Det havde taget en dags rejse for de to at ankomme til Medanien og hendes fars gård. Det var længe siden at hun havde været på gården, det var næsten flere år siden. De gange hun havde set sin far, var de enkelte gange han lagde vejen forbi Dianthos når han skulle på markedet for at sælge af hans afgrøder eller den lækre vin som han lavede på gården. 
Lily så virkelig frem til disse dage i hendes barndomshjem og så sammen med Issac, og selvom hun havde frygtet at skulle præsentere ham for hendes far, og fortælle at han var hendes skrædder, så var det gået over al forventning.
Lily viste ham rundt på gården og det store hoved hus. Det var en større omgang, hvilket hun næsten havde glemt hvis man skulle alle værelser og stuer igennem. Det virkede til at tjeneste folkene havde gået og pyntet op i de to stuer, til festen i morgen. Det var pænt og stilrent. Det fik et smil frem på hendes læber, som hun gik igennem huset. Hun var glad for at være hjemme igen. 
Ved siden af hendes eget soveværelse, lå det gæsteværelse som han skulle låne disse dage. Nedenunder ved trappen lå det store badeværelse, hvor hun havde brugt rigtig lang tid på lange bade, længere nede af gangen lå hendes fars galleri, her brugte hans det meste af sin tid på at male store malerier. 

Efter den store middag som var blevet lavet af kokkene til deres ankomst, kunne de nu trække sig tilbage til værelserne. Lily fulgte ham op på hendes værelse, og tog ham med indenfor og sendte ham et smil som hun lukkede døren bag dem. Hun havde set frem til dette, og set frem til nu at kunne tage et glas vin med ham i private omgivelser. Hendes blik gled rundt i det der engang havde været hendes barndomsværelse, og lod minderne strømme ind over hende. "Du må undskylde min far, jeg håber ikke at han gik alt for hårdt til dig" Hun lod blikket glide over på ham med et smil. Hun synes måske at han var gået hårdt til den unge skrædder, "Hvad synes du ellers om ham og stedet?" Spurgte hun nu nysgerrigt.
Hun gik langsomt hen imod hendes sminkebord, hvor tjeneste folkene havde placeret en vin flaske og to glas, det var vidst på tide at tage det glas nu. Hun åbnede flasken og fyldte de to glas, og rakte det ene over til ham. Hun smagte selv på den røde væske og nød smagen af sin fars vin. 

"Jeg er virkelig glad for at du ville tage med herop" Begyndte hun med en rolig, charmerende stemme, "Jeg er glad for at jeg slipper for nogle af de mænd som min far ville have valgt" Det havde hun prøvet alt for mange gange nu, og det ønskede hun ikke igen. "Vi skal næsten have kjolen frem, så jeg kan se det du har lavet" Hun smilede af spænding.

Der var en masse at se her på gården, og især når det var nyt for Isaac, så skulle han lige indfange det hele. Det meste fik han set, og det kunne han takke Lily for. Uden hende, vidste han jo heller ikke hvor han skulle hen, og hvad han skulle se. Han kunne så sagtens fare vild, især på en gård som var så stor den her. Den var meget flot også, og der var ret hyggeligt. Alt pynten var smuk i hans øjne, men han kunne heller ikke undgå, at føle sig lidt nervøs over festen. Måske han bare skulle håbe, at den ville gå godt. Han tog en dyb indånding over tankerne omkring det. Normalt ville han ikke være så nervøs, men det var en fest hvor der ville komme mange adelige, så det var nok også at han faktisk var så nervøs. Han skjulte det meget godt, og som middagen var gået, havde han nydt den gode mad. Det var helt sikkert et godt måltid, og han var glad for, at det var gået så godt som det var. "Det gjorde han ikke.. Eller bevares en smule. Men det var helt okay, jeg forstår godt at han gjorde det" nævnte Isaac med et skævt smil, som han tog imod glasset. Han elskede duften af vin, og den her vin de skulle drikke sammen, var han nødt til at smage. 

Han løftede roligt glasset op til munden, og smagte på vinen. Den var god, og han drak en tår til, bare for at nyde den gode smag. Han løftede glasset lidt ned, og lod blikket glide lidt rundt. Så det her var hendes værelse, og han kunne tydeligt se det. Det havde præg af hende, og Isaac smillede lidt større over det. Med rolige skridt gik han lidt rundt, for at betragte værelset lidt yderligere. Det var bestemt smukt, og passede ret godt til hende. Han forstod godt, hvorfor hendes far havde været hård ved ham, det var han måske overfor alle mænd som hun bragte med hjem. Medmindre de var adelige. Han kunne ikke undgå at sippe en lille smule til vinen, som han gik hen imod hende. Stoppede op foran hende, dog med lidt afstand"Hans stædighed, har du måske fra ham" drillede han med et glimt i øjet, før han lagde hovedet lidt på skrå. Hendes far virkede stædig og meget beslutsom i sine ting, og det respekterede Isaac. Han trådte pludselig væk fra hende, og lod endnu engang blikket glide lidt rundt. Værelset var hyggeligt, og han trådte roligt hen imod hende seng. Bukkede sig kort ned, for at stryge den frie hånd hen. 

Den virkede blød, og havde nogle flotte detaljer. Men hele værelset var i hans øjne elegant, og smukt. Det passede virkelig godt til hende, selvom han ikke pointerede det. Spørgsmålet fik ham til at kigge i retningen af vinduet, han havde haft en følelse af, at hendes far ikke kunne lide ham. Men måske det var normalt. Isaac var ikke adelig, eller som mange andre af de mænd, Lily og hendes far havde mødt. Men han kunne godt lide stedet og hendes far"Jeg synes din far virker som en skøn mand. Med bestemte meninger, og en beslutsomhed jeg respektere. Jeg kan godt lide ham, selvom jeg ikke tror at han kan lide mig" han vendte fronten hen imod hende. Lænede sig afslappet på ad vinduet, og nød den korte brise som kom ind ad det. Med glasset i hånden, strøg han blidt en finger ned over det, og lod sit blik hvile sig på hende. Der kom et stort smil frem ved hendes ord, han var bestemt også glad for at han ville tage med hende. Han tiltede hovedet lidt, og løftede glasset op til munden. Drak en stor tår af den gode vin, før han tænkte lidt. 

Alle de mænd hun sikkert havde mødt, og blev sat sammen med, det måtte være træls. Han kunne ikke forestille sig det, han var lidt mere fri på det punkt"Er de mænd da ikke gode, eller et godt match for dem" spurgte han undrende med et løftet øjenbryn. Han vidste ikke hvordan mændene var, og han vidste jo heller ikke, hvad hendes smag indenfor mænd var. Skulle hun ikke også danse med en helt masse mænd til festen, var det ikke normalt sådan noget. Isaac vidste det ikke helt, og han gav et bekræftende nik til hendes ord om kjolen. Det var en god idé at have den frem. Hun virkede spændt på den"Jeg håber, at du bliver glad for den. Jeg har brugt nætter, og dage på den" nævnte han som han gik hen imod sin kuffert. Han havde sikret sig, at den lå forsigtigt, så den ikke blev krøllet. 

