00

Det var ikke sådan her, Jaris havde ønsket at bruge sin dag, når han endelig fik lov til at forlade den kolde, klamme kælder. Han ville opsøge Daphnie, så han kunne fortælle hende hvorfor. Hvorfor han havde efterladt hende uden videre, uden at give den mindste forklaring. Det var jo ikke meningen. Han ville kun hente de småkager, som nok blev solgt videre, siden han aldrig dukkede op.
Det var med langsomme, tunge skridt, at Jaris tøffede gennem gaderne i Dianthos, i retning af Daphnies lille hjem. Han havde godt nok fået ordren af Declan, tag hen til Daphnie og sørg for, at hun aldrig vil se dig igen, men han havde ikke sagt hvor hurtigt det skulle gå. Så Jaris tog sig god tid, meget god tid.

I det mindste havde han fået lov til at vaske sig, inden han tog afsted. I stedet for den ødelagte skjorte, og uglet og fugtigt hår, så han helt pæn ud. Håret bølgede let og faldt elegant ned over ansigtet, som han selvfølgelig gik og fjernede hele tiden, og tøjet så næsten nyt ud. Declans flabede måde at sige, at han ikke kunne se lurvet ud, når han skulle knuse Daphnies hjerte. For det var vel det, han var på vej til at gøre, og tanken var så tæt på at bringe tårerne frem.

Det var et par dovne bank, han gjorde mod døren, da han endelig nåede frem.
Vær ikke hjemme. Vær ikke hjemme. Han lukkede øjnene, bed tænderne hårdt sammen, som han tænkte. Hvis Daphnie ikke var hjemme, kunne han ikke gøre det. Ikke lige nu. Det ville uden tvivl ikke være lettere at skulle vente på hende her, men han var ikke klar. Han ville ikke.

~ The story of my life, I give her hope - I spend her love until she's broke inside ~

Daphnie

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 166 cm

Que 13.11.2022 19:27

Daphnie fortrød virkelig, at hun havde været så tilbage holden med at finde et sted at bo sammen med Aksel. At hun havde fast på drømmen om Jaris. Alle minderne der var i et det lille hjem, fik de mange følelser Daphnie følte til koge over igen og igen. Og hun kunne ikke tage et andet sted hen. Hun havde ikke andre steder end hende forældre, og hun ønskede ikke at de skulle se hende sådan. Se hende så ødelagt. Hun ville ikke have at de også forlod hende.

Selvom Daphnie hadede at være hjemme, var det alligevel noget hun var begyndt at være en hel del for tiden. Hun havde længe gået og været lidt skidt tilpas - havde tænkt det bare var udmattelse og sorg - men efter at flere var begyndt at kommentere at hun så ud til at have taget på, havde realiteten ramt hende. Hårdt.

Hun var med barn.

Og hun vidste kun at faren ikke var hende nu forsvundne ægtemand. Men det kunne hun selvfølgelig ikke fortælle nogle. Hvad ville de ikke tro om hende?

For at holde det skjult så længe som muligt blev Daphnie altså hjemme så meget hun kunne. Hun havde altid været en dårlig løgner, så ville hun kunne overbevise folk om, at det var Aksels barn?
Derfor var Daphnie også hjemme da det bankede på hendes dør. Med dvaske skridt gik hun hen til døren. Det første lange stykke tid efter Jaris og Aksel forsvandt havde hun skyndt sig hen til døren. Håbet at det bare var en af dem. At de ikke havde forladt hende, men der var sket et eller andet. At de havde en god forklaring. Men ingen af dem kom hjem til hende. Ingen af dem kom tilbage. Derfor gik Daphnie også i stå da hun åbnede døren og blev mødt af et sæt alt for velkendte orange øjne.

I et øjeblik stod hun bare og stirrede på den rene, velsoignerede mand foran hende. Som om hun ikke kunne tro hvad hun så. Men det kunne hun heller ikke rigtigt. Langsomt fandt tårerne vej til øjnene og som de løb over smækkede hun døren i hovedet på Jaris. Han havde haft tid til at blive vasket. Han havde taget sig tid til at blive vasket. Han havde ikke haft travlt med at komme tilbage til hende. Han havde endda banket på. Var han overhovedet glad for at se hende?

