Smilet som trak mundvigerne op, syntes næsten at være spændt.
Og det ville hun heller ikke benægte at hun var.
Af hvad der var blevet hvisket, havde Lyst holdt hof i denne bygning i nogle dage nu.
Folk var kommet ind, da ugens møllehjul så småt startede op, men meget få kommet ud... dem der gjorde, havde virket ude af sig selv - jah dybt skamfulde (eller en anden typisk menneskefølelse hun ikke gik i dybden med) og hertil ikke talt alt for højt om det. Se hun vidste aldrig hvad hun skulle forvente af dødssynderne... de dækkede over mange forskellige typer; nogle bestemt mere elskværdige end andre.
Men deres støtte - eller at vide det modsatte, og erkende at de ikke ønskede at forholde sig til hende - var vigtig for hende. Tanken om at komme et skridt tættere på tronplaner, fik en bølge af varme til at emme ud fra den dybrøde hud, jah et ivrigt glimt vækkedes til live, og dæmonen tog nogle hurtige skridt tættere på døren, for at skubbe håndtaget ned og åbne den op.
Hvordan mon hun var?