Lily var godt klar over at det kunne være meget at tage ind, sådan som de gik rundt på gården - for den var stor og hun havde endda ikke vist ham alt. De havde ikke travlt, så hvis han ønskede at se dyrerne så kunne de sagtens det, en af de næste dage. Men det kunne næppe interessere ham, men dette var igen hendes barndomshjem, så at vise ham hovedhuset var vigtigt for hende. "Min far kan godt være.. Lidt svær at komme ind på eller forstå en gang i mellem" Det vidste hun bedre end nogen anden. Hun havde oplevet hendes far på mange forskellige måder, og alle havde bestemt ikke været lige gode. Tværtimod.
"Det er min fars vin, den bliver lavet her på gården" Hun elskede de vin hendes far lavede, som om han var gået for at ramme hendes smag.
Hendes blik fulgte han nysgerrigt som han gik rundt på hendes barndomsværelse. Det var lidt specielt at have en mand gående rundt på hendes værelse, det var som om at han var i gang med at inspicere hende - på en god måde. Han ville hende jo ikke noget ondt.
Hun grinede over hans drillende ord, det var en sandhed som man vidst ikke kunne skjule og det vidste hun godt. De havde en frygteligt stædighed i familien, så derfor havde der også være hårde kampe mellem dem, "Hov hov" Kom det  små grinende fra hende, "Men det er måske ikke meget forkert"

"Er den bedre end Deres egen, min herre?" Drillede hun ham og sendte ham et kækt blink, som han lod hånden stryge henover sengen. Ingen mand havde lagt i den, mens hun havde været dens ejer. Mange havde nok haft tanken. "Han skal nok komme til at kunne lide dig, Isaac" Beroligede han ham, det var igen hans stædighed som drog med ham, fordi at hun havde takket nej til en af de utallige mænd som han havde prøvet at sætte ham sammen med, "Han har utrolig mange meninger og holdninger, ingen tvivl om det og det er måske en af hans svagheder" Hun fulgte hans blik som han kiggede ud af vinduet, det var en smuk udsigt heroppe. Ud over markerne og skoven. Hun elskede den udsigt. "Det er endnu en af hans stædigheder, og måske derfor at han endnu ikke er så vild med dig. Jeg gider ikke de adelige mænd som han finder" Grinede hun småt over sine ord, her var meget trodsig, "De er ofte kedelige og meget opdragne. Ligesom mig. Men jeg vil ikke have et spejl af mig selv"

Hun blev helt forelsket da kjolen kom frem fra kufferten og blev hængt op på en knage i værelset. "Den er fantastisk, kære" Hun gik tættere på den for at røre og mærke stoffet, det var utrolig lækkert og hun kunne ikke vente med at have den på, men det ville være for stor en kamp lige nu. 
Hun gik hen til ham og lod hendes arme ligge rundt om ham og trak ham ind i et stort kram, for derefter at kysse ham blidt på kinden. "Vi kommer til at se smukke ud sammen"

Som hun fik øje på kjolen, lod han selv sit blik glide ned over den. Den var blevet meget smuk, og han var meget tilfreds over resultatet. Men nu havde han også brugt utrolig meget tid på den, for alt skulle være helt perfekt. Der var ikke noget, som skulle mangle. Hvis det ville ske, kunne han altid ordne det. Som blikket var gledet ned over kjolen, lyttede han til hendes ord. Han åndede lettet ud over, at hun godt kunne lide kjolen. Selvom det nok også havde overraskende hvis hun ikke kunne lide kjolen. Det var nok også en af de kjoler, han havde brugt mest tid på. Der var skam også andre kjoler, som han havde brugt lang tid på. Men specielt hendes kjole, havde han brugt lang tid på. Spørgsmålet om hendes seng var bedre end hans, fik ham til at smile lidt. Den var bestemt bedre, og meget blødere end hans egen "Blødere, og flottere end min egen seng" svarede han med et lille kækt smil. Isaac lyttede til hendes ord, og han forstod godt hvorfor hendes far var som han var. Han forstod også godt, hvorfor hendes far havde udvist den opførsel overfor ham, som han havde. 

Det var klart, når Isaac ikke var adelig. Selvom han havde oplevet værre personer. Men det skete ikke tit, at han skulle have middage, og møde adelige. Han havde dog været høflig og venlig overfor ale de adelige han mødte igennem Lily. Da hun nævnte at de adelige mænd hendes far fandt, gad hun ikke kunne Isaac ikke undgå at grine lidt. Han løftede glasset op til mund, og drak en stor tår. Han nød virkelig smagen, den vin var bestemt god. Han forstod godt, at hun ikke ville have en mand som var som hende, det ville bestemt også være kedeligt. Han vidste dog ikke, hvordan de adelige mænd var, men han kunne forestille sig, at de var høflige og godt kunne virke alt for tørre at høre på. Men dog var han ikke så sikker, for han kendte ikke adelige, ikke så mange af dem. Den eneste han havde godt kendskab til, og kunne lide som han havde mødt var Lily, og selvfølgelig hendes far"Så længe han da ikke har kylet mig ud, eller forvist mig fra gården her.. Så er jeg glad"han kunne ikke undgå at grine lidt, hvorefter han trak en smule på smilebåndet. Kort lod han blikket hvile sig på kjolen, som hang på knagen inde i værelset. 

Den strålede virkelig, og han var ret sikker på at den ville stråle endnu mere, så snart Lily ville bære den. Han havde slet ikke regnet med, at hun blev forskrækket. Han lod det brede smil vokse over det, og hendes ord om at kjolen var fantastisk. Det gjorde ham glad, at høre det, for han havde som sagt brugt utrolig lang tid på den. Da hun trådte tættere på ham, og lagde armene omkring ham for at hive ham ind i krammet, smillede han lidt større. Han lagde begge sine hænder rundt om hende, og lod dem hvile sig ved hendes lænd. Han var helt enig i hendes ord, de skulle nok blive et smukt par til festen. Dog kunne han som altid godt mærke, at han var lidt nervøs for hvordan festen ville gå. Så længe hendes far ikke smid ham ud fra gården, eller andet var han glad og tilfreds"Men du kommer til, at blive den smukkeste af os to.. Og det er præcis" han afbrød kort sig selv, for at løfte en hånd op til hendes ansigt. Han strøg nogle hårtotter væk fra hendes ansigt, og holdte øjenkontakten"sådan det skal være" fortsatte han. Det var i hans øjne sådan det skulle være. Hende være den smukkeste af ham og hende.