Jaris

Ejer bordelhuset 'Diabolica Velit' i Rubinien

Kaotisk Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 918 år

Højde / 179 cm

Muri 13.11.2022 20:53

Suk. Hun var hjemme. Allerede ved det første, slatne fodtrin han hørte, kunne han mærke... følelser. Han var for deprimeret til at få kuldegysninger. De overvældende hav af følelser havde sat sig i én stor klump i halsen. Hvordan skulle han overhovedet starte den her samtale. Han ville ikke sige til Daphnie, at de aldrig kunne ses mere. At han efter i dag skred og aldrig kom tilbage, fordi hun ikke betød noget. Det var løgn. Hun betød alt! Men Declan, den gris, havde beordret ham til at gøre det. Få Daphnie til aldrig at ville se dig igen. Hvorfor havde han også efterladt et skide stykke papir i sin taske, med hele hans navn på?! Han var jo direkte dum. Det hele var egentlig Jaris' egen skyld. Men det var Declan der kom til at betale for det i sidste ende.

Efter hvad der føltes som en evighed, åbnede døren endelig. Hans blik rettede sig fra jorden og hele vejen op ad Daphnie, men holdt lige en kort pause ved maven. Hva'? Han ville have sagt noget, munden stod åben, men der kom ingen lyd ud, da han endelig flyttede blikket resten af vejen op. Helt mundlam stod Jaris og stirrede på Daphnie, der meget hurtigt endte med at smække døren i igen. Først dér begyndte han at trække vejret igen, og straks hamrede han en knyttet hånd mod døren.
"Daffe?! Åben døren!" Råbte han næsten helt desperat gennem døren, før det få sekunder efter gik op for ham; Hvorfor gik han ikke bare ind?

Straks greb han fat i håndtaget og skubbede døren op. Uden et eneste ord, trådte han direkte hen til hende og lagde armene om hende. Hvis han da overhovedet fik lov til at komme så tæt, inden han blev tæsket. For han var sikker på, at det nok skulle komme.

~ The story of my life, I give her hope - I spend her love until she's broke inside ~

Daphnie

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 166 cm

Que 13.11.2022 22:04

Med det samme døren var smækket i slap det første hulk ud over de bævrende læber. Daphnie bakkede væk fra døren med tårerne i fuld flod ned over kinderne og den ene hånd knyttet i kjolestoffet nær brystet. For det gjorde ondt. Så ondt. Da Jaris begyndte at kalde på hende, var det som en kniv blev stukket i hjerte på hende og endnu et klynkende hulk slap ud. Hun ville ikke åbne døren. Hun kunne ikke åbne døren. Det kunne ikke være ham. Hvordan kunne det være ham? Hvorfor kom han først nu? Daphnie stoppede ikke med at bakke væk fra døren, før hun ramte kommoden med hælene og ikke kunne gå længere.

Da døren åbnede og Jaris trådte ind i det mørke, lille hjem stod Daphnie igen bare og stirrede på ham, som om han ikke var virkelig. Ubevidst holdt hun vejret da han kom tættere på, og da han slog armene om hende, var det som om han sprang en bobbel.
Daphnie gispede efter vejret og begyndte at hulke i en jævn rytme. Øjnene kneb hun sammen mens hun prøvede at møve armene fri, til hvad der kunne virke for at omfavne Jaris. Dog, hvis hun fik armene fri ville hun begynde at slå på Jaris brystkasse med knyttede næver.
" Hvorfor?! Hvorfor!? " hulkede hun hæst igen og igen, mens hun blev ved med at prøve og slå Jaris.

Jaris

Ejer bordelhuset 'Diabolica Velit' i Rubinien

Kaotisk Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 918 år

Højde / 179 cm

Muri 14.11.2022 14:52

Jaris gjorde ingen modstand. Han trådte endda et lille skridt tilbage og slap sit desperate greb om Daphnie, så hun kunne få lov til at slå. Han havde fortjent det, det vidste han. Hendes slag gjorde ikke ondt, men vreden og sorgen bag fik alligevel hvert slag til at føles meget værre. Lige så stille blev han selv skubbet længere og længere tilbage, til han ramte kanten af den åbne dør med ryggen, som blev skubbet mere lukket, jo længere bagud han trådte.

Han blev stående mod døren, lod Daphnie slå og råbe af ham, uden at vide, hvad han skulle sige.
"Undskyld," var det eneste han fik ud som start, inden han brød sammen. Begge ben gav under efter ham og han gled mod gulvet, kun med døren bag sig som støtte.
"Jeg havde ikke noget valg," mumlede han, hvilket han meget hurtigt fortrød, for han kunne jo ikke sige hvorfor. Den første tårer gled ned af kinden, men han skyndte sig at tørre den væk, før han rettede blikket op mod hende.
"Du er med barn?" Han spurgte om ét, men mente nok mere om det var hans. Selvom han tvivlede, kunne det vel også sagtens være Aksels, og på en måde håbede han virkelig, at det var. Ellers ville Declan få ham til ikke kun at forlade Daphnie, men også sit ufødte barn. Trods tanken om netop dét, altid havde afskrækket ham, gjorde det ikke i dette øjeblik. Han kunne ikke forlade hende på denne måde.