Lily kredsede om kjolen og nød synet af farverne og stoffet. Han havde gjort et fantastisk arbejde og hun satte så stor pris på hans arbejde, og alt det han lagde i blot for at gøre hende tilfreds. Det var sjældent at hun havde oplevet nogen anden gå så langt fra hende, som Issac gjorde. "Du ved godt at Du gør mig lykkelig med dit arbejde" Svarede hun kort og sendte ham et roligt smil. Hun var godt klar over at kjoler var en materialistisk ting, og at derfor blot var en ting og måske ikke noget der burde gøre hende lykkelig. Men det gjorde det bestemt. Hun glædede sig til at prøve kjolen. 
"Bare rolig, sengen på dit værelse er lige så god" Grinede hun og fangede hans blik, og så måtte de jo se hvordan aftenen og dagene her på gården ville forløbe. 

Det ville blive over hendes lig, hvis han skulle beslutte sig for at smide hende ud. Det ville hun slet ikke acceptere. "Det vil jeg ikke acceptere" Kom det roligt fra hende, som hun smagte på den røde vin og nød hvordan den gled ned. "Hvis han gør det, så forlader vi begge to stedet og så vil jeg nok ikke vende tilbage igen" Hun forlangte at hendes familie respketerede hendes miljø og hendes venskaber, og ikke mindst de personer som hun inviterede hjem. Hun var godt opdraget og derfor ville hun ikke hive ravl og krat med hjem, men Isaac var en god mand. "Jeg har ikke tænkt mig at lade ham smide dig ud eller andet!" Kom det fra hende i en seriøs tone.

Hun nød virkelig hans arme omkring hende, og ikke mindst at holde om ham som hun trak ham ind i et kram. Hun nød hans beroligende duft. Isaac var virkelig en mand som forstod hende, som virkede til at holde af hende og som tydeligvis havde gjort rigtig meget for hende. Hun smilede over hans ord og lænede sit hoved, fra at have lagt på hans skulder, lidt tilbage så hun kunne kiggede ham i øjnene, som han holdt en pause og roste hendes udseende. Hun nød hans berøring og hvordan han fjernede hårtotten. Som de stod her var han smuk i hendes øjne. Hun lod sig drage af stemningen, sine følelser og påvirkningen af vinen som de havde drukket nu og til aftensmaden. 

Det glædede ham meget, at hun ikke ville smide ham ud. Det ville også være trist, når de ikke engang havde nydt festen endnu, eller brugt tid med hinanden. Alle de komplimenten hun kom med, var han slet ikke vant til det. Han tog glædeligt imod dem, som han halvt bukkede sig forover, for at udvise høflighed overfor hende, og for at vise at han var glad og satte pris på, at hans arbejde gjorde hende lykkelig. Var det nu, at han skulle fortælle hende at han lavede andre ting også. Nej det kunne vel godt vente, det handlede ikke om det. Han lod det brede smil sidde på ansigtet, og lyttede interesseret til hende, som han smagte lidt mere på vinen. Isaac holdte blikket på hende, som han virkelig stod og nød den gode smag af vinen"Din far bestemt god smag for vin" nævnte han med en venlig stemme. Den var god den vin, og når den blev brygget på gården, fordi han endnu mere hvorfor den var så god.

At hun var stædig og beslutsom på, at hun ville forlade stedet med ham, hvis hendes far smed ham ud, fik ham til at stryge en hånd blidt hen over hendes kind. Han kunne næppe stjæle hende væk fra hendes hjem. Hvad ville hendes far ikke sige, og gøre. På den anden side, ville han aldrig tvinge hende til noget, som hun ikke havde lyst til. Men kunne han virkelig tillade sig, at drage væk med hende, hvis hendes far smed ham ud. Han vidste det ikke, men han kunne på en måde godt lide, at hun var fast besluttet på det. Han havde altid beundret hendes beslutsomhed. Han holdte glasset i den frie hånd, som han kort kærtegnede hendes kind med den anden hånd"Jeg kan ikke holde dig væk herfra Lily. Det er aldrig min mening" nævnte han i en venlig og rolig tone, som han holdte øjenkontakten. Måden hendes hud var imod hans hånd, kunne han godt lide. Blød og smuk hud, og han fortsatte med at kærtegne hendes kind en smule.

Efter lidt tid, drak han endnu en tår. Han lagde en hånd rundt om hende igen. Lod hånden hvile sig på hendes lænd. Han kunne godt lide, at være tæt på hende. Selvom han måske ikke indrømmede det, men han kunne heller ikke få sig selv til, at trække sig. Hendes duft, og blik var fængende. Det fangede ham, som det så tit gjorde. Selvom han altid kunne gemme sig bagved sit arbejde, eller holde sig professionel, så var det noget andet lige nu. Isaac lagde hovedet en lille smule på skrå, og kunne godt mærke vinen begyndte at træde lidt ind. Ikke meget, eftersom han var vant til det. Men han vidste ikke med hende, og han nussede hendes lænd en lille smule"Burde du ikke passe på med alt det vin" drillede han med et skævt smil, som han ikke fjernede blikket fra hende.

Lily selv holdt også selv meget at den vin som de fik, det var en af hendes yndlings. Ikke kun fordi at det var hendes far og det var ham der havde den, hvis det havde været en anden person ville hun have været ligeså vild med den, men den smagte virkelig godt. Den havde en fyldighed, en sødme og på ingen måder tør som de af og til kunne være. Hun synes han havde gjort et godt arbejde med den. "Det må man sige. Han har gjort et godt arbejde med den"  Svarede hun roligt og sendte ham et smil, "Da jeg boede her sad jeg altid og kiggede ud af vinduerne og kiggede på arbejderne plukke alle vindruerne og fik dem båret ind. Altid de bedste druer" Der var rigtig mange minder forbundet til denne gård og hendes barndomshjem.

Lily var bestemt, beslutsom og vidste hvad hun ville. Det havde hun altid gjort og hun arbejdede ihærdig imod at opnå det hun ønskede. "Jeg ved godt det ikke er din mening. Det er heller ikke dig det skal gå ud over" Kom det roligt fra hende, som hun søgte hans blik, "Jeg ønsker blot at min far respektere mine valg af gæster og dem jeg bruger min tid med. Han bliver nød til at åben hans hjem for andre end dem han selv kan lide" Hendes far havde altid været sin egen, og lige så bestemt som hende, men hvis han ikke ville lytte. "Jeg mener blot at hvis han ikke ønsker dig, så har jeg heller ikke brug for at være her. Du er min ledsager til festen og jeg har ikke tænkt mig at ændre mening" Hun regnede ikke med at det ville ske, så slem havde han heller ikke været overfor Isaac.