~ The story of my life, I give her hope - I spend her love until she's broke inside ~

Daphnie

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 166 cm

Que 15.11.2022 12:24

Selvom Jaris gik bag ud forsatte Daphnie med at slå, og fulgte bare med når han var ved at være ude for rækkevidde. Hun havde brug for at gøre ham ondt, hun ville have han skulle have lige så ondt som hun havde, selvom hun ikke rigtig var i stand til at slå så hårdt. Det lå ikke i hende at være voldelig. Slagene stoppede dog da Jaris begyndte at glide ned på gulvet, og Daphnie stod og så på ham mens brystkassen hævede og sænkede sig hurtigt i takt med den forpustede vejrtrækning.
Det eneste han havde at sige var han ikke havde et valg. Ikke et valg? Han valgte at gå. Han valgte ikke at komme tilbage. Han valgte at blive væk. Han valgte at tage sig god til og blive vaske inden han trådte op foran hendes dør. Daphnie kunne ikke andet end at slippe et hulk ud og knytte hænderne i vrede. Ikke er valg...

Hun nåede dog ikke at dvæle i vreden længe, før det blev erstatte af overraskelse og derefter sorg. Hun troede ikke folk rigtig kunne se det endnu.. Hurtigt vendte hun ryggen til ham med et fnys, og gik hen for st finde et stort sjal hun kunne tage over sig og gemme sig lidt i. Måske var det fordi det var så længe siden han havde set hende? Forskellen var tydelig for ham?
" Så det eneste du har at sige er, at jeg er blevet tyk? " Hun kæmpede for at stemmen ikke skulle knække, men lige godt hvor meget hun prøvede, lykkedes det ikke. Hun blev ved med at stå med ryggen til ham. Jaris skulle ikke vide hun var gravid. Han ville hende jo ikke, ville han? Han stak af fordi hun havde sagt hun elskede ham.

Jaris

Ejer bordelhuset 'Diabolica Velit' i Rubinien

Kaotisk Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 918 år

Højde / 179 cm

Muri 15.11.2022 16:06

Jaris blev mundlam igen. Det var ellers ikke ofte, at det skete. Men han vidste ikke, hvad han ellers skulle sige. For ham var det ikke svært at se, at Daphnie havde fået en smule mave, men han kendte vel også ethvert lille afkrog af hendes krop. Han havde trods alt udforsket rigeligt. Men tog han fejl? Huskede han forkert, eller var hun begyndt at søge trøst i de søde sager, som han ellers ville have proppet sig med, hvis han ikke var forsvundet?

"Nej..." Svarede han endelig, idet han tog sig sammen og rejste sig, lænet mod døren som støtte. Hans ben føltes næsten flydende, da han igen trådte tættere på, helt tæt på og lagde armene om hende. Han placerede den ene hånd helt blidt mod hendes mave, og hvilede lige så forsigtigt hagen mod hendes skulder.
"Men er det sandt?" Han var nødt til at vide det. Han kunne ikke komme og sige farvel, knuse hendes hjerte, hvis han var usikker på om han også forlod et barn. Ikke at det ville gøre det lettere at vide det, tværtimod.
"Fortæl mig, om det er sandt," bad han. Det var næsten lige før hans egen stemme også knækkede, han kunne i hvert fald mærke klumpen i halsen, der truede med at springe og gøre ham noget så hæs.

~ The story of my life, I give her hope - I spend her love until she's broke inside ~

Daphnie

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 166 cm

Que 15.11.2022 17:14

Daphnie stod stædigt fast og nægtede at vende sig rundt selvom det lød til at Jaris havde rejst sig. Det gjorde ondt bare at se på ham. Daphnie havde haft brugt den nyfundne evne til lette følelserne, og det havde hjulpet lidt, selvom hun stadig ikke helt kunne finde ud af hvordan den virkede. Men det at se Jaris igen. Stå så tæt på hende. Hører hans stemme. Det var som om det fik alle følelserne hun havde fået væk til at komme tilbage. For hun elskede ham jo stadig, selvom han ikke kunne holde ud at være sammen med hende.

Pludselig mærkede hun en varme bag sig, og da Jaris lagde armene om hende, nærmest gispede hun inden luften satte sig fast i hende hals og hun frøs fast på stedet. Alt virkede til at gå i stå, undtagen hendes hjerte der virkede som om det kunne springe ud af hjertet når som helst. Først da han bad hende fortælle om hun var gravid, flyttede hun lidt på sig. Hovedet drejede hun til siden - væk fra Jaris og små-gispede lidt efter vejret inden hun hulkede lidt igen.
" Jeg vil gerne have du går.. " hviskede hun. Hun kunne ikke få sig til at sige det højere. Men hun vidste også det var ligegodt, for Jaris kunne godt høre det. Om han så ville hører det var noget andet. Hun ville nemlig ikke fortælle ham sandheden. Og hun vidste hun ikke kunne lyve.
" Nu... " stadig intet andet end en hvisken.

Jaris

Ejer bordelhuset 'Diabolica Velit' i Rubinien

Kaotisk Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 918 år

Højde / 179 cm

Muri 15.11.2022 17:59

Det var så svært at vide, at med armene lagt omkring hende og det kæmpe savn han havde haft til hende, ville hun bare gerne undgå at se på ham. Det var så hårdt. Han kunne selvfølgelig ikke bebrejde hende det mindste. Han havde fortjent det, også selvom det ikke var hans skyld. Han ville bare gerne holde om hende. For det ville nok blive sidste gang, når han var nødt til at sige farvel, inden han gik.

Og der kom det. Daphnies manglende svar var rigeligt. Det fik ham straks til at tro, at det var sandt. Daphnie var gravid. Med al sandsynlighed med hans barn, siden hun ikke ville ind på emnet. Han strammede grebet om hende en smule og rystede svagt på hovedet.
"Nej," nægtede han.
"Jeg kan ikke gå nu." Han begravede sig ansigt mod hendes skulder, da endnu en tåre faldt.
"Jeg har savnet dig," mumlede han, efterfulgt af en let rystende vejrtrækning, der kunne indikere at han græd. Men det ville han selvfølgelig aldrig indrømme.

~ The story of my life, I give her hope - I spend her love until she's broke inside ~

Daphnie

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 166 cm

Que 15.11.2022 18:53

Nej. Bare nej. Han ville ikke lytte til hende. Han strammede bare grebet og sagde nej. Nægtede hende hvad hun havde brug. Endnu et hulk forlod hende. Det var uretfærdigt at han var her. Det gjorde så ondt. Det havde gjort ondt så længe, men hun var i gang med at fixe det. Og nu kom han bare og ødelagde det. Pillede alt det hun havde bygge op ned igen. Hele hendes krop sitrede efter bare at give efter.

Daphnie ville så gerne bare tage fat i Jaris og lade sig omfavne, men hvad godt ville det gøre? Hun var sikker på han ikke ville hende. Ikke at hun turde spørger. Hun ville ikke hører ham sige det. Og så sagde han alligevel noget der næsten gjorde mere ondt. Jeg har savnet dig. Hvorfor skulle han trampe sådan på hende? Hvis hun kunne, ville hun havde drejet hovedet endnu mere væk, mens hun kæmpede for at holde et hulk mere tilbage.
" Jaris... " Det var ynkelig og klynkende. Hun var ynkelig... Hun kunne heller ikke længere holde hulkene tilbage og endte med at stå og græde med små hulk.
" Hvorfor forlod du mig? " Endnu en gang var det ikke andet end en lav, ynkelig hvisken ind mellem hulkene. Hvorfor kunne han ikke bare svare hende? Hvor hun virkelig så forfærdelig..?

Jaris

Ejer bordelhuset 'Diabolica Velit' i Rubinien

Kaotisk Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 918 år

Højde / 179 cm

Muri 15.11.2022 19:05

Det var så uretfærdigt et spørgsmål. Han rystede svagt på hovedet, næsten som om han ikke havde noget svar til hende. Det gjorde det kun endnu mere uretfærdigt. Han ville så gerne fortælle hende sandheden, men ordren fra Declan gjorde det umuligt. Han var nødt til at lyve, eller snige sig udenom. Og trods hans dårlige egenskab til at lyve normalt, så var det ikke svært, når man var blevet slavebundet og tvunget til det.

Han kneb øjnene sammen mod hendes skulder, gned let kinden mod hendes klæder, så han kunne tørre en tåre væk.
"Det var ikke meningen. Det var en fejl." Han valgte at snige sig udenom. Han ville ikke stå og lyve, medmindre det var nødvendigt, og det blev kun nødvendigt senere, når han skulle knuse hendes hjerte og sørge for, at hun aldrig ville se ham mere. Men han trak tiden ud. Han kunne ikke gå herfra så hurtigt. Han havde brug for hende.