Det var første gang at de var sammen på denne måde. Hvor det ikke var professionelt eller i forhold til arbejde. Det var en hel anden følelse og stemning lige nu. Lily lod sig trække ind til ham igen, som han lagde armen om hendes lænden og fik et naturligt smil frem på de røde læber. "Bare rolig, der skal meget mere til" Indrømmede hun med et lille grin og søgte hans blik, det her var ingen ting, "Jeg er bare glad for at være her med dig" Selvfølgelig var hun påvirket af vinen lige nu, men der skulle mere til før det blev slemt.
Hun lod sit blik finde hans og kiggede dybt ind i hans øjne, "Ved du hvor charmerende du er?" Kom det roligt fra hende, hun kunne mærke tiltrækningen af ham, som hun lænede sig frem og lod deres læber mødes i et kort og enkelt kys. Hun var ikke helt sikker på hvorfor hun gjorde det, men hun nød det.

Han forstod godt, at hun altid kiggede ud ad vinduerne, og så hvordan arbejderne plukkede vindruerne. Han kunne sagtens forestille sig, hvordan det måtte være. Selvom han aldrig havde boet på en gård før, så måtte det være ganske hyggeligt, og det havde da også sin helt egen charme, at bo på en gård. Hendes ord om, at hun ikke ville være på gården, hvis hendes far smed ham ud, fik kun smilet til at vokse. Han håbede inderligt også, at han kunne ledsage hende godt til festen, han var mere og mere spændt på den. Håbede meget på, at den ville komme til, at gå godt. Før han skulle til, at åbne munden for at svare hende, havde hun allerede valgt at kysse ham. Først stod han overrasket, men derefter gik der ikke lang tid, før han afbrød kysset. Han strøg hende blidt ned over kinden, før han blinkede til hende"Er det ikke manden som skal kysse kvinden, når det er første kys" han kunne ikke undgå, at finde det lidt morsomt, selvom det havde været sødt af hende, og han kunne også godt lide at hun havde kysset ham.

Han var dog en elegant mand, som bestemt mente at manden skulle kysse kvinden først, når det handlede om første kys. Måske Isaac var lidt gammeldags på lige det punkt. Han fjernede ikke hænderne fra hendes lænd, men som han hørte hendes ord om hun var glad for, at være her sammen med ham, lod han en finger kort glide hen over hendes læber. De bløde, og fyldige læber, som han var klar til at kysse. Et første kys, som han uden tvivl ville tage styringen for. Han havde intet imod, at hun havde kysset ham, selvom han blev overrasket. Hvorfor kyssede hun ham? han var lidt forvirret. Men han havde intet imod det, han kunne lide det, selvom det blev meget kort. Han havde selv afbrudt det, som han lod fingeren lidt mere hen over hendes læber. Han lod den langsomt glide ned under hendes hage, og løftede hendes hage en smule op. Han sendte hende et skævt smil, før han lænede sig tættere ind på hende igen"Jeg er også glad for, at være her sammen med dig Lily" nævnte han i en halvt hviskende tone, før han stjal et blik fra hende, før han pressede sine læber imod hendes i et kys. Han lukkede øjnene, og fik lagt begge sine hænder rundt om hende igen.

Isaac var glad for, at hun fandt ham charmerende, om det var en god eller dårlig ting, vidste han ikke. Men han klagede ikke over det. Det var vel en god ting. Han tillod sig, at holde kysset lidt, og han følte den her gang var det helt rigtigt. Han havde kysset hende, i stedenfor omvendt. Selvom han godt kunne lide, at hun havde kysset ham. Så var han bare gammeldags, han var bestemt enig med, at det var manden som skulle kysse kvinden, og skabe det første kys. Han havde hurtigt fået sat sit glas ned, så han bedre kunne holde rundt om hende. Hendes læber, havde han aldrig troet at han skulle mærke imod sine egne. Det var en god følelse som spredte sig inden i ham, og han kunne ikke helt forklare det, og beskrive hvad der skete. Var det vinen der havde kontrol over hende, og ham? der skulle mere til, for at han ville kunne mærke alkoholen. Men man vidste jo aldrig, men han ville måske blive nødt til, at sørge for at hun ikke fik alt for meget vin.

Måske var det blot hans måde på at bryde op med de gamle traditioner, selvom hun selv var opdraget under disse og muligvis var i gang med at bryde disse - selvom det var usikkert omkring kys. Men hun var opdraget til ikke at ligge med en mand, før hun var gift, hvilket hun virkelig prøvede at leve op til. Men der var fristelser på hvert et hjørne.
"Måske er det bare mig der prøver at bryde disse traditioner" Hun smilede til ham, som han strøg hendes kind og nød hans berøring. Og måske var det for at stå op imod hendes far og den strenge opdragelse. "Men det virkede da ikke til at du hadede det"  Drillede hun ham små grinende. Selvfølgelig kunne han lide det, ellers havde han stået op imod det.

Hun var selvfølgelig også selv forvirret overfor hun havde kysset ham, men lige nu som de stod her på værelset i mørket og lyset fra månen så var der bare en stemning som tiltrak hende. Han var attraktiv, hun var glad for kjolen og vinen havde en lille påvirkning på hende - ingen tvivl.
Hun nåede kort at nappe ud efter fingeren, som den gled ned over de fyldige røde læber og ned mod hagen som han løftede roligt. Smilet sad på de selv samme læber og tog imod hans blik. "Mmh.. Det er jeg glad for, Isaac" Nåede hun kort at svare inden han tog endnu et kys fra hende og lod deres læber mødes.

Hun satte sig glas ned ved siden af hans, i mens han havde armen omkring hende. Hun havde haft flere snakke med Lilac omkring hendes person og at hun burde live mere op, slå sig mere løs og gøre op med den strenge opdragelse som hun havde været igennem. Men hun kunne godt mærke at det lige nu gik hurtigt, hun ville ikke give ham falske forhåbninger, for hun vidste ikke om hun var klar til at tage skridtet videre.
Hun nød følelsen af hans læber mod hendes, og mærkede hvordan en summen bredte sig i hendes krop. Hun mærkede hvordan armen om hende trak hende tættere mod hende, som hun kyssede ham lidt mere krævende. "Jeg vil ikke give dig falske forhåbninger.. Jeg ved ikke om jeg er klar til sidste skridt, men jeg nyder dig virkelig" Kom det ærligt fra hende, men hun ønskede heller ikek at ødelægge stemningen.

Isaac havde bestemt ikke hadet, at hun havde kysset ham. Hendes læber var bløde, og dejlige fyldige. Kysset var godt, og det var nærmest endnu bedre, nu hvor det var ham som kyssede hende. Det var som om at det, at kysse hende først, bare havde et eller andet særligt over sig. Måske var det også stemningen, og månelyset fra vinduet, som tiltrak dem begge to. Han havde ikke regnet med det, men kunne han give skylden på vinen? han var ikke sikker. Men uanset hvad, så ville han aldrig tvinge hende til noget som hun ikke havde lyst til. Som hun afbrød kysset, lod han et lille bredt smil komme frem. Han valgte at trække sig på samme tid med hende, og lænede sig lidt tilbage i sengen. Støttede med albuerne, som hans blik hvilede sig på hende. Han rystede på hovedet over hendes ord, og bekymring. Han rakte så en hånd frem imod hendes ansigt, og strøg hende blidt over kinden.