"Men jeg er her nu. Så vend dig om og hold om mig, Daphnie. Jeg be'r dig." Han bad, tiggede næsten om hendes affektion. Han havde brug for, at hun holdt om ham. Ligesom hun plejede at gøre. Og han var desperat. Derfor brugte han for en gang skyld hendes rigtige navn.

~ The story of my life, I give her hope - I spend her love until she's broke inside ~

Daphnie

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 166 cm

Que 15.11.2022 20:01

" Ikke meningen? " gentog hun i et hulk. Ordene gav hende lyst til at slå ham igen. Men hun var ikke sikker på hun kunne blive ved med at tage afstand fra ham, hvis hun vendte sig mod ham. Hun kæmpede allerede med det nu. Også selvom ordene gjorde ondt. Hænderne der stadig hang knyttet ned af siden, flyttede sig så de i stedet kunne knuge om stoffet i hendes kjole.
" Vil du ikke godt gå, Jaris.." bad hun grædende. Hvorfor kunne det ikke bare stoppe? Holde op med at gøre så ondt?

Og da han kaldte hende Daphnie gjorde det det kun værre. Med følelserne længere ude end på det yderste lag, føltes det som om han tog afstand. Hun var ikke en gang hans Daffe mere. De var intet mere. Gråden tog over og mens hun ukontrolleret hulkede prøvede hun at vride sig fri, så hun kunne komme væk fra ham. Væk fra alle følelserne.
" Slip mig... Slip mig! SLIP MIG! " til sidst skreg hun. Vejrtrækningen var hektisk og da hun endelig kom fri trådte hun et skridt væk kun for at falde sammen på gulvet.
" Bare gå... I forlader mig alligevel alle sammen.. Ingen kan lide mig.. " hulkede hun og håbede på Jaris bare gik.

Jaris

Ejer bordelhuset 'Diabolica Velit' i Rubinien

Kaotisk Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 918 år

Højde / 179 cm

Muri 15.11.2022 20:53

Jaris rystede på hovedet igen. Lige meget hvor mange gange Daphnie bad ham om at gå, ville han sige nej hver eneste gang. Han ville ikke gå. Han kunne ikke gå. Han havde ikke fortjent at blive, han havde fortjent lige nøjagtig det han fik, og langt værre. Også selvom han nok skulle få meget mere lort i hovedet, lige så snart han vendte tilbage til Declan, det var han ikke i tvivl om.

I et øjeblik holdt han fast, han havde ikke lyst til at give slip på hende, men til sidst var han nødt til det. Han forsøgte at gribe hende, men nåede ikke at få fat, før han hørte hende ramme gulvet. Han fulgte selv med, satte sig på gulvet ved siden af Daphnie, så tæt på han kunne. Denne gang lagde han ikke armene om hende, men forsøgte sig i stedet med at tage hendes ene hånd med sin.
"Jeg kan lide dig," lød det lavt fra ham, som han sad og stirrede ned mod hendes hånd. Han vidste, at hun ikke ville tro ham. Det gjorde kun mere ondt, at han vidste præcis hvad hun mente. Han kunne bare ikke sige til hende, at han vidste hvorfor Aksel forsvandt. Derfor valgte han også ikke at spørge hvad hun mente.

"Kig på mig, Daffe," sagde han, beordrede han, idet han selv rettede blikket op mod hende.
"Lad mig holde om dig, som jeg plejede at gøre. Og hold om mig. Jeg har brug for dig." Ved de sidste ord kunne han ikke selv holde et lille hulk tilbage, som en tåre mere gled ned ad kinden. Han havde aldrig følt sig så ynkelig.

~ The story of my life, I give her hope - I spend her love until she's broke inside ~

Daphnie

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 166 cm

Que 15.11.2022 21:13

Selvfølgelig ville Daphnie ikke høre på Jaris. Tro på hvad han sagde. HUn trak godt ikke hånden til sig, for hun savnede jo ham. Savnede nærkontakten. Savnede alt nærkontakt. Hovedet vendte hun dog væk fra Jaris, da han sagde han kunne lide hende, og hun rystede meget svagt på det.
"  Du kan lide mig i sengen..  " mumlede hun, som noget der normalt bare var ment til sig selv, men hun vidste han kunne høre det. Og det var jo sandt. Hvorfor ellers var han forsvundet? Hun ville bare have hendes uskyld. Lege med hende, og kassere hende når hun blev for meget.