"Det skal du heller ikke.. Og det gør du ikke, jeg tvinger dig ikke til noget Lily" ordene var sande som de kom ud af hans mund. Han tiltede hovedet lidt, og kunne faktisk godt lide at ligge i sengen lige nu, selvom han holdte sig halvt oppe ved brug af sine albuer. At hun virkelig kunne lide det, og nød det meget, gjorde ham glad. Hendes ord om, at hun også nød ham, fik smilet til at vokse. Det var han glad for, at høre, men han kunne godt forstå hende. Han skulede kort hen imod sit glas med vinen i, og satte sig lidt mere ret med ryggen. Med skulderen imod hendes, fjernede han hånden fra hendes kind, og lagde mærke til hvordan månelyset lyste hen på hende. Det så smukt ud, og han tillod sig kort at nyde synet, især tæt på. Der var ikke så meget afstand imellem dem, og han vidste godt at det nok ikke ville blive godt hvis han allerede den første nat, endte i seng med hende. Det skulle ikke gå stærkt. Han lod blikket falde hen på hende"Du skal være klar, før jeg giver mig til dig.. Som sagt jeg er ikke en mand som bare voldtager dig, eller tvinger dig" sagde han i en venlig og lav tone, før han rejste sig op fra sengen.

Han følte slet ikke at stemningen var ødelagt. Han respekterede hendes beslutning, og greb fat rundt om sit glas. Med rolige skridt gik han imod vinduet, og tog et kig ud. Månen var smuk, og med stjernerne på himlen, var det et syn han nød. Isaac lænede sig op ad vindueskarmen, og drak en stor tår. Han strøg derefter en hånd igennem håret, og vendte rundt, for at stå med fronten til hende. Han kunne godt lide, at kigge på hende. Han var sikker på, at han ville nyde synet endnu mere, så snart han ville se hende i kjolen han havde syet og designet til hende. Den ene hånd begravede han i bukselommen, og drak en tår mere af glasset. Han vidste hun havde fået meget at drikke, men han vidste også, at han var nødt til at sikre sig at der ikke skete hende noget. Det var nok et spørgsmål om tid, før hendes balance ville blive ustabil. Skulle han sikre sig, at hun fik noget søvn, så hun ville være klar til festen imorgen. Han stod og tænkte lidt over det, som blikket gled ned imod glasset i hans hånd"Vi burde ikke drikke så meget vin" han grinede lidt, selvom han mente sine ord. Det var dumt at drikke alt for meget, selvom vinen var god.

Det havde bestemt været rart at møde hans læber i deres små kys. Hun havde ikke regnet med at hun ville føle sig tiltrukket af ham, men det hvad hun gjorde denne aften - hvilket der helt sikkert var mange grunde til, men det var sjældent at hun oplevede en mand behandle hende på den måde. Han var oprigtigt sød mod hende, og gjorde typisk som hun ønskede.

Lily vidste godt at han ikke ville gøre noget imod hendes vilje, eller tvinge hende til noget hun ikke ønskede - sådan en mand oplevede hun ham ikke som. "Det ved jeg, kære" Hun lod kort deres læber mødes igen, og smagte vinen på hans rug læber, "Jeg vil bare ikke skuffe dig, hvis jeg sætter nogle forventninger op" Hun havde måske selv lyst, men vidste ikke om det var forkert? Hun tvivlede på dette punkt. Lilac havde fortalt hun skulle løse lidt op.
"Du virker bestemt heller ikke som en person som kunne finde på det"

Hun fulgte hans bevægelser som han gik over mod vinduet, og følte sig draget af ham og hans person. Det var ikke ofte den slags skete.
"Nej, det burde vi ikke" Svarede hun med et lille grin, hun havde heller ikke taget en tår længe og lysten til mere var egentligt også forsvundet.
Lily kiggede over på ham med et roligt smil, "Det kan være vi skal gå i seng, så vi kan være udhvilet til i morgen"

Som hun havde ladet sine læber møde hans igen, kunne han ikke andet end at holde det. Han gengældte det, for så bestemt heller ikke en grund til, at afvise hendes kys. Man skulle vel heller ikke klage, når en smuk og elegant kvinde som hende ville kysse en som ham. Det var tydeligt for ham, at han kunne smage vinen fra hendes læber, og den var jo god. Måske han burde overveje, om han skulle eje en flaske, hvis det kunne lade sig gøre. Han måtte lige skrive det bagved øret, at han skulle spørge Lily omkring det, for sådan en god vin kunne Isaac godt nyde, en kold og regnvejrsfuld dag, eller andet lignende. Måske bare nyde vinen en dag, hvor han måske ikke havde arbejde at se til, eller bare en dag, hvor han havde lyst til at drikke lidt. Det var sjældent at han drak sig fuld, men de gange han gjorde, så skulle man bestemt ikke klage over god alkohol. Han lyttede til hende, og løftede en hånd op til hendes ansigt"Jeg tror aldrig nogensinde, at du kan skuffe mig Lily" smillede han skævt, og han lod blikket hvile sig på hende.

Det var sande ord, selvom det måske var et hurtigt svar. Kunne hun finde på at skuffe ham? han ville slet ikke bekymre sig om det, eller tænke på det. Han var bestemt heller ikke typen som ville tvinge andre til noget som de ikke havde lyst til, eller ville. Han respekterede hende, og hendes beslutning, og andet kunne han vel heller ikke. Han stod foran hende, og lod hånden kærtegne hendes kind kort. Han vidste godt, at der var en ny dag imorgen, så de burde få noget søvn. Han gav et bekræftende nik til hende om at de skulle i seng, han trådte lidt tilbage, og fjernede hånden fra hendes kind"Skal jeg følge dig hen til dit soveværelse" spurgte han eftersom de begge to stod inde på hans soveværelse lige nu. Han vidste ikke om hun havde brug for at blive fulgt hen til sit soveværelse. Isaac overvejede det, men det var kun fordi hun havde drukket så meget vin som hun havde. Allerede nu som han stod foran hende, var han klar til at gribe hende, hvis hun mistede balancen. Før hun svarede besluttede han sig bare for, at følge hende ned til hendes soveværelse, så var han da på den sikre side. Som han hjalp hende ind på hendes soveværelse, plantede han et kys på hendes pande, og sikrede sig at hun ikke kunne skade sig selv, eller falde. Han havde hjulpet hende så hun kunne sidde på sengen"Husk nu at få noget søvn Lily. Vi har en stor dag imorgen" nævnte han med et skævt smil, før han høfligt bukkede for hende, og trådte ud fra hendes soveværelse.