" Du har brug for mig? " Daphnie hev hånden til sig og kiggede for første gang i mange minutter på Jaris. Godt nok med et meget vredt, vådt og såret blik.
" Hvor var du da jeg havde brug for dig? Hvor var du til brylluppet? Da jeg kyssede Lukas? DA AKSEL OGSÅ SKRED!? " Råbte hun af ham. Hvor var han? Hvorfor gik han? Hvorfor kunne han ikke bare sige det? Daphnie sydede efterhånden med både sorg og vrede og op bygningen af følelser var begyndt at få det til at snurre i hendes fingre.
" Hvor har du været!? Hvorfor skred du?! HVORFOR SKRED I!? Er jeg så forfærdelig? ER det SÅ forfærdeligt at blive elsket af mig? Så FORFÆRDELIGT at elske mig?!  " Hænderne knyttede sig igen sammen nu mod gulvet, mens den summende følelse tog til, og det lige så stille føltes som om alt det vrede, alt det sorg hun følte langsomt forsvandt. Som om nogen havde åbnet en ventil og ligeså stille lukkede det ud af hende.

Men det var Daphnie selv. Ud fra hendes knyttede hænder løb en blå og rød væske lignende substans, der forsvandt ned i gulvet. Og lige så stille blev Daphnies vejrtrækning mere rolig, hulkene og tårerne hold op og hele hendes holdning virkede mere lettet. Men helt lettet var hun ikke. Hun havde lige smidt følelserne væk. Foran Jaris. Han vidste det måske ikke, men det var tydeligt at se noget skete. Og Daphnie skammenede sig lidt over det. Derfor bukkede hun hovedet, og så ned på jorden foran hende, mens hun tørrede de våde kinder. Nu måtte han godt snart gå.

Jaris

Ejer bordelhuset 'Diabolica Velit' i Rubinien

Kaotisk Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 918 år

Højde / 179 cm

Muri 16.11.2022 10:42

Jaris bed sig i læben, for ikke at komme med et svar på Daphnies mumlen. Han kunne dog ikke skjule det lette skuldertræk, der alligevel gav hende ret. Han kunne lide hende i sengen, det var ingen hemmelighed, men det var altså ikke det eneste. Også selvom hun ikke troede på et eneste ord han sagde i dag. Hun burde vide, at han talte sandt. Hun vidste, at han ikke kunne finde ud af at lyve, så hvorfor skulle han lyve nu. Det ville dog bide ham i måsen lidt senere, når han skulle lyve så godt for hende, som aldrig før. Alt var bare forkert, takket være det bæfjæs til Declan.

"Ja, jeg har..." brug for dig. Jaris nåede ikke at svare, men det var vist heller ikke meningen, når Daphnie råbte videre. Han havde set Daphnie være ked af det før, men aldrig sådan her, og det ødelagde ham kun endnu mere at se hendes blik.
"Jeg var..." her. Lige her i Dianthos. Så tæt på dig. Han ville gerne forsvare sig selv, men til hvilken nytte. Han burde have set nederlaget komme på forhånd. Som om han ville kunne komme tilbage fra at have efterladt hende på den måde. Endnu en tåre faldt, da hun nævnte Aksel. Han vidste, at Daphnie havde stærkere følelser for ham, end hun havde for sin egen mand, men det ville kun knuse hende mere, hvis hun kendte sandheden. Han lod blikket falde til gulvet i skam, som han sad og tog imod hendes råb.
"Nej, du er ikke..." mumlede han, selvom hun sikkert ikke hørte ham.

"Undsk.. Hvad laver du?" Han var ikke helt klar over hvad der foregik, men noget skete der. Aldrig havde han set Daphnie slippe sine følelser så let, som om hun bare havde... smidt dem ud? Men det var ikke muligt.
"Hvad er det du gør, Daffe?" Spurgte han i dyb forvirring, idet han straks tog fat om hendes ene håndled og hev det til sig, så han kunne se. Men hvad end der var foregået, var det væk nu. Han slap hende ikke, da han rettede blikket mod hendes og desperat forsøgte at fange hendes.
"Hvad har du gjort?" Så hurtigt hun ændrede attitude, måtte hun have gjort noget. Han troede, at han kendte hende ud og ind, men det her havde han ikke set før.