Næste dag

Den næste dag var Isaac tidlig oppe, han fik trænet lidt fra morgenstunden, og var gået ned til en af staldene udenfor. Kiggede lidt på hestene, som han blot stod i skjorte med ærmerne smurt op. Han strøg blidt hesten over manken, og kunne faktisk godt lide at røre ved den. Det var lang tid siden, at han selv havde rørt ved en hest. Stalden var ganske fin, og han kælede sig lidt mere for hesten. Han vidste ikke, hvornår Lily ville være oppe, og han ville ikke vække hende. Han huskede tydeligt aftenen, med vinen og den tætte kontakt. I det mindste havde han ikke gjort noget, hun ikke havde lyst til. Han undrede sig lidt over, alle de kys de udvekslede, selvom han heller ikke havde noget imod det. Han strøg hesten lidt mere hen over manken"Du er virkelig fin" lød det bare spontant ud af munden på ham, som han hørte hesten pruste lavt, før Isaac kærtegnede hesten lidt mere. 

Hun havde bestemt haft en god aften sammen med Isaac, som de nu stod på hans værelse og kiggede hinanden dybt i øjnene. Det var rart at have ham tæt på, selvom hun egentligt ikke helt forstod det. Var hun ved at blive tiltrukket af denne mand? Det virkede lidt sådan. Det var jo ikke noget hun som sådan før havde prøvet, så det var en ny følelse for hende, men så ville hun måske forstå hvorfor hun havde følt trangen til at kysse ham - hvilket havde givet hende en rar følelse i kroppen. Det kunne selvfølgelig også være vinen som havde sin effekt, og det havde den bestemt også, men så slemt følte hun bestemt ikke at det var - selvom Isaac blev ved med at sige andet. "Er hun sikker på det?" Grinede hun drillende, ikke at hun regnede med at skuffe ham, hun vidste heller ikke hvordan det skulle ske.
"Det må du da meget gerne" Han var meget overbeskyttende lige nu, så fuld mente hun nu ikke at hun var blevet af vinen, og hun mente bestemt godt at hun selv kunne finde derned, det lå alligevel lige ved siden af, men hun lod ham følge sig derned.
Hun sendte ham et dybt smil, som de stod ude foran døren og han kyssede hendes pande. "Det skal jeg nok, og i lige måde kære" Kom det roligt fra hende, som hun gik ind på værelset.

Den næste morgen vågnede Lily ved solens stråler som skinnede hende i ansigtet. Hun havde ikke rigtig nogen tidsfornemmelse, om hvor tidligt det var på morgenen. Hendes tanker gled hurtigt over på Isaac og studsede om han muligvis allerede var oppe. Hun steg op af sengen, tog sin kåbe som hang på en krog ved siden af sengen på og gik hen foran vinduet og kiggede ud mod skoven. Et smil bredte sig på hendes læber, da hun fik øje på Isaac allerede var oppe og allerede var udenfor ved hestene, hvor han stod og klappede en hest. Hun studerede ham længe oppe fra vinduet og nød synet af ham.
Lily hev sig selv ud af den trance lignende situation hun havde stået i og gik trukket sig i et par mørke stramme bukser og en hvid silke skjorte. Hun satte sig efterfølgende ved hendes sminkebord, studerede sig selv i spejlet og sminkede sig selv, og tog lidt parfume på.

Det var endnu en lun dag, hvor stolen stod højt på himlen og hun følte allerede det var en god dag. Hun gik over imod staldene og Isaac. "Godmorgen, kære" Hun sendte ham et stort smil som hun nærmede sig ham. "Vil du ride?" Hun vidste ikke om han vidste hvordan man red en hest, men mon ikke? Der var heste nok så hun kunne sagtens trække en ud og tage en tur sammen med ham.

I det mindste virkede hesten til, at godt kunne lide ham. Men nu havde han aldrig haft det store problem med heste generelt, så det overraskede ham slet ikke, at hesten tog godt imod hans berøringer, og virkede til at kunne lide det. Han var normalt tidlig oppe, for at enten træne, eller ordne nogle ting. Denne her dag, var ingen undtagelse, og han smillede bredt over hvordan hesten nærmest gned sin mule ind imod hans håndflade. Den var i sandhed en god hest, og var virkelig flot også. Tanken om at eje en hest, havde Isaac aldrig haft, men han havde bestemt intet imod heste. Som han strøg hesten blidt hen over den bløde og fine manke, hørte han Lilys stemme. Automatisk flyttede han sit blik hen på hende, og lænede sig ind imod hende. Plantede et kys på hendes pande, før han hørte spørgsmålet. Han var tæt på at sige godmorgen til hende, før han betragtede hesten en smule. En tur på hesten ville ikke gøre noget, og han havde skam tid nok inden festen. 

"Jeg overvejer det. Vil de gøre mig med selskab, hvis jeg tager en ridetur" han spurgte ærligt, i en venlig og høflig tone. Han vendte lidt rundt, for at stå med fronten til hende. Han betragtede hende kort, og prøvede skjult at give hende et elevatorblik. Det var tydeligt for ham, at se hvordan hun strålede. Kvinder vidste han godt, brugte tid på at gøre sig klar. Det var helt fair i hans øjne, selvom han også mente at hendes skønhed slet ikke behøvede makeup. Duften havde før lokket ham tættere på hende, og han måtte også stå fast, og holde sig i skindet for ikke, at prøve på noget uanstændigt. Der var folk i nærheden, og desuden var han nu heller ikke manden som ville udvise uanstændig opførsel overfor hende. Medmindre hun kunne lide det, og håbede på det. Han var ikke tankelæser, så han vidste det ikke. Dog havde han bestemt intet imod, hvis det ville gå den vej. Han strøg hesten lidt mere, som han sagtens kunne forestille sig, hvordan det ville være med en ridetur sammen med hende. De havde tid nok inden festen skulle begynde, og alle de adelige gæster ville komme. 

Isaac havde siddet på en hest før, det var lang tid siden. Han stod og undrede sig kort om han faktisk kunne huske, hvordan man gjorde. Han kunne høre hesten prustede lidt, ikke højt. Smilet på hans ansigt voksede, og han lod blikket hvile sig på hesten i et øjeblik. Han vendte kroppen imod den fine hest, før han tænkte lidt. Måske det faktisk ikke ville gøre noget, hvis han tog en tur på hesten med hende, medmindre hun ville ride på sin egen hest. Det vidste han ikke"Vi har masser af tid inden festen. Så en tur sammen ville bestemt ikke skade" svarede han med et større smil, som han blinkede til hende. Han kunne ikke lade være, og afventede hendes reaktion og ord. Han vendte sig hen imod hende, og lod sin fulde opmærksomhed være på hende lige nu.

Lily tog imod kysset som han plantede på hendes pande, og nød ham tæt på igen. Hun måtte være ærlig overfor sig selv, for at gøre sig klar på den måde som hun havde gjort, var bestemt også for at gøre sig diskret til over for ham, og især med den behagelige parfume. Hun havde godt lagt mærke til at han af og til kiggede eller nød at komme tæt på hende, på grund af hendes duft, men hun gav ham muligheden uden at sige det, fordi at hun nød det. Hun var vild med det. Lily følte at hun, i disse bukser og denne skjorte æmmede af selvsikkerhed og beslutsomhed, en kvinde som var seriøs.

Det var tydeligt for hende, som hun havde stået og observeret ham og hesten, at han havde et godt tag på denne og virkede til at vide hvordan man vandt en hests hjerte, for det virkede det til at han havde. "Der er ikke meget jeg hellere vil" Hun sendte ham et behageligt blik med et roligt smil, "Vendt bare her" Smilet for blev på hendes læber, som hun forsvandt ind i stalden og kom tilbage efter et par minutters tid, på ryggen af en stor sort hest - hendes egen.

Hesten var en hendes far havde givet hende for få år siden, og de havde skabt et godt venskab de to.
"Vi kan sagtens nå en tur" Hun rettede med hesten, så den bevægede sig over mod ham, "Vi kan ligeså godt få en grund til at gå i bad inden festen" Grinede hun som hun nu kom op på siden af ham og ventede pænt på at han skulle lomme i sadlen, så de kunne tage en tur på markerne.

Normalt ville Isaac slet ikke være så betaget af heste. Men lige nu var det bare som om de heste kort, havde fanget hans opmærksomhed. Han havde bestemt intet imod, at kigge på dem og kæle for dem. Det var også alt for lang tid siden, at han havde siddet på en hest, og reddet en. Han prøvede kort at huske tilbage til dengang, det sidst skete. Der dukkede ikke noget, det var nok alt for lang tid siden til, at han kunne huske det. Han lyttede til hende, som det brede smil fortsat kunne ses på ansigtet. Det var heldigt, at de havde tid til det. Han havde aldrig foreslået det, og tænkt på det hvis de havde travlt. Men festen begyndte ikke endnu, så de kunne lige nå en ridetur. Isaac ventede tålmodigt på at hun fik hentet sin egen hest. Han strøg hesten ved hans side, blidt hen over mulen og håret.

"Ja vi bliver nok nødt til, at få et bad efter. Men det bliver intet problem. Derefter skal vi også gøre os klar til festen" nævnte han i en venlig tone, som han sendte hende et større smil. Hun virkede klar, som han selv var klar til at de kunne ride afsted. Han vidste heller ikke om, hendes far eller tjenestefolk var typerne som ville holde øje med hende, eller tjekke op på hende. Isaac kunne ikke undgå, at tænke lidt på det. På den anden side, så ville han også bare nyde hendes selskab, og rideturen. Han holdte blikket på hende, og tiltede hovedet en lille smule. Han var klar til at stige op på hesten, men var nødt til at sikre sig, at hun var. Han følte ikke, at han bare kunne begynde at ride afsted uden hende.

Han kunne høre hesten prustede lidt, og det fik ham til at kæle lidt mere for den. Den var overraskende nok rolig. Han havde skam mødt heste, som var aggressive, og ikke de mest venlige. Men denne her hest som han skulle ride på, var venlig, og blid imod ham, og overfor ham. Det klagede han ikke over"Lily er du klar til at ride afsted. Jeg vil ikke sætte mig op, og ride afsted før du er klar" det var sande ord, han var en mand af tålmodighed. Han ville være helt sikker på, at hun var klar før han satte sig op på hesten. Men på den anden side, kunne han ikke undgå at læne sig lidt ind imod hende, og sendte hende et lille kækt smil"Eller skal jeg ride efter dig, hvis du slipper væk" han kunne ikke undgå at drille hende lidt, som han fik undsluppet en mild latter.

Lily var sikker på at hun havde bedre styr på hesten og hendes ridning, end han havde. Hun vidste ærligt ikke hvor meget han havde reddet i sit liv, men det var tydeligt at han havde et godt tag på den hest som han havde trukket ud fra stalden. Lily var opvokset på gården, omkring alle dyrerne og hun havde reddet lige siden hun kunne huske, så hun ville ikke fejl denne ride tur. 
"Det var blot for at gøre dig klar på, hvad der ventede senere" Hun sendte ham et drillende blik, hun var blevet mere selvsikker i hendes valg og hun kunne godt lide ham, så hvorfor ikke flirte lidt mere hårdt mod ham? "Men ja, der er længe til festen og til det sikkert velfortjente bad" Grinede hun videre.
Lily vidste aldrig om nogen holdt øje med hende, det havde de gjort da hun var lille, men hun tvivlede på at de ville gøre det nu, men man vidste aldrig og derfor havde hun også allerede bestemt sig hvor hun ville føre ham hen, for hun kendte dette område bedre end hendes egen buskelomme. 

De fleste heste som de havde på gården, var veltrænede og gode heste, og hun havde aldrig oplevet dem reagere aggressivt, så det kom ikke bag på hende at han havde et godt tag på denne hingst. Hans ord lød næsten som en udfordring, det var hende der allerede sad på hesten og det var hende som havde været vant til at ride, og så spurgte han om hun var klar?! "Selvfølgelig er jeg klar" Hun kiggede over på ham, som hun ventede på at han skulle træde op på hesten. 
Lily lænede sig ind mod ham, ligesom han gjorde og kiggede ham dybt i øjnene, "Du kan da forsøge" Det var et stor grin som slap hendes læber som hun satte hesten i gallop og red ud igennem gården og håbede at han kunne følge med.

Det var alt for længe siden at hun havde haft vinden i håret på denne måde, hesten havde fart på og sprang igennem marken og over mod skoven, der hvor hun gerne ville have dem hen. Hun kiggede bagud og kunne se hvordan han prøvede at følge med hendes forspring, men han havde svært ved at nå hende. 
Da hun nåede skovens grænse stoppede hun op og ventede på ham. "Du forsøgte da i det mindste" Grinede hun som han kom op på hendes side, "Kom, denne vej. Jeg har noget jeg vil vise dig" Hun fik hesten i gang igen, men denne gang i et roligt tempo så de begge kunne følge med igennem skoven. 

At hun var klar, var godt. Det betød de kunne ride afsted, og det var noget Isaac så frem til. Det skulle nok blive hyggeligt, og spændende. Det ville bestemt også blive første gang, at han kunne nyde en ridetur sammen med en kvinde. En kvinde som Lily var endda mere specielt og særligt, end alle de andre kvinder, som han havde afvist. Der havde været alt for mange, som gerne ville ride med ham, og sidde bagved ham på en hest. Han havde tit afvist dem, mest fordi han godt vidste de selv kunne. Det var også noget andet med Lily, her kunne han faktisk ride både bagved hende, ved siden af hende. Hvis hun havde lyst, ville han bestemt ikke afvise, at hun kunne sidde bagved ham. Da hun nævnte at han kunne forsøge på, at ride forbi hende, kunne han ikke undgå at grine lidt. Han skyndte sig at ride efter hende.