~ The story of my life, I give her hope - I spend her love until she's broke inside ~

Daphnie

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 166 cm

Que 16.11.2022 18:28

Daphnie havde virkelig håbet han ikke havde set det. Ikke havde lagt mærke til noget, eller måske bare tænkt hun var begyndt at blive skør, for at hun var blevet skør ville vel også give mening, ville det ikke? Blikket forblev vendt væk da Jaris spurgte hvad hun lavede. Hun gjorde ikke noget. Hun sad bare..
Jaris tog Daphnies hånd, men hun trak den hurtigt til sig, og gned sig lidt i håndfladen med den anden hånd, som skulle hun sikre sig der ikke var noget bevis tilbage. Hun sank kort og så lidt på hånden i stedet. Hun kunne ikke se Jaris i øjnene.
" Ikke noget.. " mumlede hun, med et snøft og flyttede lidt uroligt på sig.
" Jeg har ikke gjort noget.. " hun vendte hovedet ud til siden igen, inden hun skyndte sig at rejse sig op og stille sig ved siden af døren. Hun kunne ikke åbne den, men det var vel nok af en hentydning.

" Hvis du ikke har noget at sige, Jaris, så må du gerne gå.. " sagde hun, uden at se på Jaris. Hun ville jo ikke rigtig have han gik. Hun ville have at han blev. At han fortalte hende alt, fortalte hvorfor han var gået i første omgang. Kom med en ordenlig forklaring, ordenlig undskyldning. Men det virkede ikke til han ville. Han ville ikke en gang lyve for hende. Og det gjorde ondt at vide han ikke kunne fortælle hende. Var hun virkelig så forfærdelig at han ikke mente hun fortjente at vide hvorfor han ikke gad hende.

Jaris

Ejer bordelhuset 'Diabolica Velit' i Rubinien

Kaotisk Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 918 år

Højde / 179 cm

Muri 16.11.2022 19:07

Jaris rynkede brynene. Det var alt for underligt. Han ville råbes af igen. Han ville tæskes på igen. Hun kunne ikke bare sidde der og virke mere eller mindre ligeglad, sådan fungerede det ikke, når hun var så såret. Han havde udmærket godt set hendes blik før. Daphnie var knust over den måde han havde forladt hende på, at hun også var blevet forladt af Aksel, og pludselig var hun... næsten okay.

Han fulgte hende med blikket, da hun rejste sig og stillede sig klar ved døren. Hun ville have ham til at gå, men så let skulle det ikke være. Selv hvis han ikke kunne få hende til at indrømme, hvad hun lige havde gjort, hvad der lige var foregået, så ville han ikke gå fra hende sådan her. Han havde også stadig en ordre at udføre.
Straks rejste Jaris sig op og lagde en hånd mod døren, så hun ikke ville kunne åbne den. Hvis hun prøvede, ville han bare smække den i igen.
"Jeg går ikke," konstaterede han hurtigt.

"Jeg vil blive her. Jeg vil holde om dig og have, at du holder om mig. Jeg vil vide om det er mit," sagde han og skævede ned mod hendes mave.
"Jeg vil høre dig sige, at du elsker mig, at du stadig er min. Og jeg vil have et kys." Han var godt nok krævende, men det var alt. Han ville ikke gå uden alt dét.
"Sig, at du elsker mig," bad han, idet han førte en hånd op og lagde den blidt omkring hendes nakke. Denne gang var det kun fordi han ikke selv kunne sige det. De tre, små ord, som ville gøre alt meget værre, hvis han sagde det, og derfor lod han være. Men det var sandt, og han kunne ikke løbe fra det længere, som han stod og tudede over at skulle knuse hende.

~ The story of my life, I give her hope - I spend her love until she's broke inside ~

Daphnie

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 166 cm

Que 16.11.2022 20:50

Hun havde bedt ham om det, hun havde sagt han skulle gå. Mange gange. Det var hvad hun ville have. Alligevel gjorde det ondt, da Jaris rejste sig. Hun var egentlig klar på han gik. Så da han i stedet stillede sig nærmest helt op af hende, blev hun lidt forskrækket og løftede blikket til Jaris'. Hun slog dog hurtigt blikket ned da han sagde han ikke ville gå. Det var ikke retfærdigt.