Ak ja, følelsen af vinden i håret, og bare synet af de flotte og hyggelige omgivelser. Isaac havde helt klart glemt hvordan det var. Det var fantastisk, og han kunne ikke undgå, at kigge hen på hende undervejs. Som hun var foran ham, var det tydeligt at se at hun havde reddet mange gange. Han kunne godt se, at hun var mere vant til det end, hvad han var. Det fik det brede smil på ansigtet til, at sprede sig. Han kunne faktisk godt lide, at kigge på hende. Havde intet imod, at ride lidt i baggrunden så han havde bedre syn til hende. Selvom øjnene kun kunne opfange hende bagfra. Han betragtede hende kort, og flyttede kort blikket væk fra hendes ryg, til hendes flagrende hår. Hun var bestemt smuk, som hun red i vinden. Hendes ord om, at han forsøgte fik ham til at grine. Han havde i den grad prøvet, at overhale hende på rideturen. Men han måtte anerkende, at det ikke virkede.

"Du var god Lily, jeg var hvist ikke hurtig nok" grinede han mildt, og fandt et skævt smil. Hendes ord om at han ville vise hende noget, fik ham til at løfte et øjenbryn. Han strøg en hånd lidt igennem håret. Håbede lidt på, at det ville sætte håret bare lidt. Men det havde sit eget liv. Isaac det lod det være, og fulgte med hende. Gad vide, hvad hun havde af planer og tanker. Hvad skulle hun vise ham også? han kunne mærke nysgerrigheden kom frem. Han begravede begge hænder i bukselommerne, som han kort lod blikket glide lidt rundt. De her omgivelser var fantastiske. Duften af natur var også rar, og dejlig. Han kunne godt vænne sig til, og især når det ikke var så tit, at han havde tid til, at kunne nyde naturen, og duften af det. Han gik ved siden af hende i roligt tempo, og lod kort blikket falde hen på hende. Det brede smil sad fortsat på hans ansigt, og han løftede et øjenbryn"Kidnapper du mig, eller hvor skal vi hen" grinede han i en blid tone.

Landskabet og omgivelserne omkring gården var virkelig smukke og hun havde altid elsket at ride igennem markerne og den store skov, det var også derfor at hun kendte området så godt - og det havde ikke ændret sig meget, siden hun havde været barn. Hun havde leget alle former for børnelege i skovene, sammen med hendes lillebror og det havde været en fantastisk tid. Hun elskede duften herude, dyrelivet og alt hvad naturen havde at byde på. 
Det var længe siden at hun havde reddet på den måde som hun gjorde, det var alt for længe siden. Hun elskede den hest og al det den kunne. Hun havde reddet hesten hårdt, for at få fart og på for at komme et godt stykke foran Isaac og det var tydeligt at han ikke formåede at få samme fart. Det var sundt med lidt konkurrence, og så ville hun have en lille ting på Isaac, som hun kunne drille ham med. 

"Vi kan ikke alle være lige gode til alt, vel?" Hun sendte et smil til Isaac og kom med et lille grin. Hun nød virkelig hans selskab og fandt ham enorm venlig og interessant, han var selvfølgelig også en attraktiv person, det var der ingen tvivl om. Det var også derfor at hun ville vise ham hendes sted. "Tålmodighed, kære" Kom det roligt fra hende, som hun førte hesten længere ind igennem tæerne, "Måske? Hvem ved. Vil du være ked af at blive kidnappet af mig?" Kom det grinende fra hende. Skoven var heldigvis ikke så tæt at man ikke kunne komme igennem, det var en meget åben skov og tæerne stod langt fra hinanden. Det var deres kroner som var store, og gjorde det næsten umuligt for solen at komme igennem.

De havde vandret noget tid inden de kom til stedet hvor som hun ville vise ham. Det var en stor åbning i skoven , med en stor sø i midten og hvor alle træerne stod rundt om bredden, og solen kunne bage direkte ned i vandet. Det var et sted hun kom meget som barn, det var smukt, det var romantisk og virkelig et sted som betød meget for hende. Hun havde badet her meget som barn. Lily kiggede over på Isaac med et smil på læberne, "Er her ikke smukt?" Hun steg af hesten og bandt dens tøjler til en gren, så den ikke ville smutte nogen steder hen, "Kom, Isaac" Kom det fra hende med en rolig stemme, som hun bevægede sig ned mod søen. 

At tabe til hende, havde han overhovedet ikke noget imod. Han havde nydt rideturen, og den forfriskende vind i håret. Det var rart, og han kunne godt huske den store glæde, ved at ride. Trist at det var så lang tid siden sidst, men så var det jo meget godt at han nu havde kunne tage en ridetur, sammen med Lily. Der var et eller andet mere hyggeligt over det, end at ride alene. Alle de gange, han havde siddet på en hest alene, og bare reddet rundt alene. Han flyttede blikket væk fra hende kort, men hørte godt hendes ord. Tålmodighed havde han heldigvis masser af, selvom det godt nok var meget sjældent at han blev utålmodig. Spændingen inden i ham voksede, og han blev efterhånden mere, og mere nysgerrig.

"Jeg ville bestemt ikke have noget imod, at blive kidnappet af dig" grinede han blidt, som han lod blikket hvile sig på hende. Det var sande ord. Skulle han endelig blive kidnappet af en kvinde, ville det ikke gøre ham noget, hvis det var hende. Spørgsmålet var så, hvordan hun ville kidnappe ham. Isaac kunne ikke undgå, at tænke lidt over det. Det fik et skævt smil frem, som han sagtens kunne forestille sig, at blive kidnappet af Lily. Det skulle nok blive interessant, men lige nu som de gik igennem skoven, var han sikker på, at det ikke ligefrem var en frygtelig kidnapning. Det var nok heller ikke den bedste, han var jo fulgt med frem for at stritte imod. Efter at høre hendes spørgsmål, vendte han blikket væk fra hende. Spærrede overrasket øjnene op, ved synet af søen. Hvor var den i sandheden smuk, og alle omgivelserne omkring søen, var ligeså smukke i hans øjne. 

Han stod kort i en slags trance over stedet, men kom tilbage til virkeligheden, over hendes ord. Hendes stemme fik ham tilbage, og han gav et lille nik til at han skulle komme med hende"Her er virkelig smukt.. Wow" lød det overraskende fra ham, som han lod blikket glide lidt rundt i de flotte omgivelser. Specielt søen, fandt han smuk og betagende på sin helt egen måde. Han gik med hende ned til søen, og kunne ikke undgå at finde hele stedet fantastisk. Hvis hun kom her tit, forstod han hende godt. Det virkede som et godt sted, og det rette sted til, hvis man skulle slappe af, og nyde naturen og den frie luft. Isaac kælede kort for hesten, før han rettede sig lidt op igen. Blikket vendte han hen på hende"Kommer du tit her"spurgte han undrende med en venlig tone.