Jaris begyndte at snakke, sige alle de ting hun havde brug for at høre. Og så alligevel ikke. Daphnie prøvede at træde lidt væk fra ham, men der var ingen steder at træde hen som hun stod ved døren. I stedet lukkede hun øjnene. Det var som om hendes hjerte bankede hurtigere og hurtigere for hver ting han sagde. Det var ikke retfærdigt. Hovedet vendte hun lidt til siden og ansigtet trak sig lidt sammen. Og da han sagde han ville have et kys åbnede øjnene sig overrasket op. Ikke fordi det var unaturligt at han ville kysse med hende, men hun var ikke forberedt på han bare ville spørge. Hånden kom omkring hendes nakke og Daphnie sank langsomt.
" Jaris..." lød det nærmest klagende fra hende. Hun så bebrejdende på ham.
" Jeg kan ikke.. Hvordan.. Hvordan ved jeg at du bliver? Du lovede jeg altid var din. Du lovede det ikke ville ændre noget.. at jeg elsker dig.. " mumlede hun og så væk igen.
" Du lovede.. " hviskede hun.

Jaris

Ejer bordelhuset 'Diabolica Velit' i Rubinien

Kaotisk Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 918 år

Højde / 179 cm

Muri 16.11.2022 21:30

Endelig. Endelig fik han lov til at se hendes smukke øjne, uden et direkte ødelagt blik, også selvom det kun var for et kort øjeblik. I det mindste ville hun se på ham. Men denne gang kunne hun ikke flytte sig fra ham, og han havde ikke tænkt sig at give hende muligheden. Han vidste, det var fejt. Han ville bare ikke give hende muligheden for endnu en undskyldning, så hun kunne bede ham om at gå.

Han bed tænderne sammen. Det bebrejdende blik var lidt hårdt, men han ville ikke se væk.
"Du er min og det ændrer intet," svarede han straks uden tøven. Daphnie skulle aldrig tro noget andet. Hun ville altid være hans, lige meget hvad der skete, og en eller anden dag ville han kunne fortælle hende sandheden.
"Men du må ikke bede mig om at gå. Jeg kom for at sige..." At jeg elsker dig. Det ville ikke være retfærdigt.
"Undskyld." Det var sådan han var nødt til at afslutte den sætning. For han var virkelig ked af hvordan det havde været, og hvordan det ville komme til at være.

Til gengæld valgte han med vilje ikke at svare på alt hun spurgte om. Han kunne ikke svare på hvordan hun kunne vide, at han ville blive. For han kunne ikke blive.
Han ville gerne sige mere, finde på et eller andet, der ville gøre det hele meget bedre, men jo mere han tænkte over det, jo mere kunne han mærke øjnene blive våde. I stedet tog han det kys, han nævnte før. Pressede længselsfuldt sine læber mod hendes og håbede, at hun ville gøre det samme. Dér kunne man virkelig mærke, hvor meget han havde savnet hende. Hvor meget han havde savnet at røre ved hende, være tæt på hende. Hans Daffe. Ingen andres.

~ The story of my life, I give her hope - I spend her love until she's broke inside ~

Daphnie

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 166 cm

Que 16.11.2022 22:35

Daphnie bevægede hovedet i en let svingende bevægelse væk fra Jaris og lukkede øjnene i. Hvorfor blev han ved... Det var ikke okay.. Daphnie åbnede øjnene igen og så på Jaris igen. Der var noget nærmest tiggende over hendes blik. Hun ville så gerne have han stoppede med at lyve. Hvis det passede var han ikke bare forsvundet midt i deres date..
" Jaris.. Stop... " Bad hun.

Et lettere irriteret suk forlod Daphnie da Jaris igen bare talte uden om. Hun så væk fra ham og rystede lidt på hovedet. Endnu en gang prøvede hun at flytte sig, men Jaris stod i vejen.
" Jaris.. Hvis ikke du vil sige hvorfor du gik, hvordan kan jeg tro på nog.. " mere nåede hun ikke at sige, før han pressede sine læber mod hendes. Daphnie gik i stå og stod stiv på stedet med hjertet helt oppe i halsen. Hun havde savnet det.. SÅ meget... Og det var... så dejligt... Og.. Jaris...

Daphnies øjne gled i og hun greb fat i Jaris tøj, som var hun bange for at han forsvandt midt i det hele igen hvis hun ikke holdt fast i ham. Kysset hun gengældt var lige så desperat og længselsfuldt som Jaris'. Hun trådte så tæt på Jaris som hun kunne, for hun havde brug for at være tæt på ham.

1 2 3 4

1 1 1 1

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Helli , Blæksprutten, Mong
Lige nu: 3 | I dag: 8

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

0

0

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Vi kan ikke lege sammen mere

Jaris

Daphnie

Jaris

Daphnie

Jaris

Daphnie

Jaris

Daphnie

Jaris

Daphnie

Jaris

Daphnie

Jaris

Daphnie

Jaris

Daphnie

Jaris

Daphnie

Jaris

Daphnie

Gæst